Tag: Joe Cocker

Tillykke til sanger og komponist Randy Newman – 80 år idag

af Karsten Jørgensen

Randall Stuart Newman, bedre kendt som Randy Newman, som gennem 1960’erne og 1970’erne skrev nogle iørefaldende sange, med nogle ofte provokerende og kontroversielle tekster, men som siden 1980’erne mest har komponeret filmmusik til biografsucceser for bl.a. Disney, fylder i dag 80 år.

Han blev født i Los Angeles den 28. november 1943, men voksede op i New Orleans i Louisiana, indtil han var fyldt 11 år og hans familie flyttede tilbage til Los Angeles.

Randy Newmans tre onkler – Alfred, Lionel og Emil Newman – var alle filmkomponister i Hollywood, så det lå næsten i kortene, at Randy Newman ville vælge en karriere i musik. Det var dog ikke underlægningsmusik til billeder på det hvide lærred, som han begyndte med.

Hans professionelle karriere som sangskriver begyndte som 17-årig, hvor hans kompositioner bl.a. blev indspillet af The Fleetwoods (”They Tell Me It’s Summer”, 1962), Pat Boone, Gene Pitney, Petula Clark, Dusty Springfield og Jackie DeShannon i de tidlige 1960’ere.

Midt i 1960’erne begyndte folk at få øjnene op for kvaliteten i Newmans sange, og det blev til flere hit med bl.a. Cilla Black (”I’ve Been Wrong Before”, 1965), Gene Pitney (”Nobody Needs Your Love”, 1966) og Alan Price Set (”Simon Smith and the Amazing Dancing Bear”, 1967). Sidstnævnte var så glad for Randy Newmans sange, at han indspillede hele syv af dem på sit album ”A Price on His Head”.

Succesen førte til, at Randy Newman fik sin egen pladekontrakt, og i 1968 debuterede han med albummet ”Randy Newman”, som indeholdt sangen ”I Think It’s Going to Rain Today”. Det var en kritikersucces, og derefter stod endnu flere topkunstnere i kø for at indspille hans sange, deriblandt Barbra Streisand, Bette Midler, Judy Collins, Glen Campbell, Nina Simone, Peggy Lee og Neil Diamond.

Året efter indspillede han sin første filmmusik med sangen ”Gone Dead Train” til filmen ”Performance”, med Mick Jagger i hovedrollen.

Op igennem 1970’erne udsendte Newman en stribe fine albums, bl.a. ”Sail Away” fra 1972, med signatursangen ”You Can Leave Your Hat On”, senere udødeliggjort af Joe Cocker.

Derefter kom flere plader, ofte med kontroversielle emner som sangene ”Short People” og ”The Biggest Night of Her Life”, men efter albummet ”Trouble In Paradise” i 1983, koncentrerede Newman mere og mere sine evner på at skrive filmmusik, en karriere han allerede havde indledt nogle år tidligere med musik til dramaet ”Ragtime”.

Mest kendt er hans musik og sange til adskillige Disney/Pixar-film, bl.a. de fire ”Toy Story”-film, samt ”A Bug’s Life”, ”Monster University” og ”Cars”.

Sideløbende har Randy Newman sporadisk udsendt nye albums, bl.a. ”Land of Dreams”, 1988, med sangen ”It’s Money That Matters”, og senest ”Dark Matter” i 2017.

Hele 22 gange har Randy Newman været nomineret til en Oscar. To gange har han vundet, dels med sangen ”If I Didn’t Have You” i 2002 og ”We Belong Together” fra ”Toy Story 3” i 2011. Endvidere har han modtaget Grammy-statuetter syv gange. I 2010 fik han en stjerne på Hollywood Walk of Fame og tre år senere blev han optaget i The Rock and Roll Hall of Fame.

Henry McCullough, lead guitarist i Paul McCartneys Wings, ville i dag være fyldt 80 år

af Karsten Jørgensen

I sidste uge var det trommeslageren Denny Seiwell, som fyldte 80 år, og i denne uge er det hans guitarspillende kollega fra tiden i Paul McCartneys Wings, Henry McCullough, som ligeledes ville være fyldt 80 år.

Guitarist og studiemusiker Henry Campbell Liken McCullough blev født i Portstewart i det nordirske grevskab Londonderry den 21. juli 1943.

McCullough dannede i begyndelsen af 1960’erne gruppen The Skyrockets, og blev senere medlem af andre lokale grupper, som Gene & The Gents i 1964 og People i 1967.

Han flyttede til London senere i 1967, hvor People blev tilknyttet manageren Chas Chandler og ændrede navn til Eire Apparent, som McCullough imidlertid forlod i 1968, hvor han blev medlem af den folkorienterede gruppe Sweeney’s Men.

I 1969 blev Henry McCullough guitarist i Joe Cockers backinggruppe, The Grease Band, som bl.a. optrådte med Cocker på den legendariske Woodstock-festival samme år. The Grease Band nåede at udsende ét album i eget navn, før McCullough cirkulerede videre til den progressive rockgruppe Spooky Tooth.

