Tag: Burt Bacharach

Ny bog på dansk om Elvis Costello

af Karsten Jørgensen

Den 20. juni udsender Forlaget Mellemgaard min nye bog, ”Elvis Costello: Musikalsk kamæleon – en biografi”. Den er på 350 sider.

Det siges, at en rockbiografi uden sex og stoffer er som en bibel uden gud, og sagaen om Elvis Costello er forbavsende fattig på de to første ingredienser. Til gengæld er hans renommé solidt baseret på saglighed og seriøsitet og en sans for det musikalske, som rigeligt opvejer denne mangel – og skulle nogen være i tvivl, kan der søges bevis for det i de mere end 500 sange og langt over 30 studieplader, han har udgivet i en karriere hen over seks årtier.

Fra forlagets pressemeddelelse:

”Musiker og sangskriver Elvis Costello havde en rig musikalsk ballast med i bagagen, da han i 1977 debuterede som new wave-sanger med albummet My Aim Is True, og relativt hurtigt stod det klart, at én genre ikke kunne rumme hans musikalske vingefang.

Han brød tidligt ud af new wave-bølgen, og konsekvent har han siden hoppet fra genre til genre – country og klassisk over jazz til easy listening, opera og ballet – men er altid vendt tilbage til udgangspunktet i den rene, uforfalskede rockmusik.

Elvis Costello har arbejdet sammen med bl.a. Paul McCartney, Burt Bacharach og Carole King. Han har vundet to Grammyer, blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2003 og modtog OBE-ordenen af den engelske dronning i 2019.

Karsten Jørgensen guider læseren gennem Costellos karriere, krydret med vigtige nedslag fra de dele af hans baggrund og privatliv, der har været med til at forme ham som kunstner.

Karsten Jørgensen (f. 1955) er forfatter og freelancejournalist. Han har udgivet bøger siden 1979, primært musikbiografier om bl.a. The Beatles, John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, Bruce Springsteen, Paul Simon og Brian Wilson, og betragtes som en af Danmarks bedste rockskribenter”.

Soul- og gospelsanger Aretha Franklin – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

I dag ville en af musikhistoriens største soul- og gospelsangerinder Aretha Franklin være fyldt 80 år.

Gennem det meste af sin karriere blev hun omtalt som ”Queen of Soul”, og har på verdensplan solgt mere end 75 millioner plader.

Aretha Louise Franklin blev født i Memphis, Tennessee, den 25. marts 1942, og havde en problematisk barndom efter forældrenes skilsmisse, da hun var seks år. Moderen døde af hjertestop før Aretha fyldte 10, hvorefter hun boede hos faderen, Clarence, som var præst.

Aretha Franklin begyndte at synge solo i kirken, da hun var 10, og kort tid senere blev faderen hendes første manager.

Hendes første indspilning, singlen ”Never Grow Old”, udsendtes i 1956, og hendes første album, ”Aretha”, i 1961, og op gennem 1960’erne, hvor hun først var knyttet til Columbia, og fra 1967, Atlantic, blev hun mere og mere kendt, indtil det store gennembrud med singlen ”Respect” i 1967, som var skrevet af kollegaen Otis Redding. Singlen blev nr. 1 i USA, og efterfulgtes af andre succeser som ”Baby I Love You”, ”Chain of Fools” og Burt Bacharachs ”I Say A Little Prayer”, og ikke mindst albummene ”I Never Loved A Man The Way I Love you” og ”Lady Soul”, der gjorde hende til soulmusikkens ukronede dronning.

Efter nogle år med dalende succes, skiftede Aretha Franklin i 1980 pladeselskab til Arista, og allerede året efter vandt hun en Grammy for singlen ”Hold On, I’m Comin’”.

Senere i 1980’erne, i et forsøg på at nå et yngre publikum, indsang hun duetten ”I Knew You Were Waiting For Me” med George Michael.

