Tag: Brian Epstein

The Beatles’ forretningsfører Harry Pinsker død, 90 år

af Karsten Jørgensen

The Beatles’ bogholder og revisor gennem det meste af 1960’erne, Harry Pinsker, er død, 90 år.

Pinsker hjalp gruppen med at oprette selskaber, købe huse og betale deres regninger. Han rådgav dem m.h.t. investeringer og sørgede for, at de betalte så lidt i skat, som muligt.

Harry Pinsker

Da George Harrison i 1966 skrev sangen ”Taxman”, var det en direkte følge af chokket over at opdage, at hver gang The Beatles tjente et engelsk pund (som dengang var = 20 shilling), betalte de 19 shilling i skat.

Linjerne i sangen, ”Let me tell you how it will be/There’s one for you, 19 for me/’Cause I’m the Taxman…”, var Harrisons umiddelbare og rasende reaktion på, at Harry Pinsker fortalte ham om konsekvenserne af Labour-regeringens skattepolitik, som pålagde kunstnere at betale en høj marginalskat på 95 %. Teksten i Harrisons sang fortsatte: ”Should five per cent appear too small/Be thankful I don’t take it all”.

Harry Pinsker var født 12. maj 1930 i Bethnal Green i det østlige London, og begyndte sit arbejdsliv som kontorist hos revisorfirmaet Bryce, Hanmar i 1947.

Harry Pinsker

Han læste jura og regnskab på aftenskole, og steg i graderne, indtil han i 1960 avancerede til at være fuld partner i firmaet. I 1962 tog han imod fire unge musikere og deres manager på sit kontor i London, og det var begyndelsen på et langt, frugtbart forhold mellem The Beatles og Harry Pinsker.

Oprindelig var gruppens manager Brian Epstein, som var direktør for både en møbel- og en grammofonpladeforretning, klient hos Bryce, Hanmars afdeling i Liverpool, men da han mødte op i selskab med de i datidens øjne langhårede The Beatles, henviste firmaet ham til deres afdeling i London.

Udover at bistå gruppens medlemmer i rent praktiske og økonomiske transaktioner, såsom at få oprettet telefoner hurtigt (som der dengang var op til et halvt års ventetid på), var det også Pinsker, der opdagede annoncen for et hus på Mull of Kintyre i Skotland, som Paul McCartney købte.

Endvidere hjalp han The Beatles med at bruge smuthuller i skattelovgivningen, så de betalte mindre i indkomstskat. Han oprettede Lennon og McCartneys musikforlag Lenmac som en forretning i stedet for en investeringsforening, som betalte højere skat, og det var Pinsker, der i 1966 fik ideen om, at gøre alle fire medlemmer til helt almindelige medarbejdere i deres eget selskab, The Beatles & Co., hvilket betød en nedsat selskabsskat, som sparede gruppen for rundt regnet 3 millioner pund. Endelig var det også Harry Pinsker, der foreslog The Beatles at oprette Apple – et selskab, hvor han selv var en af direktørerne.

Efter Yoko Onos entré i Beatles-historien, blev både forholdet internt i The Beatles og til Harry Pinsker mere anspændt, og i sidste ende førte det til, at Pinskers rolle i deres økonomiske liv sluttede. I 1968 udsendte John Lennon og Yoko Ono avantgarde-albummet ”Two Virgins”, hvor parret var afbildet nøgne på begge sider af omslaget. På daværende tidspunkt var billeder af kønsdele i det offentlige rum strafbart, og da det ikke lykkedes for Pinsker, at få Lennon og Ono til at trække omslaget tilbage, tog han sin afsked og var dermed ude af Beatles-historien.

Det kontroversielle cover til “Two Virgins”

Blandt Harry Pinskers øvrige showbiz-klienter i 1960’erne var Billy J. Kramer & The Dakotas, Gerry & The Pacemakers og Cilla Black, samt Yes, Cream og Eric Clapton.

Harry Pinsker fortsatte som partner i Bryce, Hanmer indtil 1990’erne, hvor han trak sig tilbage.

Hans hustru Ana Simca, som han blev gift med i 1955, døde i 2008, og han efterlader sig tre voksne døtre.

Harry Pinsker med hustruen Ana Simca

Harry Pinsker døde den 24. januar 2021.

