Tag: Dhani Harrison

George Harrison ville idag være fyldt 80 år

af Karsten Jørgensen

George Harrison, der var sanger, guitarist og sangskriver i The Beatles, og senere havde en ofte ujævn solokarriere, ville i dag være fyldt 80 år.

George Harrison med sin mor og storebror Peter i Dublin, 1950

George Harrison blev født i Liverpool den 25. februar 1943, og begyndte tidligt at spille guitar. Han dannede i 1956 skifflegruppen The Rebels, og blev i 1958 medlem af gruppen The Quarrymen, hvis førende medlemmer var John Lennon og Paul McCartney. I 1960 skiftede gruppen navn til The Beatles, som efter flere opslidende engagementer i Hamborg, fik en pladekontrakt med Parlophone Records i 1962.

The Quarrymen, 1958, George yderst til venstre

Gennem 1960’erne var Harrison den lidt stilfærdige guitarist i The Beatles, som måtte kæmpe for at få plads til sine kompositioner på gruppens LP’er, der var domineret af Lennon og McCartneys sange. Det blev til få, men markante sange som ”Think For Yourself”, ”While My Guitar Gently Weeps”, ”Within You, Without You”, “Something”, “Here Comes The Sun” og “I Me Mine”. Samtidig opstod en tidlig interesse for indisk filosofi og musik, allerede under indspilning af filmen “Help!” i 1965, som var med til at forme Harrison resten af livet.

George Harrison på The Ed Sullivan Show, 1965

The Beatles, 1965, George nederst til venstre

The Beatles, april 1969, George yderst til venstre

Efter The Beatles’ opløsning udsendte Harrison det tredobbelte album ”All Things Must Pass”, som var en kanonbegyndelse på en solokarriere, der tabte fart efterhånden som 1970’erne skred frem. Hans øvrige LP’er det årti, ”Living In The Material World”, ”Dark Horse”, ”Extra Texture” og “Thirty Three & 1/3” så en svingende kvalitet i hans sange, og Harrison holdt lav profil gennem det meste af 1980’erne.

I stedet koncentrerede han sig om at lave film. Han dannede filmselskabet HandMade Films, der producerede succesfilm som ”Life of Brian”, ”Time Bandits” og ”The Long Good Friday”, før Harrison gjorde comeback i 1987 med det Jeff Lynne-producerede album ”Cloud Nine”.

The Traveling Wilburys, 1988, Bob Dylan, Jeff Lynne, Tom Petty, Roy Orbison og Harrison

Året efter dannede han supergruppen The Traveling Wilburys sammen med Bob Dylan, Tom Petty, Roy Orbison og Lynne, og udsendte to anmelderroste albums i henholdsvis 1988 og 1980. I 1992 tog Harrison på en kort turné i Japan sammen med vennen Eric Clapton, men holdt sig ellers under radaren resten af livet, bortset fra en del medieopmærksomhed i forbindelse med udgivelsen af det store ”The Beatles Anthology”-projekt i 1995-96.

Året efter blev George Harrison behandlet for kræft i struben, og det så umiddelbart ud til at være helbredt. Men i maj 2001 blev opereret for en kræftknude i den ene lunge, og kræften bredte sig, indtil Harrison døde den 29. november 2001, kun 58 år.

George Harrison var gift med fotomodellen Pattie Boyd fra 1966 til 1977, og derefter med mexicaneren Olivia Arias fra 1978, med hvem han fik sønnen Dhani.

George Harrison med Pattie Boyd

George med sønnen Dhani

Posthumt udsendtes albummet ”Brainwashed” i 2002, der af flere anmeldere blev beskrevet som Harrisons bedste album siden ”All Things Must Pass”.

George Harrisons storesøster, Louise Harrison Caldwell, er død, 91 år

af Karsten Jørgensen

George Harrisons storesøster, Louise Harrison Caldwell, som boede størstedelen af sit liv i USA, er død på et plejehjem i Sarasota i Florida, 91 år.

