af Karsten Jørgensen

Hvis der er én ting, man i hvert fald ikke kan beskylde Neil Young for, er det – modsat mange af hans kolleger – at malke sine succeser til sidste dråbe.

Neil Young har konsekvent nægtet at passe sin musik ind i skabeloner og kategorier, og hver gang han har haft en kommerciel succes – det gælder plader som ”Harvest”, ”Rust Never Sleeps” eller ”Freedom” – er han vendt 180 grader og har efterfulgt succesen med musik, som gik i den stik modsatte retning og ikke fik pladeselskabets kasseapparat til at ringe.

Efter ”Harvest”, og specielt hitsinglen ”Heart Of Gold”, i 1972, var Neil Young blevet eftertrykkeligt vaccineret mod succesens sødme. ”Dén sang placerede mig midt på vejen”, sagde han senere. ”Men at rejse dér, er kedeligt, så jeg søgte ud til grøfterne igen. Det var lidt barskere at rejse der, men jeg mødte betydelig mere interessante mennesker”.

Det resulterede dengang i den såkaldte ”The Ditch Trilogy”, tre LP’er i streg – ”Time Fades Away”, ”On The Beach” og ”Tonight’s The Night” – der langtfra leflede for et sultent publikums forventninger om letfordøjelig soft-rock i samme boldgade som ”Harvest”.

Fornylig blev Neil Young tilbudt ”millioner af dollars” for en turné, som var bygget op omkring sangene fra ”Harvest”. Men han sagde nej tak og valgte i stedet et samarbejde med Crazy Horse, som blev til albummet ”Colorado”, der udkom sidst i oktober.

”Alle, der spillede på ’Harvest’, er døde”, sagde Young i et interview med AARP’s medlemsblad (en amerikansk interesseorganisation for pensionister og andre mennesker over 50, som har omkring 40 millioner medlemmer). ”Skal vi ikke hellere så, end høste? Hvis jeg beslutter mig for at turnere, skal det være som en slags dokumentar-turne, med forskellige mennesker, der hele tiden ændrer sig. Det skal ikke være til højre eller til venstre. Demokrati handler ikke om, at jeg står på den ene side og du står på den anden side, og så ser vi hvem der vinder”.

Samtidig er han også skeptisk overfor de mange rygter om, at Crosby, Stills, Nash & Young finder sammen igen. Og specielt er Young skeptisk overfor David Crosby, som han røg i totterne med for nogle år siden.

”Jeg elsker Stephen Stills. Jeg elsker Graham Nash. Men hvis vi bliver genforenet, vil det være en stor overraskelse. Jeg lukker ikke døren til noget, og jeg kan godt være i samme stue som dem. Men der skal være en særdeles god grund til det”.

Coveret til det uudgivne ‘Homegrown’ album

Neil Young har i øvrigt annonceret, at ”Homegrown”, et album han indspillede i 1975, men ikke udsendte, bliver udgivet næste år. Albummet er, som Young selv beskriver det, ”broen mellem ’Harvest’ og ’Comes A Time’”.