Tag: john lennon

Optagelser til ‘Midas Man’ fortsætter sidst i januar

af Karsten Jørgensen

Optagelserne til filmen ”Midas Man”, om Beatles-manageren Brian Epsteins opstigen fra almindelig forretningsmand i Liverpool til rollen som øverste ansvarlige i The Beatles’ kometagtige berømmelse, blev sat på pause i midten af november, da instruktøren Jonas Akerlund trak sig fra projektet.

Akerlund blev derefter erstattet af Sara Sugarman, hvorefter optagelserne var planlagt til at blive genoptaget i slutningen af november, hvilket imidlertid ikke skete.

Nu er planen, at fortsætte indspilningen i Los Angeles sidst i januar. Imellemtiden er det oplyst, at Jacob Fortune-Lloyd i rollen som Brian Epstein, får følgeskab af tv-værten Jay Leno som den karismatiske Ed Sullivan, der introducerede The Beatles til USA i sit ”Ed Sullivan Show”, mens rollerne som John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr udfyldes af henholdsvis Jonah Lees, Blake Richardson, Leo Harvey Elledge og Campbell Wallace.

Ed Sullivan med John Lennon, Ringo Starr og Paul McCartney, 1964

Scene fra “Midas Man”

”Midas Man” produceres i et samarbejde mellem StudioPow og Trevor Beattie Films. En premieredato er endnu ikke oplyst.

Beatles filmproduceren Denis O’Dell er død, 98 år

af Karsten Jørgensen

Filmproduceren Denis O’Dell, som producerede flere film med The Beatles, er død af naturlige årsager i sit hjem i Almeria i Spanien, 98 år. Nyheden om dødsfaldet blev meddelt af O’Dells søn Arran via nyhedsbureauet Associated Press.

Denis O’Dell

Denis O’Dells første kontakt med The Beatles var i rollen som assisterende producer af filmen ”A Hard Day’s Night” i 1964, som blev instrueret af Richard Lester. Men allerede inden dette scoop havde Denis O’Dell, som var født i 1923, etableret sig i filmbranchen, og havde bl.a. været en del af holdet bag succesfilmen ”It’s A Wonderful Life” i 1958.

The Beatles i “A Hard Day’s Night”

Tre år efter ”A Hard Day’s Night” blev O’Dell hyret som co-producer af antikrigs-filmen ”How I Won The War”, der havde John Lennon i en birolle, og samme år var O’Dell også producer af The Beatles’ egen tv-film ”Magical Mystery Tour”.

Samarbejdet med The Beatles førte til, at Denis O’Dell i 1968 blev direktør for den nyoprettede filmafdeling i The Beatles’ eget selskab Apple. Men som O’Dell senere beskrev det i sine erindringer, ”At The Apple’s Core: The Beatles From The Inside” (2003), var det en frustrerende oplevelse, og han mindedes, hvordan han fik overtalt United Artists til at finansiere en filmatisering af JRR Tolkiens ”Ringenes herre” med The Beatles i hovedrollerne, hvorefter projektet grundstødte og aldrig blev realiseret. Denis O’Dell forlod sin stilling i Apple allerede det følgende år, 1969, efter Allen Klein var blevet The Beatles’ nye manager.

Denis O’Dell, til højre, med Paul og Linda McCartney, 1968

I 1969 producerede O’Dell filmen ”The Magic Christian” med Ringo Starr og Peter Sellers i hovedrollerne, og samme år gav han The Beatles tilladelse til at bruge Twickenham-filmstudierne til optagelserne af den film, som senere blev til ”Let It Be”.

Efter samarbejdet med The Beatles producerede Denis O’Dell en lang række film, hvoraf flere blev succeser, bl.a. ”The Offense”, 1973, ”Juggernaut”, 1974, “Royal Flash”, 1975, ”Robin and Marian”, 1976, og ”Heaven’s Gate”, 1980.

O’Dells sidste film credit var som hjælpeproducer på Peter Jacksons dokumentarfilm i tre dele, ”The Beatles: Get Back”, som blev vist på Disney + i slutningen af november 2021.

“At The Apple’s Core”, O’Dells erindringer fra 2003

O’Dell efterlader sig hustruen Donna O’Dell, to døtre (Denise og Laragh), to sønner (Shaun og Arran), samt 13 børnebørn. Datteren Denise O’Dell er også filmproducer, bl.a. af filmen ”Exodus: Gods and Kings”.

Denis O’Dell døde i Almeria, Spanien, den 30. december 2021.

Engelsk journalist med tæt forbindelse til The Beatles er død

af Karsten Jørgensen

Den engelske journalist Maureen Cleave, som er død i en alder af 87, er mest kendt som den, der viderebragte John Lennons udtalelse om, at The Beatles var ”mere populær end Jesus”. Endvidere var hun kendt, som den journalist, der skrev den første artikel om gruppen, som blev trykt i en landsdækkende engelsk avis, Evening Standard.