Louise blev født i Liverpool den 16. august 1931, som den ældste af en børneflok på fire. George var den yngste, født i 1943, og derimellem var der yderligere to drenge, Harry og Peter.

Louise giftede sig sidst i 1950’erne med en mineingeniør, Gordon Caldwell, som var amerikaner. Sammen flyttede de derefter til byen Benton i delstaten Illinois, hvor de fik to børn. Senere blev de skilt, hvorefter Louise flyttede til først Californien og senere til Missouri.

Da George Harrison i september 1963 besøgte hende i Benton, blev han den første af The Beatles, som satte fod på amerikansk jord. I England og resten af Europa var gruppen allerede det helt store navn, med hits som bl.a. ”Please Please Me” og ”She Loves Me”, men i USA, slog de først igennem et halvt år senere, i februar 1964, med singlen ”I Want To Hold Your Hand” og en sensationel optræden foran 73 millioner tv-seere på ”The Ed Sullivan Show”.

Louise Harrison med lillebror George Harrison

George rejste over til sin søster for at få lidt fred fra fanhysteriet i England. Han var i selskab med sin bror Peter og købte sin første Rickenbacker-guitar i Benton, hvor han også i al ubemærkethed optrådte sammen med et lokalt orkester, The Four Vests.

På trods af den fysiske afstand og Georges store succes med The Beatles og som solist, holdt de to søskende kontakten, selvom deres relation blev mere anspændt efter George i 1978 giftede sig med Olivia Arias og fik sønnen Dhani.

Alligevel begyndte George i 1980 at udbetale Louise et fast underhold på 2000 dollar pr. måned. Det var både af skattemæssige årsager, men også for at hans søster kunne leve anstændigt. ”Min egen økonomiske situation taget i betragtning, er der ingen grund til, at min søster skal mangle noget”, sagde George.

I midten af 1990’erne kom der en kurre på tråden mellem de to søskende, fordi Louise omdannede sit gamle hus på McCann Street nr. 113 i Benton, Illinois, til et bed & breakfast og kaldte det for A Hard Day’s Night. Og det følte George var et usmageligt forsøg på at prøve at udnytte hans navn og fortid i The Beatles.

Herefter havde Louise og George ingen kontakt før 2001, hvor Louise blev bekendt med sin lillebrors skrantende helbred, efter han havde fået konstateret og fjernet en kræftsvulst. Louise besøgte George på et hospital på Staten Island, hvor han var i behandling, og sad hos ham i to timer, hvor søster og bror blev forsonet. George døde fjorten dage senere, den 29. november 2001, i et hus i Beverly Hills, ejet af Paul McCartney.

Resten af sit liv deltog Louise Harrison ved Beatles Conventions, hvor hun fortalte om sit kendskab til både George og resten af The Beatles, og var manager for hyldestgruppen The Liverpool Legends.

I 2014 udsendte hun bogen ”My Kid Brother’s Band, a.k.a. The Beatles”.

Louise Harrison døde 29. januar 2023.

Jubilæumsudgaven af ‘All Things Must Pass’ vinder en Grammy

af Karsten Jørgensen

Sidste års voluminøse jubilæumsudgave af George Harrisons mesterværk ”All Things Must Pass” fra 1970, vandt ved søndagens Grammy-uddeling i MGM Grand Garden Arena i Las Vegas en statuette i kategorien ”Best Boxed or Special Limited Edition Package”.

Harrisons enke Olivia modtog Grammy’en

”All Things Must Pass”, der oprindelig blev udgivet som et tre-dobbelt album i november 1970 og er almindelig anerkendt som Harrisons bedste udgivelse nogensinde, blev med næsten et års forsinkelse udsendt den 6. august 2021, i en finpudset udgave af lydteknikeren Paul Hicks og Georges søn Dhani Harrison.

