Tag: Bob Dylan

Kvinden i rødt på omslaget til ”Bringing It All Back Home” er død

af Karsten Jørgensen

Mange har gennem årene spekuleret over, hvem kvinden i baggrunden på omslaget til Bob Dylans ”Bringing It All Back Home” egentlig var. Var hun Dylans hustru Sara Lownds? Eller var hun én af hans mange øvrige kvindebekendtskaber?

Coveret til “Bringing It All Back Home”

Faktisk hed kvinden i rødt Sally Grossman, og var gift med Dylans daværende manager, Albert Grossman. Og nu er hun død, 81 år gammel.

Hun blev født Sally Ann Buehler på Manhattan den 22. august 1939 og forlod skolen uden en eksamen. Efter en kort karriere som flystewardesse og fotomodel, begyndte hun i begyndelsen af 1960’erne at arbejde som servitrice i flere musikklubber i New York – Cafe Wha? og The Bitter End.

Og det var her hun mødte Albert Grossman, som hun blev gift med i 1964. Parret købte et hus i Bearsville, et område i byen Woodstock, to timers kørsel fra New York City, og herfra drev Albert sin virksomhed som manager for navne som Dylan, Janis Joplin, The Band, Peter, Paul & Mary, Odetta og Gordon Lightfoot.

Albert Grossman og Bob Dylan, 1965

Det ikoniske billede på omslaget til ”Bringing It All Back Home”, der udkom i marts 1965, blev taget af fotografen Daniel Kramer, i Grossman-parrets hus i Woodstock. Bag Dylan, som sidder i forgrunden med parrets kat, Rolling Stone, på skødet, omgivet af pladeomslag, bøger og magasiner, sidder Sally Grossman, som var 25 år, henslægt i en sofa i sin berømte røde kjole, foran kaminen i husets dagligstue. ”Jeg tror aldrig jeg har haft den på siden dengang”, fortalte hun i august 1996 til magasinet Mojo, ”men det er da fantastisk, at den er på et pladeomslag, som folk stadig husker tredive år senere”.

I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kvinden i rødt på pladeomslaget i virkeligheden var Dylan selv i kvindetøj, og at det skulle illustrere den feminine side af hans personlighed.

Alternativ foto fra “Bringing It All Back Home”

Ifølge flere Dylan-biografier var det Sally Grossman, der præsenterede Bob Dylan for hans senere hustru Sara Lownds, som var én af Sallys veninder.

Efter Albert Grossman i januar 1986 døde af hjertestop ombord på en flyvemaskine mellem USA og Europa, overtog Sally driften af både hans pladeselskab, Bearsville Records, samt to lokale restauranter. Hun renoverede laden på ejendommen og omdannede den til et teater, Bearsville Theater, i 1989, men afhændede hele forretningsimperiet i 2004.

Sally Grossman foran kaminen i huset i Woodstock, 1996

Sally Grossman døde natten mellem den 10. og 11. marts 2021 i sit hjem i Woodstock. Dødsårsagen er ikke kendt.

The Beach Boys sælger deres sange

af Karsten Jørgensen

Sidste år solgte en stribe af verdens største rockstjerner rettighederne til deres sange for tre-cifrede millionbeløb, og vel at mærke i dollars.

Bob Dylan var den mest prominente, og fik angiveligt mellem 300 og 400 millioner dollars for sine mere end 600 sange. Neil Young solgte halvdelen af sine rettigheder for ca. 150 millioner, mens navne som Stevie Nicks, Lindsay Buckingham, Blondie, Chrissie Hynde og andre lå i den ”billige” ende med priser på 100 millioner og derunder.

The Beach Boys fra velmagtsdagene i 1960’erne

Nu har The Beach Boys som de foreløbig seneste også solgt deres sange, til selskabet Iconic Artists Group, men uden at angive en købesum.

”Mens vi ser frem til at fejre vores forestående 60 års jubilæum, ønsker vi en partner, som kan hjælpe os med at udvide mulighederne i vores brand og fortsætte traditionen som et band med musik, der har overlevet tidens tand”, skrev Brian Wilson, Mike Love, Al Jardine og Carl Wilsons arvinger i en fælles udtalelse.

”Vi er overbevist om, at Iconic er den ideelle partner og har tillid til, at The Beach Boys’ fortsatte eftermæle er i de bedste hænder”.

The Beach Boys som gruppe har udgivet mere end 30 studieplader siden 1961, men har ikke turneret sammen siden 2012. Der er dog rygter om, at gruppen vil finde sammen igen og fejre deres 60 års jubilæum med en ny turne.

