Tag: Denny Seiwell

Sanger og guitarist Denny Laine fra The Moody Blues og Wings er død, 79 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske sanger og guitarist Denny Laine, som var med til at danne grupperne The Moody Blues midt i 1960’erne og Wings i begyndelsen af 1970’erne, er død efter kort tids sygdom, 79 år.

Denny Laine i 2017

”Denny var et stort talent med en fin humoristisk sans, og altid parat til at hjælpe andre”, skriver Paul McCartney på sociale medier. ”Han vil blive savnet af alle sine fans og blive husket med stor kærlighed af sine venner”.

Denny Laine blev født som Brian Frederick Arthur Hines på en af de engelske kanaløer, den 29. oktober 1944, men voksede op i en forstad til Birmingham. Inspireret af jazzmusikeren Django Reinhardt begyndte han allerede som barn at spille guitar. Som 12-årig optrådte han første gang, og nogle år senere, omkring 1960, dannede han sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, sammen med trommeslageren Bev Bevan (senere medlem af både The Move og Electric Light Orchestra).

Allerede på dette tidspunkt, besluttede Brian Hines at ændre sit navn, fordi, som han senere forklarede, ”Brian Frederick Hines & The Diplomats lød ikke rigtigt … så jeg tog navn efter min søsters idol, Frankie Laine”.

Denny Laine, t.h., med The Moody Blues, 1965

I 1964 dannede Denny Laine gruppen The Moody Blues sammen med Ray Thomas og Mike Pinder, og var sanger på ”Go Now”, som i november 1964 blev udsendt som gruppens første single og nåede førstepladsen på den engelske hitliste i januar 1965.

Efter flere singler og et album, ”The Magnificent Moodies”, som ikke var større succeser, forlod Laine gruppen i oktober 1966, og blev erstattet af Justin Hayward. To måneder senere dannede Denny Laine en ny gruppe, Electric String Band, sammen med bl.a. Trevor Burton fra The Move og Viv Prince fra The Pretty Things, og udgav en selvkomponeret solosingle, ”Say You Don’t Mind” – en sang, der først blev et hit i 1972, da den blev indspillet og udsendt af Colin Blunstone.

Fra 1969 spillede Laine i gruppen Balls og derefter i Ginger Baker’s Air Force, indtil han i 1971 blev kontaktet af Paul McCartney, som spurgte Laine, om han ville være rytmeguitarist i en ny gruppe, Wings, som blev lanceret den 3. august 1971.

Denny Laine, foran midt for, sammen med Wings

I de næste ti år medvirkede Denny Laine på alle Wings’ plader og var komponist eller medkomponist på en snes sange, bl.a. gruppens største succes, singlen ”Mull of Kintyre” i 1977. Men på trods af, at gruppens plader solgte i store oplag, var Laine gennem alle årene ansat af McCartney på fast løn. I begyndelsen var det 35 £ om ugen, hvilket senere blev forhøjet til 75 £. Efter Wings’ opløsning i 1981 udtalte Laine sig ofte med stor bitterhed om årene som Paul McCartneys sparringspartner, der gjorde Denny Laine til en kendt, men ikke rig musiker. F.eks. spurgte Laine efter succesen med ”Mull of Kintyre” McCartney, om det ikke var rimeligt, at han fik en aftale om flere penge, hvortil McCartney blot svarede: ”Hør her, jeg er faktisk Paul McCartney, og enhver, der får lov at komponere og spille med mig er privilegerede!”

Denny Laine og Paul McCartney

Mens Denny Laine var medlem af Wings, udsendte han solopladerne ”Ahh Laine” i 1973 og ”Hollydays” i 1977, samt ”Japanese Tears” i 1980. Efter Wings gik i opløsning i 1981, var Laines solokarriere ujævn og skrantende, og den 16. december 1986 blev han erklæret insolvent af retten i London. Tvunget af omstændighederne solgte han rettighederne til de Wings-sange, han var medkomponist på, til Paul McCartney for 90.000 £. Han sagde senere med en vis ironi og selverkendelse: ”De fleste i musikbranchen er lidt dumme, når det gælder pengesager, og jeg er dummere end de fleste!”

Denny Laine har siden 1973 regelmæssigt udsendt plader i eget navn, dog uden nævneværdig succes, og har primært overlevet på sit renommé som eksmedlem af Wings. Han har tit optrådt til såkaldte Beatles Conventions med et repertoire, der for en stor dels vedkommende bestod af numre fra Wingskataloget. Endvidere turnerede Laine fra 1995 til 2002 med supergruppen World Class Rockers, som bestod af medlemmer fra bl.a. Steppenwolf (Nick St. Nicholas), Badfinger (Joey Molland), Eagles (Randy Meisner), samt Spencer Davis og Wings-trommeslageren Denny Seiwell.