Jubilæumsudgaven, med titlen ”All Things Must Pass: 50th Anniversary Edition”, blev udsendt i i alt syv forskellige versioner:
1) standard, dobbelt cd
2) standard, tre-dobbelt LP
3) Deluxe Edition, tre-dobbelt cd
4) Deluxe Edition, 5 LP
5) Super Deluxe Edition, 5 cd+bluray+bog
6) Super Deluxe Edition, 8 LP+bog
7) Uber Deluxe Edition, 8 LP+5 cd+bluray+2 bøger

Super Deluxe-udgaven med 5 cd’er

George Harrisons mesterværk fra 1970 genudsendes

af Karsten Jørgensen

Højdepunktet i George Harrisons solokarriere kom tidligt. Allerede med sit første rigtige soloudspil i slutningen af 1970, det tredobbelte album ”All Things Must Pass” (som fulgte efter et instrumentalt soundtrack ”Wonderwall Music” i 1968 og et synthesizer-eksperiment ”Electronic Sound” det følgende år), satte han barren så højt for både sig selv, og andre, at han ikke sidenhen kom i nærheden af at lave et så helstøbt værk.

Det oprindelige tredobbelte album fra 1970

Albummet, som blev indspillet fra maj til oktober 1970 – umiddelbart efter den officielle opløsning af The Beatles – blev lavet i samarbejde med en sand perlerække af tidens mest efterspurgte musikere, bl.a. trommeslageren Ringo Starr, bassisten Klaus Voormann, keyboardspilleren Billy Preston og guitaristen Eric Clapton, og i producerstolen sad den legendariske Phil Spector, som netop havde gjort The Beatles’ ellers skrinlagte optagelser til ”Let It Be” klar til udgivelse og arbejdet med John Lennon på nogle soloudgivelser.

Genudgivelse på dobbelt-cd med farvelagt omslag, 2001

”All Things Must Pass” var på mange måder resultatet af, at George Harrison som sangskriver havde stået i skyggen af John Lennon og Paul McCartney gennem hele perioden i The Beatles, og da gruppen endelig gik hver til sit i april 1970, havde Harrison samlet et veritabelt skatkammer af uudgivne kompositioner.

”Isn’t It A Pity” og ”The Art of Dying” var skrevet tilbage i 1966, ”I’d Have You Anytime” (en fælleskomposition med Bob Dylan) og ”Let It Down” var fra 1968, mens ”All Things Must Pass”, ”Hear Me Lord”, ”Let It Down”, ”Wah-Wah”, ”Run of the Mill”, ”What Is Life”, ”Behind That Locked Door” og ”My Sweet Lord” alle var skrevet på forskellige tidspunkter i 1969.

Super Deluxe-udgaven med 5 cd’er, plus bluray

50 års-jubilæet sidste år for ”All Things Must Pass” blev – uden plausibel forklaring – forbigået i stilhed, men den 6. august genudsendes værket i en stribe forskellige konstellationer, både med standard-udgaver på både vinyl og cd, samt Deluxe-udgave (5 LP eller 3 cd), Super Deluxe-udgave (8 LP eller 5 cd + bluray) og en såkaldt Uber Deluxe-udgave (med 8 LP + 5 cd + bluray, plus to bøger på hhv. 56 og 44 sider), sidstnævnte til en pris af godt 100 $.

Uber Deluxe-udgaven

Den nye udgave er tilrettelagt af George Harrisons søn Dhani og lydteknikeren Paul Hicks, og Super Deluxe-udgaven indeholder i alt 70 sange. Det oprindelige albums 23 sange er suppleret med 47 demoer, outtakes og studie-jams, heraf flere hidtil uudgivne.