Bob Dylan udsender resterende indspilninger fra 1970 på tre-dobbelt album

af Karsten Jørgensen

Den 4. december sidste år udsendte Sony et tre-dobbelt album med Bob Dylan, ”50th Anniversary Collection: 1970”, som indeholdt de resterende optagelser med Dylan fra 1970 – de indspilninger, som ikke allerede havde været udgivet på bokssættet ”The Bootleg Series Vol. 10: Another Self Portrait”.

“50th Anniversary Collection: 1970”, der udkom sidste år

”50th Anniversary Collection: 1970” udkom i et meget begrænset oplag på nogle få hundrede eksemplarer og kun i Europa, hvor de blev solgt af en engelsk pladebutik Badlands, og ligesom tilfældet havde været de foregående otte år, hvor tilsvarende udgivelser havde set dagens lys, var disse begrænsede udgivelser udelukkende beregnet på, at beholde rettighederne hos Dylan/Sony, da europæisk lovgivning dikterer, at ophavsretten på pladeindspilninger, som ikke har fået en officiel udgivelse i 50 år, bortfalder, hvorefter de bliver såkaldt ”public domain” – altså ikke tilhører nogen.

Men en stor efterspørgsel fra hungrende Dylan-fans betyder, at albummet nu bliver udsendt igen i et større oplag den 19. marts, med et nyt cover og en ny titel: ”Bob Dylan: 1970”.

Det tre-dobbelte album indeholder i alt 74 sange – uudgivne sange og outtakes fra indspilningen af ”Self Portrait” og ”New Morning” i perioden fra marts til august 1970, samt ni sange fra en session med George Harrison den 1. maj 1970, hvor de bl.a. synger ”Yesterday” og ”Mama You Been On My Mind”.

“Bob Dylan: 1970” med det nye cover

”Bob Dylan: 1970” udsendes af Sony/Legacy Recordings den 19. marts.

Trackliste:

CD 1:
Indspillet 3. marts 1970:
I Can’t Help but Wonder Where I’m Bound
Universal Soldier – Take 1
Spanish Is the Loving Tongue – Take 1
Went to See the Gypsy – Take 2
Went to See the Gypsy – Take 3
Woogie Boogie

Indspillet 4. marts 1970:
Went to See the Gypsy – Take 4
Thirsty Boots – Take 1

Indspillet 5. marts 1970:
Little Moses – Take 1
Alberta – Take 2
Come All You Fair and Tender Ladies – Take 1
Things About Comin’ My Way – Takes 2 & 3
Went to See the Gypsy – Take 6
Untitled 1970 Instrumental #1
Come a Little Bit Closer – Take 2
Alberta – Take 5

Indspillet 1. maj 1970:
Sign on the Window – Take 2
Sign on the Window – Takes 3-5
If Not for You – Take 1
Time Passes Slowly – Rehearsal
If Not for You – Take 2
If Not for You – Take 3
Song to Woody – Take 1
Mama, You Been on My Mind – Take 1
Yesterday – Take 1

CD 2:
Just Like Tom Thumb’s Blues – Take 1
Medley: I Met Him on a Sunday (Ronde-Ronde)/Da Doo Ron Ron – Take 1
One Too Many Mornings – Take 1
Ghost Riders in the Sky – Take 1
Cupid – Take 1
All I Have to Do Is Dream – Take 1
Gates of Eden – Take 1
I Threw It All Away – Take 1
I Don’t Believe You (She Acts Like We Never Have Met) – Take 1
Matchbox – Take 1
Your True Love – Take 1
Telephone Wire – Take 1
Fishing Blues – Take 1
Honey, Just Allow Me One More Chance – Take 1
Rainy Day Women #12 & 35 – Take 1
It Ain’t Me Babe
If Not for You
Sign on the Window – Take 1
Sign on the Window – Take 2
Sign on the Window – Take 3

Indspillet 1. juni 1970:
Alligator Man
Alligator Man [rock version]
Alligator Man [country version]
Sarah Jane 1
Sign on the Window
Sarah Jane 2

CD 3:
Indspillet 2. juni 1970:
If Not for You – Take 1
If Not for You – Take 2

Indspillet 3. juni 1970:
Jamaica Farewell
Can’t Help Falling in Love
Long Black Veil
One More Weekend

Indspillet 4. juni 1970:
Bring Me Little Water, Sylvie – Take 1
Three Angels
Tomorrow Is a Long Time – Take 1
Tomorrow Is a Long Time – Take 2
New Morning
Untitled 1970 Instrumental #2

Indspillet 5. juni 1970:
Went to See the Gypsy
Sign on the Window – stereo mix
Winterlude
I Forgot to Remember to Forget 1
I Forgot to Remember to Forget 2
Lily of the West – Take 2
Father of Night – rehearsal
Lily of the West

Indspillet 12. august 1970:
If Not for You – Take 1
If Not for You – Take 2
Day of the Locusts – Take 2

 

Bob Dylan skrev ‘Lay Lady Lay’ til Barbra Streisand

af Karsten Jørgensen

I 50 år har den almindelige antagelse været, at Bob Dylan oprindelig skrev den populære kærlighedssang ”Lay Lady Lay” til filmen ”Midnight Cowboy” – et drama fra 1969 med Jon Voight og Dustin Hoffman i hovedrollerne.

