Tag: john lennon

Julian Lennons nye album ‘Jude’ udkommer den 9. september

af Karsten Jørgensen

Den 9. september udsender Julian Lennon, John Lennons ældste søn, sit syvende studiealbum, med titlen ”Jude”.

Det er Lennons første album siden ”Everything Changes” i 2011 og udgives på hans nye pladeselskab BMG.

Julian Lennon har skrevet alle pladens elleve sange selv, i samarbejde med bl.a. Mark Spiro, Guy Chambers, Gregg Alexander og andre, og guitaristen Justin Clayton, som har spillet på de fleste tidligere Lennon-albums, er krediteret som medproducer.

Allerede 8. april udsendte Lennon to sange fra albummet, ”Freedom” og ”Every Little Moment”, mens endnu to nye sange, ”Save Me” og ”Breathe”, fulgte den 22. juni.

Titlen på det nye album, ”Jude”, er en reference til Beatles-sangen ”Hey Jude”, som Paul McCartney skrev til Julian for at trøste ham i den svære periode i 1968, hvor John Lennons forhold til den japanske avantgardekunstner Yoko Ono resulterede i skilsmissen fra Julians mor Cynthia. Oprindelig skrev McCartney sangen under titlen ”Hey Jules”, som var Julians kælenavn, men ændrede den senere til ”Hey Jude”.

”Jude”, trackliste:

Save Me
Freedom
Every Little Moment
Not One Night
Love Won’t Let Me Down
Round and Round Again
Love Never Dies
Breathe
Lucky Ones
Stay
Gaia (featuring Paul Buchanan & Elissa Lauper)

John Eastman, Paul McCartneys svoger og juridisk-økonomiske rådgiver siden Beatles-tiden, død

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sagfører og Paul McCartneys juridiske rådgiver siden 1969, John L. Eastman, er død efter kort tids sygdom i sit hjem i East Hampton, New York, 83 år.

John Eastman

Sammen med sin far, Lee Eastman, drev han sagførerfirmaet Eastman & Eastman, og efter Paul McCartney i 1969 giftede sig med hans lillesøster Linda, blev han og Lee de juridiske eksperter, som guidede McCartney gennem opløsningen af The Beatles og etableringen af hans selskab MPL Communications.

John Eastman døde den 10. august af kræft i bugspytkirtlen, og dagen efter annoncerede Paul McCartney nyheden gennem et opslag på Instagram.

”Efter at vi har kendt hinanden i mere end 50 år, er det et trist tidspunkt for mig, og for begge vores familier”, skrev han.

”John var et af de sødeste og klogeste mennesker, jeg har kendt. Ikke alene hjalp han mig med mine forretninger som sagfører, men også som ven var han en af de bedste”.

”Der kan siges meget mere om hans utrolige kvaliteter, men ord kan ikke fuldt ud beskrive hans kærlighed til livet og vores kærlighed til ham”.

John Eastman og Paul McCartney dyrker yoga sammen

John Lindner Eastman blev født på Manhattan den 10. juli 1939. Faren Lee Eastman var født i 1910, som søn af russiske emigranter og ændrede senere sit oprindelige efternavn Epstein til Eastman. Han blev gift med den velhavende Louise Lindner, med hvem han fik fire børn: John som den ældste, og derefter tre døtre, Linda, Laura og Louise.

John Eastmans mor Louise omkom i 1959 ved en flyulykke. I 1961 fik han sin juraeksamen fra Stanford University og tre år senere fra New York University School of Law. I 1965 dannede han sagførerfirmaet Eastman & Eastman sammen med sin far og specialiserede sig i at varetage interesser for folk indenfor showbiz.

I 1967 mødte Paul McCartney Johns lillesøster Linda Eastman, som var professionel fotograf, og to år senere blev de gift. Det gjorde Lee til Pauls svigerfar og John til hans svoger, og McCartney ønskede, at de skulle hjælpe The Beatles gennem den vanskelige periode i 1969, hvor både gruppen og deres selskab Apple balancerede på kanten af en kollaps.

De øvrige medlemmer af The Beatles – John Lennon, George Harrison og Ringo Starr – mente imidlertid, at slægtsskabet mellem McCartney og Eastmans ville skabe interessekonflikter, og valgte i stedet den amerikanske sagfører Allen Klein som deres fortaler.

