Tag: Bob Dylan

George Harrisons mesterværk fra 1970 genudsendes

af Karsten Jørgensen

Højdepunktet i George Harrisons solokarriere kom tidligt. Allerede med sit første rigtige soloudspil i slutningen af 1970, det tredobbelte album ”All Things Must Pass” (som fulgte efter et instrumentalt soundtrack ”Wonderwall Music” i 1968 og et synthesizer-eksperiment ”Electronic Sound” det følgende år), satte han barren så højt for både sig selv, og andre, at han ikke sidenhen kom i nærheden af at lave et så helstøbt værk.

Det oprindelige tredobbelte album fra 1970

Albummet, som blev indspillet fra maj til oktober 1970 – umiddelbart efter den officielle opløsning af The Beatles – blev lavet i samarbejde med en sand perlerække af tidens mest efterspurgte musikere, bl.a. trommeslageren Ringo Starr, bassisten Klaus Voormann, keyboardspilleren Billy Preston og guitaristen Eric Clapton, og i producerstolen sad den legendariske Phil Spector, som netop havde gjort The Beatles’ ellers skrinlagte optagelser til ”Let It Be” klar til udgivelse og arbejdet med John Lennon på nogle soloudgivelser.

Genudgivelse på dobbelt-cd med farvelagt omslag, 2001

”All Things Must Pass” var på mange måder resultatet af, at George Harrison som sangskriver havde stået i skyggen af John Lennon og Paul McCartney gennem hele perioden i The Beatles, og da gruppen endelig gik hver til sit i april 1970, havde Harrison samlet et veritabelt skatkammer af uudgivne kompositioner.

”Isn’t It A Pity” og ”The Art of Dying” var skrevet tilbage i 1966, ”I’d Have You Anytime” (en fælleskomposition med Bob Dylan) og ”Let It Down” var fra 1968, mens ”All Things Must Pass”, ”Hear Me Lord”, ”Let It Down”, ”Wah-Wah”, ”Run of the Mill”, ”What Is Life”, ”Behind That Locked Door” og ”My Sweet Lord” alle var skrevet på forskellige tidspunkter i 1969.

Super Deluxe-udgaven med 5 cd’er, plus bluray

50 års-jubilæet sidste år for ”All Things Must Pass” blev – uden plausibel forklaring – forbigået i stilhed, men den 6. august genudsendes værket i en stribe forskellige konstellationer, både med standard-udgaver på både vinyl og cd, samt Deluxe-udgave (5 LP eller 3 cd), Super Deluxe-udgave (8 LP eller 5 cd + bluray) og en såkaldt Uber Deluxe-udgave (med 8 LP + 5 cd + bluray, plus to bøger på hhv. 56 og 44 sider), sidstnævnte til en pris af godt 100 $.

Uber Deluxe-udgaven

Den nye udgave er tilrettelagt af George Harrisons søn Dhani og lydteknikeren Paul Hicks, og Super Deluxe-udgaven indeholder i alt 70 sange. Det oprindelige albums 23 sange er suppleret med 47 demoer, outtakes og studie-jams, heraf flere hidtil uudgivne.

Trackliste for Super Deluxe-udgaven:

