Tag: David Bowie

Dokumentarfilm om John Lennons ‘lost weekend’

af Karsten Jørgensen

Fra 1973 til begyndelsen af 1975 var John Lennon og Yoko Ono separeret, og Lennon boede sammen med parrets kinesisk-fødte assistent, May Pang.

May Pang med John Lennon

Denne tumultariske periode, hvor Lennon ofte slog sig løs med notoriske drukkenbolte som Harry Nilsson og The Who-trommeslageren Keith Moon, fik nye bekendtskaber som Elton John og David Bowie, og glimtvis blev genforenet med Ringo Starr og Paul McCartney, er gået over i Beatles-historien under navnet ”the lost weekend”.

John Lennon i midten, Harry Nilsson til venstre

May Pangs historie som John Lennons elskerinde, er blevet fortalt og genfortalt adskillige gange i både interviews, artikler og i May Pangs egne selvbiografier, og i dag, den 10. juni, er der premiere på en ny dokumentarfilm om perioden, ”The Lost Weekend: A Love Story”, som vises på den årlige Tribeca Film Festival i New York.

Filmen er instrueret af Eve Brandstein, Richard Kaufman og Stuart Samuels, og May Pang er den primære fortæller, krydret med interviews med bl.a. Lennons søn Julian, sangeren Alice Cooper og trommeslageren Jim Keltner.

John Lennon og May Pang i midten, Julian Lennon til venstre

Efter ”the lost weekend” sluttede i begyndelsen af 1975, blev Lennon genforenet med Yoko Ono, og senere samme år fik de sønnen Sean. May Pang blev senere gift med pladeproduceren Tony Visconti i 1989. De fik to børn sammen, inden de blev skilt i 2000.

Paul McCartney er på mærkerne igen

af Karsten Jørgensen

Tilbage i 2007 prydede Paul McCartney en stribe frimærker sammen med kollegerne fra The Beatles, da det engelske postvæsen, Royal Mail, udsendte en serie frimærker, hvor nogle af gruppens ikoniske pladecovere blev afbildet.

Nu bliver denne handling gentaget, dog med den væsentlige forskel, at det er Paul McCartney som solokunstner, der modtager æren på de nye mærker.

De nye frimærker viser otte forskellige pladeomslag

Den 28. maj udsender Royal Mail i alt 12 forskellige frimærker med McCartney. På de otte er motivet berømte pladecovere, som spænder fra ”McCartney” i 1970, over ”Ram”, ”Venus And Mars” og ”McCartney II”, fra henholdsvis 1971, 1975 og 1980, til ”Tug Of War” (1982), ”Flaming Pie” (1997) og ”Egypt Station” (2018), og frem til det seneste ”McCartney III”, som udkom sidste år. De resterende fire frimærker viser Paul McCartney i pladestudiet, på fotografier fra hhv. 1970, 1971, 1980 og 1997.

Mange lande har udgivet frimærker med McCartney, her fra republikken Tchad

I en pressemeddelelse skriver Royal Mail: ”Paul McCartney er fortsat en vital skikkelse i rock- og popverdenen. Arven efter ham er enorm, men hans virke bliver ved at afføde bred opmærksomhed og anerkendelse. Dette frimærkesæt er en passende hyldest til én af Englands mest elskede og værdsatte musikalske ikoner”.

Frimærkerne bliver tilgængelige i mange forskellige konstellationer – lige fra en førstedagskuvert til 12.90 £ til et ”limited edition” nummereret sæt med en sølvmedalje fra The Royal Mint til 99.99 £.

Førstedagskuvert med Paul McCartney-frimærker, 2021

Paul McCartney får denne ære som den kun tredje solomusiker, efter David Bowie, som var afbildet på frimærker i 2017, og Elton John i 2019. Endvidere fik The Beatles deres egne frimærker i 2007, Pink Floyd i 2016 og Queen i 2020.

Engelske frimærker med The Beatles, 2007

I USA har flere rock-, country- og soulmusikere også været afbildet på adskillige frimærker, bl.a. John Lennon, som i 2018 blev foreviget på et mærke i serien ’Forever’.

Amerikansk frimærke med John Lennon fra 2018

The Cavern Club synger måske på sidste vers

af Karsten Jørgensen

Den legendariske Cavern Club i Liverpool, som i årevis bogstavelig talt var The Beatles’ andet hjem, er i fare for at bukke under for den verdensomspændende coronaepidemi, som har tvunget koncertsteder og klubber til at holde helt lukket, eller i bedste fald, at køre på halv kraft, siden foråret.