John Eastman

Magtkampen internt i The Beatles om kontrollen over gruppens forretninger, førte til et uvenskab, som resulterede i, at McCartney den 31. december 1970 sagsøgte de øvrige medlemmer, plus Allen Klein, for at få en officiel opløsning af The Beatles. I denne konflikt blev Paul repræsenteret af sin svigerfar og svoger i vigtige nøgleroller.

I marts 1971 fik Paul medhold i retten. The Beatles blev sat under offentlig administration, men partnerskabet mellem de fire musikere blev først endeligt afsluttet officielt i 1976.

Efter opløsningen af The Beatles var John Eastman og hans far behjælpelig i oprettelsen af McCartneys selskab, MPL Communications, som bl.a. ejer musikrettighederne til Buddy Holly, Fats Waller og Carl Perkins sange, samt musicalhits som ”Annie” og ”Grease”. Samtidig ejer MPL også rettighederne til samtlige af McCartneys sange, som han har skrevet efter opløsningen af The Beatles.

Som direktør i Eastman & Eastman har John Eastman varetaget de økonomiske interesser for folk som Andrew Lloyd Webber, Elton John, David Bowie og Billy Joel, malerne Francis Bacon og Willem de Kooning, samt boet efter forfatteren Tennessee Williams.

Så sent som i 2017 førte John Eastman en sag mod Sony/ATV, som ejer rettighederne til Beatles-sangene, men sagen blev senere bilagt udenfor retten, uden at resultatet blev meddelt. Men undersøgelser viser, at i dag er ejerskabet af disse sange i USA registreret under MPL Communications.

Paul McCartney i midten, svigerfar Lee til venstre, svoger John Eastman til højre

John L. Eastman, som i første halvdel af 1970’erne var manager for den amerikanske heavyrockgruppe Grand Funk Railroad, efterlader sig hustruen Josephine, sønnerne Lee og Jay, datteren Louise, samt 11 børnebørn.

Eastman-familien – John Eastman bagest til venstre, Linda forrest i midten

Johns far Lee Eastman døde af et slagtilfælde i 1991, og hans lillesøster, og Paul McCartneys første hustru, Linda Eastman McCartney, døde af brystkræft i 1998.

Trommeslageren Alan White, som udover fast job i Yes også spillede med John Lennon og George Harrison, er død, 72 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske trommeslager Alan White, som gennem næsten 50 år var medlem af den progressive rockgruppe Yes, er død efter kort tids sygdom, 72 år gammel.

Alan White

White erstattede Bill Bruford i Yes i 1972, da gruppen netop havde udsendt det definerende progrock-album ”Close To The Edge”, og White fik kun en frist på tre dage til at lære gruppens repertoire, inden en amerikansk turne skulle begynde i Dallas, Texas. Det klarede han dog til ug.

Alan White blev født i Pelton, County Durham, den 14. juni 1949. Som seks-årig modtog han undervisning i klaver, men allerede da han var 12, skiftede han instrument til trommerne.

Allerede året efter blev han medlem af sin første gruppe, The Downbeats, som bl.a. spillede coverversioner af Beatles-sange. I 1964 skiftede de navn til The Blue Chips og udsendte flere singler, men uden succes.

Senere udviklede White sine musikalske evner i bl.a. Billy Furys backinggruppe The Gamblers og The Alan Price Set, og fik en vis grad af berømmelse i Ginger Baker’s Air Force og Joe Cockers Mad Dogs & Englishmen, før han i 1972 overtog stolen som trommeslager i Yes.

Men forinden, i september 1969, fik han en opringning, der som han selv sagde, ændrede hans liv. Det var John Lennon, som havde set ham spille i en klub i London. Men White lagde røret på, idet han troede, at nogen prøvede at lave en joke med ham.

Alan White bag trommerne, med Lennon og Plastic Ono Band i Toronto

Men et minut senere ringede telefonen igen, og det var vitterlig John Lennon, som havde sagt ja til at spille en spontan koncert ved en rockfestival på Varsity Stadium i Toronto den 13. september 1969, og derfor var nødsaget til at samle et backingband til lejligheden. Kun dage senere fløj White med Lennon, samt Yoko Ono, Eric Clapton og bassisten Klaus Voormann, til Canada, hvor de første gang optrådte under navnet The Plastic Ono Band.

Gruppens optræden blev senere udsendt på albummet ”Live Peace in Toronto 1969”. Alan White spillede også tromme og klaver på Lennon-singlen ”Instant Karma” i 1970, samt på de fleste sange på ”Imagine”-albummet, deriblandt titelsangen.