Denny Laine

Denny Laine blev optaget i Rock And Roll Hall of Fame i 2018, som medlem af The Moody Blues.

I 2022 blev Denny Laine smittet med covid-19 og blev efterfølgende flere gange opereret for lungeproblemer. En støttekoncert blev arrangeret i klubben The Troubadour i Hollywood den 27. november, kun få dage før Laine den 5. december 2023 døde i sit hjem i Naples, Florida.

Denny Laine efterlader sig hustruen Elizabeth, samt fire børn.

Tillykke til Geoff Britton, tidligere trommeslager i McCartneys Wings – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

I dag fylder endnu et tidligere medlem af Paul McCartneys 1970’er-gruppe Wings 80 år, efter både Denny Seiwell og Henry McCullough, som henholdsvis trommeslager og guitarist, rundede det skarpe hjørne i sidste måned.

Trommeslageren Geoff Britton, som i øvrigt overtog stikkerne efter Denny Seiwell, blev medlem af Wings i august 1974 og nåede at medvirke på ét album med Wings, inden han allerede i januar 1975 igen forlod gruppen.

Geoffrey Britton blev født i London-forstaden Lewisham den 1. august 1943, og begyndte sin professionelle musikalske karriere i rockgruppen East of Eden i 1969.

Geoff Britton med Rough Diamond, nr. 2 fra højre

Efter en kort periode i en anden gruppe, The Wild Angels, blev Britton i august 1974 trommeslager i Wings, og medvirkede på singlerne ”Junior’s Farm” og ”Walking in the Park with Eloise” (Wings under pseudonymet The Country Hams), begge 1974, samt enkelte sange på gruppens album ”Venus and Mars”, 1975.

Geoff Britton med Wings, øverst til venstre

Midt under indspilningen af ”Venus and Mars” forlod Geoff Britton Wings og blev erstattet af Joe English, som på trods af navnet var amerikaner.

Efter Wings var Britton med i supergruppen Rough Diamond og senere Manfred Mann’s Earth Band fra 1978 til 1979, hvor han medvirkede på albummet ”Angel Station”.

Henry McCullough, lead guitarist i Paul McCartneys Wings, ville i dag være fyldt 80 år

af Karsten Jørgensen

I sidste uge var det trommeslageren Denny Seiwell, som fyldte 80 år, og i denne uge er det hans guitarspillende kollega fra tiden i Paul McCartneys Wings, Henry McCullough, som ligeledes ville være fyldt 80 år.

Guitarist og studiemusiker Henry Campbell Liken McCullough blev født i Portstewart i det nordirske grevskab Londonderry den 21. juli 1943.

McCullough dannede i begyndelsen af 1960’erne gruppen The Skyrockets, og blev senere medlem af andre lokale grupper, som Gene & The Gents i 1964 og People i 1967.

Han flyttede til London senere i 1967, hvor People blev tilknyttet manageren Chas Chandler og ændrede navn til Eire Apparent, som McCullough imidlertid forlod i 1968, hvor han blev medlem af den folkorienterede gruppe Sweeney’s Men.

I 1969 blev Henry McCullough guitarist i Joe Cockers backinggruppe, The Grease Band, som bl.a. optrådte med Cocker på den legendariske Woodstock-festival samme år. The Grease Band nåede at udsende ét album i eget navn, før McCullough cirkulerede videre til den progressive rockgruppe Spooky Tooth.

Wings, med Henry McCullough ovenover Paul og Linda

I januar 1972 gav Paul McCartney ham et tilbud om, at blive lead guitarist i hans nye gruppe Wings. McCulloughs første indspilning med Wings var singlen ”Give Ireland Back to the Irish” i februar 1972, og senere medvirkede han også på singlerne ”Mary Had A Little Lamb”, ”Hi Hi Hi”, ”Live And Let Die” og ”My Love”, samt albummet ”Red Rose Speedway”.

Musikalske uoverensstemmelser betød imidlertid, at McCullough allerede i august 1973 forlod Wings, umiddelbart før Paul McCartney indspillede megasuccesen ”Band On The Run”.

McCullough på scenen med Paul McCartney

Gennem resten af 1970’erne virkede McCullough i vid udstrækning som studiemusiker for bl.a. Frankie Miller Band, Eric Burdon, Marianne Faithfull, Ronnie Lane og Donovan, og udsendte et soloalbum, ”Mind Your Own Business”, på George Harrisons pladeselskab Dark Horse.

