Tag: David Crosby

Neil Young udsender jubilæumsudgave af albummet ‘On The Beach’

af Karsten Jørgensen

I år er det 50 år siden, at Neil Young udsendte sit femte soloalbum, ”On The Beach”, som i vid udstrækning blev ignoreret og underkendt i Young-kataloget, og først flere år senere fik en slags oprejsning og anerkendelse med klassiske sange som ”Revolution Blues” og åbningsnummeret ”Walk On”.

”On The Beach”, der oprindelig udkom på Reprise Records den 19. juli 1974, var en del af hans såkaldte ”Ditch Trilogy”, tre plader, som Neil Young lavede som en slags protest mod den næsten overvældende popularitet og mainstream-succés, han havde fået efter hitalbummet ”Harvest” i 1972.

Magasinet Rolling Stone kaldte albummet for ”en af de mest deprimerende plader i dette årti”. Og selvom ”On The Beach” var gennemsyret af negativitet og pessimisme, så var det at betragte som rene bagateller i forhold til atmosfæren på det næste album, ”Tonight’s The Night”, som Young udgav et år senere, i 1975.

Blandt musikerne på ”On The Beach” var Youngs tidligere bandkammerater Graham Nash og David Crosby, samt flere medlemmer af både The Band og Crazy Horse.

Jubilæumsudgaven af “On The Beach” udkommer den 8. november.

Jubilæumsudgave af Neil Youngs ‘Time Fades Away’

af Karsten Jørgensen

Lige siden udgivelsen i 1973, har Neil Young haft et ambivalent forhold til albummet ”Time Fades Away”, en koncertoptagelse af lutter nye sange, hvor han blev akkompagneret af gruppen The Stray Gators, som bestod af garvede studiemusikere som Jack Nitzsche på keyboard, Ben Keith, steel guitar, Tim Drummond, bas, og Johnny Barbata på trommer. Endvidere er der flot korarbejde fra Youngs tidligere kolleger i supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young, David Crosby og Graham Nash.

Turneen, som er foreviget på ”Time Fades Away”, var en follow-up til succesen det foregående år med den polerede ”Harvest”, som fik Youngs popularitet til at skyde i vejret med raketfart. Men livemusikken på ”Time Fades Away” var mere rå og mere ustruktureret, og faldt ikke altid i god jord hos et publikum, som forventede hitsange som ”Heart of Gold”.

Senere lagde Neil Young afstand til pladen, som han i et interview i 1987 kaldte for ”min værste plade nogensinde – men som en dokumentation af det, der skete med mig dengang, var den okay”.

Den 15. oktober var det 50 år siden ”Time Fades Away” udkom første gang, og i den anledning bliver albummet, nu med titlen ”Time Fades Away 50”, genudsendt på Reprise Records den 3. november, i et begrænset oplagt, trykt på gennemsigtig vinyl.

Pladens oprindelige otte sange er nu suppleret med et bonus-nummer, ”The Last Trip to Tulsa”, som kun blev udgivet som B-side på singlen i 1973 med albummets titelsang.

Årsagen til, at ”Time Fades Away” i jubilæumsudgaven kun kommer som vinyl, er, at pladen blev udsendt på cd så sent som i 2017.

Trackliste til ”Time Fades Away 50”:

Side A:
01. Time Fades Away
02. Journey Through the Past
03. Yonder Stands the Sinner
04. L.A.
05. Love in Mind

Side B:
01. Don’t Be Denied
02. The Bridge
03. Last Dance
04. The Last Trip to Tulsa

Tillykke til sanger og guitarist Graham Nash – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Sanger og musiker Graham Nash, som tidligere var medlem af både The Hollies og Crosby Stills & Nash, og senere Crosby Stills Nash & Young, fylder 80 år i dag.

Graham William Nash blev født den 2. februar 1942 i Blackpool, England, og dannede i 1962 gruppen The Deltas sammen med skolekammeraten Allan Clarke. The Deltas ændrede i december samme år navn til The Hollies – opkaldt efter deres idol Buddy Holly – og var i en del år i 1960’erne tætte konkurrenter til The Beatles, med iørefaldende hits som ”Stay”, ”Just One Look”, ”Bus Stop”, ”Stop Stop Stop”, ”On A Carousel”, ”Carrie Anne” og ”Jennifer Eccles”.

The Hollies – Graham Nash i midten

I december 1968 forlod Graham Nash The Hollies, og dannede i 1969 supergruppen Crosby Stills & Nash med David Crosby (tidligere The Byrds) og Stephen Stills (tidligere Buffalo Springfield), som det følgende år blev udvidet til en kvartet, med Neil Young (ligeledes tidligere Buffalo Springfield).