Samarbejdet med Lennon førte til, at Alan White også medvirkede på George Harrisons tre-dobbelte album ”All Things Must Pass”, bl.a. på singlen ”My Sweet Lord”.

Alan White flyttede til USA i 1994 med sin kone Gigi, hvor han spillede i flere lokale grupper, mens han fortsatte medlemsskabet af Yes.

Yes – Alan White i midten

I 2017 blev White optaget i Rock and Roll Hall of Fame sammen med Yes, og spillede på gruppens seneste album, ”The Quest”, i 2021.

Modsat de fleste andre medlemmer af Yes, udsendte White kun ét soloalbum i eget navn, ”Ramshackled”, i 1976.

Yes i 2012 – Alan White nr. 2 fra venstre

Alan White døde den 26. maj 2022, og efterlader sig hustruen Gigi, samt to børn, sønnen Jesse og datteren Cassi.

Dokumentarfilm om John Lennons ‘lost weekend’

af Karsten Jørgensen

Fra 1973 til begyndelsen af 1975 var John Lennon og Yoko Ono separeret, og Lennon boede sammen med parrets kinesisk-fødte assistent, May Pang.

May Pang med John Lennon

Denne tumultariske periode, hvor Lennon ofte slog sig løs med notoriske drukkenbolte som Harry Nilsson og The Who-trommeslageren Keith Moon, fik nye bekendtskaber som Elton John og David Bowie, og glimtvis blev genforenet med Ringo Starr og Paul McCartney, er gået over i Beatles-historien under navnet ”the lost weekend”.

John Lennon i midten, Harry Nilsson til venstre

May Pangs historie som John Lennons elskerinde, er blevet fortalt og genfortalt adskillige gange i både interviews, artikler og i May Pangs egne selvbiografier, og i dag, den 10. juni, er der premiere på en ny dokumentarfilm om perioden, ”The Lost Weekend: A Love Story”, som vises på den årlige Tribeca Film Festival i New York.

Filmen er instrueret af Eve Brandstein, Richard Kaufman og Stuart Samuels, og May Pang er den primære fortæller, krydret med interviews med bl.a. Lennons søn Julian, sangeren Alice Cooper og trommeslageren Jim Keltner.

John Lennon og May Pang i midten, Julian Lennon til venstre

Efter ”the lost weekend” sluttede i begyndelsen af 1975, blev Lennon genforenet med Yoko Ono, og senere samme år fik de sønnen Sean. May Pang blev senere gift med pladeproduceren Tony Visconti i 1989. De fik to børn sammen, inden de blev skilt i 2000.

Paul McCartneys håndskrevne tekst til ‘Maxwell’s Silver Hammer’ sælges

af Karsten Jørgensen

Det oprindelige håndskrevne tekstudkast til en af Paul McCartneys mest udskældte Beatles-sange, ”Maxwell’s Silver Hammer”, er udbudt til salg via online-auktionsfirmaet Moments In Time, og startprisen er på 425.000 $.

McCartneys originale tekstark

Sangen, som McCartney begyndte at arbejde på under The Beatles’ ophold i Maharishi Mahesh Yogis asram i den indiske by Rishikesh i februar/marts 1968, blev senere udsendt som sang nr. 3 på The Beatles’ legendariske album ”Abbey Road” i september 1969.

Alle medlemmerne af The Beatles, undtagen McCartney, havde et anstrengt forhold til sangen, som gruppen forsøgte at indspille utallige gange mellem januar til august 1969.

”Jeg hader den”, bedyrede John Lennon i et af sine sidste interview med Playboy i september 1980.

”Det er en sjov sang”, sagde George Harrison, ”men også lidt syg, fordi Maxwell bliver ved med at slå nogen ihjel”.

”Den værste sang, vi nogensinde indspillede”, mener Ringo Starr.

På det originale tekstark kan man se, hvordan Paul McCartney eksperimenterer med teksten, før den fandt sin endelige form.

”Back in school again/Maxwell is a tool again” og “Back in class again/Maxwell is an ass again” er to forsøg, som blev droppet, inden McCartney fandt på den linje, der udkom på sangen på ”Abbey Road”: “Back in school again/Maxwell plays the fool again”. Uvist af hvilken årsag, stopper tekstarket midt i andet vers, hvorefter resten mangler.

Selvom 425.000 $ lyder som en betragtelig sum for et stykke papir med McCartneys håndskrevne tekst, så er det alligevel peanuts, sammenlignet med John Lennons håndskrevne tekst til ”All You Need Is Love”, der gik for 1,2 millioner $ tilbage i 2005.