Tag: Burt Bacharach

Trommeslageren på The Beatles’ første single er død

af Karsten Jørgensen

Trommeslageren Andy White, som i 1962 på producer George Martins foranledning erstattede Ringo Starr bag gryderne, da The Beatles lavede deres første pladeindspilning i EMI’s Abbey Road-studie, er død af et slagtilfælde i sit hjem i Caldwell, New Jersey, 85 år gammel.

I september 1962 havde Ringo Starr kun været medlem af The Beatles i ganske få uger, så da de 11. september besøgte studiet i Abbey Road i London, for at indspille deres første single ”Love Me Do”, var produceren forståeligt nok skeptisk, og hans tillid til, at Ringo kunne klare opgaven var ikke stor.

White, Andy - session drummer

Andy White ‘på stikkerne’

Martin tog derfor ingen chancer. Han indkaldte den rutinerede Andy White til jobbet bag trommerne, og i løbet af et par timer var tre sange i hus: ”Love Me Do” og dens B-side ”P.S. I Love You”, samt en tidlig udgave af ”Please Please Me”, som White imidlertid aldrig er blevet krediteret for. For White var indspilningen med The Beatles bare endnu et job af tre timers varighed, som indbragte ham tariffen på 5 £, plus en bonus på 10 shilling, fordi han medbragte sit eget trommesæt.

At Andy White var stand-in for Ringo betyder, at The Beatles’ indspilning af ”Love Me Do” i dag findes i versioner med hele tre forskellige trommeslagere. Dels den officielle med Ringo Starr, indspillet den 4. september 1962 og udsendt på den engelske singleudgivelse, samt på opsamlingsalbummet ”Past Masters” i 1988. Dels Andy Whites version, som blev udsendt på The Beatles’ debutalbum ”Please Please Me”, samt på de første singleudgivelser i USA i 1964. Og endelig er der en tidlig version med Pete Best fra 6. juni 1962, før han blev fyret, som i 1995 blev udgivet på dobbeltalbummet ”Anthology 1”. Og det betyder vel, at Andy White med ligeså stor ret som Best kunne hævde, at han var ”den femte Beatle”.

White, Andy - session drummer - 2

Andy White med genudgivelsen af ‘Love Me Do’

Andy White blev født i den lille skotske by Stranraer, nær Glasgow, den 27. juli 1930, og begyndte at spille trommer, da han var 12 år. Det første professionelle job fik han som 22-årig med et danseorkester, der havde et sæsonbetonet engagement på et hotel i en skotsk badeby, og kort tid senere tilsluttede han sig et populært swing-band, The Vic Lewis Orchestra, som turnerede i Amerika.

I slutningen af 1950’erne havde White etableret sig som en populær studiemusiker med base i London, og selvom The Beatles endnu ikke var kendt udenfor Liverpool, så vidste Andy White godt hvem de var, da han i september 1962 fik tilbudt jobbet ved indspilningen af ”Love Me Do”. Andy Whites første kone, sangerinden Lyn Cornell, kom nemlig fra Liverpool, og var medlem af grupperne The Vernon Girls, The Pearls og The Carefrees – sidstnævnte havde i 1964 et amerikansk hit med kærlighedssangen ”We Love You Beatles”.

I midten af 1960’erne spillede Andy White trommer på adskillige hitsange, bl.a. Lulus ”Shout”, 1964, Tom Jones’ ”It’s Not Unusual”, 1965, og en del sange med Herman’s Hermits. Endvidere medvirkede han også på Billy Furys første album, og turnerede med navne som Bill Haley, Chuck Berry, The Platters og, i 1970’erne, Rod Stewart. Fra 1964 og de følgende 11 år spillede han i Marlene Dietrichs turneorkester, sammen med bl.a. pianisten Burt Bacharach.

Senere blev White medlem af BBC Scottish Radio Orchestra, og da orkestret opløstes i 1983, flyttede White og hans familie til USA, hvor de slog sig ned i Caldwell i New Jersey.

Andy White, New Jersey, October 1992

Andy White, oktober 1992

Andy White døde den 9. november og efterlader sig sin anden hustru Thea.

Garderobedamen der blev stjerne

Cilla Black 1943-2015
af Karsten Jørgensen

Søndag morgen døde den engelske sangerinde og TV-stjerne Cilla Black i sit hjem i Estepona på Costa del Sol i Spanien, 72 år, af et slagtilfælde, og dermed sluttede en lang karriere, som havde gjort hende til et nationalt ikon.

Cilla Black - undated 2

I musikkredse var Cilla kendt for sit tætte venskab med The Beatles, og i 1960’erne blev hun billedet på ”the girl next door” i en tid, hvor ”almindelige mennesker kunne udrette ualmindelige ting”, som fotomodellen Twiggy udtrykte det. Men gennem det meste af karrieren var det fjernsynsmediet, som nød godt af hendes talent. Selv betragtede Cilla Black sig som først og fremmest sangerinde og på et tidspunkt sagde hun, at på hendes gravsten ønskede hun, at der skulle stå: ”Her ligger Cilla Black, sanger. Ikke TV-vært”.

