Category: Nyhed

The Beatles’ første demobånd sælges på auktion

af Karsten Jørgensen

Nytårsdag, den 1. januar 1962, indspillede The Beatles et demobånd for Decca Records i London, i håbet om at få en pladekontrakt.

Men i stedet for en kontrakt, fik de et afslag fra selskabets talentspejder Dick Rowe, med besked om at ”guitargrupper er på vej ud”.

Et halvt år senere sikrede gruppens manager Brian Epstein The Beatles en pladekontrakt med Parlophone Records, et datterselskab i EMI-koncernen, og resten er, som man siger, historie.

Demobåndet fra Decca Records bliver 13. december sat til salg på Sotheby’s auktioner, og forventes at indbringe mellem 50.000 og 70.000 £.

Der eksisterer flere båndkopier fra Decca-optagelserne, og de fleste af de 15 sange, The Beatles indspillede, bl.a. originalkompositioner som ”Like Dreamers Do”, ”Hello Little Girl” og ”Love Of The Loved”, har siden midten af 1970’erne været tilgængelige på både piratplader, semi-legale udgivelser og på The Beatles’ eget ”Anthology”-projekt i midten af 1990’erne.

‘The Decca Tapes’, et hollandsk kassettebånd fra 1991

Det unikke ved det bånd, der nu udbydes til salg hos Sotheby’s er, at det er Brian Epsteins eget personlige eksemplar, som han få dage efter afslaget fik overført til en testplade. Og den testplade overbeviste få måneder senere produceren George Martin om, at han og Parlophone skulle indgå en kontrakt med The Beatles.

Neil Young sagde nej til millioner for en turné med ‘Harvest’

af Karsten Jørgensen

Hvis der er én ting, man i hvert fald ikke kan beskylde Neil Young for, er det – modsat mange af hans kolleger – at malke sine succeser til sidste dråbe.

Neil Young har konsekvent nægtet at passe sin musik ind i skabeloner og kategorier, og hver gang han har haft en kommerciel succes – det gælder plader som ”Harvest”, ”Rust Never Sleeps” eller ”Freedom” – er han vendt 180 grader og har efterfulgt succesen med musik, som gik i den stik modsatte retning og ikke fik pladeselskabets kasseapparat til at ringe.

Efter ”Harvest”, og specielt hitsinglen ”Heart Of Gold”, i 1972, var Neil Young blevet eftertrykkeligt vaccineret mod succesens sødme. ”Dén sang placerede mig midt på vejen”, sagde han senere. ”Men at rejse dér, er kedeligt, så jeg søgte ud til grøfterne igen. Det var lidt barskere at rejse der, men jeg mødte betydelig mere interessante mennesker”.

Det resulterede dengang i den såkaldte ”The Ditch Trilogy”, tre LP’er i streg – ”Time Fades Away”, ”On The Beach” og ”Tonight’s The Night” – der langtfra leflede for et sultent publikums forventninger om letfordøjelig soft-rock i samme boldgade som ”Harvest”.

Fornylig blev Neil Young tilbudt ”millioner af dollars” for en turné, som var bygget op omkring sangene fra ”Harvest”. Men han sagde nej tak og valgte i stedet et samarbejde med Crazy Horse, som blev til albummet ”Colorado”, der udkom sidst i oktober.

”Alle, der spillede på ’Harvest’, er døde”, sagde Young i et interview med AARP’s medlemsblad (en amerikansk interesseorganisation for pensionister og andre mennesker over 50, som har omkring 40 millioner medlemmer). ”Skal vi ikke hellere så, end høste? Hvis jeg beslutter mig for at turnere, skal det være som en slags dokumentar-turne, med forskellige mennesker, der hele tiden ændrer sig. Det skal ikke være til højre eller til venstre. Demokrati handler ikke om, at jeg står på den ene side og du står på den anden side, og så ser vi hvem der vinder”.

Samtidig er han også skeptisk overfor de mange rygter om, at Crosby, Stills, Nash & Young finder sammen igen. Og specielt er Young skeptisk overfor David Crosby, som han røg i totterne med for nogle år siden.

”Jeg elsker Stephen Stills. Jeg elsker Graham Nash. Men hvis vi bliver genforenet, vil det være en stor overraskelse. Jeg lukker ikke døren til noget, og jeg kan godt være i samme stue som dem. Men der skal være en særdeles god grund til det”.

Coveret til det uudgivne ‘Homegrown’ album

Neil Young har i øvrigt annonceret, at ”Homegrown”, et album han indspillede i 1975, men ikke udsendte, bliver udgivet næste år. Albummet er, som Young selv beskriver det, ”broen mellem ’Harvest’ og ’Comes A Time’”.

