Nyt Dylan-album, ‘Rough And Rowdy Ways’

af Karsten Jørgensen

I dag lander 79-årige Bob Dylans seneste album i pladebutikkerne, men allerede før ”Rough And Rowdy Ways” bliver tilgængelig for offentligheden, er den af flere anmeldere udråbt som hans vigtigste udgivelse i dette århundrede.

Tilsigtet eller ej, rammer sangene på ”Rough And Rowdy Ways” lige ned i den aktuelle krise, og bliver derfor nærværende og relevante ved at sætte ord på nogle af tidens mest presserende paradokser og en verden i hastig forandring. På den måde fortsætter Dylan traditionen med at skrive tekster, som vil holde hans trofaste lyttere beskæftiget et godt stykke tid fremover.

”Rough And Rowdy Ways” udsendes som både dobbelt-cd og dobbelt-LP, også i variationer med forskellige farver vinyl i begrænset oplag. Ni af pladens ti sange fylder den første skive, mens den næsten 17 minutter lange ”Murder Most Foul” optager pladsen på cd 2.

Trackliste:

CD 1:
I Contain Multitudes (4:36)
False Prophet (6:00)
My Own Version of You (6:41)
I’ve Made Up My Mind To Give Myself To You (6:32)
Black Rider (4:12)
Goodbye Jimmy Reed (4:13)
Mother of Muses (4:29)
Crossing the Rubicon (7:22)
Key West (9:34)

CD 2:
Murder Most Foul (16:54)

”Rough And Rowdy Ways” udsendes af Columbia den 19. juni 2020.

En nyopdaget bille opkaldes efter The Beatles

af Karsten Jørgensen

Hollandske biologer har opdaget en ny billeart i Vondelpark nær Amsterdam, og da de er store fans af The Beatles, besluttede de at opkalde den nye bille efter deres idoler.

Så nu findes der officielt en billeart med navnet ’Ptomaphagus thebeatles’.

”Insekter bliver tit opkaldt efter berømte musikere”, siger en af biologerne, Joris Koene, som arbejder ved Vrije-universitetet. ”En flue er opkaldt efter Beyonce og fire arter af vandnymfer har fået navn efter alle medlemmerne af Queen. Mærkeligt nok, er en bille aldrig blevet opkaldt efter The Beatles, men det er der nu rådet bod på”.

Ifølge biologerne er den aktuelle coronakrise den direkte årsag til, at de overhovedet fandt den nye billeart, for normalt arrangerer de ekspeditioner til fjerne, eksotiske destinationer, men på grund af pandemien har de været tvunget til at arbejde mere lokalt.

The Beatles a.k.a. Billerne

Tilfældigvis ligger Vondelpark ikke langt fra Hilton Hotel, hvor John Lennon og Yoko Ono i 1969 iscenesatte deres berømte ’bed-in for peace’.

Kasseret McCartney-sang fra 1992 solgt på auktion

af Karsten Jørgensen

Helt tilbage til Beatles-tiden har Paul McCartney med jævne mellemrum skrevet sange til sin ven Ringo Starr, der ikke selv har været nogen ørn som komponist.

Ringo Starr og Paul McCartney

Mens The Beatles stadig var sammen forærede McCartney og John Lennon sange som ”Yellow Submarine” og ”With A Little Help From My Friends” til Ringo, der vokalt havde begrænsninger, men alligevel formåede at give sangene både personlighed og charme.

Efter opløsningen af The Beatles fortsatte Paul McCartney med fra tid til anden at skrive sange til Ringo: ”Six O’Clock” til albummet ”Ringo” i 1973, ”Pure Gold” til ”Ringo’s Rotogravure” i 1976, samt ”Private Property” og ”Attention” til ”Stop And Smell The Roses” i 1981.

Da Ringo Starr i 1991 var i studiet for at indspille de sange, som året efter udkom på albummet ”Time Takes Time”, sendte McCartney en demo-optagelse af endnu en ny sang til sin kollega, ”Angel In Disguise”, hvor han selv sang, akkompagneret af klaver og en tromme-maskine.