Cilla Black blev født Priscilla Maria Veronica White (”Mine forældre havde ingen penge, så de gav os mange navne i stedet for”, sagde hun) i Liverpool den 27. maj 1943, og arbejdede oprindelig som garderobedame i The Cavern, hvor hun kom i kontakt med både The Beatles og andre lokale beatgrupper som Gerry & The Pacemakers og Rory Storm & The Hurricanes. Indimellem gik hun på scenen med dem, både i The Cavern og andre af havnebyens klubber som Casanova Club, The Iron Door og Blue Angel, og sang et par numre.

Cilla Black med Brian Epstein

Cilla Black og manageren Brian Epstein

”Swinging Cilla”, som hun også blev kaldt, fik sin professionelle debut som solist i The Cavern den 25. januar 1963, og i august samme år skrev hun, som den første og eneste kvindelige kunstner, kontrakt med Brian Epstein, og kom dermed under det samme dynamiske management som The Beatles. Hun ændrede, angiveligt på diktat fra Epstein, sit navn til Cilla Black og udsendte i oktober 1963 sin debutsingle, den Lennon/McCartney-komponerede ”Love Of The Loved”, på selskabet Parlophone.

love of the loved

Den engelske udgave af singlen “Love Of The Loved”

”Love Of The Loved” blev kun nr. 35 på hitlisten. Rigtig succes fik hun først i 1964 med Burt Bacharach-sangen ”Anyone Who Had A Heart”, som nåede førstepladsen på den engelske hitliste og blev efterfulgt af et lille dusin hitsange de følgende år, bl.a. ”You’re My World”, 1964, der også blev nr. 1, Lennon/McCartneys ”It’s For You”, 1964, og endnu en komposition af Bacharach, ”Alfie”, i 1966. Forbindelsen til The Beatles blev yderligere understreget af, at hun både indspillede ”Yesterday”, ”For No One”, ”Across The Universe”, ”The Long And Winding Road” og flere andre.

I 1968 blev Cilla Black vært på TV-showet ”Step Inside Love”, hvor én af hendes første gæster var Ringo Starr, som hun sang duet med i sangen ”Act Naturally”. TV-showets tema-sang, ”Step Inside Love”, var komponeret specielt til hende af Paul McCartney, og toppede på en 8. plads på hitlisten, da den blev udgivet som single. Men bortset fra denne lidt skuffende placering, havde Cilla indtil 1971 i alt 11 singler placeret på den engelske Top 10.

Cilla Black med Paul McCartney, 1968

Cilla Black med Paul McCartney, 1968

Herefter dalede hendes popularitet mærkbart, og selvom hun sadlede om og ændrede sit image fra det poporienterede til det cabaretagtige, og bl.a. medvirkede i flere film, forsvandt hun gennem resten af 1970’erne og en del af 1980’erne fra mediernes søgelys.

Et halvhjertet forsøg på at genoplive sin popkarriere i 1972, hvor George Harrison skrev sangene ”You’ve Got To Stay With Me” og ”When Every Song Is Sung” til hende, fusede ud, og selvom Cilla Black indspillede begge sange, blev de aldrig udsendt på plade. Sidstnævnte sang blev senere indspillet af Ringo Starr og udsendt på albummet ”Rotogravure”, 1976, med en ny titel, ”I’ll Still Love You”.

I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fik Cilla Black et comeback som populær værtinde i TV-serierne ”Surprise Surprise” og ”Blind Date”, der på højden af populariteten havde mere end 15 millioner seere og gjorde hende til den højest betalte kvindelige entertainer på engelsk fjernsyn.

Cilla Black blev i 1997, samme år som Paul McCartney, adlet af den engelske dronning Elizabeth med en OBE-orden og fik sin musikalske karriere stillet retrospektivt til skue på den tre-dobbelte cd-boks ”Cilla Black: 1963-1973 – The Abbey Road Decade”, udsendt i september 1997, som foruden hendes største succeser også indeholdt en del tidligere uudgivne indspilninger, bl.a. en demoversion af ”Step Inside Love”, hvor Paul McCartney medvirker på akustisk guitar.

Cilla Black trak sig mere eller mindre tilbage fra det offentlige liv i 1999, da hendes mand gennem tredive år Bobby Willis, som også havde virket som hendes manager siden midten af 1960’erne, døde af lungekræft. I 2003 udsendte hun sin selvbiografi ”What’s It All About”, opkaldt efter en linje fra sangen ”Alfie”, og slog sig senere ned i Spanien, hvor hun de seneste år led af et skrantende helbred. Sidste år blev hun opereret i den ene hånd. Hun havde fremskreden gigt, synet svigtede og hun var bogstavelig talt helt døv. Og flere nære bekendte har sagt, at det var tydeligt, at hun mistede lysten til at leve, da hendes mand døde.

Cilla Black efterlader sig tre voksne sønner og flere børnebørn.

Cilla Black, 2009