Tag: Elvis Presley

Elvis’ blå ruskindssko solgt på auktion

af Karsten Jørgensen

Efter Elvis Presley udsendte sangen ”Blue Suede Shoes” som første nummer på side 1 af hans første LP i 1956, købte han – naturligvis – et par blå ruskindssko, som han bl.a. havde på, da han senere i 1956 optrådte i tv-programmet ”The Steve Allen Show”.

Disse sko forærede Elvis et par år senere til sin gode ven Alan Fortas, umiddelbart før han selv blev indkaldt som soldat i 1958.

Efter en afskedsfest med vennerne på Graceland, samlede han dem alle sammen på husets førstesal foran garderobeskabet, og forærede flere effekter væk, heriblandt de blå ruskindssko.

I fredags blev skoene solgt ved en auktion via firmaet Henry Aldridge & Son Ltd. for mere end 150.000 dollar. Køberen var en amerikaner, bosat i Californien.

Komponisten Mark James, som skrev flere sange til Elvis, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sanger og komponist Mark James, der skrev adskillige sange som blev indspillet af Elvis Presley, bl.a. ”Suspicious Minds” og ”Always On My Mind”, er død, 83 år.

Mark James blev født Francis Rodney Zambon i Texas den 29. november 1940. Han voksede op i Houston, hvor han som helt lille lærte at spille violin. Senere, da han blev teenager, skiftede han imidlertid instrumentet ud med en guitar.

I slutningen af 1950’erne udsendte han sin første plade, sangen ”Jive Note”, og ændrede i den forbindelse sit navn til Mark James. Herefter indspillede han yderligere to singler, ”Running Back” og ”She’s Gone Away”, som var mindre lokale hits, inden karrieren for en periode blev afbrudt af militærtjeneste, hvor James var udsendt som soldat i Vietnam.

Da James vendte hjem, flyttede han til Memphis, hvor han senere, i 1968, blev tilknyttet pladeproduceren Chips Momans musikforlag som sangskriver. Vennen, sangeren B.J. Thomas, indspillede James’ ”The Eyes of a New York Woman” i 1968, som blev sangskriverens første rigtige hit, og året efter udgav Thomas yderligere to sange, dels ”Hooked On A Feeling”, som opnåede en 5. plads, og dels ”It’s Only Love”.

I 1968 indspillede og udsendte Mark James sin egen sang ”Suspicious Minds”, som imidlertid var et flop. Men allerede året efter blev sangen udsendt i en ny version med Elvis Presley, som både fik et nr. 1-hit med den og samtidig satte sin musikalske karriere tilbage på skinnerne, efter mange år, hvor populariteten var gået støt nedad bakke med en stribe middelmådige film.

Elvis’ succes med ”Suspicious Minds” førte til flere indspilninger af James’ kompositioner. I 1972 udsendte Elvis ”Always On My Mind”, en sang som Brenda Lee tidligere på året havde udgivet uden større succes, og derefter både ”Raised On Rock”, ”It’s Only Love” og ”Moody Blue”, som blev titelsangen på Presleys sidste studie-LP i 1977.

“Always On My Mind” blev oprindelig udsendt som B-side på singlen “Separate Ways”

Mark James har oplevet, at hans kompositioner flere gange har fået nyt liv. ”Suspicious Minds” blev i 1976 et mindre hit for countrysangerne Waylon Jennings og Jessi Colter, mens ”Hooked On A Feeling” i 1974 blev et nr. 1-hit for den svenske gruppe Blue Swede. ”Always On My Mind”, i Willie Nelsons version fra 1982, røg både ind på førstepladsen af countryhitlisten og modtog året efter en Grammy i kategorien Song of the Year. Sangen blev også indspillet af Pet Shop Boys i 1988, hvor den gik helt til tops i England, og har i øvrigt været så populær, at den er indspillet i mere end 300 forskellige versioner.

Endvidere er James’ sange adskillige gange blevet brugt i film, bl.a. i ”Reservoir Dogs” (”Hooked on a Feeling”), ”Honeymoon in Vegas” (”Suspicious Minds”), ”Practical Magic” (”Always On My Mind”) og ”Guardians of the Galaxy” (”Hooked On A Feeling”).

Mark James har også udsendt plader i eget navn, bl.a. ”Mark James”, 1973, og ”She’s Gone Away”, 1978, sidstnævnte krediteret til The Mark James Trio.

I 2014 blev James optaget i Songwriters Hall of Fame og året efter i Nashville Songwriters Hall of Fame.

Mark James døde i Nashville, Tennessee, den 8. juni 2024, og efterlader sig hustruen Karen, som han var gift med i 53 år, to døtre, Sammie og Dana, samt flere børnebørn.

