To nye sange fra Paul McCartney

af Karsten Jørgensen

Den 22. november udsender Paul McCartney to nye sange som digital download, og en uge senere, 29. november, kommer de i begrænset oplag som en fysisk 7” single, i forbindelse med den årlige Record Store Day, den såkaldte Black Friday. Singlen udgives af Capitol Records.

De to sange, ”Home Tonight” og ”In A Hurry”, er produceret af Greg Kurstin, og blev indspillet til McCartneys seneste album ”Egypt Station”, som sidste år gav ham en førsteplads på Billboards albumhitliste.

Paul McCartney har fornylig sagt, at et nyt album ”forhåbentligt” snart er på vej, og er i øvrigt i færd med at skrive sange til en musical-version af den gamle filmklassiker ”It’s A Wonderful Life”, som forventes at få premiere engang i 2020.

Start a Conversation

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.