Elvis’ skilsmissepapirer solgt på auktion for 20.000 £

af Karsten Jørgensen

Skilsmissepapirer, underskrevet af både Elvis Presley og hans hustru Priscilla, er blevet solgt på en auktion hos Henry Aldridge Auctioneers i Devizes i Wiltshire for 20.000 £.

Elvis' skilsmissepapirer

Side fra skilsmissepapirerne

Dokumentet, som fylder tolv sider, indeholder den aftale parret indgik, som bl.a. betød, at Priscilla fik parrets Mercedes Benz 600 fra 1971, en Cadillac-Eldorado, årgang 1969, en Harley-Davidson motorcykel og 100.000 dollar.

Elvis' Mercedes Benz 600, 1971

Mercedes-Benz 600, årgang 1971

Dokumentet er underskrevet af både Elvis og Priscilla, og er dateret den 15. august 1972, selvom skilsmissen først var gældende juridisk fra oktober det følgende år.

Elvis’ underskrift findes tre steder i dokumentet, og er bemærkelsesværdig, fordi han har underskrevet sig med sit fulde navn, Elvis Aaron Presley.

Elvis Presley og Priscilla, på deres bryllupsdag

Sidst skilsmissepapirerne blev solgt på auktion, var i Texas i december 2011. Dengang blev de solgt for 6.000 £.

Auktionshuset Henry Aldridge Auctioneers solgte tidligere i år en lysegrøn pyjamas, som Elvis havde på, da han var indlagt på Baptist Memorial Hospital i Memphis i 1977. Prisen var 8.000 £.

Neil Young er pladeaktuel igen-igen

af Karsten Jørgensen

På trods af, at Neil Young for kun få uger siden fyldte 72, er der stadig ingen tegn på, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned. I hvert fald ikke på pladefronten.

I morgen, den 1. december, udsender han et nyt studiealbum, ”The Visitor”, hvor han igen akkompagneres af Promise Of The Real, gruppen han også allierede sig med på ”The Monsanto Years” i 2015.

The Visitor - Neil Young & Promise Of The Real, cd, 2017, front

Det nye album indeholder ti sange, og den første single, ”Already Great”, er en kommentar til præsident Donald Trumps slogan under valgkampen i 2016 – ”Make America Great Again”. Og det er næppe nogen hemmelighed, at Neil Young ikke støtter Trump – noget han demonstrerede, da han forbød Trump at bruge sin sang ”Rockin’ In The Free World” ved valgmøderne.

Trackliste for ”The Visitor”:

“Already Great”
“Fly By Night Deal”
“Almost Always”
“Stand Tall”
“Change of Heart”
“Carnival”
“Diggin’ a Hole”
“Children of Destiny”
“When Bad Got Good”
“Forever”

Kultlederen Charles Manson, som inddrog The Beatles i sine ugerninger, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Charles Manson, som var leder af den amerikanske satankult The Family og i 1969 beordrede sine disciple til at begå en række rituelle mord i Los Angeles, døde søndag aften på et hospital i Californien, 83 år.

Charles Manson, 1989

Charles Manson i 1989

Om aftenen den 9. august 1969 brød fire af Mansons disciple ind i et hus på Cielo Drive i Bel Air og myrdede fem mennesker, deriblandt den højgravide 26-årige skuespillerinde Sharon Tate, som var gift med instruktøren Roman Polanski. Dagen efter brød de ind i et andet hus på Waverly Drive, også i Los Angeles, og dræbte supermarkedsdirektøren Leno LaBianca og hans hustru Rosemary. Begge steder skrev gerningsmændene/kvinderne ordene ”rise”, ”piggies” og ”helter skelter” på vægge og køleskabe – med ofrenes blod – ord, der alle refererede til forskellige sange på The Beatles’ hvide dobbeltalbum fra 1968.

Efterfølgende blev Charles Manson, som ikke havde deltaget fysisk i mordene, og tre af hans disciple – Susan Atkins, Patricia Krenwinkel og Leslie Van Houten – arresteret og dømt til døden – en dom, der senere i 1972 blev ændret til livsvarigt fængsel. Og på trods af mere end ti ansøgninger om benådning, sad Manson fængslet indtil det sidste.

Charles Manson blev født som Charles Milles Maddox i Cincinnati den 12. november 1934, og var søn af en 16-årig prostitueret, Kathleen Maddox, som efter fødslen overlod ham til et børnehjem, hvor han tilbragte hele sin barndom. Han begik sit første væbnede røveri som 13-årig, og havde indtil mordet på Tate sammenlagt tilbragt 17 år i fængsel.