Ny Elvis-film har fokus på Priscilla

af Karsten Jørgensen

Baz Luhrmanns ”Elvis”-film var én af sidste års store filmoplevelser, og de fleste var enige om, at Austin Butlers optræden i rollen som Elvis Presley var uovertruffen.

Men samtidig var mange skuffede over, at Elvis’ hustru, Priscilla Presley, spillet af Olivia DeJonge, var nedtonet til en uvæsentlig birolle i det store billede af ”The King of Rock’n’Roll”, og slet ikke fik credit for den betydning og indflydelse, hun havde på hans liv.

Det har filminstruktøren Sofia Coppola nu rådet bod på i den 110 minutter lange portrætfilm ”Priscilla”, som holder fokus på den feminine halvdel af Presley-parret, i en fortælling af, mere eller mindre, den samme historie og med de samme aktører.

Filmen følger Priscilla fra hun var 14 år og indtil hun som 27-årig blev skilt fra Elvis, og fremstiller hendes ofte kontroversielle kærlighedsforhold til den mand, som i årtier var et kønsobjekt og musikalsk idol.

Forholdet mellem dem begyndte, da Elvis var udstationeret som soldat i Vesttyskland, og Priscilla var datter af en højtstående militærperson. På daværende tidspunkt var Elvis 24 år, mens Priscilla kun var 14.

Elvis og Priscilla blev gift i 1967, og året efter fik de deres eneste barn sammen, datteren Lisa Marie, som i øvrigt døde i januar, kun 54 år gammel.

Filmen ”Priscilla”, som Sofia Coppola beskriver som en slags ”Marie Antoinette på Graceland”, er baseret på Priscilla Presleys egne erindringer, som blev udgivet i bogen ”Elvis & Me” i 1985, og præsenteres 4. september på filmfestivalen i Venedig, inden den får biografpremiere den 27. oktober. Hovedrollen som Priscilla spilles af Cailee Spaeny, mens Elvis spilles af Jacob Elordi.

Elvis Presley Enterprises, som ejer musikrettighederne, har nægtet Coppola tilladelse til at bruge originale Elvis-sange i filmen, og derfor består filmens soundtrack af musik, spillet af bandet Phoenix, som har Coppolas ægtemand Thomas Mars i front.

Skuespiller og sangerinde Anita Wood, som var kæreste med Elvis Presley gennem flere år, er død, 85 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikansk skuespiller og sangerinde Anita Wood, som havde et flereårigt forhold til Elvis Presley, og som han efter sigende alvorligt overvejede at gifte sig med, er død af lungebetændelse på St. Dominics Hospital i Jackson, Mississippi, 85 år.

Anita Wood

Anita Marie Wood blev født i Bells, Tennessee, den 27. maj 1938, og arbejdede både som disc-jockey på en radiostation i Memphis og var TV-vært på programmet ”Top 10 Dance Party”, da hun i juli 1957 blev introduceret for Elvis Presley af deres fælles bekendt, Cliff Greaves. Derefter var de to kærester i seks år, også mens Elvis var soldat i Tyskland, og indtil et godt stykke tid efter han mødte sin kommende hustru, Priscilla, i 1959.

Anita Wood og Elvis

Senere sagde Anita Wood: ”I sine breve fra Tyskland omtalte han ægteskab, men da han kom tilbage, kastede han sig straks over sin karriere og kunne ikke have et seriøst forhold”.

”Vi var nødt til at gå stille med dørene. Alt hvad vi sagde og gjorde, vores følelser for hinanden, måtte skjules fra offentligheden, fordi The Colonel (Elvis’ manager) sagde, at det ville skade Elvis’ karriere”.

Kort før Priscilla besøgte Elvis i Los Angeles i maj 1962, fandt Anita Wood et brev fra Priscilla. ”Det var begyndelsen til enden”, sagde hun senere. ”Jeg var rasende og han var rasende. Men jeg kan ikke huske, om han var rasende, fordi jeg havde set brevet eller fordi jeg sagde, at jeg havde set det”.

Anita Wood slog op med Elvis i august 1962, da hun opdagede, at han havde inviteret Priscilla på juleferie på Graceland.

Anita Wood og Elvis

I 1965 blev Anita gift med fodboldspilleren Johnny Brewer, og fik sidst i 1970’erne tilkendt erstatning fra en avis, som hævdede, at hun fortsatte med at se Elvis efter hun giftede sig med Johnny Brewer. Ægteskabet med Brewer varede indtil dennes død i 2011.

Anita Wood havde også en karriere som både sanger og skuespiller. Hun medvirkede i ”The Andy Williams Show” i 1958, sang kor på Williams’ hitsingle ”Hawaiian Wedding Song” i 1959, og udgav gennem 1960’erne flere plader i eget navn, bl.a. ”Memories Of You” og ”I’ll Wait Forever”, begge i 1961, samt ”Dream Baby”, 1964.

