Tag: Harry Nilsson

Badfingers sidste oprindelige medlem er død

af Karsten Jørgensen

Guitaristen Joey Molland, som var det fjerde og sidste overlevende medlem af den klassiske besætning i gruppen Badfinger, der det meste af deres storhedstid i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev sammenlignet med The Beatles, er død, 77 år.

Badfinger blev oprindelig dannet af Pete Ham i 1961, uden Molland, og fra omkring 1964 kaldte de sig The Iveys, som var det navn de brugte, da de i 1968 fik en kontrakt med The Beatles’ pladeselskab Apple Records og udsendte to singler uden større succes.

Joey Molland havde i midten af 1960’erne været guitarist i grupperne The Masterminds og Gary Walker & The Rain, før han i 1969 blev medlem af Badfinger, umiddelbart før de i december samme år udsendte den tredje single, ”Come And Get It”, en komposition af Paul McCartney, som blev brugt i filmen ”The Magic Christian” med Ringo Starr i en hovedrolle. Det var samtidig gruppens første udgivelse under det nye navn Badfinger.

Navnet Badfinger blev foreslået af The Beatles’ oprindelige road manager Neil Aspinall, og stammede fra arbejdstitlen på Beatles-sangen ”With A Little Help From My Friends”, som i nogen tid blev kaldt for ”Bad Finger Boogie”.

”Come And Get It” blev et stort hit og solgte i mere end en million eksemplarer, og blev de følgende år efterfulgt af flere hitsange som ”No Matter What”, 1970, ”Without You”, 1970 (også et kæmpehit for Nilsson og senere for Mariah Carey), og ”Day After Day” i 1971, samt LP’erne ”No Dice” og ”Straight Up” (sidstnævnte produceret af George Harrison), der alle blev kategoriseret som power-rock og bidrog til sammenligningen med The Beatles.

Badfinger

Samtidig arbejdede Joey Molland også som gæstemusiker på John Lennons album ”Imagine” og George Harrisons tre-dobbelte LP ”All Things Must Pass”. Endvidere var han en af de akkompagnerende musikere ved de to velgørenhedskoncerter i Madison Square Garden i august 1971, ”The Concerts for Bangladesh”, hvor hovednavnene var George Harrison, Bob Dylan, Ringo Starr og Eric Clapton.

Allerede nogle få år inde i 1970’erne gik det galt for Badfinger. Deres kontrakt med Apple blev ikke fornyet, deres manager stjal alle deres penge, og i 1975 begik en fortvivlet og desperat Pete Ham selvmord, kun 27 år gammel. Gruppen opløstes, men blev gendannet flere gange og udsendte ”Airwaves”, 1979, og ”Say No More”, 1981, indtil også et andet medlem, Tom Evans, begik selvmord i 1983. De resterende, oprindelige medlemmer af gruppen, Joey Molland og Mike Gibbins, udsendte senere flere solo-plader, indtil Gibbins døde i 2005, uden dramatik.

Siden har Joey Molland turneret regelmæssigt, ofte under navnet Joey Molland’s Badfinger, indtil 2024, hvor han trak sig tilbage på grund af problemer med helbreddet.

Joey Molland døde den 1. marts 2025.

Succésproduceren Richard Perry, som stod bag et ikonisk album med Ringo Starr, er død

af Karsten Jørgensen

Produceren Richard Perry, som i 1970’erne blev indbegrebet af lækker, vellydende popmusik, og arbejdede sammen med så forskellige kunstnere som Ringo Starr, Harry Nilsson, Carly Simon, The Pointer Sisters og Leo Sayer, er død, 82 år.

Perry, som i de senere år led af Parkinsons sygdom, døde af hjertestop på et hospital i Los Angeles den 24. december.

I Beatles-sammenhæng var hans største musikalske scoop, at producere Ringo Starrs gennembrud som solist, albummet ”Ringo” i 1973, som var den eneste LP efter opløsningen af The Beatles, hvor alle de fire tidligere medlemmer af gruppen medvirkede.

Richard Van Perry, som hans rigtige navn var, blev født i Brooklyn, New York, den 18. juni 1942 – i øvrigt samme dag som Paul McCartney – og voksede op med forældre, som solgte musikinstrumenter og underviste i musik. Så man kan sige, at Perry bogstavelig talt fik musikken ind med modermælken, og var klassisk uddannet i både klaver, guitar, trommer, bas og obo.

I slutningen af 1950’erne dannede Perry en doo-wop gruppe med tre klassekammerater, The Legends, som i 1960 fik en pladekontrakt, hvorefter de ændrede navn til The Escorts og udsendte flere singleplader, uden succés.

