Tag: Neil Diamond

Tillykke til sanger og komponist Randy Newman – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Randall Stuart Newman, bedre kendt som Randy Newman, som gennem 1960’erne og 1970’erne skrev nogle iørefaldende sange, med nogle ofte provokerende og kontroversielle tekster, men som siden 1980’erne mest har komponeret filmmusik til biografsucceser for bl.a. Disney, fylder i dag 80 år.

Han blev født i Los Angeles den 28. november 1943, men voksede op i New Orleans i Louisiana, indtil han var fyldt 11 år og hans familie flyttede tilbage til Los Angeles.

Randy Newmans tre onkler – Alfred, Lionel og Emil Newman – var alle filmkomponister i Hollywood, så det lå næsten i kortene, at Randy Newman ville vælge en karriere i musik. Det var dog ikke underlægningsmusik til billeder på det hvide lærred, som han begyndte med.

Hans professionelle karriere som sangskriver begyndte som 17-årig, hvor hans kompositioner bl.a. blev indspillet af The Fleetwoods (”They Tell Me It’s Summer”, 1962), Pat Boone, Gene Pitney, Petula Clark, Dusty Springfield og Jackie DeShannon i de tidlige 1960’ere.

Midt i 1960’erne begyndte folk at få øjnene op for kvaliteten i Newmans sange, og det blev til flere hit med bl.a. Cilla Black (”I’ve Been Wrong Before”, 1965), Gene Pitney (”Nobody Needs Your Love”, 1966) og Alan Price Set (”Simon Smith and the Amazing Dancing Bear”, 1967). Sidstnævnte var så glad for Randy Newmans sange, at han indspillede hele syv af dem på sit album ”A Price on His Head”.

Succesen førte til, at Randy Newman fik sin egen pladekontrakt, og i 1968 debuterede han med albummet ”Randy Newman”, som indeholdt sangen ”I Think It’s Going to Rain Today”. Det var en kritikersucces, og derefter stod endnu flere topkunstnere i kø for at indspille hans sange, deriblandt Barbra Streisand, Bette Midler, Judy Collins, Glen Campbell, Nina Simone, Peggy Lee og Neil Diamond.

Året efter indspillede han sin første filmmusik med sangen ”Gone Dead Train” til filmen ”Performance”, med Mick Jagger i hovedrollen.

Op igennem 1970’erne udsendte Newman en stribe fine albums, bl.a. ”Sail Away” fra 1972, med signatursangen ”You Can Leave Your Hat On”, senere udødeliggjort af Joe Cocker.

Derefter kom flere plader, ofte med kontroversielle emner som sangene ”Short People” og ”The Biggest Night of Her Life”, men efter albummet ”Trouble In Paradise” i 1983, koncentrerede Newman mere og mere sine evner på at skrive filmmusik, en karriere han allerede havde indledt nogle år tidligere med musik til dramaet ”Ragtime”.

Mest kendt er hans musik og sange til adskillige Disney/Pixar-film, bl.a. de fire ”Toy Story”-film, samt ”A Bug’s Life”, ”Monster University” og ”Cars”.

Sideløbende har Randy Newman sporadisk udsendt nye albums, bl.a. ”Land of Dreams”, 1988, med sangen ”It’s Money That Matters”, og senest ”Dark Matter” i 2017.

Hele 22 gange har Randy Newman været nomineret til en Oscar. To gange har han vundet, dels med sangen ”If I Didn’t Have You” i 2002 og ”We Belong Together” fra ”Toy Story 3” i 2011. Endvidere har han modtaget Grammy-statuetter syv gange. I 2010 fik han en stjerne på Hollywood Walk of Fame og tre år senere blev han optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.

Nyeste kapitel i Bob Dylans ’The Bootleg Series’ går i dybden med ’Time Out of Mind’

af Karsten Jørgensen

Da Bob Dylan i 1997 udsendte albummet ”Time Out of Mind”, blev det af de fleste betegnet som et ”comeback”, efter en stribe middelmådige og uinspirerede plader op gennem 1980’erne og 1990’erne, undtaget den anmelderroste ”Oh Mercy” i 1989.