Albummet ‘Mind Your Own Business’, 1975

I de følgende årtier holdt McCullough forholdsvis lav profil, mens han opholdt sig mest i Skotland og Nordirland og udsendte omkring ti soloplader, der alle holdt sig under radaren.

I november 2012 fik Henry McCullough et hjerteanfald, som efterlod ham i kritisk tilstand og svækkede hans helbred betragteligt, og den 14. juni 2016 meddeltes det, at han var død i sit hjem i Ballywindelland i Nordirland, 72 år gammel.

Tillykke til Denny Seiwell, trommeslager i Paul McCartneys Wings – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

I dag fylder den amerikanske trommeslager Denny Seiwell, som var et af de oprindelige medlemmer i Paul McCartneys gruppe Wings, 80 år.

Photo taken in Beverly Hills on 02/13/18.

Seiwell blev født i Lehighton i Pennsylvania den 10. juli 1943, og spillede i både Carbon County Band og et af flådens militærorkestre, før McCartney i 1971 rekrutterede ham til sit nye band Wings.

Denny Seiwell var medlem af Wings indtil august 1973, hvor både han og guitaristen Henry McCullough forlod gruppen, sidstnævnte på grund af musikalske uoverensstemmelser, mens Seiwell var utilfreds med blot at blive aflønnet som studiemusiker.

Cover til Wings’ ‘Wild Life’-album, Seiwell yderst til venstre, 1971

Seiwell nåede at medvirke på McCartney/Wings-singlerne ”Another Day”, 1971, ”Give Ireland Back to the Irish”, ”Mary Had A Little Lamb” og ”Hi Hi Hi”, alle 1972, samt James Bond-temaet ”Live And Let Die”, som udsendtes i 1973. Endvidere spillede Seiwell også på LP’erne ”Ram”, 1971, ”Wild Life”, 1971, og ”Red Rose Speedway”, 1973.

Paul McCartneys Wings, med Seiwell til venstre

Som studiemusiker har Denny Seiwell siddet bag trommerne på plader med bl.a. Joe Cocker, Donovan, The Who, Art Garfunkel, Billy Joel, James Brown og mange andre.

Som solist har Seiwell, under navnet Denny Seiwell Trio, udsendt to albums: ”Reckless Abandon” i 2011 og ”Boomerang” i 2018.

Paul McCartneys ‘Ram’ udkom for 50 år siden

af Karsten Jørgensen

Paul og Linda McCartney, 1971

I dag er det præcis 50 år siden, at Paul McCartneys andet solo-album ”Ram” blev udsendt i Europa. Det er også det eneste album nogensinde, som er krediteret til ”Paul og Linda McCartney”.

Albummet blev indspillet i både New York og Los Angeles fra oktober 1970 til april 1971, og blandt musikerne på pladen er trommeslageren Denny Seiwell og Linda, som korsanger, der begge senere i 1971 blev medlemmer af Pauls nye gruppe Wings. Ved de samme sessions indspilledes også sangen ”Another Day”, som blev Paul McCartneys første single.

Blandt sangene på albummet er tre, der udkom som singler: ”Uncle Albert/Admiral Halsey”, der blev McCartneys første nr. 1-hit i USA, samt ”The Back Seat Of My Car” og ”Eat At Home”. Andre sange er ”Too Many People”, der blev opfattet som et verbalt angreb på McCartneys gamle kollega i The Beatles, John Lennon.

A-siden på den danske udgave af ‘Ram’

Oprindelig fik albummet blandede reaktioner fra medierne, men er sidenhen steget i agtelse, og betragtes i dag som en McCartney-klassiker.

”Ram” blev i 1971 nr. 1 på hitlisterne i bl.a. England, Canada, Holland, Sverige, Norge og Spanien, og nr. 2 i USA og Italien.

Også i 1971 indspillede McCartney, under pseudonymet Percy ’Thrills’ Thrillington, en instrumental version af ”Ram”, som blev udsendt under titlen ”Thrillington” i 1977.

Coveret til ‘Thrillington’

”Ram” blev i 2012 udsendt i en deluxe-version, bestående af fire cd’er (det oprindelige album i både stereo og mono, en cd med bonus sange og ”Thrillington”) og en dvd med en dokumentarfilm, plus flere musikvideoer.

”Ram” blev udsendt i Europa den 21. maj 1971 med flg. trackliste:

Side 1:
Too Many People
3 Legs
Ram On
Dear Boy
Uncle Albert/Admiral Halsey
Smile Away
Side 2:
Heart Of The Country
Monkberry Moon Delight
Eat At Home
Long Haired Lady
Ram On (Version Two)
The Back Seat Of My Car