Tag: The Beatles

En nyopdaget bille opkaldes efter The Beatles

af Karsten Jørgensen

Hollandske biologer har opdaget en ny billeart i Vondelpark nær Amsterdam, og da de er store fans af The Beatles, besluttede de at opkalde den nye bille efter deres idoler.

Så nu findes der officielt en billeart med navnet ’Ptomaphagus thebeatles’.

”Insekter bliver tit opkaldt efter berømte musikere”, siger en af biologerne, Joris Koene, som arbejder ved Vrije-universitetet. ”En flue er opkaldt efter Beyonce og fire arter af vandnymfer har fået navn efter alle medlemmerne af Queen. Mærkeligt nok, er en bille aldrig blevet opkaldt efter The Beatles, men det er der nu rådet bod på”.

Ifølge biologerne er den aktuelle coronakrise den direkte årsag til, at de overhovedet fandt den nye billeart, for normalt arrangerer de ekspeditioner til fjerne, eksotiske destinationer, men på grund af pandemien har de været tvunget til at arbejde mere lokalt.

The Beatles a.k.a. Billerne

Tilfældigvis ligger Vondelpark ikke langt fra Hilton Hotel, hvor John Lennon og Yoko Ono i 1969 iscenesatte deres berømte ’bed-in for peace’.

Kasseret McCartney-sang fra 1992 solgt på auktion

af Karsten Jørgensen

Helt tilbage til Beatles-tiden har Paul McCartney med jævne mellemrum skrevet sange til sin ven Ringo Starr, der ikke selv har været nogen ørn som komponist.

Ringo Starr og Paul McCartney

Mens The Beatles stadig var sammen forærede McCartney og John Lennon sange som ”Yellow Submarine” og ”With A Little Help From My Friends” til Ringo, der vokalt havde begrænsninger, men alligevel formåede at give sangene både personlighed og charme.

Efter opløsningen af The Beatles fortsatte Paul McCartney med fra tid til anden at skrive sange til Ringo: ”Six O’Clock” til albummet ”Ringo” i 1973, ”Pure Gold” til ”Ringo’s Rotogravure” i 1976, samt ”Private Property” og ”Attention” til ”Stop And Smell The Roses” i 1981.

Da Ringo Starr i 1991 var i studiet for at indspille de sange, som året efter udkom på albummet ”Time Takes Time”, sendte McCartney en demo-optagelse af endnu en ny sang til sin kollega, ”Angel In Disguise”, hvor han selv sang, akkompagneret af klaver og en tromme-maskine.

Japansk udgave af Ringo Starrs ‘Time Takes Time’ LP, 1992

Sangen indledtes med linjerne ”My name is Ritchie, let me look into your eyes/Don’t be afraid, I’m just an angel in disguise”. Ringo skrev et ekstra vers til sangen og indspillede den, men inden ”Time Takes Time” udkom besluttede han, at sangen alligevel ikke skulle med på pladen. Og det betyder, at bortset fra Ringo, McCartney og en håndfuld andre, har ingen hørt ”Angel In Disguise”.

I går blev et kassettebånd med både McCartneys oprindelige demo, Ringos version af sangen, plus en tredje indspilning, ”Everyone Wins”, også med Ringo, udbudt til salg på Omega Auctions ved en on-line auktion.

Nodeark med ‘Angel In Disguise’

Båndet var sat til salg af den tidligere vært og disc-jockey på Radio Luxembourg, Tony Prince, og inden auktionen blev kassettebåndet vurderet til at kunne indbringe sælgeren omkring 20.000 £.

En talsmand for Omega Auctions, Paul Fairweather, siger: ”Det er fantastisk, at kunne sætte en hidtil både uhørt og uudgivet sang til salg. Vi tror, at sangen er god nok til at udgive, og jeg er sikker på, at hvis Paul McCartney selv udsendte den, ville den være et hit hos hans fans”.

Kassettebåndet gik for kun 8.000 £

Men Beatles-kenderen Chris Shaw er mere skeptisk, og til BBC fortæller han, at Beatles-fans ikke skal stille med de helt store forventninger.

”Enhver ny sang med forbindelse til The Beatles, er naturligvis spændende”, siger Chris Shaw. ”Men kendsgerningen, at ”Angel In Disguise” blev afvist antyder, at det ikke er verdens bedste sang, og nogen gange har uudgivne sange bedst af at forblive forjættende mysterier”.

Denne holdning afspejledes også i salgsprisen, som endte på skuffende 8.000 £. Køberen ønskede at være anonym.

Føromtalte ”Everyone Wins”, som er med på båndet, blev i øvrigt udsendt som B-side på en single og senere genindspillet af Ringo og udsendt på albummet ”Y Not” i 2010.

Astrid Kirchherr, som tog de første professionelle billeder af The Beatles, er død

af Karsten Jørgensen

Den tyske fotograf og designer, Astrid Kirchherr, som tog de første professionelle billeder af The Beatles i 1960 og indledte et forhold til gruppens daværende bassist, Stuart Sutcliffe, er død i Hamborg efter kort tids sygdom, 81 år.

Astrid Kirchherr i 1995

Astrid Kirchherr, som var en ivrig fotograf, tog nogle af de bedste og mest stilfulde billeder af de tidlige Beatles. Hun er senere blevet anerkendt som opfinder af både ”Beatles-frisuren” og de kraveløse jakker, gruppen gjorde berømte i begyndelsen af 1960’erne, men Astrid benægtede begge dele. ”Jeg opfandt ikke stilen. Den var der allerede. Alle mine venner på kunstakademiet havde den. Men folk lytter ikke til mig – de bliver bare ved med at sige, at jeg opfandt Beatles-frisuren. Og det er jo tåbeligt, som om jeg kunne diktere dem, hvordan de skulle se ud”, sagde hun mange år senere.

