Tag: george harrison

George Harrisons enke Olivia i bedring efter Covid-19 smitte

af Karsten Jørgensen

Coronavirus skåner ingen, hverken høj eller lav, rig eller fattig. Og nu skriver tidligere beatle George Harrisons enke Olivia på Instagram, at hun er indlagt på et hospital i London, hvor hun kommer til hægterne efter et angreb af Covid-19.

”Har desværre fået covid, men er heldigvis i bedring”, skriver hun og sender samtidig en tak til plejepersonalet.

Olivia med sin mand George Harrison, kort før hans død i 2001

Olivia Harrison, som er 72 år, blev ved fødslen opkaldt efter den amerikanske skuespiller Olivia de Havilland. Hun indledte et forhold til George Harrison, efter hun i nogen tid havde arbejdet som sekretær på hans pladeselskab Dark Horses afdeling i Los Angeles. I 1978 blev hun Harrisons anden hustru (efter Pattie Boyd) og fødte samme år deres eneste barn, sønnen Dhani.

Manden, der skabte begrebet producer som en selvstændig kunstart, er død, 81 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske producer og sangskriver Phil Spector, som fra slutningen af 1950’erne og frem til begyndelsen af 1970’erne skabte begrebet producer som en selvstændig kunstart, og undervejs arbejdede sammen med bl.a. The Ronettes, Ike & Tina Turner, The Rolling Stones, The Beatles, John Lennon, George Harrison og Leonard Cohen, er død på et hospital i Californien, 81 år gammel.

En ung Phil Spector

De sidste 11 år af sit liv sad Phil Spector i fængsel, dømt for mordet på skuespiller og natklub-servitrice Lana Clarkson i 2003, og var overflyttet til et hospital på grund af komplikationer med coronavirus, da han døde.

Produceren blev født Philip Harvey Spector i New York, den 26. december 1940. Han blev berømt for sin specielle indspilningsteknik, ”the wall of sound”, og arbejdede i første halvdel af 1970’erne med The Beatles, John Lennon og George Harrison.

Efter en hård barndom, hvor han bl.a. oplevede sin far begå selvmord, dannede Phil Spector i 1958 popgruppen The Teddy Bears, som scorede et nr. 1-hit samme år med Spector-kompositionen ”To Know Him Is To Love Him”. Gruppen opløstes i 1959, hvorefter Spector blev assistent for producer-teamet Jerry Leiber og Mike Stoller. I 1961 dannede han sit eget pladeselskab, Philles Records, og fik kometagtig succes som producer for grupperne The Crystals, The Ronettes og Bob B. Soxx & The Blue Jeans, med pop-klassikere som ”He’s A Rebel”, ”Da Doo Ron Ron”, ”Then He Kissed Me”, ”Be My Baby” og ”Baby, I Love You”. En landvinding indenfor populærmusikken var også den Spector-producerede jule-LP fra 1963, ”A Christmas Gift For You”.

Det legendariske julealbum “A Christmas Gift For You”

I 1964 arbejdede han kortvarigt sammen med The Rolling Stones, før han igen i 1965 fik stor succes med ”You’ve Lost That Lovin’ Feelin’” med duoen The Righteous Brothers, mens ”River Deep, Mountain High” med Ike & Tina Turner det følgende år var et ufortjent flop, som signalerede, at Phil Spectors storhedstid var forbi.