Trackliste for Super Deluxe-udgaven:

CD 1 – Main Album:
I’d Have You Anytime
My Sweet Lord
Wah-Wah
Isn’t It A Pity (Version One)
What Is Life
If Not For You
Behind That Locked Door
Let It Down
Run Of The Mill
CD 2 – Main Album:
Beware Of Darkness
Apple Scruffs
Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll)
Awaiting On You All
All Things Must Pass
I Dig Love
Art Of Dying
Isn’t It A Pity (Version Two)
Hear Me Lord
Out Of The Blue *
It’s Johnny’s Birthday *
Plug Me In *
I Remember Jeep *
Thanks For The Pepperoni
* Newly Remastered/Original Mix
CD 3 – Day 1, Demos, 26th May 1970:
All Things Must Pass (Take 1) †
Behind That Locked Door (Take 2)
I Live For You (Take 1)
Apple Scruffs (Take 1)
What Is Life (Take 3)
Awaiting On You All (Take 1) †
Isn’t It A Pity (Take 2)
I’d Have You Anytime (Take 1)
I Dig Love (Take 1)
Going Down To Golders Green (Take 1)
Dehra Dun (Take 2)
Om Hare Om (Gopala Krishna) (Take 1)
Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll) (Take 2)
My Sweet Lord (Take 1) †
Sour Milk Sea (Take 1)
† hidtil uudgivne
CD 4 – Day 2, Demos, 27th May 1970:
Run Of The Mill (Take 1) †
Art Of Dying (Take 1)
Everybody/Nobody (Take 1)
Wah-Wah (Take 1)
Window Window (Take 1)
Beautiful Girl (Take 1)
Beware Of Darkness (Take 1)
Let It Down (Take 1)
Tell Me What Has Happened To You (Take 1)
Hear Me Lord (Take 1)
Nowhere To Go (Take 1)
Cosmic Empire (Take 1)
Mother Divine (Take 1)
I Don’t Want To Do It (Take 1)
If Not For You (Take 1)
† hidtil uudgivne
CD 5 – Session Outtakes & Jams:
Isn’t It A Pity (Take 14)
Wah-Wah (Take 1)
I’d Have You Anytime (Take 5)
Art Of Dying (Take 1)
Isn’t It A Pity (Take 27)
If Not For You (Take 2)
Wedding Bells (Are Breaking Up That Old Gang Of Mine) (Take 1)
What Is Life (Take 1)
Beware Of Darkness (Take 8)
Hear Me Lord (Take 5)
Let It Down (Take 1)
Run Of The Mill (Take 36)
Down To the River (Rocking Chair Jam) (Take 1)
Get Back (Take 1)
Almost 12 Bar Honky Tonk (Take 1)
It’s Johnny’s Birthday (Take 1)
Woman Don’t You Cry For Me (Take 5)
Blu-ray – Main Album in surround, Atmos, hi-res stereo:
I’d Have You Anytime
My Sweet Lord
Wah-Wah
Isn’t It A Pity (Version One)
What Is Life
If Not For You
Behind That Locked Door
Let It Down
Run Of The Mill
Beware Of Darkness
Apple Scruffs
Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll)
Awaiting On You All
All Things Must Pass
I Dig Love
Art Of Dying
Isn’t It A Pity (Version Two)
Hear Me Lord
Out Of The Blue
It’s Johnny’s Birthday
Plug Me In
I Remember Jeep
Thanks For The Pepperoni

George Harrisons enke Olivia i bedring efter Covid-19 smitte

af Karsten Jørgensen

Coronavirus skåner ingen, hverken høj eller lav, rig eller fattig. Og nu skriver tidligere beatle George Harrisons enke Olivia på Instagram, at hun er indlagt på et hospital i London, hvor hun kommer til hægterne efter et angreb af Covid-19.

”Har desværre fået covid, men er heldigvis i bedring”, skriver hun og sender samtidig en tak til plejepersonalet.

Olivia med sin mand George Harrison, kort før hans død i 2001

Olivia Harrison, som er 72 år, blev ved fødslen opkaldt efter den amerikanske skuespiller Olivia de Havilland. Hun indledte et forhold til George Harrison, efter hun i nogen tid havde arbejdet som sekretær på hans pladeselskab Dark Horses afdeling i Los Angeles. I 1978 blev hun Harrisons anden hustru (efter Pattie Boyd) og fødte samme år deres eneste barn, sønnen Dhani.