Astrid Kirchherr blev født i Altona, Hamborg, den 20. maj 1938. I slutningen af 1950’erne var Astrid studerende på Hamborgs Meisterschule, hvor hun uddannede sig til tøjdesigner og var en del af byens avantgardemiljø, de såkaldte eksistentialister. I oktober 1960 fulgtes hun med sin daværende kæreste, tegneren Klaus Voormann, hen på natklubben Der Kaiserkeller i Hamborgs berygtede luderdistrikt St. Pauli, hvor The Beatles optrådte. Senere mindedes hun dette første møde.

”Hele mit liv ændredes i løbet af nogle minutter”, sagde hun til Beatles-biografen Bob Spitz. ”Det eneste, jeg havde lyst til var, at være sammen med dem og lære dem at kende”.

The Beatles i Hamborg, 1960, stadig med Pete Best og Stuart Sutcliffe, foto af Astrid Kirchherr

Hun blev ven med gruppen, stærkest med John Lennon og Stuart Sutcliffe, som hun straks forelskede sig i og flyttede sammen med, indtil han døde pludseligt af en hjerneblødning i april 1962.

Tabet af Stuart Sutcliffe var et stort chok for hende, og i 1994 i forbindelse med premieren på biograffilmen om Sutcliffe, ”Backbeat”, sagde hun: ”Det var en tragedie og en svær periode for mig. Jeg var frygtelig ked af det og ensom, men jeg kunne ikke bare dyrke min ulykke, for jeg havde også et ansvar over for den kærlighed, mine venner gav mig. Jeg havde The Beatles, og de var gode venner, som hjalp mig gennem sorgen over at miste Stuart”.

I 1966 giftede hun sig med trommeslageren Gibson Kemp (som i øvrigt havde afløst Ringo Starr i Rory Storm & The Hurricanes, da denne i august 1962 blev medlem af The Beatles), og holdt meget lav profil indtil 1994, hvor hun udsendte fotobogen ”Liverpool Days” med billeder fra 1964, taget under indspilningen af Beatles-filmen ”A Hard Day’s Night”. Endnu en bog, ”Golden Dreams”, også med billeder af beatlerne fra 1964, udkom i 1996.

Astrid Kirchherr holdt bogstavelig talt op med at fotografere efter 1967, bortset fra enkelte billeder, bl.a. til omslaget af George Harrison-albummet ”Wonderwall Music” i 1968, og arbejdede primært som indretnings-designer. Hun udstillede sine fotografier på udstillinger over hele verden, og udgav jævnligt nye bøger, bl.a. ”Hamburg Days”, 1999, ”When We Was Fab” (med Olivia Harrison), 2003, “Yesterday, The Beatles Once Upon A Time” (med Max Scheler), 2007, og “Astrid Kirchherr with The Beatles”, 2017.

Astrid Kirchherr foran The Cavern Club i Liverpool, 1964

Astrid Kirchherr døde den 13. maj 2020, kun en uge før sin 82 års fødselsdag.

Abbey Road får ansigtsløftning

af Karsten Jørgensen

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og i disse coronatider, hvor gadebilledet ligger øde hen, har de britiske myndigheder fundet pensel og maling frem og har genopfrisket de legendariske zebrastriber i fodgængerovergangen på Abbey Road i London-forstaden St. John’s Wood.

Tirsdag i sidste uge mødte et hold fra byens vejtekniske afdeling op udenfor det berømte pladestudie på Abbey Road, hvor The Beatles indspillede næsten alle deres plader, og i løbet af et par timer var striberne lige så fine, som de var for næsten 51 år siden, da det ikoniske billede til omslaget på albummet ”Abbey Road” blev taget.

I dag er det i øvrigt præcis 50 år siden, at The Beatles gik i opløsning, med Paul McCartneys meddelelse om, at han forlod gruppen.

Bob Dylan udsender første nye komposition i otte år

af Karsten Jørgensen

For første gang i otte år har Bob Dylan udsendt en ny, selvkomponeret sang.

Han har ganske vist udgivet tre albums indenfor de seneste fem år – ”Shadows In The Night” i 2015, ”Fallen Angels” i 2016 og det tre-dobbelte ”Triplicate” i 2017 – men de indeholdt udelukkende hans fortolkninger af amerikanske standardsange, der oprindelig var blevet sunget af eksempelvis Frank Sinatra.

Så ”Murder Most Foul”, som titlen er på den nye sang, er den første fra Dylans egen hånd siden albummet ”Tempest” fra 2012.

”Murder Most Foul” er den længste sang, Dylan nogensinde har indspillet. Henover 17 minutter fortæller han en episk historie, der i en løs struktur minder mere om en bøn end en egentlig sang, som begynder med mordet på præsident John F. Kennedy i 1963, og fortsætter i impressionistiske dommedags-vignetter om de kaotiske 1960’ere og referencer til både Woodstock, The Whos ”Tommy” og Altamont. Listen af name-dropping er lang og omfatter The Beatles og ”I Want To Hold Your Hand”, fra John Lee Hooker og Bud Powell til Stevie Nicks og Don Henley og Billy Joels ”Only The Good Die Young”.

”Her er en hilsen til mine fans og følgere, med taknemmelighed for jeres støtte og loyalitet gennem årene”, skrev Dylan torsdag aften på sin hjemmeside. ”Dette er en uudgivet sang, jeg indspillede for et stykke tid siden, som I måske vil synes er interessant”.

Det er endnu uvist, om ”Murder Most Foul” er en enkeltstående sang eller et forvarsel om et kommende nyt album fra Bob Dylan.

Hør den nye sang her.