Hans indspilningsteknik, der af en musiker blev sammenlignet med ”at væve et afghansk tæppe i et mørkt rum”, både påvirkede og fascinerede The Beatles, og i begyndelsen af 1970 blev han kontaktet af John Lennon, for hvem han producerede singlen ”Instant Karma”. Det blev indledningen til et flerårigt samarbejde med både Lennon og George Harrison, og førte til at han i foråret 1970 mixede de optagelser med The Beatles fra januar 1969, som både George Martin og Glyn Johns uden held havde forsøgt at gøre klar til udgivelse. Den 8. maj 1970 blev optagelserne, med Spectors tydelige signatur, udsendt på LP’en ”Let It Be”. Anmelderne var ikke begejstret for resultatet, og det var Paul McCartney heller ikke. Han mente, at Spector havde overproduceret sangene, og senere, da McCartney sagsøgte sine tidligere kolleger for at få en juridisk afslutning på The Beatles, var én af hans begrundelser, at Lennon og Harrisons engagement af Spector havde været en sammensværgelse med det formål, at ødelægge hans, McCartneys, musikalske karriere. I særdeleshed fremhævede McCartney den pompøse udgave af ”The Long And Winding Road” som ét af de værste eksempler på, hvordan Spectors orkestrale udskejelser forvandlede en slagkraftig ballade til sentimental sødsuppe. Phil Spector selv stillede sig uforstående over for kritikken og sagde senere: ”De havde muligheden for at sige, at de ikke ville ha’ det udsendt. Men det gjorde de ikke – de var ligeglade, og om fem år vil folk sikkert indse, hvor godt materialet i virkeligheden var”.

Spector og George Harrison indspiller “All Things Must Pass”

Indtil 1973 arbejdede Phil Spector sammen med både John Lennon og George Harrison og var producer eller medproducer på nogle af eks-beatlernes bedste LP’er: ”John Lennon/Plastic Ono Band”, 1970, ”Imagine”, 1971, og ”Some Time In New York City”, 1972, med Lennon, og ”All Things Must Pass”, 1970, og ”The Concert For Bangladesh”, 1972, med Harrison. I oktober og november 1973 producerede Spector flere sange til Lennons senere ”’Rock’N’Roll”-album, men optagelserne gik i opløsning på grund af druk og Spectors ekcentriske opførsel.

John Lennon og Spector under indspilningen af “Imagine”

På et tidspunkt trak han en pistol frem i selve studiet og affyrede den op i loftet, og selv Lennon, der i samme periode var mand for lidt af hvert, fik kolde fødder. Indspilningerne fik en brat afslutning, da Spector pludselig forsvandt med masterbåndene, som Lennon først fik tilbage i juni det følgende år. På den version af ”Rock’N’Roll”, som blev udgivet i 1975, var kun fire sange produceret af Spector: ”You Can’t Catch Me”, ”Sweet Little Sixteen”, ”Bony Moronie” og ”Just Because”, men andre Spector-producerede optagelser fra denne periode blev udgivet posthumt i 1986 på Lennon-albummet ”Menlove Ave”, der bl.a. indeholdt Lennon/Spector-kompositionen ”Here We Go Again”.

I resten af 1970’erne producerede Phil Spector plader med bl.a. Dion, Cher, Leonard Cohen og new wave-gruppen The Ramones, uden større succes, og var i 1981 medproducer på Yoko Onos første album efter mordet på Lennon, ”Season Of Glass”.

Siden trak han sig helt ud af musikbranchen og havde kun kortvarigt mediernes bevågenhed i 1988, da han engagerede den tidligere Beatles-manager, advokaten Allen Klein, til at føre en retssag mod Jerry Leiber og Mike Stoller om ophavsrettigheder.

Phil Spector under retssagen i 2005

Hans musikalske karriere sluttede definitivt i 2003, da han blev arresteret for mordet på servitricen Lana Clarkson, som han inviterede med hjem og angiveligt skød og dræbte. Efter den første retssag blev kendt ugyldig på grund af en teknisk fodfejl, blev Spector, efter en ny retssag i 2009, kendt skyldig i mord og idømt en fængselsstraf på fra 19 år til livstid.

Phil Spector døde 16. januar 2021.

Phil Spector i 2017

17. august 1960 – The Beatles’ første optræden i Tyskland

af Karsten Jørgensen

I dag for præcis 60 år siden, spillede fem ukendte musikere fra Liverpool deres første koncert i Tyskland. Og for en beatgruppe, der havde mere end svært ved at sikre sig betalte jobs i hjemlandet England, var engagementet i Indra Club, en snusket, tidligere stripklub i den tyske havneby Hamborg, mere end velkomment.

