Tag: Wings

Legendarisk McCartney-projekt fra 1974 ser dagens lys

af Karsten Jørgensen

I august 1974, mens ”Band on the Run” stadig lå blandt de øverste plader på den engelske albumhitliste, satte Paul McCartney sig selv og sin gruppe Wings stævne i EMI-studiet på Abbey Road i London.

Her indspillede de en række sange, både lidt ældre – dels Wings/McCartney-hits og dels Beatles-klassikere – og helt nye uudgivne, og filmede samtidig hele seancen. Dette projekt fik navnet ”One Hand Clapping”, men som tiden viste, blev det, ligesom flere andre McCartney-projekter i begyndelsen af 1970’erne, aldrig udsendt.

Indtil nu.

For den 14. juni udsender Ume/Capitol ”One Hand Clapping” som både dobbelt-cd og dobbelt-LP.

Al musikken blev indspillet henover fire dage med Wings’ nye besætning, som, udover Paul, hans hustru Linda og guitaristen Denny Laine – bestod af en ny guitarist, Jimmy McCulloch, og en ny trommeslager, Geoff Britton.

2 cd udgaven

Udover velkendte sange som ”Live And Let Die”, ”My Love”, ”Let It Be” og ”Maybe I’m Amazed”, indspillede Paul og Wings også en coverversion af Tin Pan Alley-klassikeren ”Baby Face”, samt nogle helt nye McCartney-kompositioner, dels ”I’ll Give You A Ring” og ”Let’s Love”, hvoraf førstnævnte senere blev udgivet som B-side på en single i 1982, mens sidstnævnte endte som titelsang på et album med jazzsangerinden Peggy Lee i 1974. Og dels titelnummeret ”One Hand Clapping” og ”All Of You”, der ikke har været udsendt officielt før.

En speciel deluxe-udgave af dobbelt-LP’en, som kun kan bestilles via McCartney/Universal Musics egen butik, er udvidet med en 7”-single, som har seks eksklusive numre, bl.a. det uudgivne ”Blackpool”.

Deluxe-udgaven med 2 LP’er og en 7″ single

Trackliste for ”One Hand Clapping” som dobbelt-LP med 7” single:

Side 1:
One Hand Clapping* 02:15
Jet* 03:59
Soily* 03:55
C Moon/Little Woman Love* 03:19
Maybe I’m Amazed* 04:52
My Love* 04:15

Side 2:
Bluebird* 03:27
Let’s Love* 01:09
All of You* 02:04
I’ll Give You a Ring* 02:03
Band on the Run* 05:20
Live and Let Die* 03:26
Nineteen Hundred and Eighty Five* 05:50
Baby Face* 01:56

Side 3:
Let Me Roll It** 04:28
Blue Moon of Kentucky 03:05
Power Cut 01:33
Love My Baby 01:13
Let It Be 01:02
The Long and Winding Road/Lady Madonna 02:10

Side 4:
Junior’s Farm 04:17
Sally G 03:28
Tomorrow 02:12
Go Now 03:35
Wild Life 04:30
Hi, Hi, Hi 03:57

7″ Single – exklusiv med 2 LP:
Side 1:
Blackpool 01:43
Blackbird 02:27
Country Dreamer** 02:17

Side 2:
Twenty Flight Rock 02:08
Peggy Sue 01:24
I’m Gonna Love You Too 01:10

* Tidligere udgivet på ”Band on the Run Archive Collection DVD”, 2010.
** Tidligere udgivet som bonus track på Archive Collection.

McCartneys stjålne basguitar fundet efter 52 år

af Karsten Jørgensen

Paul McCartneys violinformede Höfner-basguitar, som blev stjålet i 1972, er dukket op igen efter mere end 50 år.

Bassen var den samme, McCartney brugte på indspilningen af The Beatles’ første single, ”Love Me Do”, i 1962, og på bl.a. ”Twist and Shout” og det helt store gennembrud med ”She Loves You” året efter. Syv år senere var det stadig McCartneys foretrukne instrument under indspilningen af albummet og filmen ”Let It Be”.

Den genfundne Höfner-basguitar

Den berømte Höfner-bas, som McCartney købte for 30 engelske pund i 1961, mens The Beatles spillede på forskellige klubber i Hamborg, blev synonym med gruppens visuelle image i de tidlige år, og det var under McCartneys første turné med hans nye gruppe Wings i oktober 1972, to år efter opløsningen af The Beatles, at basguitaren blev stjålet fra en af roadiernes varevogne, som var parkeret i Ladbroke Grove i London-kvarteret Notting Hill.

The Beatles i 1962, McCartney med den berømte bas

En egentlig eftersøgning af den stjålne basguitar begyndte i 2018, men det var først i maj sidste år, da parret Scott og Naomi Jones intensiverede bestræbelserne og søsatte kampagnen ”Lost Bass Project”, at der kom skub i eftersøgningen.

Undervejs fik parret mere end 100 forskellige tips, og blev kontaktet af mere end 600 mennesker, som tilbød deres hjælp.

