Tag: Billy Joel

Guitaristen Hugh McCracken, som spillede med McCartney, Lennon og Dylan – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske guitarist Hugh McCracken, som medvirkede på adskillige legendariske plader med bl.a. Paul McCartney, John Lennon, Bob Dylan, Paul Simon, Billy Joel og Van Morrison, ville i dag være fyldt 80 år.

Hugh Carmine McCracken blev født i Glen Ridge, New Jersey, den 31. marts 1942, og spillede fra midten af 1960’erne i flere bands, bl.a. The Funatics og jazzrock-gruppen Mike Mainieri’s White Elephant Orchestra.

Samtidig indledte han også en succesrig karriere som studiemusiker, som begyndte med Van Morrison-albummet ”Blowin’ Your Mind” i 1967, der indeholdt klassikeren ”Brown Eyed Girl”.

Resten af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne blev Hugh McCracken flittig brugt på plader med Laura Nyro, Gordon Lightfoot, The Left Banke, The Monkees og B.B. King, men rigtig kendt blev han først i 1971, hvor han spillede guitar på Paul og Linda McCartneys album ”Ram”.

Da McCartney senere i 1971 dannede gruppen Wings, var Hugh McCracken hans førstevalg som guitarist, men McCracken sagde nej tak, og jobbet gik i stedet til Denny Laine (ex-Moody Blues), som var guitarist i Wings indtil opløsningen i 1980.

I resten af sin karriere, og primært i 1970’erne og 1980’erne, satte McCracken sit aftryk på væsentlige udgivelser som Bob Dylans ”Desire” (1975), Paul Simons ”Still Crazy After All These Years” (1975), Billy Joels ”The Stranger” (1977), John Lennon og Yoko Onos ”Double Fantasy” (1980) og ”Milk And Honey” (1984), samt et utal af plader med bl.a. Steely Dan, James Taylor, Carly Simon, Neil Sedaka, Art Garfunkel, Yoko Ono, Dolly Parton, Foreigner og Leon Russell.

På trods af hans omfattende karriere som studiemusiker, er Hugh McCrackens mest kendte solo nok slideguitaren på Eric Carmens ”All By Myself” fra 1975.

Hugh McCracken i midten med Gary Wright og George Harrison

Hugh McCracken døde på Manhattan af leukæmi den 28. marts 2013.

Ronnie Spector fra pigegruppen The Ronettes er død, 78 år

af Karsten Jørgensen

I går morges stod vi op til den triste nyhed om, at sangeren Ronnie Spector fra de legendariske The Ronettes var død, 78 år, efter kort tids kræftsygdom.

Ronnie Spector stod i front for The Ronettes, der udgav udødelige sange i begyndelsen af 1960’erne, som ”Be My Baby”, ”Baby, I Love You” og ”Walking In The Rain”.

The Ronettes på deres engelske turne i januar 1964

Ronnie Spectors karriere blev sat på vågeblus, efter opløsningen af The Ronettes i 1967 og ægteskabet med gruppens producer, Phil Spector, i 1968, kun afbrudt af en solo-single i 1971 med George Harrison-sangen ”Try Some, Buy Some”, produceret af Harrison og Phil Spector, og udsendt på The Beatles’ pladeselskab Apple Records.

Den engelske udgave af singlen ‘Try Some, Buy Some’, 1971

The Ronettes med George Harrison, t.h., og Phil Spector, nederst

Ægteskabet med Phil Spector var plaget af psykisk terror fra Phils side, og varede indtil 1974.

Derefter pustede Ronnie igen liv i en musikalsk karriere; indspillede i 1976 en cover-version af Billy Joels ”Say Goodbye To Hollywood” akkompagneret af Bruce Springsteens gruppe The E Street Band, og udgav sit første soloalbum ”Siren” i 1980.

Bruce Springsteen og Ronnie Spector, 1975

I 1990 udsendte Ronnie Spector sin selvbiografi ”Be My Baby: How I Survived Mascara, Miniskirts, and Madness”.

Efter en opslidende retssag mod Phil Spector om manglende royalties, som varede i ti år, fik Ronnie i 2001 tilkendt en erstatning på næsten 3 millioner dollar.

I 2016 udsendte Ronnie Spector sit seneste soloalbum, ”English Heart”.

Ronnie Spector, som blev født Veronica Yvette Bennett den 10. august 1943, døde efter kort tids sygdom den 12. januar 2022.

Ronnie Tutt, trommeslager i Elvis’ legendariske TCB Band, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Trommeslageren Ronnie Tutt, som var medlem af The TCB Band og spillede i alt 1954 koncerter med Elvis Presley fra 31. juli 1969 og indtil Elvis’ død i august 1977, er død i sit hjem i Franklin, Tennessee, 83 år gammel.

Tutts kone Donna bekræftede dødsfaldet og sagde, at Ronnie gennem en årrække havde lidt af kroniske hjerteproblemer.

Ronald Ellis Tutt var født i Dallas, Texas, den 12. marts 1938, og voksede op som enebarn af forældrene Frank og Gladys Tutt. Det første instrument, han begyndte at spille, var en ukulele, som derefter i hurtig rækkefølge blev erstattet af guitar, violin og trompet, indtil han kastede sig over trommerne, da han gik i gymnasiet.

”Jeg begyndte at danse, da jeg var tre år, så rytmen var altid vigtigere for mig end melodien”, sagde Tutt i et interview i 2016. ”Både trompet og guitar frustrerede mig, fordi jeg ville udtrykke mig rytmisk. Så skiftet til trommerne var ikke særlig svært”.