Charles Manson 8 - som ung

Charles Manson som ung

Manson, som tog efternavn efter sin stedfar William Manson, havde ambitioner om at blive rockstjerne, og efter løsladelse fra fængslet i 1967, var han kortvarigt sanger og guitarist i gruppen Milky Way. Men den senere myte om, at han i 1965, sammen med bl.a. Stephen Stills, skulle have været til optagelsesprøve til den præfabrikerede popgruppe The Monkees, er uden hold i virkeligheden, for på det pågældende tidspunkt sad Manson i fængsel.

Manson studerede sort magi og scientology og samlede en skare af unge piger omkring sig, som langsomt blev til kulten The Family. De hvervede deres medlemmer med sex og narkotika, og kultens filosofi var i korthed baseret på reglen om, at dyrke sex syv gange i døgnet: før og efter hvert måltid og én gang midt om natten.

Charles Manson kom i kontakt med trommeslageren Dennis Wilson fra The Beach Boys, som i en periode lod Manson og The Family bo i sit hus, og i 1968 indspillede gruppen Manson-kompositionen ”Never Learn Not To Love” og udsendte den som B-side på en single. Sangens oprindelige titel var ”Cease To Exist”, og Manson blev efter sigende rasende over, at gruppen tillod sig at ændre ved hans værk. Senere samme år indspillede han en del sange, som først blev udsendt på albummet ”Lie: The Love And Terror Cult” i 1970, og efterhånden fik Dennis Wilson, der ellers var fascineret af Mansons harem af villige piger, kolde fødder over kultlederens specielle opførsel.

Charles Manson 7 - Lie, The Love And Terror Cult, 1970

Albummet “Lie: The Love And Terror Cult” fra 1970

En anden musiker, som mødte Charles Manson i slut-60’erne og lod sig fascinere af ham, var Neil Young. ”Musikalsk set syntes jeg, han var unik”, sagde Young senere til rockjournalisten Bill Flanagan. Young prøvede endda at skaffe Manson en pladekontrakt, og skrev senere i sin selvbiografi at ”han (Manson) var lidt ligesom Bob Dylan, men anderledes, fordi det var svært at spotte et klart budskab i hans tekster”.

Charles Mansons kongstanke var, at der snart ville finde et opgør sted mellem de hvide og de sorte, og da The Beatles i slutningen af 1968 udsendte dobbeltalbummet ”The Beatles” (Det Hvide Album), der i sig selv var fuld af spændinger og konflikter, var Manson overbevist om, at de højere magter talte til ham gennem The Beatles’ sange, og at beatlerne selv var de fire ærkeengle fra Det gamle Testamente. For Manson var budskabet tydeligt nok: dommedag var kommet, og han var udvalgt til at anføre de hvide i den kommende racekrig.

Blandt de sange fra ”The Beatles”, som Manson senere angav som inspiration for hans handlinger, var ”Helter Skelter”, ”Piggies”, ”Revolution”, ”Rocky Raccoon”, ”Blackbird” og ”Happiness Is A Warm Gun”. Helter Skelter var det navn, Manson gav opgøret mellem racerne.

Meningen med de tilsyneladende umotiverede rituelle mord på bl.a. Sharon Tate og LaBianca-parret var, at de skulle se ud som om sorte havde gjort det, og dermed fremprovokere racekrigen.

Charles Manson og hans disciple blev arresteret i november 1969 og efter en retssag blev de i 1971 dømt til døden – senere ændret til livsvarigt fængsel. Under retssagen blev John Lennon indkaldt som vidne for at forklare teksten til ”Helter Skelter”. Lennon nægtede, og med god grund: ”Helter Skelter” var nemlig skrevet af Paul McCartney.

Charles Manson, som selv var fascineret af og lod sig inspirere af rockmusik, har senere inspireret en stribe navne i branchen, bl.a. The Lemonheads, Ozzy Osbourne og Guns N’ Roses, som i 1993 udsendte en cover-version af Manson-kompositionen ”Look At Your Game, Girl” på albummet ”The Spaghetti Incident”. Også gruppen Marilyn Manson tog delvis navn efter kultlederen.

Charles Manson, som i midten af 1980’erne udgav sin selvbiografi, sad i det berygtede San Quentin-fængslet nord for San Francisco, indtil han i 1989 blev overflyttet til Corcoran State Prison, og tilbragte i alt 65 af sine 83 år i fængsel. Han er det mest ekstreme og tragiske eksempel på, at folk ofte lagde mere i The Beatles’ sange, end de selv gjorde.

Bob Dylan-guitar solgt på auktion for næsten 400.000 $

af Karsten Jørgensen

En akustisk guitar, som Bob Dylan spillede på i 1970’erne, er solgt på en auktion i Dallas, Texas, for 396.000 dollar – næsten 100.000 dollar mere end forventet.