 

 

Bob Dylan-musical har kurs mod Broadway

af Karsten Jørgensen

Den irske dramatiker og instruktør Conor McPhersons musical ”Girl From The North Country”, som bygger på inspiration fra Bob Dylan og bruger tyve af hans sange, lander på Broadway i New York næste år.

Musicalens handling foregår i 1934 – syv år før Dylan blev født – og viser en dysfunktionel familie, som driver et pensionat med tvivlsomme personer i Dylans barndomsby Duluth i Minnesota.

Musicalen har tidligere spillet i Londons West End og i New York, off-Broadway, og får premiere den 5. marts 2020 på Belasco Theatre på Broadway.

Plakat fra Noel Coward Theatre, London, 2017

Tidligere har McPherson forklaret, hvorfor han besluttede, at handlingen skulle udspille sig under depressionen, flere år før Dylan overhovedet blev født.

”Ved at lægge handlingen før Bob blev født, kunne vi frigøre os fra alle associationer til både ham og 1960’erne. På den måde kunne vi nulstille historien og vise, at med Bob Dylan ændrede verden sig fuldstændig”.

Arbejdet på musicalen begyndte i 2013, og McPherson fik retten til at bruge Dylans sange, efter at han forsikrede Dylans management om, at stykket ikke ville omhandle Dylans liv.

Oprindelig havde ”Girl From The North Country” premiere på Old Vic i London i juli 2017. Senere flyttede musicalen til Londons West End, og derefter off-Broadway på Public Theater i New York og et teater i Toronto i Canada. Blandt stykkets tyve sange er bl.a. “Hurricane”, “Like A Rolling Stone”, “You Ain’t Goin’ Nowhere” og “Forever Young”.

Shirley Henderson på Noel Coward Theatre

Der har tidligere været en Dylan-musical på Broadway, “The Times They Are A-Changin'”, i 2006, som var noget af et flop og lukkede efter kun tre uger.

“Girl From The North Country” er planlagt til at spille på Broadway i otte måneder, men kan forkortes eller forlænges, alt efter hvor populært stykket er.

 

 

Alle The Beatles’ vinyl-singler genudsendes i boks

af Karsten Jørgensen

Den 22. november udsender Apple/Universal ”The Singles Collection”, en boks med alle The Beatles’ engelske 7” vinyl-singler fra 1962 til 1970. Sættet består af i alt 23 skiver. Heraf er 22 de originale singler, mens den sidste og 23. er en ny med ”Free As A Bird” og ”Real Love”, to sange, som de tre overlevende medlemmer af gruppen indspillede i midten af 1990’erne, baseret på Lennons demooptagelser fra de sidste år før han døde. Sangene blev udsendt i 1995/1996 i forbindelse med The Beatles’ store ”Anthology”-projekt.

Ligesom det var tilfældet med ”We Can Work It Out”/”Day Tripper”, 1965, ”Eleanor Rigby”/”Yellow Submarine”, 1966, og ”Strawberry Fields Forever”/”Penny Lane”, 1967, er ”Free As A Bird”/”Real Love” klassificeret som en dobbelt A-side single, mens alle de øvrige genudsendes med deres oprindelige B-sider.

For at gøre boksen mere interessant for samlere, bliver alle singler udsendt i et udvalg af internationale pladeomslag, og bl.a. præsenteres ”Get Back”/”Don’t Let Me Down” i det specielt dansk-designede omslag fra 1969. Men dette er også et udtryk for, at det i 1960’erne var almindelig praksis i England, at udsende singler i neutrale omslag, kun påtrykt pladeselskabets navn og logo.

Singlen ‘Get Back’ med specielt dansk pladeomslag, 1969

De 23 singler ledsages af en bog på 40 sider, med fotos og essays af Beatles-historikeren Kevin Howlett.

”The Singles Collection” markedsføres under betegnelsen ’limited edition’, hvilket nok skal gøre særligt ivrige fans hurtige på aftrækkeren. Desværre er det dog ikke præciseret, hvor mange eksemplarer ’limited’ dækker over.

