Tag: Bob Dylan

Bob Dylan udsender første nye komposition i otte år

af Karsten Jørgensen

For første gang i otte år har Bob Dylan udsendt en ny, selvkomponeret sang.

Han har ganske vist udgivet tre albums indenfor de seneste fem år – ”Shadows In The Night” i 2015, ”Fallen Angels” i 2016 og det tre-dobbelte ”Triplicate” i 2017 – men de indeholdt udelukkende hans fortolkninger af amerikanske standardsange, der oprindelig var blevet sunget af eksempelvis Frank Sinatra.

Så ”Murder Most Foul”, som titlen er på den nye sang, er den første fra Dylans egen hånd siden albummet ”Tempest” fra 2012.

”Murder Most Foul” er den længste sang, Dylan nogensinde har indspillet. Henover 17 minutter fortæller han en episk historie, der i en løs struktur minder mere om en bøn end en egentlig sang, som begynder med mordet på præsident John F. Kennedy i 1963, og fortsætter i impressionistiske dommedags-vignetter om de kaotiske 1960’ere og referencer til både Woodstock, The Whos ”Tommy” og Altamont. Listen af name-dropping er lang og omfatter The Beatles og ”I Want To Hold Your Hand”, fra John Lee Hooker og Bud Powell til Stevie Nicks og Don Henley og Billy Joels ”Only The Good Die Young”.

”Her er en hilsen til mine fans og følgere, med taknemmelighed for jeres støtte og loyalitet gennem årene”, skrev Dylan torsdag aften på sin hjemmeside. ”Dette er en uudgivet sang, jeg indspillede for et stykke tid siden, som I måske vil synes er interessant”.

Det er endnu uvist, om ”Murder Most Foul” er en enkeltstående sang eller et forvarsel om et kommende nyt album fra Bob Dylan.

Hør den nye sang her.

Skuespiller valgt til hovedrolle i ny film om Bob Dylan

af Karsten Jørgensen

Skuespilleren Timothée Chalamet er udvalgt til at portrættere Bob Dylan i en ny film om kunstnerens forvandling fra folkesanger til rockstjerne i midten af 1960’erne.

Det centrale punkt i filmen er Dylans optræden på Newport Folk Festival 25. juli 1965, hvor han første gang satte strøm til sin guitar på en scene, akkompagneret af Al Kooper, Mike Bloomfield, Barry Goldberg, Jerome Arnold og Sam Lay, og lagde en bombe under det hidtidige billede af ham som folkemusiker og protestsanger. Fem dage tidligere havde han udgivet den legendariske single ”Like A Rolling Stone”.

Timothée Chalamet og Bob Dylan

Filmens foreløbige titel er ”Going Electric”, og den instrueres af James Mangold, som tidligere har lavet filmen ”I Walk The Line” om Johnny Cash (2005) og ”Ford v. Ferrari”, ”Girl, Interrupted” og ”Logan”.

Filmen bliver angiveligt et officielt statement om den dramatiske periode i Dylans liv, idet Dylan selv arbejder sammen med Mangold, og Dylans mangeårige manager, Jeff Rosen, er en af filmens producere.

Den 24-årige Timothée Chalamet er på få år blevet en af Hollywoods mest populære skuespillere. Efter biroller i film som ”Interstellar” og ”Love The Coopers”, avancerede han til en større rolle i ”Call Me By Your Name” i 2017, som førte til en Oscar-nominering. Sidste år medvirkede han i det historiske drama ”The King” og Woody Allen-filmen ”A Rainy Day In New York”. Helt aktuelt kan han ses i filmen ”Little Women”.

Bob Dylans liv har tidligere været emne for spillefilm, bl.a. i ”I’m Not There” i 2007, hvor seks forskellige skuespillere portrætterede ham i forskellige tidsepoker: Christian Bale, Cate Blanchett, Marcus Carl Franklin, Richard Gere, Heath Ledger og Ben Wishaw.

Sidste år kom dokumentarfilmen ”Rolling Thunder Revue” om Dylans turne af samme navn i 1975-76, instrueret af Martin Scorsese og udgivet via Netflix.

”Going Electric” er baseret på bogen “Dylan Goes Electric” af Elijah Wald, og drejebogen er skrevet af Jay Cocks. Filmen produceres af Searchlight, som også har sikret sig retten til at bruge Dylans musik i filmen.

