Tag: Denny Laine

Guitaristen Hugh McCracken, som spillede med McCartney, Lennon og Dylan – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske guitarist Hugh McCracken, som medvirkede på adskillige legendariske plader med bl.a. Paul McCartney, John Lennon, Bob Dylan, Paul Simon, Billy Joel og Van Morrison, ville i dag være fyldt 80 år.

Hugh Carmine McCracken blev født i Glen Ridge, New Jersey, den 31. marts 1942, og spillede fra midten af 1960’erne i flere bands, bl.a. The Funatics og jazzrock-gruppen Mike Mainieri’s White Elephant Orchestra.

Samtidig indledte han også en succesrig karriere som studiemusiker, som begyndte med Van Morrison-albummet ”Blowin’ Your Mind” i 1967, der indeholdt klassikeren ”Brown Eyed Girl”.

Resten af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev Hugh McCracken flittig brugt på plader med Laura Nyro, Gordon Lightfoot, The Left Banke, The Monkees og B.B. King, men rigtig kendt blev han først i 1971, hvor han spillede guitar på Paul og Linda McCartneys album ”Ram”.

Da McCartney senere i 1971 dannede gruppen Wings, var Hugh McCracken hans førstevalg som guitarist, men McCracken sagde nej tak, og jobbet gik i stedet til Denny Laine (ex-Moody Blues), som var guitarist i Wings indtil opløsningen i 1980.

I resten af sin karriere, og primært i 1970’erne og 1980’erne, satte McCracken sit aftryk på væsentlige udgivelser som Bob Dylans ”Desire” (1975), Paul Simons ”Still Crazy After All These Years” (1975), Billy Joels ”The Stranger” (1977), John Lennon og Yoko Onos ”Double Fantasy” (1980) og ”Milk And Honey” (1984), samt et utal af plader med bl.a. Steely Dan, James Taylor, Carly Simon, Neil Sedaka, Art Garfunkel, Yoko Ono, Dolly Parton, Foreigner og Leon Russell.

På trods af hans omfattende karriere som studiemusiker, er Hugh McCrackens mest kendte solo nok slideguitaren på Eric Carmens ”All By Myself” fra 1975.

Hugh McCracken i midten med Gary Wright og George Harrison

Hugh McCracken døde på Manhattan af leukæmi den 28. marts 2013.

Denny Laine alligevel i Rock And Roll Hall Of Fame

af Karsten Jørgensen

Da det den 11. december blev offentliggjort, at fem kunstnere/grupper ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame i Cleveland den 14. april 2018, herunder den engelske rockgruppe The Moody Blues, var Denny Laine, tidligt medlem af gruppen før de i 1967 skiftede til at lave mere storladen symfonisk rock, blandet op med psykedeliske elementer, ikke blandt de medlemmer, som ville få æren.

Denny Laine, 2017

Denny Laine i 2017

Men senere, på foranledning af både Steve Van Zandt og Peter Asher, der begge er med i Rock-hallens bestyrelse, er Denny Laines navn blevet føjet til de øvrige medlemmer af The Moody Blues – Graeme Edge, Justin Hayward, John Lodge, Mike Pinder og Ray Thomas.

Denny Laine var sanger og guitarist i The Moody Blues fra 1964 til 1966, og var i front på deres første hit, ”Go Now”, der blev nr. 1 på den engelske single-hitliste i 1964.

Denny Laine, th, med the Moody Blues, 1965

The Moody Blues i 1965 – Denny Laine t.h.

Før The Moody Blues var Laine leder af sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, og senere var han både solist og med i grupper som Electric String Band, Balls og Ginger Baker’s Air Force, før han i 1971 blev guitarist i Wings, den gruppe Paul McCartney dannede efter bruddet i The Beatles.

Denny Laine var med i alle årene i Wings, indtil 1981, hvor gruppen gik i opløsning efter McCartneys arrestation i Tokyo for forsøg på indsmugling af marijuana. Siden har Denny Laine primært været solist og bosiddende i USA.

Da det den 16. december stod klart, at Laine også ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame var han begejstret.

”Jeg syntes resten af bandet fortjente det, på grund af al deres arbejde og popularitet”, sagde Laine til Billboard. ”Jeg er stor fan af deres musik, og jeg er naturligvis glad for, at jeg også bliver optaget. Det er en ære, og jeg synes, jeg er en lille del af deres historie”.

Om chancerne for at Wings også bliver optaget i Rock And Roll Hall Of Fame er Laine skeptisk.

”Det var jo ikke et rigtigt band. Det var bare Paul McCartney og en backinggruppe”, siger Laine. ”Så helt ærligt, så tror jeg ikke, der er de helt store chancer for, at Wings bliver optaget”.