En karriere som pladeproducer tog sin begyndelse i midten af 1960’erne, hvor Richard Perry arbejdede sammen med navne som først Captain Beefheart (”Safe As Milk”) og senere Fats Domino (”Fats Is Back”), og fik sit første hit med sangeren Tiny Tim i 1968.

I 1970 var Richard Perry et etableret navn, og op gennem 1970’erne skabte han sig et imponerende cv med LP’er med Harry Nilsson, Barbra Streisand (hendes første popalbum ”Stoney End” i 1970), Art Garfunkel, Diana Ross, Manhattan Transfer og Leo Sayer.

Perry producerede singlen “You’re So Vain” med Carly Simon, 1972

Ikke mindst albummet ”No Secrets” med Carly Simon i 1972, som indeholdt hitsinglen ”You’re So Vain” (nr. 1 på hitlisten), og Nilssons hit ”Without You” (også nr. 1) fra året før, gjorde Perrys navn kendt, og det førte til et samarbejde med Nilssons gode ven, eks-beatlen Ringo Starr.

I 1973 indspillede Ringo sit første ”rigtige” album, blot med titlen ”Ringo”, som skabte en næsten feberagtig begejstring, da det blev kendt, at alle de fire tidligere medlemmer af The Beatles medvirkede – dog ikke på det samme nummer.

Richard Perry, til venstre, i studiet med Ringo Starr og John Lennon

Første sang på side 1, ”I’m The Greatest”, forenede Ringo med både John Lennon og George Harrison, som også var medkomponist og spillede guitar på pladens hitsingle, ”Photograph”. The Beatles’ fjerde medlem, Paul McCartney, havde skrevet sangen ”Six O’Clock”, som både han selv og hustruen Linda McCartney medvirkede på, og det gjorde ”Ringo” til det tætteste, The Beatles nogensinde kom på en genforening. Året efter producerede Perry også efterfølgeren, ”Goodnight Vienna”, hvor Lennon igen medvirkede, men uden hverken Harrison eller McCartney.

Gennem 1970’erne og 1980’erne producerede Perry plader med The Pointer Sisters, bl.a. sange som ”I’m So Excited”, ”He’s So Shy” og deres version af Bruce Springsteens”Fire” (udsendt på hans eget pladeselskab Planet Records), Donna Summer, Leo Sayer og Neil Diamond, og fortsatte i 1990’erne og 2000’erne med Ray Charles, samt fornyede samarbejder med både Carly Simon og Art Garfunkel.

Richard Perry

Senere arbejdede Richard Perry sammen med Rod Stewart, og er krediteret som idémand bag hans albumserie ”The Great American Songbook”, som strakte sig over fem plader fra 2002 til 2010.

Perry drev sit eget pladeselskab, Planet Records, fra 1978 til 1983, hvor det blev opkøbt af RCA, og udsendte i 2020 sine erindringer under titlen ”Cloud Nine: Memoirs of a Record Producer”.

Richard Perry var gift to gange, med Linda Goldner og Rebecca Broussard. Begge ægteskaber endte med skilsmisse. Fra 2009 til 2017 var Perry i et forhold med skuespilleren Jane Fonda.

Richard Perry med skuespilleren Jane Fonda

Guitaristen Jimmy McCulloch ville være fyldt 70 år idag

af Karsten Jørgensen

Guitaristen Jimmy McCulloch, der er kendt for sin korte periode som medlem af Paul McCartneys gruppe Wings, blev født i den skotske by Dumbarton den 4. juni 1953, og ville således være fyldt 70 år i dag.

Jimmy McCulloch

I midten af 1960’erne var han medlem af The Jaygars, som senere skiftede navn til One In A Million, men berømmelse fik han først med gruppen Thunderclap Newman, som havde et nr. 1-hit med sangen ”Something In The Air” i 1969.

Jimmy McCulloch, til højre, med Thunderclap Newman

I begyndelsen af 1970’erne spillede McCulloch med John Mayall & The Bluesbreakers og Stone The Crows, og arbejdede som studiemusiker for bl.a. Klaus Voormann, Harry Nilsson og John Entwistle.

I august 1974 afløste Jimmy McCulloch guitaristen Henry McCullough i McCartneys Wings. Han debuterede på singlen ”Junior’s Farm” og medvirkede på LP’erne ”Venus And Mars”, ”Wings At The Speed of Sound” og livealbummet ”Wings Over America”, der dokumenterede gruppens store verdensturne i 1975-76.

