af Karsten Jørgensen
Med David Bowies død i søndags er én af rockens største innovative personligheder gået bort. Undervejs i sin karriere, som strakte sig over fem årtier, samarbejdede Bowie med en masse forskellige kunstnere – i flæng kan nævnes Brian Eno, Mick Jagger, Queen, Bing Crosby og Tina Turner.
Én af David Bowies mere spektakulære samarbejdspartnere var den tidligere beatle John Lennon, som i 1975 stod på tærsklen til at gå i kunstnerisk eksil i forbindelse med fødslen af hans og Yoko Onos søn Sean.
Men inden Lennon trak sig tilbage fra det offentlige liv og helligede sig rollen som nybagt far, hjalp han sin ven David Bowie med et par sange på dennes kommende album ”Young Americans”.
John Lennon og David Bowie, 1975
John Lennon og David Bowie var blevet introduceret for hinanden i efteråret 1974 af ingen ringere end filmdivaen Elizabeth Taylor, ved en fødselsdagsfest i Los Angeles for Dean Martins søn, som fyldte 21 år. De to berømte musikere var straks på bølgelængde og gik nogen gange i byen sammen, da de begge boede i New York.
I januar 1975 indspillede David Bowie albummet ”Young Americans” i Electric Ladyland Studios i New York, og en aften jammede han sammen med Lennon. Det førte til, at Bowie indspillede en version af Beatles-sangen ”Across The Universe”, med Lennon på guitar, samt en helt ny komposition, ”Fame”, der udsprang af en jam-session med Bowie, Lennon og guitaristen Carlos Alomar. Lennon, der er krediteret som medkomponist, sang kor og spillede guitar på ”Fame”, som i september 1975 udsendtes på single og blev Bowies første nr. 1-hit i USA. Begge sange blev udsendt på ”Young Americans”.
Singleudgave af “Fame”, Tyskland, 1975
Et rygte om at Lennon og Bowie ved samme lejlighed også indspillede en reggaeagtig version af Chubby Checkers ”Let’s Twist Again” er aldrig blevet verificeret, og en udgave, udsendt på piratpladen ”The Lost Lennon Tapes Volume Ten”, er i så dårlig kvalitet, at sangerne teoretisk set kan være hvem som helst.
Fjorten år senere, og næsten ti år efter mordet på Lennon, udsendte David Bowie en coverversion af John Lennons ”Working Class Hero” på sit album med gruppen Tin Machine.
David Bowie og Paul McCartney indspillede aldrig sammen, med de har alligevel mødtes en del gange siden slutningen af 1960’erne, hvor Bowie, som i begyndelsen havde svært ved rigtig at få sin karriere på skinner, opsøgte The Beatles’ nyoprettede pladeselskab Apple, men fik et høfligt afslag efter en samtale med Paul McCartney. I øvrigt en fejldisposition som retrospektivt kan sidestilles med Decca Records fatale afslag til The Beatles i 1962.
David Bowie og Paul McCartney, 1973
Ved Live Aid-koncerten på Wembley Stadium i London den 13. juli 1985 var David Bowie med i koret bag McCartney (sammen med Bob Geldof, Alison Moyet og Pete Townshend), da han spillede ”Let It Be” som den store finale på det gigantiske velgørenhedsshow. Og året efter, ved ’Prince’s Trust 10th Anniversary Concert’, ligeledes på Wembley den 20. juni 1986, introducerede McCartney Bowie og Mick Jagger, som derefter optrådte med duetten ”Dancing In The Street”, bistået af McCartney på rytmeguitar bag dem.
Efter meddelelsen om Bowies død, skrev Paul McCartney på Instagram: ”En sørgelig nyhed at vågne op til på denne regnfulde morgen. David var en stor stjerne, og jeg værdsætter de øjeblikke vi havde sammen”.
Som en fodnote til historien om forbindelsen mellem David Bowie og The Beatles, kan det nævnes, at produceren Tony Visconti, som arbejdede med Bowie siden 1969 og senest producerede hans svanesang ”Blackstar”, i 1970’erne var gift med sangerinden Mary Hopkin, som udgav den første plade, bortset fra The Beatles selv, på Apple Records (”Those Were The Days”, produceret af Paul McCartney) og senere, fra 1989, var gift med John Lennons kinesiske elskerinde May Pang indtil de blev skilt i 2000.