The Cavern Club, indgangen i Mathew Street

Under hele epidemien har The Cavern Club i Liverpool haft et underskud på omkring 30.000 £ om ugen, og det har tæret på egenkapitalen, som nu er ved at være i bund og truer med at tvinge klubben til at lukke helt.

Direktøren for The Cavern, Bill Heckle, oplyser, at klubben allerede har fyret 20 medarbejdere og at yderligere 20 jobs er i fare i den nærmeste fremtid.

”Allerede for flere år siden besluttede vi, at opspare en kapital, så vi kunne modstå regnvejrsdage”, siger Heckle og tilføjer ironisk: ”Vi forventede selvfølgelig ikke en tordenstorm! Og de 1,4 millioner £, vi havde i banken, er nu halveret”.

The Cavern Club, interiør

Om The Cavern Club overlever coronakrisen afhænger nu af regeringens hjælpepakke til kulturlivet, som fokuserer på at hjælpe sunde virksomheder med at komme gennem krisen.

Fra 27. august til 1. september afholdt The Cavern en virtuel ’Beatles-uge’, hvor et reduceret publikum kunne se pre-indspillede koncerter med Beatles-kopibands.

”Vi kommer ikke til at tjene noget på det”, sagde Bill Heckle. ”Formålet med det var udelukkende, at minde folk om, at vi er her, og det eneste vi stræber efter er, at komme ud på den anden side med skinnet på næsen”.

The Beatles i The Cavern Club, mens Pete Best, i forgrunden, stadig var medlem, 1961

Omkring 800.000 besøger årligt den berømte kælderklub i Mathew Street i Liverpools centrum, hvor The Beatles optrådte 292 gange fra 1961 til den sidste koncert 3. august 1963. Senere har også The Rolling Stones, David Bowie, Stevie Wonder og Paul McCartney som solist boltret sig på scenen i The Cavern.

The Cavern åbnede oprindelig i 1957 som en jazzklub, og bestod indtil 1973, da klubben blev revet ned. Den blev siden genopført med mange af de oprindelige mursten, på den modsatte side af gaden, og åbnede igen den 26. april 1984.

Liverpools borgmester, Joe Anderson, siger at byrådet gør hvad de kan, for at finde en løsning i den nuværende situation, og tilføjer, at ”udsigten til at miste et nationalt klenodie som The Cavern er et skrækkeligt scenarie”.

The Beatles i The Cavern, 5. september 1962, nu med Ringo Starr bag trommerne

Elvis søgte samarbejde med Bowie

af Karsten Jørgensen

Hvis man skal tro den amerikanske countrysanger Dwight Yoakam, er verden gået glip af et helt unikt samarbejde mellem to af rockmusikkens største stjerner.

I et interview med det amerikanske magasin Orange County Register fortæller Yoakam, at han i 1997 mødte David Bowie efter en koncert i Hollywood. De snakkede sammen om folk, de beundrede, bl.a. Elvis Presley, og undervejs nævnte Bowie, at han i begyndelsen af 1977 havde modtaget en telefonopringning fra ’The King’, som havde bedt ham producere sit næste album.

Elvis Presley 1968

Elvis Presley….

David Bowie - undated

….og David Bowie

Dette skridt tog Elvis angiveligt efter at have hørt Bowie-sangen ”Golden Years”, men David Bowie, som i øvrigt deler fødselsdag med Elvis – den 8. januar – sagde nej.

”Det ville have været fantastisk”, siger Dwight Yoakam i interviewet, ”og det er én af popmusikkens største tragedier, at det aldrig skete”. Hvilket man naturligvis kun kan være enig med ham i – tænk bare: et match af den modne Elvis med Bowie fra ”Heroes”-perioden.

Dwight Yoakam

Countrysangeren Dwight Yoakam

Derimod arbejdede Bowie sammen med en række andre musikpersonligheder, bl.a. John Lennon, Mick Jagger, Iggy Pop, Marc Bolan og Lou Reed. Men det er almindelig kendt, at han var meget kræsen med sine valg, og i de senere år sagde han nej til en anmodning om samarbejde fra gruppen Coldplay.

”Han var meget kritisk”, siger Coldplays trommeslager Will Champion. ”Han ville ikke lægge navn til hvad som helst, og det respekterer jeg ham for”.