Aretha Franklin med George Michael

‘Jumpin’ Jack Flash’ med Aretha Franklin og Keith Richards

Efter midten af 1980’erne tørrede hitsangene ud, men der var stadig bud efter ”soul-dronningen”. I 1995 spillede hun rollen som tante Em i genopsætningen af succes-musicalen ”The Wiz”, og hun fortsatte med at få tildelt Grammy’er, bl.a. i 2004, 2006 og 2008, samt specialhædersprisen MusiCares Person of the Year, også i 2008.

I de sidste ti år af sit liv var Aretha Franklin plaget af dårligt helbred. I 2010 blev hun opereret for en svulst, og aflyste en stribe koncerter, og i 2017 meddelte hun, at hun helt ville stoppe med at give koncerter.

Aretha synger ved indsættelsen af præsident Barack Obama i 2009

I begyndelsen af 2018 var Aretha Franklin indlagt på et hospice i Detroit, og hun døde i sit hjem, den 16. august 2018, 76 år gammel.

Efter en privat begravelse den 19. august, blev der fjorten dage senere holdt en mindehøjtidelighed i Greater Grace Temple i Detroit, med deltagelse af familie, venner og celebriteter, bl.a. Bill Clinton, Chaka Khan, Stevie Wonder, Gladys Knight og Smokey Robinson.

Hædersbevisninger havde Aretha Franklin fået rigeligt af, bl.a. en stjerne på Hollywood Walk of Fame i 1979. I 1987 var hun den første kvinde, som blev optaget i The Rock And Roll Hall of Fame, og i 1994 modtog hun den prestigefulde Grammy Lifetime Achievement Award. I 2005 overrakte præsident George W. Bush hende Presidential Medal of Freedom, og i 2017 omdøbte byrådet i Detroit en del af vejen Madison Street til Aretha Franklin Way.

En film om Aretha Franklins liv og karriere, ”Respect”, med Jennifer Hudson i hovedrollen, havde premiere den 8. august 2021.

Trommeslageren på The Beatles’ første single er død

af Karsten Jørgensen

Trommeslageren Andy White, som i 1962 på producer George Martins foranledning erstattede Ringo Starr bag gryderne, da The Beatles lavede deres første pladeindspilning i EMI’s Abbey Road-studie, er død af et slagtilfælde i sit hjem i Caldwell, New Jersey, 85 år gammel.

I september 1962 havde Ringo Starr kun været medlem af The Beatles i ganske få uger, så da de 11. september besøgte studiet i Abbey Road i London, for at indspille deres første single ”Love Me Do”, var produceren forståeligt nok skeptisk, og hans tillid til, at Ringo kunne klare opgaven var ikke stor.

White, Andy - session drummer

Andy White ‘på stikkerne’

Martin tog derfor ingen chancer. Han indkaldte den rutinerede Andy White til jobbet bag trommerne, og i løbet af et par timer var tre sange i hus: ”Love Me Do” og dens B-side ”P.S. I Love You”, samt en tidlig udgave af ”Please Please Me”, som White imidlertid aldrig er blevet krediteret for. For White var indspilningen med The Beatles bare endnu et job af tre timers varighed, som indbragte ham tariffen på 5 £, plus en bonus på 10 shilling, fordi han medbragte sit eget trommesæt.

At Andy White var stand-in for Ringo betyder, at The Beatles’ indspilning af ”Love Me Do” i dag findes i versioner med hele tre forskellige trommeslagere. Dels den officielle med Ringo Starr, indspillet den 4. september 1962 og udsendt på den engelske singleudgivelse, samt på opsamlingsalbummet ”Past Masters” i 1988. Dels Andy Whites version, som blev udsendt på The Beatles’ debutalbum ”Please Please Me”, samt på de første singleudgivelser i USA i 1964. Og endelig er der en tidlig version med Pete Best fra 6. juni 1962, før han blev fyret, som i 1995 blev udgivet på dobbeltalbummet ”Anthology 1”. Og det betyder vel, at Andy White med ligeså stor ret som Best kunne hævde, at han var ”den femte Beatle”.