Japansk udgave af Ringo Starrs ‘Time Takes Time’ LP, 1992

Sangen indledtes med linjerne ”My name is Ritchie, let me look into your eyes/Don’t be afraid, I’m just an angel in disguise”. Ringo skrev et ekstra vers til sangen og indspillede den, men inden ”Time Takes Time” udkom besluttede han, at sangen alligevel ikke skulle med på pladen. Og det betyder, at bortset fra Ringo, McCartney og en håndfuld andre, har ingen hørt ”Angel In Disguise”.

I går blev et kassettebånd med både McCartneys oprindelige demo, Ringos version af sangen, plus en tredje indspilning, ”Everyone Wins”, også med Ringo, udbudt til salg på Omega Auctions ved en on-line auktion.

Nodeark med ‘Angel In Disguise’

Båndet var sat til salg af den tidligere vært og disc-jockey på Radio Luxembourg, Tony Prince, og inden auktionen blev kassettebåndet vurderet til at kunne indbringe sælgeren omkring 20.000 £.

En talsmand for Omega Auctions, Paul Fairweather, siger: ”Det er fantastisk, at kunne sætte en hidtil både uhørt og uudgivet sang til salg. Vi tror, at sangen er god nok til at udgive, og jeg er sikker på, at hvis Paul McCartney selv udsendte den, ville den være et hit hos hans fans”.

Kassettebåndet gik for kun 8.000 £

Men Beatles-kenderen Chris Shaw er mere skeptisk, og til BBC fortæller han, at Beatles-fans ikke skal stille med de helt store forventninger.

”Enhver ny sang med forbindelse til The Beatles, er naturligvis spændende”, siger Chris Shaw. ”Men kendsgerningen, at ”Angel In Disguise” blev afvist antyder, at det ikke er verdens bedste sang, og nogen gange har uudgivne sange bedst af at forblive forjættende mysterier”.

Denne holdning afspejledes også i salgsprisen, som endte på skuffende 8.000 £. Køberen ønskede at være anonym.

Føromtalte ”Everyone Wins”, som er med på båndet, blev i øvrigt udsendt som B-side på en single og senere genindspillet af Ringo og udsendt på albummet ”Y Not” i 2010.

Astrid Kirchherr, som tog de første professionelle billeder af The Beatles, er død

af Karsten Jørgensen

Den tyske fotograf og designer, Astrid Kirchherr, som tog de første professionelle billeder af The Beatles i 1960 og indledte et forhold til gruppens daværende bassist, Stuart Sutcliffe, er død i Hamborg efter kort tids sygdom, 81 år.

Astrid Kirchherr i 1995

Astrid Kirchherr, som var en ivrig fotograf, tog nogle af de bedste og mest stilfulde billeder af de tidlige Beatles. Hun er senere blevet anerkendt som opfinder af både ”Beatles-frisuren” og de kraveløse jakker, gruppen gjorde berømte i begyndelsen af 1960’erne, men Astrid benægtede begge dele. ”Jeg opfandt ikke stilen. Den var der allerede. Alle mine venner på kunstakademiet havde den. Men folk lytter ikke til mig – de bliver bare ved med at sige, at jeg opfandt Beatles-frisuren. Og det er jo tåbeligt, som om jeg kunne diktere dem, hvordan de skulle se ud”, sagde hun mange år senere.

Astrid Kirchherr blev født i Altona, Hamborg, den 20. maj 1938. I slutningen af 1950’erne var Astrid studerende på Hamborgs Meisterschule, hvor hun uddannede sig til tøjdesigner og var en del af byens avantgardemiljø, de såkaldte eksistentialister. I oktober 1960 fulgtes hun med sin daværende kæreste, tegneren Klaus Voormann, hen på natklubben Der Kaiserkeller i Hamborgs berygtede luderdistrikt St. Pauli, hvor The Beatles optrådte. Senere mindedes hun dette første møde.

”Hele mit liv ændredes i løbet af nogle minutter”, sagde hun til Beatles-biografen Bob Spitz. ”Det eneste, jeg havde lyst til var, at være sammen med dem og lære dem at kende”.