Det førte frem til en Ronald Guest, som gennem mange år havde været ejer af pubben Admiral Blake i Ladbroke Grove, og han havde købt bassen i 1972.

Og dette spor førte videre til et lille hus i Hastings på den engelske sydkyst, hvor beboeren Ruaidhri Guest, en slægtning til Ronald Guest, i begyndelsen af februar kontaktede McCartneys selskab og sagde, at han havde fundet den forsvundne bas. Som derefter blev returneret til McCartney.

”Paul er utrolig taknemmelig for alle, som har været involveret i eftersøgningen”, står der nu i en kommentar på McCartneys hjemmeside.

McCartney med en senere Höfner-model, under indspilningen af filmen ‘Help!’, 1965

Den genfundne Höfner-basguitar er ikke den eneste i McCartneys samling af instrumenter. Han ejer adskillige af samme mærke, men kun fire af dem har han brugt ved offentlige lejligheder. Dels den oprindelige, nu lokaliserede, model fra 1961. Derefter købte han endnu en i 1963, som han første gang brugte i tv-programmet ”Ready, Steady, Go!” i oktober samme år, samt på gruppens indspilninger indtil 1965, hvor han begyndte at spille på en anden model, af mærket Rickenbacker. Efter mange år i mølposen, tog Paul 1963-modellen frem igen, på opfordring af Elvis Costello, og benyttede den på indspilningen af albummet ”Flowers In The Dirt” i 1987.

Producenten Höfner forærede McCartney en ny model nogle dage før han optrådte ved den engelske dronning Elizabeths diamant-jubilæum, fejret med en koncert på plænen foran Buckingham Palace den 4. juli 2012. Under det meste af koncerten brugte han sin 1963-model, men under den sidste sang, ”Ob-la-di Ob-la-da”, spillede han på den nye bas.

Endelig brugte McCartney en Höfner-model fra 1967, da han optrådte ved et velgørenhedsarrangement til fordel for Hillary Clintons kandidatur op til præsidentvalget, i Jimmy Buffetts hus i Sagaponack den 30. august 2016.

50 års jubilæumsudgave af ‘Band On The Run’

af Karsten Jørgensen

I anledning af 50 års jubilæet for albummet ”Band On The Run”, udsender Paul McCartney en ny udgave af den klassiske plade, som nu kommer til at bestå af to vinylplader eller to cd’er.

Den første plade indeholder den oprindelige amerikanske udgave af ”Band On The Run”, som i modsætning til den engelske version også indeholdt singlen ”Helen Wheels”. Den anden plade, derimod, indeholder kun albummets oprindelige ni sange, men i såkaldte ”underdubbed” versioner.

”Det her er ’Band On The Run’ på en måde, som den ikke er hørt før”, siger Paul McCartney. ”Når man indspiller en sang og kommer flere forskellige instrumenter, f.eks. ekstra guitar, eller stemmer på bagefter, kaldes det for overdub. Men denne version af albummet er det stik modsatte – underdub”.

Titlen på albummet, som udkommer i dag den 2. februar og er krediteret til Paul McCartney & Wings, er derfor ”Band On The Run (Underdubbed Mixes)”.

I december 1973, da den oprindelige udgave af ”Band On The Run” udkom, bestod Paul McCartneys gruppe Wings, udover Paul selv, også af hans hustru Linda McCartney, samt guitaristen Denny Laine, som døde i begyndelsen af december sidste år.

Sanger og guitarist Denny Laine fra The Moody Blues og Wings er død, 79 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske sanger og guitarist Denny Laine, som var med til at danne grupperne The Moody Blues midt i 1960’erne og Wings i begyndelsen af 1970’erne, er død efter kort tids sygdom, 79 år.

Denny Laine i 2017

”Denny var et stort talent med en fin humoristisk sans, og altid parat til at hjælpe andre”, skriver Paul McCartney på sociale medier. ”Han vil blive savnet af alle sine fans og blive husket med stor kærlighed af sine venner”.

Denny Laine blev født som Brian Frederick Arthur Hines på en af de engelske kanaløer, den 29. oktober 1944, men voksede op i en forstad til Birmingham. Inspireret af jazzmusikeren Django Reinhardt begyndte han allerede som barn at spille guitar. Som 12-årig optrådte han første gang, og nogle år senere, omkring 1960, dannede han sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, sammen med trommeslageren Bev Bevan (senere medlem af både The Move og Electric Light Orchestra).

Allerede på dette tidspunkt, besluttede Brian Hines at ændre sit navn, fordi, som han senere forklarede, ”Brian Frederick Hines & The Diplomats lød ikke rigtigt … så jeg tog navn efter min søsters idol, Frankie Laine”.

Denny Laine, t.h., med The Moody Blues, 1965

I 1964 dannede Denny Laine gruppen The Moody Blues sammen med Ray Thomas og Mike Pinder, og var sanger på ”Go Now”, som i november 1964 blev udsendt som gruppens første single og nåede førstepladsen på den engelske hitliste i januar 1965.