Bob Dylan 117 - og George Harrison ved Concert for Bangladesh

Bob Dylan, t.h., med George Harrison ved Concert For Bangladesh, New York

Guitaren, af mærket Martin, var den Dylan spillede på ved de legendariske støttekoncerter for Bangladesh i Madison Square Garden, New York, i august 1971, og senere fulgte den ham også på The Rolling Thunder Revue-turneen rundt i USA fra oktober 1975 til maj 1976.

Året efter, i 1977, solgte Dylan guitaren til sin guitarreparatør Larry Cragg for 500 dollar.

Heritage Auctions i Dallas, som stod for salget, sagde at køberen ønskede at være anonym.

Trods beløbet på 396.000 dollar, er der alligevel et stykke vej op til en anden af Dylans guitarer, en elektrisk Fender Stratocaster, som han brugte på Newport Folk Festivalen i 1965. Denne guitar blev solgt, ligeledes på auktion, i 2013 for 965.000 dollar.

‘Trouble No More – Bootleg Series Vol. 13’ har fokus på Bob Dylans gospel-periode

af Karsten Jørgensen

Rygterne gennem den senere tid har talt sandt, og i morgen, den 3. november, udsender Columbia Records/Legacy Recordings det 13. kapitel i Bob Dylans fortløbende ”Bootleg Series”. Som titlen ”Trouble No More – The Bootleg Series Vol. 13, 1979-1981” antyder, har cd-boksen fokus på Dylans nykristne periode og de meget omdiskuterede og kontroversielle gospel-influerede albums ”Slow Train Coming”, ”Saved” og ”Shot Of Love” fra 1979 til 1981, også kendt som hans ”kristne trilogi”. Perioden har et noget flosset renommé i Dylans samlede værk og studiepladerne er af svingende kvalitet. Men koncerterne, hvor han omgav sig med nogle af de mest professionelle musikere, var blandt de bedste og mest engagerede i hele hans karriere.

Trouble No More, The Bootleg Series Vol.13, 1979-1981 - Bob Dylan, 8 cd + dvd, 2017, front

”Trouble No More” udsendes i tre forskellige udgaver – som en boks med 8 cd’er og 1 dvd, som en dobbelt-cd og som fire vinyl-plader. Deluxe-boksen indeholder mere end 100 hidtil uudgivne live- og studieindspilninger, heriblandt 14 nye sange, som ikke tidligere har været ude, plus en dvd og en hardcover-bog.

Efter at Bob Dylan i mange år havde været ufrivillig talsmand for dele af det venstreorienterede miljø, skiftede han sidst i 1970’erne radikalt kurs og udsendte tre plader med religiøse og spirituelle sange, ofte meget anklagende og uforsonlige, og med holdninger som stødte mange i hans mest loyale fanbase. Overflødighedshornet af uudgivne sange på ”Trouble No More” vil givetvis hjælpe med til at nuancere og perspektivere denne periode i Dylans karriere, men nogen endegyldig forklaring på hvad han egentlig ville med sin afstikker ind i kristendommen, er der ikke udsigt til. Svaret blæser fortsat i vinden.

Track-liste for deluxe-versionen:

CD 1: Live
1. Slow Train (Nov. 16, 1979)
2. Gotta Serve Somebody (Nov. 15, 1979)
3. I Believe in You (May 16, 1980)
4. When You Gonna Wake Up? (July 9, 1981)
5. When He Returns (Dec. 5, 1979)
6. Man Gave Names to All the Animals (Jan. 16, 1980)
7. Precious Angel (Nov. 16, 1979)
8. Covenant Woman (Nov. 20, 1979)
9. Gonna Change My Way of Thinking (Jan. 31, 1980)
10. Do Right to Me Baby (Do Unto Others) (Jan. 28, 1980)
11. Solid Rock (Nov. 27, 1979)
12. What Can I Do for You? (Nov. 27, 1979)
13. Saved (Jan. 12, 1980)
14. In the Garden (Jan. 27, 1980)

CD 2: Live
1. Slow Train (June 29, 1981)
2. Ain’t Gonna Go to Hell for Anybody (Unreleased song – Apr. 24, 1980)
3. Gotta Serve Somebody (July 15, 1981)
4. Ain’t No Man Righteous, No Not One (Unreleased song – Nov. 16, 1979)
5. Saving Grace (Nov. 6, 1979)
6. Blessed Is the Name (Unreleased song – Nov. 20, 1979)
7. Solid Rock (Oct. 23, 1981)
8. Are You Ready? (Apr. 30, 1980)
9. Pressing On (Nov. 6, 1979)
10. Shot of Love (July 25, 1981)
11. Dead Man, Dead Man (June 21, 1981)
12. Watered-Down Love (June 12, 1981)
13. In the Summertime (Oct. 21, 1981)
14. The Groom’s Still Waiting at the Altar (Nov. 13, 1980)
15. Caribbean Wind (Nov. 12, 1980)
16. Every Grain of Sand (Nov. 21, 1981)