Som den nyeste gren på Dylans mangeårige serie af arkivindspilninger, ”The Bootleg Series”, sættes der nu fokus på netop den periode, hvor han indspillede ”Time Out of Mind” sammen med produceren Daniel Lanois, som også var med på ”Oh Mercy”, studiemusikere som bl.a. trommeslageren Jim Keltner, plus medlemmer af hans faste turneband, som bestod af bl.a. Bucky Baxter på guitar, Duke Robillard, ligeledes guitar, og bassisten Tony Garnier.

Da ”Time Out of Mind” udkom den 30. september 1997, var anmelderne ikke længe om at udråbe den til en klassiker, med slidstærke sange som ”Love Sick”, ”Cold Irons Bound”, ”Not Dark Yet” og ”Make You Feel My Love”. Sidstnævnte er siden udsendt i over 400 coverversioner med bl.a. Billy Joel, Garth Brooks, Neil Diamond og Adele, mens selve albummet opnåede en placering som nr. 10 på Billboard 200 og efterfølgende vandt tre Grammy’er, dels i kategorierne Album of the Year og Best Contemporary Folk Album, og dels i Best Male Rock Vocal Performance for sangen ”Cold Irons Bound”.

Den 27. januar udsender Bob Dylan og Columbia Legacy bokssættet ”Fragments – Time Out Of Mind Sessions (1996-1997): The Bootleg Series Vol. 17”, både i standardudgaver som hhv. 2 cd’er og 4 LP’er, og deluxe-udgaver med hhv. 5 cd’er og 10 LP’er.

Dylan udtrykte senere en vis utilfredshed med Lanois’ produktion, og derfor indeholder cd 1 i boksen et nyt remix af det oprindelige album, udført af Michael H. Brauer.

I covernoterne skriver musikkritikeren Steven Hyden, at remixet skal føre ”lytterne og musikeren tættere på hinanden”, og ikke er tænkt som en erstatning for det oprindelige album – men et alternativ.

Cd 2 og 3 har outtakes og alternative versioner, heriblandt fire sange, som ikke kom med på ”Time Out of Mind” – ”Dreamin’ of You”, ”Red River Shore”, ”Marchin’ to the City” og ”Mississippi” (som Dylan genindspillede til sit næste album, ”Love and Theft”, i 2001).

Cd 4 indeholder koncertoptagelser fra perioden 1998 til 2001, bl.a. ”Make You Feel My Love” fra Los Angeles i maj 1998, der tidligere er udsendt på maxi-singlen ”Things Have Changed”.

Den sidste og femte cd præsenterer et dusin sange, som tidligere var udgivet på ”The Bootleg Series Vol. 8: Tell Tale Signs – Rare and Unreleased 1989-2006”.

Trackliste for ”Fragments – Time Out Of Mind Sessions (1996-1997): The Bootleg Series Vol. 17”:

CD 1: Time Out of Mind (2022 Remix) (*)
1. Love Sick
2. Dirt Road Blues
3. Standing in the Doorway
4. Million Miles
5. Tryin’ to Get to Heaven
6. ‘Til I Fell in Love with You
7. Not Dark Yet
8. Cold Irons Bound
9. Make You Feel My Love
10. Can’t Wait
11. Highlands

CD 2: Outtakes and Alternates
1. The Water is Wide (8/19/96, Teatro) (*)
2. Dreamin’ of You (10/1/96, Teatro)
3. Red River Shore – version 1 (9/26/96, Teatro) (*)
4. Love Sick – version 1 (1/14/97, Criteria Studios) (*)
5. ‘Til I Fell in Love with You – version 1 (10/3/96, Teatro)
6. Not Dark Yet – version 1 (1/11/97, Criteria Studios) (*)
7. Can’t Wait – version 1 (1/21/97, Criteria Studios) (*)
8. Dirt Road Blues – version 1 (1/12/97, Criteria Studios) (*)
9. Mississippi – version 1 (1/11/97, Criteria Studios)
10. ‘Til I Fell in Love with You – version 2 (1/16/97, Criteria Studios)
11. Standing in the Doorway – version 1 (1/13/97, Criteria Studios)
12. Tryin’ to Get to Heaven – version 1 (1/18/97, Criteria Studios)
13. Cold Irons Bound (1/9/97, Criteria Studios) (*)