Ronnie Tutt var stadig teenager, da han fik sit første professionelle job, som trommeslager i countrygruppen Western Swing Band, og op gennem 1960’erne og 1970’erne, sideløbende med samarbejdet med Elvis, etablerede han sig som en meget efterspurgt studiemusiker.

Album med optagelser fra Elvis’ optræden i International Hotel, august 1969

I midten af 1969 blev Ronnie Tutt hyret til The TCB Band, som erstatning for DJ Fontana, til en serie legendariske engagementer med Elvis Presley på The International Hotel i Las Vegas, der markerede The King’s tilbagevenden som sceneentertainer, efter en periode på otte år, hvor han udelukkende indspillede film og tilhørende soundtracks. Disse første engagementer med Elvis kan høres på albummet ”From Memphis To Vegas/From Vegas To Memphis”, som blev udsendt i 1969.

Ronnie Tutt medvirkede på stort set alle pladeindspilninger med Elvis siden marts 1972 og indtil de sidste sessions i Graceland i 1976. Men Tutt var også særdeles aktiv som studiemusiker, mens han var tilknyttet Elvis’ turnéband, og bl.a. medvirkede Tutt på Billy Joels gennembrudsalbum ”Piano Man” i 1973 og det enlige album med duoen Lindsey Buckingham & Stevie Nicks, før de blev medlemmer af Fleetwood Mac, ligeledes i 1973, samt Gram Parsons, Emmylou Harris, Michael Nesmith, Johnny Cash, Chris Hillman og The Flying Burrito Brothers.

Tutt spillede også med Jerry Garcia Band og, efter Elvis’ død, med The Carpenters og Mink DeVille, inden han i 1981 blev medlem af Neil Diamonds turnéband – et samarbejde, der fortsatte indtil 2018. Han medvirkede også på plader med Los Lobos og Elvis Costello (fire sange på albummet ”King of America” og singlen ”The People’s Limousine”), og var med i sidstnævntes backingband, The Confederates, i 1987.

Fra 1997 og indtil midten af 2010’erne turnerede Tutt med det øvrige TCB Band, som akkompagnement til ”Elvis: The Concert”-showet, hvor videooptagelser med afdøde Elvis Presley blev vist på et kæmpemæssigt lærred, mens de oprindelige musikere spillede til.

Når Ronnie Tutt senere fortalte om sit venskab med Elvis, var det altid med stor respekt og omsorg. ”Den måske allerstørste tragedie i Elvis’ liv var, at han var fanget i det image, han selv havde skabt”, sagde Tutt. ”Han kunne ikke engang beholde sin rigtige hårfarve. Han farvede det kulsort, når det i virkeligheden var helt hvidt, ligesom mit skæg. Han ville også have været smuk med hvidt hår, men det ville ødelægge det image han havde. Og det var selvfølgelig den virkelige tragedie, at uanset hvad han gjorde, var han altid tvunget til at ligne Elvis Presley”.

Ronnie Tutt døde den 16. oktober, og efterlader sig hustruen Donna, syv døtre, to sønner, samt adskillige børnebørn.

Kunstner bag ikoniske pladeomslag med Dylan og Springsteen er død

af Karsten Jørgensen

Omslagsdesigneren John Berg, der arbejdede for Columbia Records i en menneskealder og skabte nogle af det 20. århundredes mest berømte og let genkendelige pladeomslag, er død af lungebetændelse i sit hjem i Southampton, New York, i en alder af 83 år, oplyser hans hustru Durell Godfrey.

John Berg

John Berg

John Berg blev født i Brooklyn i 1932, og efter skolen skabte han sig en karriere på forskellige reklamebureauer og magasiner, bl.a. Esquire, før han i 1961 begyndte at arbejde for Columbia Records som omslagsdesigner. I de følgende 25 år designede han mere end 5000 pladeomslag for bl.a. Blood, Sweat & Tears, The Byrds, Simon & Garfunkel (”Bridge Over Troubled Water”) og Barbra Streisand.

Bob Dylan's Greatest Hits, 1967

“Bob Dylan’s Greatest Hits”, 1967

Men de mest berømte af hans værker er nok ”Bob Dylan’s Greatest Hits” fra 1967, der viser sangeren og hans lokker i profil og modlys og indbragte Berg den ene af fire Grammy’er, og ”Born To Run” fra 1975, med en ung Bruce Springsteen, som læner sig ind mod saxofonisten fra hans E Street Band, Clarence Clemons. Året efter designede Berg også coveret til ”Chicago X”, der viser gruppens logo præget i et stykke chokolade og bl.a. indeholdt hitsangen ”If You Leave Me Now”.

Born To Run, 1975

Bruce Springsteens “Born To Run”, 1975

John Berg arbejdede for Columbia Records indtil 1985, hvor han gik på pension. Han døde den 11. oktober.

Et udvalg af andre pladeomslag, designet af John Berg:
“The Barbra Streisand Album”, Barbra Streisand, 1963
“Songs Of Love And Hate”, Leonard Cohen, 1971
“Byrdmaniax”, The Byrds, 1971
“Greetings From Asbury Park, N.J.”, Bruce Springsteen, 1973
“Still Crazy After All These Years”, Paul Simon, 1975
“Turnstiles”, Billy Joel, 1976
“Desire”, Bob Dylan, 1976
“The Nylon Curtain”, Billy Joel, 1982

Berg var også en habil fotograf, og tog bl.a. coverbilledet til Dylans ”John Wesley Harding”.

Chicago X - 1976

“Chicago X”, 1976