Trackliste for de 23 singler, med omslagenes oprindelsesland i parentes:

1962 (U.S.A.)
1 A: Love Me Do
2 B: P. S. I Love You

1963 (Chile)
1 A: I Want To Hold Your Hand
2 B: This Boy

1963 (Grækenland)
1 A: She Loves You
2 I’ll Get You

1963 (Italien)
1 A: Please Please Me
2 B: Ask Me Why

1963 (Norge)
1 A: From Me To You
2 B: Thank You Girl

1964 (Østrig)
1 A: Can’t Buy Me Love
2 B: You Can’t Do That

1964 (Holland)
1 A: A Hard Day’s Night
2 B: Things We Said Today

1964 (Sverige)
1 A: I Feel Fine
2 B: She’s A Woman

1965 (dobbelt A-side single, Frankrig)
1 A: We Can Work It Out
2 A: Day Tripper

1965 (Belgien)
1 A: Help!
2 B: I’m Down

1965 (Spanien)
1 A: Ticket To Ride
2 B: Yes It Is

1966 (dobbelt A-side single, Argentina)
1 A: Eleanor Rigby
2 A: Yellow Submarine

1966 (Tyrkiet)
1 A: Paperback Writer
2 B: Rain

1967 (dobbelt A-side single, Australien)
1 A: Strawberry Fields Forever
2 A: Penny Lane

1967 (Mexico)
1 A: Hello, Goodbye
2 B: I Am The Walrus

1967 (Vesttyskland)
1 A: All You Need Is Love
2 B: Baby, You’re A Rich Man

1968 (Japan)
1 A: Lady Madonna
2 B: The Inner Light

1968 (Sydafrika)
1 A: Hey Jude
2 B: Revolution

1969 (Danmark)
1 A: Get Back
2 B: Don’t Let Me Down

1969 (Israel)
1 A: Something
2 B: Come Together

1969 (Portugal)
1 A: The Ballad Of John And Yoko
2 B: Old Brown Shoe

1970 (England)
1 A: Let It Be
2 B: You Know My Name (Look Up The Number)

1995/1996 (Eksklusiv dobbelt A-side single, internationalt omslag)
1 A: Free As A Bird [1995]
2 A: Real Love [1996]

Neil Youngs ansøgning om amerikansk statsborgerskab forsinkes

af Karsten Jørgensen

Den canadiske sanger Neil Youngs verserende ansøgning om amerikansk statsborgerskab, er blevet forsinket på grund af hans velkendte forkærlighed til marijuana.

Neil Young skriver på sin hjemmeside, at han bestod optagelsesprøven til ug efter en samtale, hvor ”jeg blev spurgt om alting, og svarede oprigtigt og ærligt på det hele”.

Herunder også om sit forhold til bl.a. marijuana.

”Jeg ønsker dobbelt statsborgerskab, så jeg kan stemme”, skriver han videre. ”Men for nylig fik jeg at vide, at ansøgningen må gå om, fordi jeg har røget marijuana”.

Californien, hvor Neil Young er bosat, legaliserede cannabis i 2018, men de amerikanske immigrationsmyndigheder udstedte i april i år en føderal klausul, som siger, at ”overtrædelse af gældende lov om stoffer, herunder marijuana, stadig vil være en hindring for amerikansk statsborgerskab, også selvom det ikke er en forbrydelse efter delstaternes lovgivning”.

Videre står der, at ”en ansøger, som tager del i visse marijuana-relaterede aktiviteter, muligvis mangler god, moralsk karakter”.

Til dette skriver Young på sin hjemmeside: ”Jeg håber virkelig, at jeg har udvist god, moralsk karakter og vil få lov til at stemme efter min samvittighed, både om Donald J. Trump og de øvrige (endnu unavngivne) amerikanske kandidater”.

Næste år er der præsidentvalg i USA, når præsident Trumps fireårige embedsperiode udløber, og Neil Youngs kritiske holdning til præsidenten er velkendt. Han har gentagne gange forsøgt at forbyde Trump, at spille sangen ”Rockin’ In The Free World” som kampagnesang ved sine valgmøder, men uden held.

”Han (Trump) vælger at ignorere min kritik, ligesom han også vælger at ignorere de mange amerikanere, som beder ham holde op med at strø om sig med løgne”, skrev Young sidste år på sin hjemmeside.

Om hvorfor det er så vigtigt for ham at blive amerikansk statsborger, sagde Neil Young sidste måned: ”Jeg er stadig canadier, og det kan ingen tage fra mig. Men jeg bor her (i USA). Jeg betaler skat her. Min dejlige familie er her – de er alle amerikanere. Så jeg ønsker at give udtryk for mine holdninger – vi har akutte klimaproblemer, og vi har desværre en regering, som ikke handler på det”.

”Jeg håber, folk stemmer ham ud”, sagde Young om Trump til Associated Press, ”og jeg håber, at der er nogle fornuftige mennesker, vi kan sætte i stedet, når vi slipper af med ham!”

Oprindelig var Neil Young indstillet til at modtage amerikansk statsborgerskab på sin 74 års fødselsdag, den 12. november. Hvornår det nu sker, er uvist.