Sangeren Johnny Gentle, der havde en tidlig udgave af The Beatles som backingband, er død

af Karsten Jørgensen

Den engelske sanger og guitarist Johnny Gentle, som havde en kort karriere i begyndelsen af 1960’erne og mest blev kendt for en kort turné i Skotland i 1960, hvor hans backingband bestod af musikerne, som senere blev til The Beatles, er død, 87 år.

Johnny Gentle i 1960

Johnny Gentle blev født som John Askew i Liverpool den 8. december 1936. Han var uddannet snedker og havde bygget sin egen guitar, da han tidligt begyndte at optræde i en Everly Brothers-agtig duo. Han fortsatte som solosanger i talentkonkurrencer, under scenenavne som George Baker og Ricky Damone – inspireret af hans store idol, den amerikanske sanger Ricky Nelson – indtil han i 1959 rejste til London, hvor han blev ’opdaget’ af den tids helt store manager Larry Parnes.

Parnes gav ham et nyt kunstnernavn, Johnny Gentle, og skaffede ham en pladekontrakt med selskabet Philips. De næste år udsendte han singlerne ”Wendy” og ”Milk From A Coconut”, begge 1959, og ”Darlin’ Won’t You Wait” i 1960, uden større succés. Samme skæbne overgik desværre en senere EP, ”The Gentle Touch”.

Efter en audition i Liverpool den 10. maj 1960, overværet og arrangeret af Larry Parnes, hvor der skulle udpeges backinggrupper for to andre af Parnes’ klienter, Billy Fury og Marty Wilde, blev den lokale gruppe The Silver Beatles udvalgt. De blev imidlertid anset for at være for uerfarne til de større stjerner Fury og Wilde, men kunne gå an til den mindre kendte Johnny Gentle.

Så allerede ti dage senere, fra den 20. til 28. maj 1960, turnerede Johnny Gentle og The Silver Beatles i en stribe små byer i Skotland. På trods af flere senere udsagn om, at Gentle og The Silver Beatles – som bestod af John Lennon, Paul McCartney og George Harrison på guitar, plus bassisten Stuart Sutcliffe og trommeslageren Tommy Moore – var på kollisionskurs med hinanden under hele turneen, har Johnny Gentle senere hævdet det modsatte.

”Vi var på bølgelængde med det samme”, sagde Gentle i 1994. ”De var unge entusiaster og jeg syntes, de var virkelig gode”.

Singlen ‘I’ve Just Fallen For Someone’

Under turneen skrev Johnny Gentle angiveligt sangen ”I’ve Just Fallen For Someone” sammen med John Lennon, men da sangen senere udkom på plade, først i en udgave med Adam Faith og i 1962 med Gentle selv, indspillet under et nyt kunstnernavn, Darren Young, var Lennon dog ikke påført som medkomponist.

Johnny Gentle optrådte i tv-shows som ”Oh Boy” og ”Drumbeat”, men fortsatte uden succes, og i 1963, efter han mistede sin pladekontrakt som solist, blev han medlem af gruppen The Viscounts og medvirkede på deres single ”Sally”.

Senere har Johnny Gentle primært optrådt på hoteller rundt om i England og været gæstetaler ved Beatles Conventions, hvor han har fortalt om sine oplevelser med The Beatles før de blev berømte.

I 1998 udgav han bogen ”Johnny Gentle & The Beatles: First Ever Tour, Scotland 1960”.

Johnny Gentle, som døde den 29. februar 2024, efterlader sig hustruen Jane, en søn, en datter, samt yderligere to stedbørn.

Taylor Swift annoncerer fjerde og sidste deluxe-udgave af nyt album

af Karsten Jørgensen

Som det efterhånden er blevet fast kotume, udsendes et Taylor Swift-album i en lang række forskellige fysiske udgaver. Det er også tilfældet med hendes 11. og nyeste, ”The Tortured Poets Department”, som udgives den 19. april.

Hidtil er albummet annonceret i standardudgaven med 16 sange på både kassette, cd og vinyl. Endvidere er albummet planlagt til udgivelse i flere deluxe-udgaver, den første med bonus-sangen ”The Manuscript”, den anden med sangen ”The Bolter”.

I de seneste dage er yderligere to variationer føjet til, og vil henholdsvis indeholde bonus-numrene ”The Albatross” og ”The Black Dog”. Sidstnævnte er angiveligt også den sidste fysiske variation i denne omgang.