Endvidere havde hun kortvarigt en kontrakt som skuespiller med selskabet Paramount Pictures.

Anita Wood døde den 29. juni, og efterlader sig datteren Jonnita, sønnerne John og Sean, samt elleve børnebørn.

 

Stella Stevens, som spillede sammen med Elvis i ‘Girls! Girls! Girls!’, er død, 84 år

af Karsten Jørgensen

Stella Stevens, en amerikansk skuespiller, der var mest kendt for sine roller i film som ”The Nutty Professor” og Elvis Presley-komedien ”Girls! Girls! Girls!”, er død efter en længere kamp med sygdommen Alzheimer. Hun døde den 17. februar på et hospice i Los Angeles, 84 år.

Stella Stevens

Hun var født Estelle Caro Eggleston i Yazoo City, Mississippi, den 1. oktober 1938, men flyttede som 4-årig med sin familie til Memphis, hvor hun voksede op.

Hun giftede sig med klassekammeraten og elektrikeren Noble Herman Stephens i december 1954, kort efter hun fyldte 16. Hun fødte sønnen Andrew få måneder senere, og var skilt igen som 17-årig. Herefter begyndte hun en karriere som model og skuespiller, hvor hun ændrede efternavnet fra Stephens til Stevens.

Stella Stevens fik sin første succes som skuespiller i en teateropførelse af ”Bus Stop”, filmen fra 1956, som havde Marilyn Monroe i hovedrollen. Hun fik gode anmeldelser, og det førte kort tid senere til en kontrakt med filmselskabet 20th Century Fox i Hollywood, der markedsførte hende som et sexsymbol, fremfor som skuespiller. Hun fik sin debut i filmen ”Say One For Me” fra 1959, hvor hun spillede sammen med Bing Crosby og Debbie Reynolds, og vandt året efter en Golden Globe som årets nye stjerne.

Stella Stevens

På trods af dette, droppede 20th Century Fox hende, hvorefter hun indgik en ny kontrakt med Paramount. Imellemtiden var hun i januar 1960 folde-ud pige i Playboy, noget hun forgæves havde prøvet at stoppe, da hun foretrak en karriere som seriøs skuespiller. Alligevel optrådte hun to gange senere i Playboy, i 1965 og 1968, og var i 1998 nr. 27 på magasinets liste over ”100 Sexiest Stars of the 20th Century”. Og prædikatet som ’sex-killing’ forfulgte hende gennem resten af hendes karriere.

I de følgende år medvirkede hun bl.a. i ”Girls! Girls! Girls!”, 1962, sammen med Elvis Presley, ”The Nutty Professor” med Jerry Lewis i 1963, og ”The Silencers” og ”How To Save A Marriage and Ruin Your Life” med Dean Martin i henholdsvis 1966 og 1968.

I 1970’erne og 1980’erne arbejdede Stella Stevens primært i tv-serier, bl.a. ”Murder She Wrote”, ”Magnum, P.I.” og ”The Love Boat”, med en væsentlig undtagelse i katastrofefilmen ”The Poseidon Adventure” fra 1972, som var en af det års populæreste film. Hun instruerede også to film, ”The American Heroine” i 1979 og ”The Ranch” i 1989, og havde sin sidste filmrolle i ”Megaconda” fra 2010.

Stella Stevens og Jerry Lewis i ‘The Nutty Professor’

Senere i livet sagde Stella Stevens, at hun kun fortrød to ting. Den ene var jobbet som folde-ud pige i Playboy og den anden var rollen som cabaretsangeren Robin i Elvis-filmen ”Girls! Girls! Girls!”. Det første undskyldte hun med, at 20th Century Fox havde droppet hende og ”jeg havde et barn at forsørge”. Det andet gjorde hun kun, fordi hun var bundet af sin kontrakt med Paramount.

Hun erindrede mange år senere, at hun læste manuskriptet til ”Girls! Girls! Girls!” og tænkte, ”Sikke noget lort”, og hævdede, at hun aldrig havde set den færdige version af filmen. Elvis Presley gjorde heller ikke noget større indtryk på hende, og hun beskrev ham som en mand der ”blandede sine drinks med et helt batteri af piller”.

Stella Stevens med Elvis i ‘Girls! Girls! Girls!’

Stella Stevens giftede sig aldrig igen, men var fra 1983 i et forhold med guitaristen og produceren Bob Kulick, indtil dennes død i maj 2020. Kulick arbejdede sammen med bl.a. Meat Loaf, Lou Reed og Diana Ross, og var bror til Bruce Kulick, guitarist i gruppen Kiss.

Stella Stevens medvirkede i mere end 135 film og tv-serier, ofte af svingende kvalitet, og efterlader sig sønnen Andrew Stevens, som er filmproducer, samt tre børnebørn.