New Musical Express, 27. april 1974

Jimmy McCulloch, midten, med Linda McCartney og Paul McCartney i Wings

I september 1977 forlod McCulloch igen Wings og blev i stedet medlem af de gendannede The Small Faces, som udsendte albummet ”78 In The Shade” det følgende år. Men det blev et kort bekendtskab, og i 1978 og 1979 spillede McCulloch i grupperne Wild Horses og The Dukes.

Jimmy McCulloch, som havde velkendte problemer med hårde stoffer, døde 27. september 1979, kun 26 år gammel, i sin lejlighed i London. Dødsårsagen var hjertestop, som følge af en overdosis af både morfin og alkohol.

I 2021 udsendte Paul Salley en biografi om McCulloch, ”Little Wing: The Jimmy McCulloch Story”.

Dokumentarfilm om John Lennons ‘lost weekend’

af Karsten Jørgensen

Fra 1973 til begyndelsen af 1975 var John Lennon og Yoko Ono separeret, og Lennon boede sammen med parrets kinesisk-fødte assistent, May Pang.

May Pang med John Lennon

Denne tumultariske periode, hvor Lennon ofte slog sig løs med notoriske drukkenbolte som Harry Nilsson og The Who-trommeslageren Keith Moon, fik nye bekendtskaber som Elton John og David Bowie, og glimtvis blev genforenet med Ringo Starr og Paul McCartney, er gået over i Beatles-historien under navnet ”the lost weekend”.

John Lennon i midten, Harry Nilsson til venstre

May Pangs historie som John Lennons elskerinde, er blevet fortalt og genfortalt adskillige gange i både interviews, artikler og i May Pangs egne selvbiografier, og i dag, den 10. juni, er der premiere på en ny dokumentarfilm om perioden, ”The Lost Weekend: A Love Story”, som vises på den årlige Tribeca Film Festival i New York.

Filmen er instrueret af Eve Brandstein, Richard Kaufman og Stuart Samuels, og May Pang er den primære fortæller, krydret med interviews med bl.a. Lennons søn Julian, sangeren Alice Cooper og trommeslageren Jim Keltner.

John Lennon og May Pang i midten, Julian Lennon til venstre

Efter ”the lost weekend” sluttede i begyndelsen af 1975, blev Lennon genforenet med Yoko Ono, og senere samme år fik de sønnen Sean. May Pang blev senere gift med pladeproduceren Tony Visconti i 1989. De fik to børn sammen, inden de blev skilt i 2000.

Yoko Onos fødselsdag markeres med nyt hyldestalbum

af Karsten Jørgensen

I dag fylder Yoko Ono 89 år, og i den anledning udsender Canvasback Music/Atlantic Records hyldestalbummet ”Ocean Child: Songs of Yoko Ono”.

“Ocean Child: Songs of Yoko Ono”

Albummet indeholder 14 nye fortolkninger af Yoko Onos kompositioner, fra ”Who Has Seen The Wind?” og ”Toyboat” med henholdsvis David Byrne & Yo la Tengos og Sharon Van Etten, til The Flaming Lips’ ”Mrs. Lennon” og Death Cab For Cuties ”Waiting For The Sunrise”.

En del af et eventuelt overskud går til organisationen Why Hunger?, som arbejder for at udrydde sult og fattigdom.

Det er ikke første gang, at John Lennons enke bliver hyldet af sine musikalske kolleger. Bedst kendt er albummet ”Every Man Has A Woman” fra 1984, hvor hendes sange blev fortolket af bl.a. Elvis Costello, Harry Nilsson, Rosanne Cash, Roberta Flack og Sean Lennon.

“Every Man Has A Woman”, 1984

Trackliste for “Ocean Child: Songs of Yoko Ono”:

1. Sharon Van Etten – Toyboat
2. David Byrne with Yo La Tengo – Who Has Seen the Wind?
3. Sudan Archives – Dogtown
4. Death Cab for Cutie – Waiting For the Sunrise
5. Thao – Yellow Girl (Stand By For Life)
6. U. S. Girls – Born In A Prison
7. Jay Som – Growing Pain
8. Stephin Merritt – Listen, The Snow Is Falling
9. Deerhoof – No, No, No
10. We Are KING – Don’t Be Scared
11. The Flaming Lips – Mrs. Lennon
12. Japanese Breakfast – Nobody Sees Me Like You Do
13. Yo La Tengo – There’s No Goodbye Between Us.
14. Amber Coffman – Run Run Run