Journalisten Maureen Cleave

Maureen Cleave blev født i Indien den 20. oktober 1934, som den ældste af tre søstre. Efter skolen og en uddannelse i Oxford, med en eksamen i moderne historie, begyndte Maureen Cleave at arbejde på avisen Evening Standard.

I 1961 foreslog hun ledelsen på avisen, at have en fast klumme om popmusik, og under overskriften ”Disc Date” blev Cleave således en af arkitekterne bag vor tids musik-journalistik.

I januar 1963 – to måneder før The Beatles udsendte deres debutalbum ”Please Please Me” – rejste Maureen Cleave til Liverpool for at interviewe gruppen. Hendes artikel, ”The Year of The Beatles”, blev trykt i Evening Standard senere på året, og var første gang en af landets førende aviser skrev om The Beatles.

Denne relation skabte en tæt forbindelse mellem Cleave og The Beatles, og gav hende de følgende år eksklusiv adgang til både deres professionelle liv og deres privatliv.

Maureen Cleave sammen med The Beatles, 1964

I et interview, som blev trykt i Evening Standard den 4. marts 1966, kom John Lennon med sit berømte/berygtede udsagn om The Beatles og kristendommen.

”Kristendommen vil forsvinde”, sagde Lennon. ”Jeg behøver ikke forsvare denne påstand, for jeg har ret og tiden vil vise, at jeg har ret. Vi (The Beatles) er mere populære end Jesus nu. Jeg ved ikke, hvad der forsvinder først – rock’n’roll eller kristendommen”.

I England tog ingen anstød af denne bemærkning. Men da den blev bragt, ude af sammenhæng, i det amerikanske magasin Datebook den 29. juli 1966, kun fjorten dage før The Beatles’ tredje turne i USA, skabte den furore og forargelse, specielt i ”bibelbæltet” i religiøse sydstater som Alabama. Her blev der i protest mod den – påståede – blasfemiske påstand afholdt offentlige afbrændinger af Beatles-plader og -plakater. Ku Klux Klan-organiserede protestmarcher og radiostationer i stort antal nægtede at spille musik med The Beatles. I Memphis, Tennessee, opfordrede byrådet gruppen til at aflyse deres planlagte koncert i byen.

The Beatles’ manager Brian Epstein fløj til USA for at dæmpe gemytterne, og var i første omgang indstillet på at aflyse gruppens turne. Men den 12. august, ved et pressemøde i Chicago, måtte John Lennon fornægte og undskylde sin bemærkning. ”Jeg er ikke anti-Gud, anti-Krist eller anti-religion. Jeg mente heller ikke, at vi er større eller bedre. Jeg tror på Gud, men ikke som en gammel mand oppe i himlen. Jeg tror på, at Gud findes i os alle sammen, og jeg mente ikke, at The Beatles er bedre end Gud eller Jesus. Jeg brugte ordet Beatles, fordi det er noget jeg kan forholde mig til”.

Undskyldningen, som Lennon senere bittert fortrød, gydede olie på vandene og den amerikanske turne begyndte som planlagt; men episoden var medvirkende til, at beatlerne satte et effektivt punktum for turnelivet efter den sidste koncert i San Franciscos Candlestick Park den 29. august 1966. En udløber af kontroversen var, at Beatles-musik blev forbudt i den sydafrikanske radio – et forbud, som først blev ophævet i 1971.

Senere sagde Maureen Cleave: ”Jeg tror ikke et øjeblik på, at det var Johns mening at være respektløs. Han sagde bare, at kristendommens position var svækket og at The Beatles, hos mange mennesker, var mere populære end kirken”.

En biskop fra Montreal i Canada sagde, at det ikke skulle undre ham, om The Beatles virkelig var mere populære end Jesus, og fortsatte: ”I den eneste popularitets-afstemning Jesus deltog i, blev han endda nummer to – efter morderen Barabbas”.

Og selv Vatikanets officielle avis erkendte, at ”der er et gran af sandhed i hans påstand om, at kristendommens store indflydelse er svækket”.

Senere hævdede John Lennon, at sangen ”Norwegian Wood” handlede om en udenoms-ægteskabelig affære han havde med netop Maureen Cleave – en påstand, som Cleave benægtede, og som Lennon, mange år senere, trak tilbage.

Senere forlod Maureen Cleave sin faste stilling på Evening Standard for at blive freelance-journalist. Cleave var gift med Francis Nichols fra 1966 indtil hans død i 2015. Næsten samtidig fik Maureen Cleave stillet diagnosen demens, og døde den 6. november 2021, efter kort tids sygdom.

Hun efterlader sig tre børn – døtrene Dora og Sadie, samt sønnen Bertie.

George Harrisons barndomshjem sælges på auktion

af Karsten Jørgensen

Et hus i Liverpool-kvarteret Speke, hvor Beatles-medlemmet George Harrison boede fra 1949, da han var seks år, og indtil 1962, hvor The Beatles havde fået en pladekontrakt med selskabet Parlophone, bliver solgt på en auktion den 30. november.