”Going Electric” er den seneste i en stribe musikfilm, hvoraf de mest kendte er ”Bohemian Rhapsody” om Queen og ”Rocketman” om Elton John. I november meddeltes det, at en film om Michael Jacksons liv og karriere er sat i produktion, og en film om Elvis Presley, med fokus på hans forhold til manageren Colonel Parker, spillet af Tom Hanks, forventes at få premiere næste år.

Hvornår ”Going Electric” får premiere er endnu uvist.

Bob Dylan-musical har kurs mod Broadway

af Karsten Jørgensen

Den irske dramatiker og instruktør Conor McPhersons musical ”Girl From The North Country”, som bygger på inspiration fra Bob Dylan og bruger tyve af hans sange, lander på Broadway i New York næste år.

Musicalens handling foregår i 1934 – syv år før Dylan blev født – og viser en dysfunktionel familie, som driver et pensionat med tvivlsomme personer i Dylans barndomsby Duluth i Minnesota.

Musicalen har tidligere spillet i Londons West End og i New York, off-Broadway, og får premiere den 5. marts 2020 på Belasco Theatre på Broadway.

Plakat fra Noel Coward Theatre, London, 2017

Tidligere har McPherson forklaret, hvorfor han besluttede, at handlingen skulle udspille sig under depressionen, flere år før Dylan overhovedet blev født.

”Ved at lægge handlingen før Bob blev født, kunne vi frigøre os fra alle associationer til både ham og 1960’erne. På den måde kunne vi nulstille historien og vise, at med Bob Dylan ændrede verden sig fuldstændig”.

Arbejdet på musicalen begyndte i 2013, og McPherson fik retten til at bruge Dylans sange, efter at han forsikrede Dylans management om, at stykket ikke ville omhandle Dylans liv.

Oprindelig havde ”Girl From The North Country” premiere på Old Vic i London i juli 2017. Senere flyttede musicalen til Londons West End, og derefter off-Broadway på Public Theater i New York og et teater i Toronto i Canada. Blandt stykkets tyve sange er bl.a. “Hurricane”, “Like A Rolling Stone”, “You Ain’t Goin’ Nowhere” og “Forever Young”.

Shirley Henderson på Noel Coward Theatre

Der har tidligere været en Dylan-musical på Broadway, “The Times They Are A-Changin'”, i 2006, som var noget af et flop og lukkede efter kun tre uger.

“Girl From The North Country” er planlagt til at spille på Broadway i otte måneder, men kan forkortes eller forlænges, alt efter hvor populært stykket er.

 

 

Nyeste ‘Bootleg Series’ fokuserer på Bob Dylans indspilninger i Nashville

af Karsten Jørgensen

Den nyeste udgivelse i Bob Dylans serie med udpluk fra arkiverne, hedder ”Travelin’ Thru, featuring Johnny Cash, 1967-1969: The Bootleg Series Vol. 15”, og indeholder primært uudgivne indspilninger fra 1967 til 1970, dels med mesteren i selskab med Johnny Cash og Earl Scruggs, og dels diverse outtakes fra Dylans egne LP’er ”John Wesley Harding”, ”Nashville Skyline” og ”Self Portrait”.

”Travelin’ Thru, featuring Johnny Cash, 1967-1969: The Bootleg Series Vol. 15” udsendes 1. november 2019 af Columbia/Legacy, og fås som både 3-dobbelt cd, 3-dobbelt vinyl og digital download.

Forsiden af den 3-dobbelte cd-boks

Den første cd præsenterer alternative og uudgivne indspilninger fra optagelserne til ”John Wesley Harding” og ”Nashville Skyline”, deriblandt den nye ”Western Road”. Den anden cd er centreret omkring Dylans samarbejde med Johnny Cash i 1969, både i studiet og på ”The Johnny Cash Show”. Og den tredje cd indeholder flere duetter med Cash fra 1969, heriblandt den unikke Dylan-komposition ”Wanted Man”, som Cash senere indspillede, men som her findes i den eneste kendte udgave med Bob Dylan. Endvidere er der alternativer til Dylans egne indspilninger til ”Self Portrait”, samt sange fra samarbejdet med bluegrass-legenden Earl Scruggs fra 1970.

Bob Dylan og Johnny Cash på ‘The Johnny Cash Show’, 1969

Indspilningerne med Johnny Cash blev oprindelig lavet med henblik på et fælles album med de to, som imidlertid aldrig blev udsendt.