CD 3: Outtakes and Alternates
1. Love Sick – version 2 (1/14/97, Criteria Studios)
2. Dirt Road Blues – version 2 (1/20/97, Criteria Studios)
3. Can’t Wait – version 2 (1/14/97, Criteria Studios)
4. Red River Shore – version 2 (1/19/97, Criteria Studios)
5. Marchin’ to the City (1/5/97, Criteria Studios)
6. Make You Feel My Love – take 1 (1/5/97, Criteria Studios) (*)
7. Mississippi – version 2 (1/11/97, Criteria Studios) (*)
8. Standing in the Doorway – version 2 (1/13/97, Criteria Studios) (*)
9. ‘Til I Fell in Love with You – version 3 (1/16/97, Criteria Studios)
10. Not Dark Yet – version 2 (1/18/97, Criteria Studios)
11. Tryin’ to Get to Heaven – version 2 (1/12/97, Criteria Studios) (*)
12. Highlands (1/16/97, Criteria Studios) (*)

CD 4: Live (1998-2001)
1. Love Sick (6/24/98, Birmingham, England)
2. Can’t Wait (2/6/99, Nashville, Tennessee)
3. Standing In The Doorway (10/6/00, London, England)
4. Million Miles (1/31/98, Atlantic City, New Jersey)
5. Tryin’ to Get to Heaven (9/20/00, Birmingham, England)
6. ‘Til I Fell in Love with You (4/5/98, Buenos Aires, Argentina)
7. Not Dark Yet (9/22/00, Sheffield, England)
8. Cold Irons Bound (5/19/00, Oslo, Norway)
9. Make You Feel My Love (5/21/98, Los Angeles, California) (Previously released on the “Things Have Changed” maxi-single)
10. Can’t Wait (5/19/00, Oslo, Norway)
11. Mississippi (11/15/01, Washington, D.C.)
12. Highlands (3/24/01, Newcastle, Australia)

CD 5: Bonus Disc (alle sange tidligere udsendt på The Bootleg Series Vol. 8: Tell Tale Signs: Rare and Unreleased 1989-2006)
1. Dreamin’ of You – Tell Tale Signs (10/1/96, Teatro)
2. Red River Shore – Tell Tale Signs, version 1 (1/19/97, Criteria Studios)
3. Red River Shore – Tell Tale Signs, version 2 (1/8/97, Criteria Studios)
4. Mississippi – Tell Tale Signs, version 1 (9/96, Teatro)
5. Mississippi – Tell Tale Signs, version 3 (1/17/97, Criteria Studios)
6. Mississippi – Tell Tale Signs, version 2 (1/17/97, Criteria Studios)
7. Marchin’ to the City – Tell Tale Signs, version 1 (1/5/97, Criteria Studios)
8. Marchin’ to the City – Tell Tale Signs, version 2 (1/6/97, Criteria Studios)
9. Can’t Wait – Tell Tale Signs, version 1 (10/1/96, Teatro)
10. Can’t Wait – Tell Tale Signs, version 2 (1/5/97, Criteria Studios)
11. Cold Irons Bound – Tell Tale Signs, live (6/11/04, Bonnaroo Music Festival)
12. Tryin’ to Get to Heaven – Tell Tale Signs, live (10/5/00, London, England)

(*) sange udsendt på standard-udgaven

Ronnie Tutt, trommeslager i Elvis’ legendariske TCB Band, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Trommeslageren Ronnie Tutt, som var medlem af The TCB Band og spillede i alt 1954 koncerter med Elvis Presley fra 31. juli 1969 og indtil Elvis’ død i august 1977, er død i sit hjem i Franklin, Tennessee, 83 år gammel.