The Beatles, som bestod af guitaristerne John Lennon, Paul McCartney og George Harrison, bistået af bassisten Stuart Sutcliffe og trommeslageren Pete Best, spillede 48 aftener i Indra Club indtil den 3. oktober, hvor klager fra naboerne over støjen tvang ejeren af klubben, Bruno Koschmider, til at lukke stedet.

The Beatles i Indra Club, 17. august 1960, f.v. John Lennon, George Harrison, Pete Best, Paul McCartney og Stuart Sutcliffe

De fem medlemmer af gruppen fik hver 30 Deutsche Mark pr. person pr. aften, og for dette beløb forventedes det, at de var på scenen og underholdt det ofte højtrystede publikum i op til otte timer i træk.

Da engagementet i Indra Club sluttede, fortsatte The Beatles med at spille i andre, og større, klubber på Reeperbahn – Der Kaiserkeller, Top Ten Club og Star Club – indtil slutningen af 1962, hvor gruppen havde fået en pladekontrakt med pladeselskabet Parlophone og udsendt deres første single, ”Love Me Do”, nu med en ny mand bag trommerne, Ringo Starr.

McCartneys ‘Flaming Pie’ udsendes i deluxe version

af Karsten Jørgensen

Da Paul McCartney i 1997 udsendte albummet ”Flaming Pie” stod han, både i kreativ og kommerciel henseende, med ryggen mod muren.

Hans forrige plade, ”Off The Ground”, fire år tidligere, havde ikke været en succés, så placeringer i de øvre lag af hitlisterne var efterhånden langt fra storhedstiden i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

Faktisk var det 15 år siden, McCartney havde ligget på den engelske Top 10-album hitliste med ”Tug Of War” fra 1982.

Men i årene fra ”Off The Ground” og frem til ”Flaming Pie”, var Paul McCartney blevet genforenet med sine gamle kolleger i The Beatles, George Harrison og Ringo Starr, i arbejdet med det store multi-medie projekt ”Anthology”, og denne proces genantændte øjensynligt den kreative gnist i McCartney, som kanaliserede erfaringerne og stemningen ud i de nye sange på ”Flaming Pie”, hvis titel også var et cadeau til hans bedre halvdel i gruppen, afdøde John Lennon, som i de tidlige Beatles-dage skrev et digt, hvor ordene ”flaming pie” indgik i en mytologisk forklaring på, hvordan The Beatles blev til The Beatles.

”Flaming Pie” var et fremragende, helstøbt album, og de bedste sange – ”The World Tonight”, ”Young Boy” og ”Beautiful Night” – emmede af nostalgi. Med både George Martin og Jeff Lynne i producerstolen var den generelle følelse på albummet et udtryk for alderens ro og en forsonlig holdning til fortiden.

Det var også bevægende at høre sangen ”Little Willow”, en sang McCartney skrev til Ringos børn fra ægteskabet med Maureen Cox, der i 1994 var død af leukæmi, kun 48 år gammel.

Desværre havde ”Flaming Pie” svært ved at trænge igennem i en tid, som stadig var domineret af grunge, og den blev ikke det kommercielle hit, som den vitterligt fortjente.

‘Flaming Pie’, Super Deluxe, 5 cd + 2 dvd

Nu bliver ”Flaming Pie” genudgivet i McCartneys stort anlagte ’Archive Collection’ i forskellige formater, både som dobbelt-cd, tre-dobbelt LP, samt en Super Deluxe-version, som består af 5 cd’er, plus 2 dvd’er. Sidstnævnte indeholder, foruden en remastered udgave af det oprindelige album, også 32 bonus-numre fordelt på hjemmedemoer, outtakes og akustiske versioner af sangene, plus en del andre sange fra perioden, som blev udsendt i andre sammenhænge, bl.a. samarbejdet med beat-poeten Allen Ginsberg, ”The Ballad Of The Skeletons”.

Der er også uddrag fra McCartneys radio-serie, ”Oobu Joobu”, som blev sendt i 1995 og præsenterede uudgivne solo-sange, sjældne Beatles-sange og interviews henover en fire måneders periode.