CD 3: Rare and Unreleased
1. Slow Train (Soundcheck – Oct. 5, 1978)
2. Do Right to Me Baby (Do Unto Others) (Soundcheck – Dec. 7, 1978)
3. Help Me Understand (Unreleased song – Oct. 5, 1978)
4. Gonna Change My Way of Thinking (Rehearsal – Oct. 2, 1979)
5. Gotta Serve Somebody (Outtake – May 4, 1979)
6. When He Returns (Outtake – May 4, 1979)
7. Ain’t No Man Righteous, No Not One (Unreleased song – May 1, 1979)
8. Trouble in Mind (Outtake – April 30, 1979)
9. Ye Shall Be Changed (Outtake – May 2, 1979)
10. Covenant Woman (Outtake –February 11, 1980)
11. Stand by Faith (Unreleased song – Sept. 26, 1979)
12. I Will Love Him (Unreleased song – Apr. 19, 1980)
13. Jesus Is the One (Unreleased song – Jul. 17, 1981)
14. City of Gold (Unreleased song – Nov. 22, 1980)
15. Thief on the Cross (Unreleased song – Nov. 10, 1981)
16. Pressing On (Outtake – Feb. 13, 1980)

CD 4: Rare and Unreleased
1. Slow Train (Rehearsal – Oct. 2, 1979)
2. Gotta Serve Somebody (Rehearsal – Oct. 9, 1979)
3. Making a Liar Out of Me (Unreleased song – Sept. 26, 1980)
4. Yonder Comes Sin (Unreleased song – Oct. 1, 1980)
5. Radio Spot January 1980, Portland, OR show
6. Cover Down, Pray Through (Unreleased song – May 1, 1980)
7. Rise Again (Unreleased song – Oct. 16, 1980)
8. Ain’t Gonna Go to Hell for Anybody (Unreleased song – Dec. 2, 1980)
9. The Groom’s Still Waiting at the Altar (Outtake – May 1, 1981)
10. Caribbean Wind (Rehearsal – Sept. 23, 1980)
11. You Changed My Life (Outtake – April 23, 1981)
12. Shot of Love (Outtake – March 25, 1981)
13. Watered-Down Love (Outtake – May 15, 1981)
14. Dead Man, Dead Man (Outtake – April 24, 1981)
15. Every Grain of Sand (Rehearsal – Sept. 26, 1980)

CD 5 – Live in Toronto 1980
1. Gotta Serve Somebody (April 18, 1980)
2. I Believe In You (April 18, 1980)
3. Covenant Woman (April 19, 1980)
4. When You Gonna Wake Up? (April 18, 1980)
5. When He Returns (April 20, 1980)
6. Ain’t Gonna Go To Hell For Anybody (Unreleased song – April 18, 1980)
7. Cover Down, Pray Through (Unreleased song – April 19, 1980)
8. Man Gave Names To All The Animals (April 19, 1980)
9. Precious Angel (April 19, 1980)

CD 6 – Live in Toronto 1980
1. Slow Train (April 18, 1980)
2. Do Right To Me Baby (Do Unto Others) (April 20, 1980)
3. Solid Rock (April 20, 1980)
4. Saving Grace (April 18, 1980)
5. What Can I Do For You? (April 19, 1980)
6. In The Garden (April 20, 1980)
7. Band Introductions (April 19, 1980)
8. Are You Ready? (April 19, 1980)
9. Pressing On (April 18, 1980)

CD 7 – Live in Earl’s Court, London – June 27, 1981
1. Gotta Serve Somebody
2. I Believe In You
3. Like A Rolling Stone
4. Man Gave Names To All The Animals
5. Maggie’s Farm
6. I Don’t Believe You
7. Dead Man, Dead Man
8. Girl From The North Country
9. Ballad Of A Thin Man

CD 8 – Live in Earl’s Court – London – June 27, 1981
1. Slow Train
2. Let’s Begin
3. Lenny Bruce
4. Mr. Tambourine Man
5. Solid Rock
6. Just Like A Woman
7. Watered-Down Love
8. Forever Young
9. When You Gonna Wake Up
10. In The Garden
11. Band Introductions
12. Blowin’ In The Wind
13. It’s All Over Now, Baby Blue
14. Knockin’ On Heaven’s Door

DVD:
Indeholder “Trouble No More – A Musical Film”
samt bonus-materiale:
Shot of Love
Cover Down, Pray Through
Jesus Met the Woman at the Well (Alternate version)
Ain’t Gonna Go to Hell for Anybody (Complete version)
Precious Angel (Complete version)
Slow Train (Complete version)

Trouble No More, The Bootleg Series Vol.13, 1979-1981 - Bob Dylan, 8 cd + dvd, 2017, box

Dobbelt-cd’en og det firedobbelte vinyl-sæt indeholder materialet fra de to første cd’er i deluxe-boksen.