Tag: Denny Laine

Legendarisk McCartney-projekt fra 1974 ser dagens lys

af Karsten Jørgensen

I august 1974, mens ”Band on the Run” stadig lå blandt de øverste plader på den engelske albumhitliste, satte Paul McCartney sig selv og sin gruppe Wings stævne i EMI-studiet på Abbey Road i London.

Her indspillede de en række sange, både lidt ældre – dels Wings/McCartney-hits og dels Beatles-klassikere – og helt nye uudgivne, og filmede samtidig hele seancen. Dette projekt fik navnet ”One Hand Clapping”, men som tiden viste, blev det, ligesom flere andre McCartney-projekter i begyndelsen af 1970’erne, aldrig udsendt.

Indtil nu.

For den 14. juni udsender Ume/Capitol ”One Hand Clapping” som både dobbelt-cd og dobbelt-LP.

Al musikken blev indspillet henover fire dage med Wings’ nye besætning, som, udover Paul, hans hustru Linda og guitaristen Denny Laine – bestod af en ny guitarist, Jimmy McCulloch, og en ny trommeslager, Geoff Britton.

2 cd udgaven

Udover velkendte sange som ”Live And Let Die”, ”My Love”, ”Let It Be” og ”Maybe I’m Amazed”, indspillede Paul og Wings også en coverversion af Tin Pan Alley-klassikeren ”Baby Face”, samt nogle helt nye McCartney-kompositioner, dels ”I’ll Give You A Ring” og ”Let’s Love”, hvoraf førstnævnte senere blev udgivet som B-side på en single i 1982, mens sidstnævnte endte som titelsang på et album med jazzsangerinden Peggy Lee i 1974. Og dels titelnummeret ”One Hand Clapping” og ”All Of You”, der ikke har været udsendt officielt før.

En speciel deluxe-udgave af dobbelt-LP’en, som kun kan bestilles via McCartney/Universal Musics egen butik, er udvidet med en 7”-single, som har seks eksklusive numre, bl.a. det uudgivne ”Blackpool”.

Deluxe-udgaven med 2 LP’er og en 7″ single

Trackliste for ”One Hand Clapping” som dobbelt-LP med 7” single:

Side 1:
One Hand Clapping* 02:15
Jet* 03:59
Soily* 03:55
C Moon/Little Woman Love* 03:19
Maybe I’m Amazed* 04:52
My Love* 04:15

Side 2:
Bluebird* 03:27
Let’s Love* 01:09
All of You* 02:04
I’ll Give You a Ring* 02:03
Band on the Run* 05:20
Live and Let Die* 03:26
Nineteen Hundred and Eighty Five* 05:50
Baby Face* 01:56

Side 3:
Let Me Roll It** 04:28
Blue Moon of Kentucky 03:05
Power Cut 01:33
Love My Baby 01:13
Let It Be 01:02
The Long and Winding Road/Lady Madonna 02:10

Side 4:
Junior’s Farm 04:17
Sally G 03:28
Tomorrow 02:12
Go Now 03:35
Wild Life 04:30
Hi, Hi, Hi 03:57

7″ Single – exklusiv med 2 LP:
Side 1:
Blackpool 01:43
Blackbird 02:27
Country Dreamer** 02:17

Side 2:
Twenty Flight Rock 02:08
Peggy Sue 01:24
I’m Gonna Love You Too 01:10

* Tidligere udgivet på ”Band on the Run Archive Collection DVD”, 2010.
** Tidligere udgivet som bonus track på Archive Collection.

50 års jubilæumsudgave af ‘Band On The Run’

af Karsten Jørgensen

I anledning af 50 års jubilæet for albummet ”Band On The Run”, udsender Paul McCartney en ny udgave af den klassiske plade, som nu kommer til at bestå af to vinylplader eller to cd’er.

Den første plade indeholder den oprindelige amerikanske udgave af ”Band On The Run”, som i modsætning til den engelske version også indeholdt singlen ”Helen Wheels”. Den anden plade, derimod, indeholder kun albummets oprindelige ni sange, men i såkaldte ”underdubbed” versioner.

”Det her er ’Band On The Run’ på en måde, som den ikke er hørt før”, siger Paul McCartney. ”Når man indspiller en sang og kommer flere forskellige instrumenter, f.eks. ekstra guitar, eller stemmer på bagefter, kaldes det for overdub. Men denne version af albummet er det stik modsatte – underdub”.

Titlen på albummet, som udkommer i dag den 2. februar og er krediteret til Paul McCartney & Wings, er derfor ”Band On The Run (Underdubbed Mixes)”.

I december 1973, da den oprindelige udgave af ”Band On The Run” udkom, bestod Paul McCartneys gruppe Wings, udover Paul selv, også af hans hustru Linda McCartney, samt guitaristen Denny Laine, som døde i begyndelsen af december sidste år.