CD 1 – Main Album:
I’d Have You Anytime
My Sweet Lord
Wah-Wah
Isn’t It A Pity (Version One)
What Is Life
If Not For You
Behind That Locked Door
Let It Down
Run Of The Mill
CD 2 – Main Album:
Beware Of Darkness
Apple Scruffs
Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll)
Awaiting On You All
All Things Must Pass
I Dig Love
Art Of Dying
Isn’t It A Pity (Version Two)
Hear Me Lord
Out Of The Blue *
It’s Johnny’s Birthday *
Plug Me In *
I Remember Jeep *
Thanks For The Pepperoni
* Newly Remastered/Original Mix
CD 3 – Day 1, Demos, 26th May 1970:
All Things Must Pass (Take 1) †
Behind That Locked Door (Take 2)
I Live For You (Take 1)
Apple Scruffs (Take 1)
What Is Life (Take 3)
Awaiting On You All (Take 1) †
Isn’t It A Pity (Take 2)
I’d Have You Anytime (Take 1)
I Dig Love (Take 1)
Going Down To Golders Green (Take 1)
Dehra Dun (Take 2)
Om Hare Om (Gopala Krishna) (Take 1)
Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll) (Take 2)
My Sweet Lord (Take 1) †
Sour Milk Sea (Take 1)
† hidtil uudgivne
CD 4 – Day 2, Demos, 27th May 1970:
Run Of The Mill (Take 1) †
Art Of Dying (Take 1)
Everybody/Nobody (Take 1)
Wah-Wah (Take 1)
Window Window (Take 1)
Beautiful Girl (Take 1)
Beware Of Darkness (Take 1)
Let It Down (Take 1)
Tell Me What Has Happened To You (Take 1)
Hear Me Lord (Take 1)
Nowhere To Go (Take 1)
Cosmic Empire (Take 1)
Mother Divine (Take 1)
I Don’t Want To Do It (Take 1)
If Not For You (Take 1)
† hidtil uudgivne
CD 5 – Session Outtakes & Jams:
Isn’t It A Pity (Take 14)
Wah-Wah (Take 1)
I’d Have You Anytime (Take 5)
Art Of Dying (Take 1)
Isn’t It A Pity (Take 27)
If Not For You (Take 2)
Wedding Bells (Are Breaking Up That Old Gang Of Mine) (Take 1)
What Is Life (Take 1)
Beware Of Darkness (Take 8)
Hear Me Lord (Take 5)
Let It Down (Take 1)
Run Of The Mill (Take 36)
Down To the River (Rocking Chair Jam) (Take 1)
Get Back (Take 1)
Almost 12 Bar Honky Tonk (Take 1)
It’s Johnny’s Birthday (Take 1)
Woman Don’t You Cry For Me (Take 5)
Blu-ray – Main Album in surround, Atmos, hi-res stereo:
I’d Have You Anytime
My Sweet Lord
Wah-Wah
Isn’t It A Pity (Version One)
What Is Life
If Not For You
Behind That Locked Door
Let It Down
Run Of The Mill
Beware Of Darkness
Apple Scruffs
Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll)
Awaiting On You All
All Things Must Pass
I Dig Love
Art Of Dying
Isn’t It A Pity (Version Two)
Hear Me Lord
Out Of The Blue
It’s Johnny’s Birthday
Plug Me In
I Remember Jeep
Thanks For The Pepperoni

Både Dylan og Harrison på Barack Obamas sommer ‘playliste’

af Karsten Jørgensen

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama har offentliggjort sin ’playliste’ for sommeren 2021, dvs. en liste over de sange, han lytter mest til i denne tid, mens solen skinner.

Listen omfatter i alt 38 sange, og indeholder en del klassikere fra både 1960’erne og 1970’erne, bl.a. George Harrisons ”My Sweet Lord”, Bob Dylans ”I’ll Be Your Baby Tonight”, The Rolling Stones’ ”Tumbling Dice”, Joni Mitchells ”Coyote” og Stevie Wonders ”If You Really Love Me”.

Præsident Obama overrækker Dylan USAs højeste civile orden, Medal of Freedom, i Det Hvide Hus i 2012

De øvrige sange på listen spænder fra gamle evergreens med Ella Fitzgerald, Louis Armstrong og Miles Davis, over Chicago, Bob Marley og Simply Red til Rihanna og Jay-Z, samt helt nye navne som hip-hop trioen Migos.

Obama har offentliggjort en sommer ’playliste’ siden 2015, og fornylig indviede han også offentligheden i, hvilke sange han helst lytter til, når han er i bad – bl.a. Bruce Springsteens ”Born To Run”.

Hele Barack Obamas sommer ’playliste’ kan streames på Spotify.

Chrissie Hynde udgiver album med Dylan-sange

af Karsten Jørgensen

Frontkvinden i The Pretenders, Chrissie Hynde, udsender 21. maj et nyt soloalbum med lutter coverversioner af Bob Dylan-sange, ”Standing In The Doorway: Chrissie Hynde Sings Bob Dylan”.

I første omgang udkommer albummet kun på streaming-tjenester, mens fysiske udgaver på cd og vinyl udsendes via BMG den 20. august.

Albummet er indspillet under den lange nedlukning i forbindelse med corona-pandemien, og foruden Hynde selv medvirker også bandkammeraten og guitaristen James Walbourne.

En dokumentarfilm om indspilningen af albummet, ”Tomorrow Is A Long Time”, som er instrueret af Michael Nunn og Billy Trevitt, bliver vist på den britiske Sky Arts tv-kanal den 24. maj, som i øvrigt er samme dag, som Bob Dylan fylder 80 år.

Det seneste album med The Pretenders, ”Hate For Sale”, udkom sidste år, mens Chrissie Hyndes seneste soloalbum, ”Valve Bone Woe”, der også bestod af coverversioner af andres sange – bl.a. Brian Wilsons ”Caroline, No” og Ray Davies’ ”No Return”, kom i 2019.