Efter flere singler og et album, ”The Magnificent Moodies”, som ikke var større succeser, forlod Laine gruppen i oktober 1966, og blev erstattet af Justin Hayward. To måneder senere dannede Denny Laine en ny gruppe, Electric String Band, sammen med bl.a. Trevor Burton fra The Move og Viv Prince fra The Pretty Things, og udgav en selvkomponeret solosingle, ”Say You Don’t Mind” – en sang, der først blev et hit i 1972, da den blev indspillet og udsendt af Colin Blunstone.

Fra 1969 spillede Laine i gruppen Balls og derefter i Ginger Baker’s Air Force, indtil han i 1971 blev kontaktet af Paul McCartney, som spurgte Laine, om han ville være rytmeguitarist i en ny gruppe, Wings, som blev lanceret den 3. august 1971.

Denny Laine, foran midt for, sammen med Wings

I de næste ti år medvirkede Denny Laine på alle Wings’ plader og var komponist eller medkomponist på en snes sange, bl.a. gruppens største succes, singlen ”Mull of Kintyre” i 1977. Men på trods af, at gruppens plader solgte i store oplag, var Laine gennem alle årene ansat af McCartney på fast løn. I begyndelsen var det 35 £ om ugen, hvilket senere blev forhøjet til 75 £. Efter Wings’ opløsning i 1981 udtalte Laine sig ofte med stor bitterhed om årene som Paul McCartneys sparringspartner, der gjorde Denny Laine til en kendt, men ikke rig musiker. F.eks. spurgte Laine efter succesen med ”Mull of Kintyre” McCartney, om det ikke var rimeligt, at han fik en aftale om flere penge, hvortil McCartney blot svarede: ”Hør her, jeg er faktisk Paul McCartney, og enhver, der får lov at komponere og spille med mig er privilegerede!”

Denny Laine og Paul McCartney

Mens Denny Laine var medlem af Wings, udsendte han solopladerne ”Ahh Laine” i 1973 og ”Hollydays” i 1977, samt ”Japanese Tears” i 1980. Efter Wings gik i opløsning i 1981, var Laines solokarriere ujævn og skrantende, og den 16. december 1986 blev han erklæret insolvent af retten i London. Tvunget af omstændighederne solgte han rettighederne til de Wings-sange, han var medkomponist på, til Paul McCartney for 90.000 £. Han sagde senere med en vis ironi og selverkendelse: ”De fleste i musikbranchen er lidt dumme, når det gælder pengesager, og jeg er dummere end de fleste!”

Denny Laine har siden 1973 regelmæssigt udsendt plader i eget navn, dog uden nævneværdig succes, og har primært overlevet på sit renommé som eksmedlem af Wings. Han har tit optrådt til såkaldte Beatles Conventions med et repertoire, der for en stor dels vedkommende bestod af numre fra Wingskataloget. Endvidere turnerede Laine fra 1995 til 2002 med supergruppen World Class Rockers, som bestod af medlemmer fra bl.a. Steppenwolf (Nick St. Nicholas), Badfinger (Joey Molland), Eagles (Randy Meisner), samt Spencer Davis og Wings-trommeslageren Denny Seiwell.

Denny Laine

Denny Laine blev optaget i Rock And Roll Hall of Fame i 2018, som medlem af The Moody Blues.

I 2022 blev Denny Laine smittet med covid-19 og blev efterfølgende flere gange opereret for lungeproblemer. En støttekoncert blev arrangeret i klubben The Troubadour i Hollywood den 27. november, kun få dage før Laine den 5. december 2023 døde i sit hjem i Naples, Florida.

Denny Laine efterlader sig hustruen Elizabeth, samt fire børn.

Tillykke til Geoff Britton, tidligere trommeslager i McCartneys Wings – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

I dag fylder endnu et tidligere medlem af Paul McCartneys 1970’er-gruppe Wings 80 år, efter både Denny Seiwell og Henry McCullough, som henholdsvis trommeslager og guitarist, rundede det skarpe hjørne i sidste måned.

Trommeslageren Geoff Britton, som i øvrigt overtog stikkerne efter Denny Seiwell, blev medlem af Wings i august 1974 og nåede at medvirke på ét album med Wings, inden han allerede i januar 1975 igen forlod gruppen.

Geoffrey Britton blev født i London-forstaden Lewisham den 1. august 1943, og begyndte sin professionelle musikalske karriere i rockgruppen East of Eden i 1969.

Geoff Britton med Rough Diamond, nr. 2 fra højre

Efter en kort periode i en anden gruppe, The Wild Angels, blev Britton i august 1974 trommeslager i Wings, og medvirkede på singlerne ”Junior’s Farm” og ”Walking in the Park with Eloise” (Wings under pseudonymet The Country Hams), begge 1974, samt enkelte sange på gruppens album ”Venus and Mars”, 1975.

Geoff Britton med Wings, øverst til venstre

Midt under indspilningen af ”Venus and Mars” forlod Geoff Britton Wings og blev erstattet af Joe English, som på trods af navnet var amerikaner.

Efter Wings var Britton med i supergruppen Rough Diamond og senere Manfred Mann’s Earth Band fra 1978 til 1979, hvor han medvirkede på albummet ”Angel Station”.