Denny Laine, i Wings, med Linda og Paul McCartney

Wings – Linda McCartney, Paul McCartney, Denny Laine

Wings-guitaristen Henry McCullough død, 72 år

af Karsten Jørgensen

Den irske guitarist Henry McCullough, som var medlem af en tidlig udgave af Wings og spillede den smukke solo på Paul McCartneys ”My Love” i 1973, er død efter længere tids sygdom, 72 år.

Henry McCullough, guitarist with Wings, 2

McCullough døde i går morges, og kort tid efter begyndte de første hyldester at tikke ind på de sociale medier. Paul McCartney fortalte BBC, at ”han var en fornøjelse at arbejde sammen med, en super-talentfuld musiker med en herlig humoristisk sans”.

Henry Campbell Liken McCullough blev født i Portstewart i Nordirland den 21 juli 1943, og er mest kendt for sin tid i Wings fra 1972 til 1973.

McCullough spillede fra 1964 i adskillige mindre berømte grupper, bl.a. Jean & The Gents, Eire Apparent, Sweeney’s Men, Frankie Miller Band, The Grease Band (Joe Cockers backinggruppe, som optrådte på Woodstock-festivalen i 1969) og Spooky Tooth, før han i januar 1972, på Denny Laines anbefaling, blev kontaktet af Paul McCartney og hyret som lead-guitarist i Wings.

Henry McCullough pladedebuterede med Wings på den kontroversielle single ”Give Ireland Back To The Irish” i februar 1972. Han medvirkede desuden på de efterfølgende singler ”Mary Had A Little Lamb”, ”Hi Hi Hi” og ”Live And Let Die” og LP’en ”Red Rose Speedway”, som udkom i maj 1973.

Kun to måneder senere, i juli 1973, forlod McCullough Wings efter et voldsomt skænderi med McCartney. Han angav årsagen til bruddet som ”musikalske uoverensstemmelser” og generel utilfredshed over, at ”spille sammen med en amatør som Linda”.

Henry McCullough og Paul McCartney på turne, 1972

Paul McCartney og Henry McCullough på turné, 1972

Henry McCullough, der dybest set var en traditionel bluesguitarist, blev ofte korrekset af Paul McCartney, som krævede musikalske kompromiser, der kunne befordre Wings’ kommercielle musik. Senere sagde McCullough: ”Hvis jeg var blevet i Wings, ville jeg have været nødt til at prostituere min kunst og gøre ting, jeg ikke følte for”.

Den anden guitarist i Wings, Denny Laine, uddybede: ”Henry var lidt af et problem. Der var ting han simpelthen ikke ville gøre, fordi han havde en stil, en musikalsk overbevisning. Han var altid lidt af en oprører, og sommetider var det svært at få ham til at gøre visse ting”.

Henry McCullough fik senere en pladekontrakt med George Harrisons Dark Horse Records og udsendte i 1976 solo-albummet ”Mind Your Own Business”. Han spillede i 1977 kortvarigt i pub-rockgruppen Dr. Feelgood.

McCullough udsendte omkring ti solo-albums, senest ”Shabby Road” i 2012, men efter et hjerteanfald i 2012 havde han et skrantende helbred, som begrænsede hans musikalske aktiviteter.

Shabby Road - Henry McCullough & Denny Seiwell, LP, 2012

Albummet “Shabby Road”, 2012

Henry McCullough døde i sit hjem i Belfast og efterlader sig hustruen Josie.

Skuespiller Christopher Lee, som er død 93 år gammel, var én af de ‘undvegne fanger’ på ”Band On The Run”

af Karsten Jørgensen

Den engelske skuespiller Christopher Lee, kendt for sine mange roller i bl.a. Bond-filmen ”The Man With The Golden Gun”, samt ikke mindst i ”Lord Of The Rings”-trilogien og de to første ”Hobbit”-film, er død i London, 93 år gammel.

Christopher Lee, som indimellem også beskæftigede sig med musik, var én af de ’undvegne fanger’ på omslaget af Paul McCartney og Wings’ 1973-album ”Band On The Run”, i selskab med talkshow-værten Michael Parkinson, skuespilleren James Coburn, politikeren Clement Freud, bokseren John Conteh, sangeren Kenny Lynch, og, naturligvis, Paul McCartney, hans kone Linda og guitaristen Denny Laine.

Paul_McCartney_&_Wings-Band_on_the_Run_album_cover

Billedet, hvor ’fangerne’ er frosset fast i lyskeglen, var oprindelig Lindas idé og blev taget af fotografen Clive Arrowsmith en sen aften, den 28. oktober 1973, foran slottet Osterley Park, som ligger i London-forstaden Hounslow.