The Beatles’ første demobånd sælges på auktion

af Karsten Jørgensen

Nytårsdag, den 1. januar 1962, indspillede The Beatles et demobånd for Decca Records i London, i håbet om at få en pladekontrakt.

Men i stedet for en kontrakt, fik de et afslag fra selskabets talentspejder Dick Rowe, med besked om at ”guitargrupper er på vej ud”.

Et halvt år senere sikrede gruppens manager Brian Epstein The Beatles en pladekontrakt med Parlophone Records, et datterselskab i EMI-koncernen, og resten er, som man siger, historie.

Demobåndet fra Decca Records bliver 13. december sat til salg på Sotheby’s auktioner, og forventes at indbringe mellem 50.000 og 70.000 £.

Der eksisterer flere båndkopier fra Decca-optagelserne, og de fleste af de 15 sange, The Beatles indspillede, bl.a. originalkompositioner som ”Like Dreamers Do”, ”Hello Little Girl” og ”Love Of The Loved”, har siden midten af 1970’erne været tilgængelige på både piratplader, semi-legale udgivelser og på The Beatles’ eget ”Anthology”-projekt i midten af 1990’erne.

‘The Decca Tapes’, et hollandsk kassettebånd fra 1991

Det unikke ved det bånd, der nu udbydes til salg hos Sotheby’s er, at det er Brian Epsteins eget personlige eksemplar, som han få dage efter afslaget fik overført til en testplade. Og den testplade overbeviste få måneder senere produceren George Martin om, at han og Parlophone skulle indgå en kontrakt med The Beatles.

 

Opdateret:

Demo-båndet blev solgt for 62.500 £. Ved samme auktion blev et par af John Lennons, iøvrigt defekte, solbriller med runde, grønne glas solgt for 137.500 £.

Manden bag ikoniske pladeomslag med The Beatles er død

af Karsten Jørgensen

Den engelske fotograf og grafiske designer Robert Freeman, som fra 1963 til 1965 tog hundredvis af markante billeder af The Beatles, hvoraf adskillige blev benyttet på omslagene til gruppens plader, er død, 82 år. Ingen dødsårsag er endnu oplyst, men det er kendt, at Freemans helbred var svækket efter et slagtilfælde i 2014, som tvang hans familie til at sælge en række af hans Beatles-relaterede effekter, for at betale for opfølgende behandlinger.

Robert Freeman ved en udstilling af hans billeder i Valencia i Spanien, 2006

Robert Freeman blev født i London den 5. december 1936. Han gik på universitetet i Cambridge, hvor han i 1959 tog eksamen i engelsk litteratur. Efter en kort ansættelse ved Institute of Contemporary Art, blev han professionel fotograf for avisen The Sunday Times, og blandt hans tidligste opgaver var fotos af bl.a. den sovjetiske leder Nikita Khrushchev, senere også Muhammad Ali og Andy Warhol, samt diverse jazzmusikere, bl.a. John Coltrane.

Det var disse sidste, som i 1963 fangede Beatles-manageren Brian Epsteins interesse, og han hyrede i første omgang Freeman til at tage et gruppeportræt af The Beatles i august 1963, som alle, både manager og musikere, var ovenud tilfredse med.

“With The Beatles”

De følgende år prydede Freemans billeder en række af gruppens LP’er – ikoniske pladeomslag som ”With The Beatles” (udsendt i USA under titlen ”Meet The Beatles”), 1963, ”A Hard Day’s Night”, 1964, ”Beatles For Sale”, 1964, ”Help!”, 1965, og ”Rubber Soul”, også 1965. Dertil også det amerikanske album ”Beatles ’65”, 1965, samt et design til ”Revolver”, som ikke blev brugt.

Freemans design til “Revolver”, som ikke blev brugt

Om billedet på ”With The Beatles”, som blev taget den 22. august 1963 på et hotel i Bournemouth, skrev Robert Freeman senere i sin bog ”The Beatles – A Private View”: ”De skulle bruge et billede hurtigt, så jeg var nødt til at improvisere en studio-situation på det hotel, de boede på. Spisestuen var det mest oplagte sted, hvor der kom et skarpt dagslys ind gennem vinduerne og et mørkt rødbrunt gardin bag dem som baggrund…Det virkede naturligt, at fotografere dem i sort/hvid, iført deres mørke tøj. Det gav billedet en helhed. Der var ingen make-up, ingen frisør eller stylist – det var bare mig, The Beatles og et kamera”.