Sanger og guitarist Denny Laine fra The Moody Blues og Wings er død, 79 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske sanger og guitarist Denny Laine, som var med til at danne grupperne The Moody Blues midt i 1960’erne og Wings i begyndelsen af 1970’erne, er død efter kort tids sygdom, 79 år.

Denny Laine i 2017

”Denny var et stort talent med en fin humoristisk sans, og altid parat til at hjælpe andre”, skriver Paul McCartney på sociale medier. ”Han vil blive savnet af alle sine fans og blive husket med stor kærlighed af sine venner”.

Denny Laine blev født som Brian Frederick Arthur Hines på en af de engelske kanaløer, den 29. oktober 1944, men voksede op i en forstad til Birmingham. Inspireret af jazzmusikeren Django Reinhardt begyndte han allerede som barn at spille guitar. Som 12-årig optrådte han første gang, og nogle år senere, omkring 1960, dannede han sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, sammen med trommeslageren Bev Bevan (senere medlem af både The Move og Electric Light Orchestra).

Allerede på dette tidspunkt, besluttede Brian Hines at ændre sit navn, fordi, som han senere forklarede, ”Brian Frederick Hines & The Diplomats lød ikke rigtigt … så jeg tog navn efter min søsters idol, Frankie Laine”.

Denny Laine, t.h., med The Moody Blues, 1965

I 1964 dannede Denny Laine gruppen The Moody Blues sammen med Ray Thomas og Mike Pinder, og var sanger på ”Go Now”, som i november 1964 blev udsendt som gruppens første single og nåede førstepladsen på den engelske hitliste i januar 1965.

Efter flere singler og et album, ”The Magnificent Moodies”, som ikke var større succeser, forlod Laine gruppen i oktober 1966, og blev erstattet af Justin Hayward. To måneder senere dannede Denny Laine en ny gruppe, Electric String Band, sammen med bl.a. Trevor Burton fra The Move og Viv Prince fra The Pretty Things, og udgav en selvkomponeret solosingle, ”Say You Don’t Mind” – en sang, der først blev et hit i 1972, da den blev indspillet og udsendt af Colin Blunstone.

Fra 1969 spillede Laine i gruppen Balls og derefter i Ginger Baker’s Air Force, indtil han i 1971 blev kontaktet af Paul McCartney, som spurgte Laine, om han ville være rytmeguitarist i en ny gruppe, Wings, som blev lanceret den 3. august 1971.

Denny Laine, foran midt for, sammen med Wings

I de næste ti år medvirkede Denny Laine på alle Wings’ plader og var komponist eller medkomponist på en snes sange, bl.a. gruppens største succes, singlen ”Mull of Kintyre” i 1977. Men på trods af, at gruppens plader solgte i store oplag, var Laine gennem alle årene ansat af McCartney på fast løn. I begyndelsen var det 35 £ om ugen, hvilket senere blev forhøjet til 75 £. Efter Wings’ opløsning i 1981 udtalte Laine sig ofte med stor bitterhed om årene som Paul McCartneys sparringspartner, der gjorde Denny Laine til en kendt, men ikke rig musiker. F.eks. spurgte Laine efter succesen med ”Mull of Kintyre” McCartney, om det ikke var rimeligt, at han fik en aftale om flere penge, hvortil McCartney blot svarede: ”Hør her, jeg er faktisk Paul McCartney, og enhver, der får lov at komponere og spille med mig er privilegerede!”

Denny Laine og Paul McCartney

Mens Denny Laine var medlem af Wings, udsendte han solopladerne ”Ahh Laine” i 1973 og ”Hollydays” i 1977, samt ”Japanese Tears” i 1980. Efter Wings gik i opløsning i 1981, var Laines solokarriere ujævn og skrantende, og den 16. december 1986 blev han erklæret insolvent af retten i London. Tvunget af omstændighederne solgte han rettighederne til de Wings-sange, han var medkomponist på, til Paul McCartney for 90.000 £. Han sagde senere med en vis ironi og selverkendelse: ”De fleste i musikbranchen er lidt dumme, når det gælder pengesager, og jeg er dummere end de fleste!”

Denny Laine har siden 1973 regelmæssigt udsendt plader i eget navn, dog uden nævneværdig succes, og har primært overlevet på sit renommé som eksmedlem af Wings. Han har tit optrådt til såkaldte Beatles Conventions med et repertoire, der for en stor dels vedkommende bestod af numre fra Wingskataloget. Endvidere turnerede Laine fra 1995 til 2002 med supergruppen World Class Rockers, som bestod af medlemmer fra bl.a. Steppenwolf (Nick St. Nicholas), Badfinger (Joey Molland), Eagles (Randy Meisner), samt Spencer Davis og Wings-trommeslageren Denny Seiwell.

Denny Laine

Denny Laine blev optaget i Rock And Roll Hall of Fame i 2018, som medlem af The Moody Blues.

I 2022 blev Denny Laine smittet med covid-19 og blev efterfølgende flere gange opereret for lungeproblemer. En støttekoncert blev arrangeret i klubben The Troubadour i Hollywood den 27. november, kun få dage før Laine den 5. december 2023 døde i sit hjem i Naples, Florida.