David Bowie og The Beatles

af Karsten Jørgensen

Med David Bowies død i søndags er én af rockens største innovative personligheder gået bort. Undervejs i sin karriere, som strakte sig over fem årtier, samarbejdede Bowie med en masse forskellige kunstnere – i flæng kan nævnes Brian Eno, Mick Jagger, Queen, Bing Crosby og Tina Turner.

Én af David Bowies mere spektakulære samarbejdspartnere var den tidligere beatle John Lennon, som i 1975 stod på tærsklen til at gå i kunstnerisk eksil i forbindelse med fødslen af hans og Yoko Onos søn Sean.

Men inden Lennon trak sig tilbage fra det offentlige liv og helligede sig rollen som nybagt far, hjalp han sin ven David Bowie med et par sange på dennes kommende album ”Young Americans”.

David Bowie og John Lennon, 1975

John Lennon og David Bowie, 1975

John Lennon og David Bowie var blevet introduceret for hinanden i efteråret 1974 af ingen ringere end filmdivaen Elizabeth Taylor, ved en fødselsdagsfest i Los Angeles for Dean Martins søn, som fyldte 21 år. De to berømte musikere var straks på bølgelængde og gik nogen gange i byen sammen, da de begge boede i New York.

I januar 1975 indspillede David Bowie albummet ”Young Americans” i Electric Ladyland Studios i New York, og en aften jammede han sammen med Lennon. Det førte til, at Bowie indspillede en version af Beatles-sangen ”Across The Universe”, med Lennon på guitar, samt en helt ny komposition, ”Fame”, der udsprang af en jam-session med Bowie, Lennon og guitaristen Carlos Alomar. Lennon, der er krediteret som medkomponist, sang kor og spillede guitar på ”Fame”, som i september 1975 udsendtes på single og blev Bowies første nr. 1-hit i USA. Begge sange blev udsendt på ”Young Americans”.

1975 - Fame - David Bowie, 7 inch single, Germany, front

Singleudgave af “Fame”, Tyskland, 1975

Et rygte om at Lennon og Bowie ved samme lejlighed også indspillede en reggaeagtig version af Chubby Checkers ”Let’s Twist Again” er aldrig blevet verificeret, og en udgave, udsendt på piratpladen ”The Lost Lennon Tapes Volume Ten”, er i så dårlig kvalitet, at sangerne teoretisk set kan være hvem som helst.

Fjorten år senere, og næsten ti år efter mordet på Lennon, udsendte David Bowie en coverversion af John Lennons ”Working Class Hero” på sit album med gruppen Tin Machine.

David Bowie og Paul McCartney indspillede aldrig sammen, med de har alligevel mødtes en del gange siden slutningen af 1960’erne, hvor Bowie, som i begyndelsen havde svært ved rigtig at få sin karriere på skinner, opsøgte The Beatles’ nyoprettede pladeselskab Apple, men fik et høfligt afslag efter en samtale med Paul McCartney. I øvrigt en fejldisposition som retrospektivt kan sidestilles med Decca Records fatale afslag til The Beatles i 1962.

David Bowie og Paul McCartney, 1973

David Bowie og Paul McCartney, 1973

Ved Live Aid-koncerten på Wembley Stadium i London den 13. juli 1985 var David Bowie med i koret bag McCartney (sammen med Bob Geldof, Alison Moyet og Pete Townshend), da han spillede ”Let It Be” som den store finale på det gigantiske velgørenhedsshow. Og året efter, ved ’Prince’s Trust 10th Anniversary Concert’, ligeledes på Wembley den 20. juni 1986, introducerede McCartney Bowie og Mick Jagger, som derefter optrådte med duetten ”Dancing In The Street”, bistået af McCartney på rytmeguitar bag dem.

Efter meddelelsen om Bowies død, skrev Paul McCartney på Instagram: ”En sørgelig nyhed at vågne op til på denne regnfulde morgen. David var en stor stjerne, og jeg værdsætter de øjeblikke vi havde sammen”.

Som en fodnote til historien om forbindelsen mellem David Bowie og The Beatles, kan det nævnes, at produceren Tony Visconti, som arbejdede med Bowie siden 1969 og senest producerede hans svanesang ”Blackstar”, i 1970’erne var gift med sangerinden Mary Hopkin, som udgav den første plade, bortset fra The Beatles selv, på Apple Records (”Those Were The Days”, produceret af Paul McCartney) og senere, fra 1989, var gift med John Lennons kinesiske elskerinde May Pang indtil de blev skilt i 2000.