Sangene fra ”John Wesley Harding”, ”Nashville Skyline” og ”Self Portrait”, som oprindelig blev produceret af Bob Johnston, er på ”Travelin’ Thru” krediteret til Jeff Rosen og Steve Berkowitz. Album noter er skrevet af Colin Escott og Johnny Cashs datter, Rosanne Cash.

CD 1:
(17. oktober 1967, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee)
01. Drifter’s Escape – Take 1 (Alternate Version)
02. I Dreamed I Saw St. Augustine – Take 2 (Alternate Version)
(6. november 1967, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee)
03. All Along the Watchtower – Take 3 (Alternate Version)
04. John Wesley Harding – Take 1 (Alternate Version)
05. As I Went Out One Morning – Take 1 (Alternate Version)
06. I Pity the Poor Immigrant – Take 4 (Alternate Version)
07. I Am a Lonesome Hobo – Take 4 (Alternate Version)
(13. februar 1969, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee)
08. I Threw It All Away – Take 1 (Alternate Version)
09. To Be Alone with You – Take 1 (Alternate Version)
10. Lay Lady Lay – Take 2 (Alternate Version)
11. One More Night – Take 2 (Alternate Version)
12. Western Road – Take 1 (Outtake)
(14. februar 1969, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee)
13. Peggy Day – Take 1 (Alternate Version)
14. Tell Me That It Isn’t True – Take 2 (Alternate Version)
15. Country Pie – Take 2 (Alternate Version)

CD 2:
(17. februar 1969, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee, m. Johnny Cash)
01. I Still Miss Someone – Take 5
02. Don’t Think Twice, It’s All Right/Understand Your Man – Rehearsal
(18. februar 1969, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee, m. Johnny Cash)
03. One Too Many Mornings – Take 3
04. Mountain Dew – Take 1
05. Mountain Dew – Take 2
06. I Still Miss Someone – Take 2
07. Careless Love – Take 1
08. Matchbox – Take 1
09. That’s All Right, Mama – Take 1
10. Mystery Train/This Train Is Bound for Glory – Take 1
11. Big River – Take 1
12. Girl from the North Country – Rehearsal
13. Girl from the North Country – Take 1
14. I Walk the Line – Take 2
15. Guess Things Happen That Way – Rehearsal
16. Guess Things Happen That Way – Take 3
17. Five Feet High and Rising – Take 1
18. You Are My Sunshine – Take 1
19. Ring of Fire – Take 1

CD 3:
(18. februar 1969, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee, m. Johnny Cash)
01. Studio Chatter
02. Wanted Man – Take 1
03. Amen – Rehearsal
04. Just a Closer Walk with Thee – Take 1
05. Jimmie Rodgers Medley No. 1 – Take 1
06. Jimmie Rodgers Medley No. 2 – Take 2
(1. maj 1969, Ryman Auditorium, Nashville, Tennessee, m. Johnny Cash)
07. I Threw It All Away
08. Living the Blues
09. Girl from the North Country
(3. maj 1969, Columbia Studio A, Nashville, Tennessee)
10. Ring of Fire (Outtake)
11. Folsom Prison Blues (Outtake)
(17. maj 1970, The Home of Thomas B. Allen, Carmel, New York, m. Earl Scruggs)
12. Earl Scruggs Interview
13. East Virginia Blues
14. To Be Alone with You
15. Honey, Just Allow Me One More Chance
16. Nashville Skyline Rag

Robert Hunter, som skrev flere sange med Bob Dylan, er død, 78 år

af Karsten Jørgensen

Tekstforfatteren Robert Hunter, som er mest kendt for sit mangeårige samarbejde med Jerry Garcia og The Grateful Dead, er død, 78 år. Det oplyser familien, som 24. september skrev: ”Det er med stor sorg, at vi bekræfter, at vores elskede Robert Hunter gik bort i går aftes. Han døde fredfyldt hjemme i sin seng, omgivet af kærlighed…I denne stund skal vi fejre ham på den måde vi kender, ved at være sammen og lytte til musikken. Lad sangene fylde luften”.

Robert Hunter

Hans hustru gennem 37 år, Maureen, holdt ham i hånden, da han døde. Dødsårsagen er ikke oplyst.