Den norske single-udgivelse af ‘Lay Lady Lay’, som også udkom i Danmark

Soundtracket til filmen indeholder den Grammy-hædrede ”Everybody’s Talkin’”, skrevet af Fred Neil og fortolket af Harry Nilsson, men adskillige Dylan-biografier påstår, at det oprindelig var ”Lay Lady Lay”, som skulle have været filmens tema-sang. Men, hævdes det, Dylan nåede desværre ikke at skrive sangen færdig inden deadline, og i stedet udkom sangen på Dylans eget country-album ”Nashville Skyline”.

Denne teori kuldkastes imidlertid af et netop offentliggjort interview med Bob Dylan fra 1971, som ikke har været offentliggjort før nu.

Intervieweren var Dylans gode ven Tony Glover, som spurgte om det var rigtigt, at ”Lay Lady Lay” blev skrevet til ”Midnight Cowboy”.

”Faktisk skrev jeg den til Barbra Streisand”, svarede Dylan i interviewet, som fandt sted den 24. marts 1969 og skulle have været trykt i magasinet Esquire.

Barbra Streisand i filmen ‘Funny Girl’ fra 1968

”Jeg er meget smigret over, at Bob Dylan skrev ’Lay Lady Lay’ til mig”, siger Streisand i en udtalelse til NBC News, efter hun hørte om det. ”Det eneste jeg husker fra dengang er, at han sendte en buket blomster til mig og en håndskreven note, hvor han spurgte om jeg ville synge duet med ham. Men det kunne jeg ikke rigtig forestille mig dengang”.

Foruden at være et helt centralt nummer på albummet ”Nashville Skyline” i 1969, udsendtes ”Lay Lady Lay” også på en single, som blev nr. 7 på hitlisten i USA og nr. 5 i England. Endvidere er sangen indspillet i et utal af coverversioner, bl.a. af The Byrds, Cher, Sandie Shaw og Melanie, alle i 1969, samt af Jose Feliciano, 1972, The Everly Brothers, 1984, Duran Duran, 1995, og metalbandet Ministry i 1996. Herhjemme er sangen foreviget af Bamse (sammen med Poul Krebs), 2005, og Randi Laubek, 2004. Også den tyske schlagerkonge James Last udsendte i 1970 en instrumentalversion af ”Lay Lady Lay”.

Singlen ‘Lay Lady Lay’, som den så ud i Portugal

Stadig fuld fart på Neil Young

af Karsten Jørgensen

De fleste sætter som regel tempoet lidt ned, når de når pensionsalderen. Men for 74-årige Neil Young er det lige modsat, og der er tilsyneladende ingen ende på de projekter, han får fra hånden.

Lige nu har han både en EP, samt adskillige cd’er og film på vej.

EP’en “The Times”

Allerede den 18. september sender han EP’en ”The Times” på gaden, hvor man bl.a. kan høre en nyindspilning af ”Lookin’ For A Leader”, samt en coverversion af Bob Dylans klassiker ”The Times They Are A-Changin’”, som også har givet EP’en navn.

Senere følger albummet ”Return To Greendale”, bokssættet ”The Neil Young Archives Vol. 2”, livealbummet ”Rust Bucket” (med Crazy Horse), ”Young Shakespeare” (solo liveoptagelser), ”Road Of Plenty” (indspilninger fra sidste halvdel af 1980’erne), en liveoptagelse fra december 1970 (som endnu er uden titel), plus den netop annoncerede ”Noise And Flowers”, som er en liveoptagelse sammen med Promise Of The Real fra 2019. Sidstnævnte bliver endvidere ledsaget af en film med samme titel, og har ligesom de øvrige projekter endnu ingen fastlagte udgivelsesdatoer.

Trackliste for ”The Times”-EP’en:

1. Alabama
2. Campaigner
3. Ohio
4. The Times They Are A-Changin’ (Bob Dylan cover)
5. Lookin’ For A Leader
6. Southern Man
7. Little Wing