Trackliste for ”Flaming Pie, Super Deluxe Edition”:

Disc 1
1. “The Song We Were Singing”
2. “The World Tonight”
3. “If You Wanna”
4. “Somedays”
5. “Young Boy”
6. “Calico Skies”
7. “Flaming Pie”
8. “Heaven on a Sunday”
9. “Used to Be Bad”
10. “Souvenir”
11. “Little Willow”
12. “Really Love You”
13. “Beautiful Night”
14. “Great Day”

Disc 2 (CD 2 – Demos & Home Recordings)
1 “The Song We Were Singing” [Home Recording]
2. “The World Tonight” [Home Recording]
3. “If You Wanna” [Home Recording]
4. “Somedays” [Home Recording]
5. “Young Boy” [Home Recording]
6. “Calico Skies” [Home Recording]
7. “Flaming Pie” [Home Recording]
8. “Souvenir” [Home Recording]
9. “Little Willow” [Home Recording]
10. “Beautiful Night” [1995 Demo]
11. “Great Day” [Home Recording]

Disc 3 (CD 3 – Studio Tracks)
1. “Great Day” [Acoustic]
2. “Calico Skies” [Acoustic]
3. “C’mon Down C’mon Baby”
4. “If You Wanna” [Demo]
5. “Beautiful Night” [Run Through]
6. “The Song We Were Singing” [Rough Mix]
7. “The World Tonight” [Rough Mix]
8. “Little Willow” [Rough Mix]
9. “Whole Life” [Rough Mix]
10. “Heaven on a Sunday” [Rude Cassette]

Disc 4 (CD 4 – B-sides)
1. “The Ballad of the Skeletons”
2. “Looking for You”
3. “Broomstick”
4. “Love Come Tumbling Down”
5. “Same Love”
6. “Oobu Joobu Part 1”
7. “Oobu Joobu Part 2”
8. “Oobu Joobu Part 3”
9. “Oobu Joobu Part 4”
10. “Oobu Joobu Part 5”
11. “Oobu Joobu Part 6”

Disc 5
1. “Flaming Pie at the Mill” (Spoken Word)

Disc 6 (DVD 1)
1. “In The World Tonight” (Documentary)

Disc 7 (DVD 2)
1. “Beautiful Night ”
2. “Making of Beautiful Night”
3. “Little Willow”
4. “The World Tonight” [Dir. Alistair Donald]
5. “The World Tonight” [Dir. Geoff Wonfor]
6. “Young Boy” [Dir. Alistair Donald]
7. “Young Boy” [Dir. Geoff Wonfor]
8. “Flaming Pie” EPK 1
9. “Flaming Pie” EPK 2
10. “In the World Tonight” EPK
11. Flaming Pie Album Artwork Meeting
12. TFI Friday Performances
13. David Frost Interview

‘Flaming Pie’, 2 cd

”Flaming Pie”, 2 CD:

CD 1 – Flaming Pie (2020 remaster)
The Song We Were Singing 3:55
The World Tonight 4:05
If You Wanna 4:37
Somedays 4:15
Young Boy 3:54
Calico Skies 2:32
Flaming Pie 2:30
Heaven On A Sunday 4:26
Used To Be Bad 4:12
Souvenir 3:41
Little Willow 2:58
Really Love You 5:18
Beautiful Night 5:08
Great Day 2:09

CD 2
1. The Song We Were Singing [Home Recording]
2. The World Tonight [Home Recording]
3. If You Wanna [Home Recording]
4. Somedays [Home Recording]
5. Young Boy [Home Recording]
6. Calico Skies [Home Recording]
7. Flaming Pie [Home Recording]
8. Souvenir [Home Recording]
9. Little Willow [Home Recording]
10. Beautiful Night [1995 Demo]
11. Great Day [Home Recording]
12. Beautiful Night [Run Through]
13. Whole Life [Rough Mix]
14. Heaven On A Sunday [Rude Cassette]
15. Great Day [Acoustic]
16. Calico Skies [Acoustic]
17. C’mon Down C’mon Baby
18. Looking For You
19. Broomstick
20. Love Come Tumbling Down
21. Same Love

“Flaming Pie, Archive Collection” med Paul McCartney, udsendt den 31. juli 2020.