”Til alle de fans, som har elsket hans tekster gennem så mange år, siger vi, at de skal vide, at hans ord stadig er iblandt os, og derfor er han på en måde ikke rigtig væk”, siger familien.

Robert Hunter blev oprindelig født med navnet Robert Burns i Californien i 1941, og han var 19 år, da han mødte den 18-årige Jerry Garcia i 1961. De to blev introduceret for hinanden af Garcias kæreste – som også var Hunters eks-kæreste – Diane Huntsburger.

Herefter spillede Robert mandolin og opretstående bas i Jerry Garcias første grupper, bl.a. i en duo som Bob & Jerry og en bluegrass-gruppe, Hart Valley Drifters, der dog hurtigt opløstes. Men venskabet varede ved.

Da Garcia dannede Grateful Dead, inviterede han Robert Hunter til at være med, men han valgte i stedet at gå på Stanford-universitetet, hvor han deltog i et statsfinancieret forsøgsprogram med både LSD og mescalin, og ifølge Robert, satte disse stoffer fart på hans lyst til at skrive tekster.

”Ordene hoppede bogstavelig talt ud af min underbevidsthed og lige ned på papirer”, sagde han.

Hunter sendte nogle af sine digte til Jerry Garcia, der satte musik til dem og gjorde ham til Grateful Deads primære tekstforfatter. Han skrev tekst til nogle af gruppens mest berømte sange – ”Dark Star”, ”Truckin’”, ”Box Of Rain”, ”Sugar Magnolia”, ”Friend Of The Devil” og deres største hit ”Touch Of Grey”.

Hunters tekster var fulde af drømmeagtige, psykedeliske billeder, og var tilpas vage og tvetydige til, at gruppens fans kunne fascineres af dem og fortolke dem. Han forbød også gruppen at trykke hans tekster på pladeomslagene. ”Folk kunne få meninger ud af det, de hørte forkert, og på den måde kunne de selv være med i teksterne”, sagde han.

Hunter gav næsten aldrig interviews – ikke fordi han ikke brød sig om journalister, snarere var det et udtryk for forfængelighed. ”Der skal jo være et godt billede, og jeg bliver ikke særlig god på billeder”, sagde han til Rolling Stone i 2013. ”Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er grim, eller om det er kameraet, som ikke kan li’ mig”.

Robert Hunter, t.v., sammen med Jerry Garcia

Selvom Hunter spillede både mandolin, guitar, violin, cello og trompet, optrådte han aldrig med Grateful Dead. I stedet skrev han sange til dem i en periode på 30 år, der sluttede med Jerry Garcias død i 1995.

Efter Jerry Garcia døde, arbejdede Hunter sammen med en stribe andre musikere, bl.a. Elvis Costello, Bruce Hornsby, Little Feat og i særdeleshed Bob Dylan, som han allerede i 1988 havde arbejdet sammen med på to sange, ”Silvio” og ”Ugliest Girl In The World”, der udsendtes på albummet ”Down In The Groove”.

Senere skrev han alle teksterne, undtagen én, på Dylan-albummet ”Together Through Life”, 2009, samt sangen ”Duquesne Whistle” på ”Tempest”, 2012.

Robert Hunter udsendte mere end ti soloplader, den første, ”Tales of the Great Rum Runners”, allerede i 1974, sideløbende med samarbejdet med Grateful Dead. Han udgav også bøger med sine sangtekster, samt digte og oversættelser af Rainer Maria Rilke, og bliver betragtet som en af rockmusikkens mest ambitiøse poeter.

”Hunter talte til sin generation ligesom Dylan”, sagde Mike Campbell fra The Heartbreakers, da Grateful Dead i 1994 blev optaget i Rock And Roll Hall Of Fame, hvor Hunter også blev indlemmet i logen på lige fod med de øvrige medlemmer. Elleve år senere, i 2015, blev både Garcia og Hunter også optaget i Songwriter’s Hall Of Fame.

På Grateful Deads officielle hjemmeside skriver gruppens arkivist David Lemieux: ”Robert Hunter har været en ligeså vigtig del af The Grateful Dead, som dem, der indspillede musikken, der ledsagede hans ord, og dem, der gik ind på scenen og gav ordene liv”.

Robert Hunter døde i sit hjem i San Rafael i Californien den 23. september 2019, og efterlader sig hustruen Maureen, samt tre børn Kate, Charlotte og Jess.