Crosby Stills Nash & Young – Nash nr. 2 fra venstre

Crosby Stills Nash & Young udsendte albummet “Deja Vu” i 1970, og året efter udsendte Graham Nash sit første soloalbum, ”Songs For Beginners”.

Graham Nash med tidligere kæreste Joni Mitchell

Graham Nash er optaget to gange i The Rock And Roll Hall Of Fame, dels som medlem af Crosby Stills & Nash i 1997 og dels som medlem af The Hollies i 2010 – i øvrigt samme år, som Nash fik tildelt ordenen Officer of the Order of the British Empire (OBE) af den engelske dronning for sit bidrag til musik og velgørenhed.

Blandt Graham Nashs mest kendte kompositioner er ”Our House”, ”Teach Your Children”, ”Marrakesh Express” og ”Wasted On The Way”.

Graham Nash, 2016

Graham Nash udsendte sit seneste studie-album, ”This Path Tonight”, i april 2016.

Albummet “This Path Tonight”

Tillykke til David Crosby – tidligere medlem af The Byrds og Crosby, Stills, Nash & Young – 80 år idag

Den 14. august 1941 blev David Van Cortlandt Crosby født i Los Angeles, Californien, og har haft en 60 år lang karriere som sanger og musiker i grupperne Les Baxter’s Balladeers, The Byrds, Crosby, Stills & Nash (& Young) og som solist.

Hans ottende, og hidtil seneste, soloalbum, “For Free”, udkom den 23. juli 2021.

The Byrds, 1965 – David Crosby yderst til højre

Crosby, Stills, Nash & Young – Crosby i midten uden guitar

Albummet “For Free”, 2021, med cover af Joan Baez

 

Neil Young sagde nej til millioner for en turné med ‘Harvest’

af Karsten Jørgensen

Hvis der er én ting, man i hvert fald ikke kan beskylde Neil Young for, er det – modsat mange af hans kolleger – at malke sine succeser til sidste dråbe.

Neil Young har konsekvent nægtet at passe sin musik ind i skabeloner og kategorier, og hver gang han har haft en kommerciel succes – det gælder plader som ”Harvest”, ”Rust Never Sleeps” eller ”Freedom” – er han vendt 180 grader og har efterfulgt succesen med musik, som gik i den stik modsatte retning og ikke fik pladeselskabets kasseapparat til at ringe.

Efter ”Harvest”, og specielt hitsinglen ”Heart Of Gold”, i 1972, var Neil Young blevet eftertrykkeligt vaccineret mod succesens sødme. ”Dén sang placerede mig midt på vejen”, sagde han senere. ”Men at rejse dér, er kedeligt, så jeg søgte ud til grøfterne igen. Det var lidt barskere at rejse der, men jeg mødte betydelig mere interessante mennesker”.

Det resulterede dengang i den såkaldte ”The Ditch Trilogy”, tre LP’er i streg – ”Time Fades Away”, ”On The Beach” og ”Tonight’s The Night” – der langtfra leflede for et sultent publikums forventninger om letfordøjelig soft-rock i samme boldgade som ”Harvest”.

Fornylig blev Neil Young tilbudt ”millioner af dollars” for en turné, som var bygget op omkring sangene fra ”Harvest”. Men han sagde nej tak og valgte i stedet et samarbejde med Crazy Horse, som blev til albummet ”Colorado”, der udkom sidst i oktober.

”Alle, der spillede på ’Harvest’, er døde”, sagde Young i et interview med AARP’s medlemsblad (en amerikansk interesseorganisation for pensionister og andre mennesker over 50, som har omkring 40 millioner medlemmer). ”Skal vi ikke hellere så, end høste? Hvis jeg beslutter mig for at turnere, skal det være som en slags dokumentar-turne, med forskellige mennesker, der hele tiden ændrer sig. Det skal ikke være til højre eller til venstre. Demokrati handler ikke om, at jeg står på den ene side og du står på den anden side, og så ser vi hvem der vinder”.

Samtidig er han også skeptisk overfor de mange rygter om, at Crosby, Stills, Nash & Young finder sammen igen. Og specielt er Young skeptisk overfor David Crosby, som han røg i totterne med for nogle år siden.

”Jeg elsker Stephen Stills. Jeg elsker Graham Nash. Men hvis vi bliver genforenet, vil det være en stor overraskelse. Jeg lukker ikke døren til noget, og jeg kan godt være i samme stue som dem. Men der skal være en særdeles god grund til det”.

Coveret til det uudgivne ‘Homegrown’ album

Neil Young har i øvrigt annonceret, at ”Homegrown”, et album han indspillede i 1975, men ikke udsendte, bliver udgivet næste år. Albummet er, som Young selv beskriver det, ”broen mellem ’Harvest’ og ’Comes A Time’”.