Tag: Tom Jones

Komponisten Les Reed, som bl.a. skrev sange til Elvis, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Les Reed, én af de helt store britiske sangskrivere i 1960’erne, som bl.a. skrev tre sange til Elvis Presley, men nok blev mest kendt for sit samarbejde med Tom Jones, er død, 83 år.

Leslie David Reed, som var født i Woking i Surrey den 24. juli 1935, lærte at spille klaver allerede som 6-årig, og senere som teenager kastede han sig endvidere over både vibrafon og harmonika. Han gik på London College of Music, og efter endt uddannelse her, blev Les Reed professionel musiker.

Efter fire år i The Willis Reed Group, et orkester Reed dannede med vennen Peter Willis, tilsluttede han sig i 1959 gruppen The John Barry Seven som pianist. Denne gruppe blev ledet af John Barry, der et par år senere komponerede musik til den første James Bond-film ”Dr. No”, og fortsatte med det indtil ”The Living Daylight” i 1987.

The John Barry Seven indspillede både musik på egen hånd og sammen med bl.a. sangeren Adam Faith, som var forlover, da Reed i 1960 blev gift med June Williams.

I 1962 forlod Les Reed The John Barry Seven, og begyndte at arbejde for pladeselskabet Piccadilly Records, hvor han blev arrangør for sangere som Joe Brown og Emile Ford, og selv indspillede plader under navnet The Les Reed Combo.

Les Reed opdagede imidlertid, at hans virkelige talent var som sangskriver, og i 1964 stod han opført som komponist til sangen ”It’s Not Unusual”, som toppede hitlisterne med en ny sanger, Tom Jones.

”Jeg fandt ud af, hvad Tom kunne li’”, sagde Reed om Jones, som han skrev flere sange til de følgende år. ”Han elskede gode tekster og melodier med en blues-fornemmelse, og når vi ramte det, sad den lige i skabet”.

I årene efter indledte Reed et makkerskab med en anden sangskriver, Geoff Stephen, og sammen skrev de bl.a. ”Tell Me When” til The Applejacks, ”Here It Comes Again” til The Fortunes, ”Leave A Little Love” til Lulu, og ikke mindst, i 1967, ”There’s A Kind Of Hush” til Herman’s Hermits, som solgte over en million eksemplarer og opnåede en placering som nr. 4 på singlehitlisten i USA.

Les Reed, t.h., med Engelbert Humperdinck

Les Reed skrev også sammen med andre, bl.a. Barry Mason (”Everybody Knows”, Dave Clark Five, 1967, ”The Last Waltz”, Engelbert Humperdinck, 1967, og ”Delilah”, igen til Tom Jones, 1968), og fik endda tid til at skrive filmmusik, bl.a. til kultfilmen ”Girl On A Motorcycle” i 1968, med Marianne Faithfull i en af hovedrollerne.

Les Reed var endvidere medkomponist til tre sange, som blev indspillet af Elvis Presley i begyndelsen af 1970’erne: ”Girl of Mine”, ”Sylvia” og ”This Is Our Dance”.

Efter storhedstiden i 1960’erne fortsatte Les Reed som komponist til hitsange, men brugte mere tid på at skrive musik til film og musicals. I 1970 dannede han også sit eget pladeselskab, Chapter One.

I 1998 fik Les Reed tildelt en orden, OBE (Order of the British Empire), af den engelske dronning, som en påskønnelse af hans indsats i musikindustrien.

Reeds kone, June, døde i 2011.

Les Reed døde den 15. april 2019, og efterlader sig datteren Donna, samt to børnebørn, Alex og Dom.

Trommeslageren på The Beatles’ første single er død

af Karsten Jørgensen

Trommeslageren Andy White, som i 1962 på producer George Martins foranledning erstattede Ringo Starr bag gryderne, da The Beatles lavede deres første pladeindspilning i EMI’s Abbey Road-studie, er død af et slagtilfælde i sit hjem i Caldwell, New Jersey, 85 år gammel.

I september 1962 havde Ringo Starr kun været medlem af The Beatles i ganske få uger, så da de 11. september besøgte studiet i Abbey Road i London, for at indspille deres første single ”Love Me Do”, var produceren forståeligt nok skeptisk, og hans tillid til, at Ringo kunne klare opgaven var ikke stor.

White, Andy - session drummer

Andy White ‘på stikkerne’

Martin tog derfor ingen chancer. Han indkaldte den rutinerede Andy White til jobbet bag trommerne, og i løbet af et par timer var tre sange i hus: ”Love Me Do” og dens B-side ”P.S. I Love You”, samt en tidlig udgave af ”Please Please Me”, som White imidlertid aldrig er blevet krediteret for. For White var indspilningen med The Beatles bare endnu et job af tre timers varighed, som indbragte ham tariffen på 5 £, plus en bonus på 10 shilling, fordi han medbragte sit eget trommesæt.

At Andy White var stand-in for Ringo betyder, at The Beatles’ indspilning af ”Love Me Do” i dag findes i versioner med hele tre forskellige trommeslagere. Dels den officielle med Ringo Starr, indspillet den 4. september 1962 og udsendt på den engelske singleudgivelse, samt på opsamlingsalbummet ”Past Masters” i 1988. Dels Andy Whites version, som blev udsendt på The Beatles’ debutalbum ”Please Please Me”, samt på de første singleudgivelser i USA i 1964. Og endelig er der en tidlig version med Pete Best fra 6. juni 1962, før han blev fyret, som i 1995 blev udgivet på dobbeltalbummet ”Anthology 1”. Og det betyder vel, at Andy White med ligeså stor ret som Best kunne hævde, at han var ”den femte Beatle”.

White, Andy - session drummer - 2

Andy White med genudgivelsen af ‘Love Me Do’

Andy White blev født i den lille skotske by Stranraer, nær Glasgow, den 27. juli 1930, og begyndte at spille trommer, da han var 12 år. Det første professionelle job fik han som 22-årig med et danseorkester, der havde et sæsonbetonet engagement på et hotel i en skotsk badeby, og kort tid senere tilsluttede han sig et populært swing-band, The Vic Lewis Orchestra, som turnerede i Amerika.

I slutningen af 1950’erne havde White etableret sig som en populær studiemusiker med base i London, og selvom The Beatles endnu ikke var kendt udenfor Liverpool, så vidste Andy White godt hvem de var, da han i september 1962 fik tilbudt jobbet ved indspilningen af ”Love Me Do”. Andy Whites første kone, sangerinden Lyn Cornell, kom nemlig fra Liverpool, og var medlem af grupperne The Vernon Girls, The Pearls og The Carefrees – sidstnævnte havde i 1964 et amerikansk hit med kærlighedssangen ”We Love You Beatles”.

I midten af 1960’erne spillede Andy White trommer på adskillige hitsange, bl.a. Lulus ”Shout”, 1964, Tom Jones’ ”It’s Not Unusual”, 1965, og en del sange med Herman’s Hermits. Endvidere medvirkede han også på Billy Furys første album, og turnerede med navne som Bill Haley, Chuck Berry, The Platters og, i 1970’erne, Rod Stewart. Fra 1964 og de følgende 11 år spillede han i Marlene Dietrichs turneorkester, sammen med bl.a. pianisten Burt Bacharach.

Senere blev White medlem af BBC Scottish Radio Orchestra, og da orkestret opløstes i 1983, flyttede White og hans familie til USA, hvor de slog sig ned i Caldwell i New Jersey.

Andy White, New Jersey, October 1992

Andy White, oktober 1992

Andy White døde den 9. november og efterlader sig sin anden hustru Thea.