Denny Laine efterlader sig hustruen Elizabeth, samt fire børn.

Guitaristen Hugh McCracken, som spillede med McCartney, Lennon og Dylan – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske guitarist Hugh McCracken, som medvirkede på adskillige legendariske plader med bl.a. Paul McCartney, John Lennon, Bob Dylan, Paul Simon, Billy Joel og Van Morrison, ville i dag være fyldt 80 år.

Hugh Carmine McCracken blev født i Glen Ridge, New Jersey, den 31. marts 1942, og spillede fra midten af 1960’erne i flere bands, bl.a. The Funatics og jazzrock-gruppen Mike Mainieri’s White Elephant Orchestra.

Samtidig indledte han også en succesrig karriere som studiemusiker, som begyndte med Van Morrison-albummet ”Blowin’ Your Mind” i 1967, der indeholdt klassikeren ”Brown Eyed Girl”.

Resten af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev Hugh McCracken flittig brugt på plader med Laura Nyro, Gordon Lightfoot, The Left Banke, The Monkees og B.B. King, men rigtig kendt blev han først i 1971, hvor han spillede guitar på Paul og Linda McCartneys album ”Ram”.

Da McCartney senere i 1971 dannede gruppen Wings, var Hugh McCracken hans førstevalg som guitarist, men McCracken sagde nej tak, og jobbet gik i stedet til Denny Laine (ex-Moody Blues), som var guitarist i Wings indtil opløsningen i 1980.

I resten af sin karriere, og primært i 1970’erne og 1980’erne, satte McCracken sit aftryk på væsentlige udgivelser som Bob Dylans ”Desire” (1975), Paul Simons ”Still Crazy After All These Years” (1975), Billy Joels ”The Stranger” (1977), John Lennon og Yoko Onos ”Double Fantasy” (1980) og ”Milk And Honey” (1984), samt et utal af plader med bl.a. Steely Dan, James Taylor, Carly Simon, Neil Sedaka, Art Garfunkel, Yoko Ono, Dolly Parton, Foreigner og Leon Russell.

På trods af hans omfattende karriere som studiemusiker, er Hugh McCrackens mest kendte solo nok slideguitaren på Eric Carmens ”All By Myself” fra 1975.

Hugh McCracken i midten med Gary Wright og George Harrison

Hugh McCracken døde på Manhattan af leukæmi den 28. marts 2013.

Denny Laine alligevel i Rock And Roll Hall Of Fame

af Karsten Jørgensen

Da det den 11. december blev offentliggjort, at fem kunstnere/grupper ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame i Cleveland den 14. april 2018, herunder den engelske rockgruppe The Moody Blues, var Denny Laine, tidligt medlem af gruppen før de i 1967 skiftede til at lave mere storladen symfonisk rock, blandet op med psykedeliske elementer, ikke blandt de medlemmer, som ville få æren.

Denny Laine, 2017

Denny Laine i 2017

Men senere, på foranledning af både Steve Van Zandt og Peter Asher, der begge er med i Rock-hallens bestyrelse, er Denny Laines navn blevet føjet til de øvrige medlemmer af The Moody Blues – Graeme Edge, Justin Hayward, John Lodge, Mike Pinder og Ray Thomas.

Denny Laine var sanger og guitarist i The Moody Blues fra 1964 til 1966, og var i front på deres første hit, ”Go Now”, der blev nr. 1 på den engelske single-hitliste i 1964.

Denny Laine, th, med the Moody Blues, 1965

The Moody Blues i 1965 – Denny Laine t.h.

Før The Moody Blues var Laine leder af sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, og senere var han både solist og med i grupper som Electric String Band, Balls og Ginger Baker’s Air Force, før han i 1971 blev guitarist i Wings, den gruppe Paul McCartney dannede efter bruddet i The Beatles.

Denny Laine var med i alle årene i Wings, indtil 1981, hvor gruppen gik i opløsning efter McCartneys arrestation i Tokyo for forsøg på indsmugling af marijuana. Siden har Denny Laine primært været solist og bosiddende i USA.

Da det den 16. december stod klart, at Laine også ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame var han begejstret.

”Jeg syntes resten af bandet fortjente det, på grund af al deres arbejde og popularitet”, sagde Laine til Billboard. ”Jeg er stor fan af deres musik, og jeg er naturligvis glad for, at jeg også bliver optaget. Det er en ære, og jeg synes, jeg er en lille del af deres historie”.

Om chancerne for at Wings også bliver optaget i Rock And Roll Hall Of Fame er Laine skeptisk.

”Det var jo ikke et rigtigt band. Det var bare Paul McCartney og en backinggruppe”, siger Laine. ”Så helt ærligt, så tror jeg ikke, der er de helt store chancer for, at Wings bliver optaget”.

Denny Laine, i Wings, med Linda og Paul McCartney

Wings – Linda McCartney, Paul McCartney, Denny Laine