Tutts kone Donna bekræftede dødsfaldet og sagde, at Ronnie gennem en årrække havde lidt af kroniske hjerteproblemer.

Ronald Ellis Tutt var født i Dallas, Texas, den 12. marts 1938, og voksede op som enebarn af forældrene Frank og Gladys Tutt. Det første instrument, han begyndte at spille, var en ukulele, som derefter i hurtig rækkefølge blev erstattet af guitar, violin og trompet, indtil han kastede sig over trommerne, da han gik i gymnasiet.

”Jeg begyndte at danse, da jeg var tre år, så rytmen var altid vigtigere for mig end melodien”, sagde Tutt i et interview i 2016. ”Både trompet og guitar frustrerede mig, fordi jeg ville udtrykke mig rytmisk. Så skiftet til trommerne var ikke særlig svært”.

Ronnie Tutt var stadig teenager, da han fik sit første professionelle job, som trommeslager i countrygruppen Western Swing Band, og op gennem 1960’erne og 1970’erne, sideløbende med samarbejdet med Elvis, etablerede han sig som en meget efterspurgt studiemusiker.

Album med optagelser fra Elvis’ optræden i International Hotel, august 1969

I midten af 1969 blev Ronnie Tutt hyret til The TCB Band, som erstatning for DJ Fontana, til en serie legendariske engagementer med Elvis Presley på The International Hotel i Las Vegas, der markerede The King’s tilbagevenden som sceneentertainer, efter en periode på otte år, hvor han udelukkende indspillede film og tilhørende soundtracks. Disse første engagementer med Elvis kan høres på albummet ”From Memphis To Vegas/From Vegas To Memphis”, som blev udsendt i 1969.

Ronnie Tutt medvirkede på stort set alle pladeindspilninger med Elvis siden marts 1972 og indtil de sidste sessions i Graceland i 1976. Men Tutt var også særdeles aktiv som studiemusiker, mens han var tilknyttet Elvis’ turnéband, og bl.a. medvirkede Tutt på Billy Joels gennembrudsalbum ”Piano Man” i 1973 og det enlige album med duoen Lindsey Buckingham & Stevie Nicks, før de blev medlemmer af Fleetwood Mac, ligeledes i 1973, samt Gram Parsons, Emmylou Harris, Michael Nesmith, Johnny Cash, Chris Hillman og The Flying Burrito Brothers.

Tutt spillede også med Jerry Garcia Band og, efter Elvis’ død, med The Carpenters og Mink DeVille, inden han i 1981 blev medlem af Neil Diamonds turnéband – et samarbejde, der fortsatte indtil 2018. Han medvirkede også på plader med Los Lobos og Elvis Costello (fire sange på albummet ”King of America” og singlen ”The People’s Limousine”), og var med i sidstnævntes backingband, The Confederates, i 1987.

Fra 1997 og indtil midten af 2010’erne turnerede Tutt med det øvrige TCB Band, som akkompagnement til ”Elvis: The Concert”-showet, hvor videooptagelser med afdøde Elvis Presley blev vist på et kæmpemæssigt lærred, mens de oprindelige musikere spillede til.

Når Ronnie Tutt senere fortalte om sit venskab med Elvis, var det altid med stor respekt og omsorg. ”Den måske allerstørste tragedie i Elvis’ liv var, at han var fanget i det image, han selv havde skabt”, sagde Tutt. ”Han kunne ikke engang beholde sin rigtige hårfarve. Han farvede det kulsort, når det i virkeligheden var helt hvidt, ligesom mit skæg. Han ville også have været smuk med hvidt hår, men det ville ødelægge det image han havde. Og det var selvfølgelig den virkelige tragedie, at uanset hvad han gjorde, var han altid tvunget til at ligne Elvis Presley”.

Ronnie Tutt døde den 16. oktober, og efterlader sig hustruen Donna, syv døtre, to sønner, samt adskillige børnebørn.