“The Albatross Edition”

“The Black Dog Edition”

En kugle fra den revolver, som skød John Lennon, skal på auktion

af Karsten Jørgensen

Det er indimellem de særeste ting, som udbydes til salg til fanatiske samlere, og rockmusikken har igennem årene været leveringsdygtig i adskillige artefakter, som er kommet under hammeren til uhyrlige summer.

Hvem husker ikke for snart mange år siden, da et stykke af en toast, som George Harrison angiveligt skulle have levnet på sin tallerken engang i midten af 1960’erne, kunne erhverves, hvis man var rig og ihærdig nok? Harrison hævdede imidlertid, da han blev spurgt, at toastbidden ikke var ægte, da han altid havde spist op.

Imorgen, den 29. februar, kommer endnu en Beatles-relateret genstand til salg, via auktionsfirmaet Anderson & Garland i den engelske by Newcastle.

Det er en kugle, affyret med den revolver, som dræbte John Lennon i december 1980. Kuglen stammer dog ikke fra den skæbnesvangre vinteraften, der afsluttede eks-beatlens liv som kun 40-årig foran indgangen til hans hjem i Dakota-bygningen i New York.

Men historien bag revolverkuglen er næsten ligeså underlig, som selve den makabre genstand.

Den engelske politifunktionær Brian Taylor rejste, sandsynligvis få år efter mordet på Lennon, til New York med en gruppe unge politiaspiranter, som uheldigvis blev fanget i en skudveksling med kriminelle mens de sad i en politibil.

Bagefter besøgte Taylor et politimuseum i storbyen, hvor der var en udstilling af våben fra berømte mordsager, deriblandt den revolver, Mark David Chapman havde benyttet til mordet på John Lennon.

Som en slags undskyldning for den voldsomme oplevelse i New York, lod politiet Taylor affyre et skud med revolveren, og bagefter fik han både kuglen og patronhylstret med hjem som souvenir.

Brian Taylor fik senere de to genstande indrammet, sammen med et billede af sig selv, hvor han stod med revolveren, og havde det hængende på væggen, indtil han for kort tid siden døde.

Da revolverkuglen er en noget usædvanlig auktionsgenstand, er der derfor en vis usikkerhed om, hvor meget den kan indbringe.

John Lennon i New York, få timer før han blev skudt og dræbt, 1980

Nye albums og turné med Neil Young og Crazy Horse

af Karsten Jørgensen

Selvom Neil Young i november fyldte 78, er der ingen tegn på, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned. Han har netop annonceret en nordamerikansk turné med sit trofaste backingband Crazy Horse, samt to nye albums.

Turneen, som har fået titlen ”Love Earth Tour”, går i gang i San Diego den 24. april, og fortsætter i en måned, med stop undervejs i bl.a. Boston, Detroit, Toronto, Dallas, Nashville og Atlanta, før den slutter 23. maj i Chicago.

Samtidig udsender Young og Crazy Horse også albummet ”Fu##in’ Up”, først på vinyl den 20. april i forbindelse med Record Store Day, og en uge senere, 26. april, på øvrige albumformater. Alle, der køber billetter til koncerterne på ”Love Earth Tour”, får et fysisk eksemplar af albummet gratis.

“Fu##in’ Up” cover

Albummet indeholder ni sange, der alle er nyindspillede versioner fra 2023 af sangene fra albummet ”Ragged Glory”, som Neil Young og Crazy Horse udsendte med stor succes i 1990. Sangene har også, med undtagelse af coverversionen af ”Farmer John”, alle fået nye titler.

Endvidere udsender Neil Young allerede i dag, 23. februar, albummet ”Dume”, som i virkeligheden er en udvidet version af ”Zuma”, et album fra 1975. ”Dume”, som også er et samarbejde med Crazy Horse, blev tidligere udsendt som en del af bokssættet ”Neil Young Archives Vol. 2”.

Titlen ”Dume” hentyder til Point Dume, et område nær byen Malibu, hvor Neil Young og Crazy Horse indspillede albummet sammen med produceren David Briggs.

Crazy Horse i dag består af Nils Lofgren, Billy Talbot og Ralph Molina, men der er en vis usikkerhed omkring Lofgrens deltagelse på ”Love Earth Tour”, da han noget af tiden i samme periode er på turne med Bruce Springsteen og The E Street Band.