The Beatles i Hamborg, 1960, stadig med Pete Best og Stuart Sutcliffe, foto af Astrid Kirchherr

Hun blev ven med gruppen, stærkest med John Lennon og Stuart Sutcliffe, som hun straks forelskede sig i og flyttede sammen med, indtil han døde pludseligt af en hjerneblødning i april 1962.

Tabet af Stuart Sutcliffe var et stort chok for hende, og i 1994 i forbindelse med premieren på biograffilmen om Sutcliffe, ”Backbeat”, sagde hun: ”Det var en tragedie og en svær periode for mig. Jeg var frygtelig ked af det og ensom, men jeg kunne ikke bare dyrke min ulykke, for jeg havde også et ansvar over for den kærlighed, mine venner gav mig. Jeg havde The Beatles, og de var gode venner, som hjalp mig gennem sorgen over at miste Stuart”.

I 1966 giftede hun sig med trommeslageren Gibson Kemp (som i øvrigt havde afløst Ringo Starr i Rory Storm & The Hurricanes, da denne i august 1962 blev medlem af The Beatles), og holdt meget lav profil indtil 1994, hvor hun udsendte fotobogen ”Liverpool Days” med billeder fra 1964, taget under indspilningen af Beatles-filmen ”A Hard Day’s Night”. Endnu en bog, ”Golden Dreams”, også med billeder af beatlerne fra 1964, udkom i 1996.

Astrid Kirchherr holdt bogstavelig talt op med at fotografere efter 1967, bortset fra enkelte billeder, bl.a. til omslaget af George Harrison-albummet ”Wonderwall Music” i 1968, og arbejdede primært som indretnings-designer. Hun udstillede sine fotografier på udstillinger over hele verden, og udgav jævnligt nye bøger, bl.a. ”Hamburg Days”, 1999, ”When We Was Fab” (med Olivia Harrison), 2003, “Yesterday, The Beatles Once Upon A Time” (med Max Scheler), 2007, og “Astrid Kirchherr with The Beatles”, 2017.

Astrid Kirchherr foran The Cavern Club i Liverpool, 1964

Astrid Kirchherr døde den 13. maj 2020, kun en uge før sin 82 års fødselsdag.

Nyt Bob Dylan-album med originale sange

af Karsten Jørgensen

I marts udsendte Bob Dylan en 17 minutter lang reciterende sang, ”Murder Most Foul”, som tog udgangspunkt i mordet på præsident Kennedy i 1963. I april kom endnu en ny sang, ”I Contain Multitudes”, der ’kun’ varede lidt over 4 minutter. Torsdag lige efter midnat blev en tredje sang lagt ud på nettet, den guitardominerede ”False Prophet”, og samtidig annoncerede Dylan nyheden om, at et helt album, med alle tre sange plus syv andre, bliver sendt på gaden den 19. juni.

”False Prophet”, hvor Dylan bl.a. synger “I’m no false prophet, I just said what I said/ I’m just here to bring vengeance on somebody’s head”, kan være en hentydning til, at Dylan i lange perioder af sin karriere er blevet kaldt for både talsmand og profet.

”Jeg har aldrig ønsket at være hverken profet eller frelser”, sagde Dylan i 2004. ”Måske Elvis. Jeg kunne godt se mig selv i rollen som ham. Men profet? Nej”.

Med titlen ”Rough And Rowdy Ways” er albummet det første med nye originale sange siden ”Tempest” i 2012. I den mellemliggende tid har Dylan udgivet tre plader med cover-sange, der alle har fokuseret på materiale fra før rock’n’roll-æraen begyndte i midten af 1950’erne.

Albummet, som er Dylans nr. 39 i en pladekarriere på snart 60 år, er angiveligt opkaldt efter Jimmie Rodgers-sangen ”My Rough And Rowdy Ways” fra 1929. Rodgers var én af Dylans tidlige musikalske inspirationskilder, og i 1997 tog Dylan initiativ til hyldestalbummet ”The Songs of Jimmie Rodgers, A Tribute”, der foruden bidrag fra bl.a. Bono, Jerry Garcia, John Mellencamp, Van Morrison og Willie Nelson, også indeholdt Dylans egen fortolkning af ”My Blue Eyed Jane”, en sang Rodgers selv indspillede i 1930, kun tre år før han døde som kun 35-årig.