Wings, med Henry McCullough ovenover Paul og Linda

I januar 1972 gav Paul McCartney ham et tilbud om, at blive lead guitarist i hans nye gruppe Wings. McCulloughs første indspilning med Wings var singlen ”Give Ireland Back to the Irish” i februar 1972, og senere medvirkede han også på singlerne ”Mary Had A Little Lamb”, ”Hi Hi Hi”, ”Live And Let Die” og ”My Love”, samt albummet ”Red Rose Speedway”.

Musikalske uoverensstemmelser betød imidlertid, at McCullough allerede i august 1973 forlod Wings, umiddelbart før Paul McCartney indspillede megasuccesen ”Band On The Run”.

McCullough på scenen med Paul McCartney

Gennem resten af 1970’erne virkede McCullough i vid udstrækning som studiemusiker for bl.a. Frankie Miller Band, Eric Burdon, Marianne Faithfull, Ronnie Lane og Donovan, og udsendte et soloalbum, ”Mind Your Own Business”, på George Harrisons pladeselskab Dark Horse.

Albummet ‘Mind Your Own Business’, 1975

I de følgende årtier holdt McCullough forholdsvis lav profil, mens han opholdt sig mest i Skotland og Nordirland og udsendte omkring ti soloplader, der alle holdt sig under radaren.

I november 2012 fik Henry McCullough et hjerteanfald, som efterlod ham i kritisk tilstand og svækkede hans helbred betragteligt, og den 14. juni 2016 meddeltes det, at han var død i sit hjem i Ballywindelland i Nordirland, 72 år gammel.

Trommeslageren Alan White, som udover fast job i Yes også spillede med John Lennon og George Harrison, er død, 72 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske trommeslager Alan White, som gennem næsten 50 år var medlem af den progressive rockgruppe Yes, er død efter kort tids sygdom, 72 år gammel.

Alan White

White erstattede Bill Bruford i Yes i 1972, da gruppen netop havde udsendt det definerende progrock-album ”Close To The Edge”, og White fik kun en frist på tre dage til at lære gruppens repertoire, inden en amerikansk turne skulle begynde i Dallas, Texas. Det klarede han dog til ug.

Alan White blev født i Pelton, County Durham, den 14. juni 1949. Som seks-årig modtog han undervisning i klaver, men allerede da han var 12, skiftede han instrument til trommerne.

Allerede året efter blev han medlem af sin første gruppe, The Downbeats, som bl.a. spillede coverversioner af Beatles-sange. I 1964 skiftede de navn til The Blue Chips og udsendte flere singler, men uden succes.

Senere udviklede White sine musikalske evner i bl.a. Billy Furys backinggruppe The Gamblers og The Alan Price Set, og fik en vis grad af berømmelse i Ginger Baker’s Air Force og Joe Cockers Mad Dogs & Englishmen, før han i 1972 overtog stolen som trommeslager i Yes.

Men forinden, i september 1969, fik han en opringning, der som han selv sagde, ændrede hans liv. Det var John Lennon, som havde set ham spille i en klub i London. Men White lagde røret på, idet han troede, at nogen prøvede at lave en joke med ham.

Alan White bag trommerne, med Lennon og Plastic Ono Band i Toronto

Men et minut senere ringede telefonen igen, og det var vitterlig John Lennon, som havde sagt ja til at spille en spontan koncert ved en rockfestival på Varsity Stadium i Toronto den 13. september 1969, og derfor var nødsaget til at samle et backingband til lejligheden. Kun dage senere fløj White med Lennon, samt Yoko Ono, Eric Clapton og bassisten Klaus Voormann, til Canada, hvor de første gang optrådte under navnet The Plastic Ono Band.

Gruppens optræden blev senere udsendt på albummet ”Live Peace in Toronto 1969”. Alan White spillede også tromme og klaver på Lennon-singlen ”Instant Karma” i 1970, samt på de fleste sange på ”Imagine”-albummet, deriblandt titelsangen.

Samarbejdet med Lennon førte til, at Alan White også medvirkede på George Harrisons tre-dobbelte album ”All Things Must Pass”, bl.a. på singlen ”My Sweet Lord”.

Alan White flyttede til USA i 1994 med sin kone Gigi, hvor han spillede i flere lokale grupper, mens han fortsatte medlemsskabet af Yes.

Yes – Alan White i midten

I 2017 blev White optaget i Rock and Roll Hall of Fame sammen med Yes, og spillede på gruppens seneste album, ”The Quest”, i 2021.

Modsat de fleste andre medlemmer af Yes, udsendte White kun ét soloalbum i eget navn, ”Ramshackled”, i 1976.

Yes i 2012 – Alan White nr. 2 fra venstre

Alan White døde den 26. maj 2022, og efterlader sig hustruen Gigi, samt to børn, sønnen Jesse og datteren Cassi.