Trackliste for ”Fu##in’ Up” (sangenes oprindelige titler i parentes):

To Follow One’s Own Dream (“Days That Used To Be”)
Walkin’ In My Place (Road Of Tears) (“Mansion On The Hill”)
Farmer John
Valley Of Hearts (”Love To Burn”)
Broken Circle (“Over And Over”)
Heart of Steel (“F.U.”)
Feels Like A Railroad (River Of Pride) (“White Line”)
City Life (“Country Home”)
A Chance On Love (“Love And Only Love”)

Trackliste for ”Dume”:

Side 1:
Ride My Llama
Cortez The Killer
Don’t Cry No Tears
Born To Run
Side 2:
Barstool Blues
Danger Bird
Stupid Girl
Kansas
Side 3:
Powderfinger
Hawaii
Drive Back
Side 4:
Lookin’ For A Love
Pardon My Heart
Too Far Gone
Pocahontas
No One Seems To Know

McCartneys stjålne basguitar fundet efter 52 år

af Karsten Jørgensen

Paul McCartneys violinformede Höfner-basguitar, som blev stjålet i 1972, er dukket op igen efter mere end 50 år.

Bassen var den samme, McCartney brugte på indspilningen af The Beatles’ første single, ”Love Me Do”, i 1962, og på bl.a. ”Twist and Shout” og det helt store gennembrud med ”She Loves You” året efter. Syv år senere var det stadig McCartneys foretrukne instrument under indspilningen af albummet og filmen ”Let It Be”.

Den genfundne Höfner-basguitar

Den berømte Höfner-bas, som McCartney købte for 30 engelske pund i 1961, mens The Beatles spillede på forskellige klubber i Hamborg, blev synonym med gruppens visuelle image i de tidlige år, og det var under McCartneys første turné med hans nye gruppe Wings i oktober 1972, to år efter opløsningen af The Beatles, at basguitaren blev stjålet fra en af roadiernes varevogne, som var parkeret i Ladbroke Grove i London-kvarteret Notting Hill.

The Beatles i 1962, McCartney med den berømte bas

En egentlig eftersøgning af den stjålne basguitar begyndte i 2018, men det var først i maj sidste år, da parret Scott og Naomi Jones intensiverede bestræbelserne og søsatte kampagnen ”Lost Bass Project”, at der kom skub i eftersøgningen.

Undervejs fik parret mere end 100 forskellige tips, og blev kontaktet af mere end 600 mennesker, som tilbød deres hjælp.

Det førte frem til en Ronald Guest, som gennem mange år havde været ejer af pubben Admiral Blake i Ladbroke Grove, og han havde købt bassen i 1972.

Og dette spor førte videre til et lille hus i Hastings på den engelske sydkyst, hvor beboeren Ruaidhri Guest, en slægtning til Ronald Guest, i begyndelsen af februar kontaktede McCartneys selskab og sagde, at han havde fundet den forsvundne bas. Som derefter blev returneret til McCartney.

”Paul er utrolig taknemmelig for alle, som har været involveret i eftersøgningen”, står der nu i en kommentar på McCartneys hjemmeside.

McCartney med en senere Höfner-model, under indspilningen af filmen ‘Help!’, 1965

Den genfundne Höfner-basguitar er ikke den eneste i McCartneys samling af instrumenter. Han ejer adskillige af samme mærke, men kun fire af dem har han brugt ved offentlige lejligheder. Dels den oprindelige, nu lokaliserede, model fra 1961. Derefter købte han endnu en i 1963, som han første gang brugte i tv-programmet ”Ready, Steady, Go!” i oktober samme år, samt på gruppens indspilninger indtil 1965, hvor han begyndte at spille på en anden model, af mærket Rickenbacker. Efter mange år i mølposen, tog Paul 1963-modellen frem igen, på opfordring af Elvis Costello, og benyttede den på indspilningen af albummet ”Flowers In The Dirt” i 1987.

Producenten Höfner forærede McCartney en ny model nogle dage før han optrådte ved den engelske dronning Elizabeths diamant-jubilæum, fejret med en koncert på plænen foran Buckingham Palace den 4. juli 2012. Under det meste af koncerten brugte han sin 1963-model, men under den sidste sang, ”Ob-la-di Ob-la-da”, spillede han på den nye bas.

Endelig brugte McCartney en Höfner-model fra 1967, da han optrådte ved et velgørenhedsarrangement til fordel for Hillary Clintons kandidatur op til præsidentvalget, i Jimmy Buffetts hus i Sagaponack den 30. august 2016.