White, Andy - session drummer - 2

Andy White med genudgivelsen af ‘Love Me Do’

Andy White blev født i den lille skotske by Stranraer, nær Glasgow, den 27. juli 1930, og begyndte at spille trommer, da han var 12 år. Det første professionelle job fik han som 22-årig med et danseorkester, der havde et sæsonbetonet engagement på et hotel i en skotsk badeby, og kort tid senere tilsluttede han sig et populært swing-band, The Vic Lewis Orchestra, som turnerede i Amerika.

I slutningen af 1950’erne havde White etableret sig som en populær studiemusiker med base i London, og selvom The Beatles endnu ikke var kendt udenfor Liverpool, så vidste Andy White godt hvem de var, da han i september 1962 fik tilbudt jobbet ved indspilningen af ”Love Me Do”. Andy Whites første kone, sangerinden Lyn Cornell, kom nemlig fra Liverpool, og var medlem af grupperne The Vernon Girls, The Pearls og The Carefrees – sidstnævnte havde i 1964 et amerikansk hit med kærlighedssangen ”We Love You Beatles”.

I midten af 1960’erne spillede Andy White trommer på adskillige hitsange, bl.a. Lulus ”Shout”, 1964, Tom Jones’ ”It’s Not Unusual”, 1965, og en del sange med Herman’s Hermits. Endvidere medvirkede han også på Billy Furys første album, og turnerede med navne som Bill Haley, Chuck Berry, The Platters og, i 1970’erne, Rod Stewart. Fra 1964 og de følgende 11 år spillede han i Marlene Dietrichs turneorkester, sammen med bl.a. pianisten Burt Bacharach.

Senere blev White medlem af BBC Scottish Radio Orchestra, og da orkestret opløstes i 1983, flyttede White og hans familie til USA, hvor de slog sig ned i Caldwell i New Jersey.

Andy White, New Jersey, October 1992

Andy White, oktober 1992

Andy White døde den 9. november og efterlader sig sin anden hustru Thea.

Garderobedamen der blev stjerne

Cilla Black 1943-2015
af Karsten Jørgensen

Søndag morgen døde den engelske sangerinde og TV-stjerne Cilla Black i sit hjem i Estepona på Costa del Sol i Spanien, 72 år, af et slagtilfælde, og dermed sluttede en lang karriere, som havde gjort hende til et nationalt ikon.

Cilla Black - undated 2

I musikkredse var Cilla kendt for sit tætte venskab med The Beatles, og i 1960’erne blev hun billedet på ”the girl next door” i en tid, hvor ”almindelige mennesker kunne udrette ualmindelige ting”, som fotomodellen Twiggy udtrykte det. Men gennem det meste af karrieren var det fjernsynsmediet, som nød godt af hendes talent. Selv betragtede Cilla Black sig som først og fremmest sangerinde og på et tidspunkt sagde hun, at på hendes gravsten ønskede hun, at der skulle stå: ”Her ligger Cilla Black, sanger. Ikke TV-vært”.

Cilla Black blev født Priscilla Maria Veronica White (”Mine forældre havde ingen penge, så de gav os mange navne i stedet for”, sagde hun) i Liverpool den 27. maj 1943, og arbejdede oprindelig som garderobedame i The Cavern, hvor hun kom i kontakt med både The Beatles og andre lokale beatgrupper som Gerry & The Pacemakers og Rory Storm & The Hurricanes. Indimellem gik hun på scenen med dem, både i The Cavern og andre af havnebyens klubber som Casanova Club, The Iron Door og Blue Angel, og sang et par numre.