Harrisons barndomshjem på Upton Green

Huset, med adressen Upton Green nr. 25, er et rækkehus i to etager, og ifølge auktionshuset Omega Auctions har det stadig det oprindelige badeværelse, samt vask og døre.

Huset var også stedet, hvor Harrison sidst i 1950’erne ofte øvede med John Lennon og Paul McCartney, mens gruppen stadig kaldte sig The Quarrymen, og stedets historiske værdi betyder, at salgsprisen anslås at kunne blive på mellem 160.000 og 200.000 £.

Sidst huset i Upton Green skiftede ejer, var tilbage i 2014, hvor det blev købt af en Beatles-fan for 156.000 £.

Efter George Harrison flyttede til London, da The Beatles fik succes, fortsatte hans forældre med at bo på Upton Green indtil 1965, hvor Harrison købte en bungalow til dem i Appleton, nær Warrington.

George udenfor huset på Upton Green, sidst i 1950’erne

Ved auktionen den 30. november bliver også andre Beatles-relaterede effekter udbudt til salg, bl.a. et brev fra deres manager Brian Epstein til Decca Records fra februar 1962, som forventes at indbringe mellem 2.000 og 4.000 £.

 

Opdateret: Huset på Upton Street nr. 25 blev 30. november købt af en amerikansk Beatles-fan for 171.000 £. Ifølge auktionsholderen Paul Fairweather sagde køberen, at han var fan af The Beatles, men også “så på det som en god investering”.

Beatles-fan, der sang kor på ‘Across The Universe’, er død

af Karsten Jørgensen

Lizzie Bravo, en brasiliansk såkaldt ’Apple Scruff’, der som 16-årig blev inviteret indenfor i Abbey Road-studiet af Paul McCartney og sang kor på The Beatles’ indspilning af ”Across The Universe”, er død i sit hjemland af hjertestop, 70 år gammel.

I stedet for en almindelig gave ved skoleafslutningen i 1967, fik Lizzie sine forældre til at give sig en flybillet til London, hvor hun tog til i slutningen af 1967 med håbet om at møde sine idoler, The Beatles.

Samme år havde The Beatles dannet deres eget pladeselskab, Apple, og ’Apple Scruffs’ blev betegnelsen for de ekstremt dedikerede Beatles-fans, de fleste helt unge piger, som døgnet rundt tog opstilling udenfor indgangen til EMI-studierne på Abbey Road i London-kvarteret St. John’s Wood, i håb om at se medlemmerne af The Beatles og, hvis de var heldige, få en snak med dem, eller en autograf.

”Allerede samme dag hun ankom, tog hun direkte ud til Abbey Road”, har Lizzies datter Marya Bravo fortalt. Og dér opholdt hun sig konstant, bogstavelig talt, de følgende tre år.

De mest kendte ’Apple Scruffs’ var Lizzie Bravo og hendes et år ældre veninde Gayleen Pease, og den 14. februar 1968, hvor The Beatles var samlet i studiet og indspillede en Lennon-komposition, ”Across The Universe”, manglede de nogen til at synge kor.

Da de ikke umiddelbart kunne få fat i professionelle sangere, tog Paul McCartney chancen og spurgte pigerne udenfor porten om nogle af dem kunne holde en høj tone. Og det mente Lizzie og Gayleen at de kunne.

”De viste os sangen og teksten, og vi var der i mere end to timer”, huskede Lizzie Bravo senere.

”Across The Universe” blev sidenhen udsendt i to versioner. Den, som Lizzie og Gayleen medvirkede på, blev indledt og afsluttet med fuglekvidder og udsendt på ”No One’s Gonna Change Our World”, et velgørenhedsalbum med forskellige kunstnere til fordel for World Wildlife Fund, i december 1969. En anden version af ”Across The Universe”, produceret af Phil Spector uden fuglesang og uden pigernes stemmer i baggrunden, blev udsendt på The Beatles’ sidste album ”Let It Be” i maj 1970.

Albummet ‘No One’s Gonna Change Our World’

Kort tid senere skrev George Harrison en hyldest til disse fans, sangen ”Apple Scruffs”, som blev udsendt på hans tredobbelte album ”All Things Must Pass” i 1970.

I 1984 udgav Lizzie Bravo sine erindringer fra tiden som ’Apple Scruff’ i bogen ”Waiting For The Beatles”. Senere udgav hun endnu en bog, ”Do Rio a Abbey Road” (Fra Rio til Abbey Road), med fotos, som kun udkom i Brasilien.

Lizzie Bravo døde den 4. oktober, og ved et pudsigt sammentræf har det vist sig, at den anden pige på ”Across The Universe”, Gayleen Pease, døde i England tidligere på året, i juni.

 

Rettelse: Lizzie Bravo skrev ikke bogen “Waiting For The Beatles”. Det gjorde derimod en anden ‘Apple Scruff’, Carol Bedford.