Trackliste:

1. In the Summertime
2. You’re a Big Girl Now
3. Standing in the Doorway
4. Sweetheart like You
5. Blind Willie McTell
6. Love Minus Zero / No Limit
7. Don’t Fall Apart on Me Tonight
8. Tomorrow is a Long Time
9. Every Grain of Sand

Kvinden i rødt på omslaget til ”Bringing It All Back Home” er død

af Karsten Jørgensen

Mange har gennem årene spekuleret over, hvem kvinden i baggrunden på omslaget til Bob Dylans ”Bringing It All Back Home” egentlig var. Var hun Dylans hustru Sara Lownds? Eller var hun én af hans mange øvrige kvindebekendtskaber?

Coveret til “Bringing It All Back Home”

Faktisk hed kvinden i rødt Sally Grossman, og var gift med Dylans daværende manager, Albert Grossman. Og nu er hun død, 81 år gammel.

Hun blev født Sally Ann Buehler på Manhattan den 22. august 1939 og forlod skolen uden en eksamen. Efter en kort karriere som flystewardesse og fotomodel, begyndte hun i begyndelsen af 1960’erne at arbejde som servitrice i flere musikklubber i New York – Cafe Wha? og The Bitter End.

Og det var her hun mødte Albert Grossman, som hun blev gift med i 1964. Parret købte et hus i Bearsville, et område i byen Woodstock, to timers kørsel fra New York City, og herfra drev Albert sin virksomhed som manager for navne som Dylan, Janis Joplin, The Band, Peter, Paul & Mary, Odetta og Gordon Lightfoot.

Albert Grossman og Bob Dylan, 1965

Det ikoniske billede på omslaget til ”Bringing It All Back Home”, der udkom i marts 1965, blev taget af fotografen Daniel Kramer, i Grossman-parrets hus i Woodstock. Bag Dylan, som sidder i forgrunden med parrets kat, Rolling Stone, på skødet, omgivet af pladeomslag, bøger og magasiner, sidder Sally Grossman, som var 25 år, henslægt i en sofa i sin berømte røde kjole, foran kaminen i husets dagligstue. ”Jeg tror aldrig jeg har haft den på siden dengang”, fortalte hun i august 1996 til magasinet Mojo, ”men det er da fantastisk, at den er på et pladeomslag, som folk stadig husker tredive år senere”.

I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kvinden i rødt på pladeomslaget i virkeligheden var Dylan selv i kvindetøj, og at det skulle illustrere den feminine side af hans personlighed.

Alternativ foto fra “Bringing It All Back Home”

Ifølge flere Dylan-biografier var det Sally Grossman, der præsenterede Bob Dylan for hans senere hustru Sara Lownds, som var én af Sallys veninder.

Efter Albert Grossman i januar 1986 døde af hjertestop ombord på en flyvemaskine mellem USA og Europa, overtog Sally driften af både hans pladeselskab, Bearsville Records, samt to lokale restauranter. Hun renoverede laden på ejendommen og omdannede den til et teater, Bearsville Theater, i 1989, men afhændede hele forretningsimperiet i 2004.

Sally Grossman foran kaminen i huset i Woodstock, 1996

Sally Grossman døde natten mellem den 10. og 11. marts 2021 i sit hjem i Woodstock. Dødsårsagen er ikke kendt.

The Beach Boys sælger deres sange

af Karsten Jørgensen

Sidste år solgte en stribe af verdens største rockstjerner rettighederne til deres sange for tre-cifrede millionbeløb, og vel at mærke i dollars.

Bob Dylan var den mest prominente, og fik angiveligt mellem 300 og 400 millioner dollars for sine mere end 600 sange. Neil Young solgte halvdelen af sine rettigheder for ca. 150 millioner, mens navne som Stevie Nicks, Lindsay Buckingham, Blondie, Chrissie Hynde og andre lå i den ”billige” ende med priser på 100 millioner og derunder.

The Beach Boys fra velmagtsdagene i 1960’erne

Nu har The Beach Boys som de foreløbig seneste også solgt deres sange, til selskabet Iconic Artists Group, men uden at angive en købesum.

”Mens vi ser frem til at fejre vores forestående 60 års jubilæum, ønsker vi en partner, som kan hjælpe os med at udvide mulighederne i vores brand og fortsætte traditionen som et band med musik, der har overlevet tidens tand”, skrev Brian Wilson, Mike Love, Al Jardine og Carl Wilsons arvinger i en fælles udtalelse.

”Vi er overbevist om, at Iconic er den ideelle partner og har tillid til, at The Beach Boys’ fortsatte eftermæle er i de bedste hænder”.

The Beach Boys som gruppe har udgivet mere end 30 studieplader siden 1961, men har ikke turneret sammen siden 2012. Der er dog rygter om, at gruppen vil finde sammen igen og fejre deres 60 års jubilæum med en ny turne.