Cilla Black med Brian Epstein

Cilla Black og manageren Brian Epstein

”Swinging Cilla”, som hun også blev kaldt, fik sin professionelle debut som solist i The Cavern den 25. januar 1963, og i august samme år skrev hun, som den første og eneste kvindelige kunstner, kontrakt med Brian Epstein, og kom dermed under det samme dynamiske management som The Beatles. Hun ændrede, angiveligt på diktat fra Epstein, sit navn til Cilla Black og udsendte i oktober 1963 sin debutsingle, den Lennon/McCartney-komponerede ”Love Of The Loved”, på selskabet Parlophone.

love of the loved

Den engelske udgave af singlen “Love Of The Loved”

”Love Of The Loved” blev kun nr. 35 på hitlisten. Rigtig succes fik hun først i 1964 med Burt Bacharach-sangen ”Anyone Who Had A Heart”, som nåede førstepladsen på den engelske hitliste og blev efterfulgt af et lille dusin hitsange de følgende år, bl.a. ”You’re My World”, 1964, der også blev nr. 1, Lennon/McCartneys ”It’s For You”, 1964, og endnu en komposition af Bacharach, ”Alfie”, i 1966. Forbindelsen til The Beatles blev yderligere understreget af, at hun både indspillede ”Yesterday”, ”For No One”, ”Across The Universe”, ”The Long And Winding Road” og flere andre.

I 1968 blev Cilla Black vært på TV-showet ”Step Inside Love”, hvor én af hendes første gæster var Ringo Starr, som hun sang duet med i sangen ”Act Naturally”. TV-showets tema-sang, ”Step Inside Love”, var komponeret specielt til hende af Paul McCartney, og toppede på en 8. plads på hitlisten, da den blev udgivet som single. Men bortset fra denne lidt skuffende placering, havde Cilla indtil 1971 i alt 11 singler placeret på den engelske Top 10.

Cilla Black med Paul McCartney, 1968

Cilla Black med Paul McCartney, 1968

Herefter dalede hendes popularitet mærkbart, og selvom hun sadlede om og ændrede sit image fra det poporienterede til det cabaretagtige, og bl.a. medvirkede i flere film, forsvandt hun gennem resten af 1970’erne og en del af 1980’erne fra mediernes søgelys.

Et halvhjertet forsøg på at genoplive sin popkarriere i 1972, hvor George Harrison skrev sangene ”You’ve Got To Stay With Me” og ”When Every Song Is Sung” til hende, fusede ud, og selvom Cilla Black indspillede begge sange, blev de aldrig udsendt på plade. Sidstnævnte sang blev senere indspillet af Ringo Starr og udsendt på albummet ”Rotogravure”, 1976, med en ny titel, ”I’ll Still Love You”.

I slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fik Cilla Black et comeback som populær værtinde i TV-serierne ”Surprise Surprise” og ”Blind Date”, der på højden af populariteten havde mere end 15 millioner seere og gjorde hende til den højest betalte kvindelige entertainer på engelsk fjernsyn.

Cilla Black blev i 1997, samme år som Paul McCartney, adlet af den engelske dronning Elizabeth med en OBE-orden og fik sin musikalske karriere stillet retrospektivt til skue på den tre-dobbelte cd-boks ”Cilla Black: 1963-1973 – The Abbey Road Decade”, udsendt i september 1997, som foruden hendes største succeser også indeholdt en del tidligere uudgivne indspilninger, bl.a. en demoversion af ”Step Inside Love”, hvor Paul McCartney medvirker på akustisk guitar.

Cilla Black trak sig mere eller mindre tilbage fra det offentlige liv i 1999, da hendes mand gennem tredive år Bobby Willis, som også havde virket som hendes manager siden midten af 1960’erne, døde af lungekræft. I 2003 udsendte hun sin selvbiografi ”What’s It All About”, opkaldt efter en linje fra sangen ”Alfie”, og slog sig senere ned i Spanien, hvor hun de seneste år led af et skrantende helbred. Sidste år blev hun opereret i den ene hånd. Hun havde fremskreden gigt, synet svigtede og hun var bogstavelig talt helt døv. Og flere nære bekendte har sagt, at det var tydeligt, at hun mistede lysten til at leve, da hendes mand døde.

Cilla Black efterlader sig tre voksne sønner og flere børnebørn.

Cilla Black, 2009