Astrid Kirchherr, som tog de første professionelle billeder af The Beatles, er død

af Karsten Jørgensen

Den tyske fotograf og designer, Astrid Kirchherr, som tog de første professionelle billeder af The Beatles i 1960 og indledte et forhold til gruppens daværende bassist, Stuart Sutcliffe, er død i Hamborg efter kort tids sygdom, 81 år.

Astrid Kirchherr i 1995

Astrid Kirchherr, som var en ivrig fotograf, tog nogle af de bedste og mest stilfulde billeder af de tidlige Beatles. Hun er senere blevet anerkendt som opfinder af både ”Beatles-frisuren” og de kraveløse jakker, gruppen gjorde berømte i begyndelsen af 1960’erne, men Astrid benægtede begge dele. ”Jeg opfandt ikke stilen. Den var der allerede. Alle mine venner på kunstakademiet havde den. Men folk lytter ikke til mig – de bliver bare ved med at sige, at jeg opfandt Beatles-frisuren. Og det er jo tåbeligt, som om jeg kunne diktere dem, hvordan de skulle se ud”, sagde hun mange år senere.

Astrid Kirchherr blev født i Altona, Hamborg, den 20. maj 1938. I slutningen af 1950’erne var Astrid studerende på Hamborgs Meisterschule, hvor hun uddannede sig til tøjdesigner og var en del af byens avantgardemiljø, de såkaldte eksistentialister. I oktober 1960 fulgtes hun med sin daværende kæreste, tegneren Klaus Voormann, hen på natklubben Der Kaiserkeller i Hamborgs berygtede luderdistrikt St. Pauli, hvor The Beatles optrådte. Senere mindedes hun dette første møde.

”Hele mit liv ændredes i løbet af nogle minutter”, sagde hun til Beatles-biografen Bob Spitz. ”Det eneste, jeg havde lyst til var, at være sammen med dem og lære dem at kende”.

The Beatles i Hamborg, 1960, stadig med Pete Best og Stuart Sutcliffe, foto af Astrid Kirchherr

Hun blev ven med gruppen, stærkest med John Lennon og Stuart Sutcliffe, som hun straks forelskede sig i og flyttede sammen med, indtil han døde pludseligt af en hjerneblødning i april 1962.

Tabet af Stuart Sutcliffe var et stort chok for hende, og i 1994 i forbindelse med premieren på biograffilmen om Sutcliffe, ”Backbeat”, sagde hun: ”Det var en tragedie og en svær periode for mig. Jeg var frygtelig ked af det og ensom, men jeg kunne ikke bare dyrke min ulykke, for jeg havde også et ansvar over for den kærlighed, mine venner gav mig. Jeg havde The Beatles, og de var gode venner, som hjalp mig gennem sorgen over at miste Stuart”.

I 1966 giftede hun sig med trommeslageren Gibson Kemp (som i øvrigt havde afløst Ringo Starr i Rory Storm & The Hurricanes, da denne i august 1962 blev medlem af The Beatles), og holdt meget lav profil indtil 1994, hvor hun udsendte fotobogen ”Liverpool Days” med billeder fra 1964, taget under indspilningen af Beatles-filmen ”A Hard Day’s Night”. Endnu en bog, ”Golden Dreams”, også med billeder af beatlerne fra 1964, udkom i 1996.

Astrid Kirchherr holdt bogstavelig talt op med at fotografere efter 1967, bortset fra enkelte billeder, bl.a. til omslaget af George Harrison-albummet ”Wonderwall Music” i 1968, og arbejdede primært som indretnings-designer. Hun udstillede sine fotografier på udstillinger over hele verden, og udgav jævnligt nye bøger, bl.a. ”Hamburg Days”, 1999, ”When We Was Fab” (med Olivia Harrison), 2003, “Yesterday, The Beatles Once Upon A Time” (med Max Scheler), 2007, og “Astrid Kirchherr with The Beatles”, 2017.

Astrid Kirchherr foran The Cavern Club i Liverpool, 1964

Astrid Kirchherr døde den 13. maj 2020, kun en uge før sin 82 års fødselsdag.