Endvidere tog Freeman billederne på omslaget af John Lennons to bøger, ”In His Own Write”, 1964, og ”A Spaniard In The Works”, 1965, og var officiel fotograf ved Maureen Cox og Ringo Starrs bryllup i februar 1965.

Udenfor musikverdenen tog Robert Freeman også billederne til den første Pirelli-kalender i 1964, og blev gift med en Pirelli-fotomodel, den tyskfødte Sonny Spielhagen, som senere indtog en mindre flatterende rolle i Beatles-historien.

Ifølge Philip Normans John Lennon-biografi fra 2008 havde Lennon og Sonny en affære, som inspirerede Lennon til at skrive sangen ”Norwegian Wood (This Bird Has Flown)”. Robert Freeman har aldrig selv kommenteret på denne påstand, men Lennons eks-kone Cynthia bekræftede det i sin selvbiografi i 2005, hvor hun også beskrev et skænderi mellem Freeman og Lennon og påpeger, at Robert Freeman og Sonny kort tid senere blev skilt. Robert og Sonny nåede i øvrigt at få to børn sammen.

Albummet “Rubber Soul”, 1965

Udover pladeomslagene til The Beatles, designede Freeman også rulleteksterne til de to Beatles-film, ”A Hard Day’s Night” og ”Help!”, og instruerede tv-filmen ”Swinging London” i 1967, samt kultklassikeren ”The Touchables” året efter.

Hans billeder af The Beatles er udkommet i fotobøgerne ”Beatles Ltd.”, 1964, ”Yesterday – Photographs Of The Beatles”, 1983, og ”The Beatles: A Private View”, 1991.

Paul McCartney skrev om Freeman i forordet til ”Yesterday”: ”Jeg har en fornemmelse af, at hans billeder var blandt de allerbedste, der blev taget af The Beatles!”

Nyheden om Robert Freemans død, som indtraf den 7. november 2019, blev først offentliggjort på The Beatles’ Twitter-side, og både Ringo Starr og Paul McCartney har udtrykt deres deltagelse på deres respektive Facebook-sider.

”Freeman var en af vores foretrukne fotografer i Beatles-årene, som skabte nogle af vores mest ikoniske pladeomslag”, skrev McCartney.

Allan Williams, The Beatles’ første manager, er død, 86 år

af Karsten Jørgensen

Allan Williams, der forevigt er indskrevet i historiebøgerne som manden, der sendte de purunge The Beatles til Hamborg i 1960, er død i Liverpool, 86 år gammel. The Jacaranda, en klub i Liverpool, som Williams ejede siden slutningen af 1958, skrev i går på deres Facebook-side: ”I dag er en af de mest triste dage i vores historie. The Jacaranda’s oprindelige ejer og manden, der opdagede The Beatles, Allan Williams, er død, 86 år. Alle vores tanker og ønsker går til hans familie og hans hustru Beryl”.

allan-williams-foran-the-jacaranda

Allan Williams foran The Jacaranda

Allan Williams blev født i Liverpool den 17. marts 1930, og arbejdede som blikkenslager, da han, efter en pludselig indskydelse, lejede en nedlagt butik i Slater Street i Liverpool og i september 1958 åbnede The Jacaranda Coffee Club, en kaffebar hvor John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Stuart Sutcliffe, tilsammen The Quarrymen, begyndte at komme i det følgende år. De plagede Williams om at få lov til at optræde i The Jacaranda, og selvom han ikke var imponeret over deres musikalske færdigheder, lod han dem dog indrette kaffebarens kælder til øvelokale.

Efterhånden som The Quarrymen blev dygtigere på deres instrumenter, voksede Williams’ interesse, og den 10. maj 1960 lod han dem medvirke ved en prøveaudition for London-impressarioen Larry Parnes, som søgte en backinggruppe til sin kunstner Billy Fury. The Silver Beatles, som gruppen nu kaldte sig, blev ikke udtaget, men auditionen resulterede alligevel i en ti-dages turne i Skotland, som backinggruppe for en anden af Parnes’ solister, sangeren Johnny Gentle. Senere bookede Williams gruppen til flere koncerter i og omkring Liverpool, før han i august 1960 arrangerede deres første engagement på Indra Club i Hamborg – en handling, der viste sig at være altafgørende for gruppens senere udvikling.

Allan Williams og The Beatles brød med hinanden i april 1961, efter at gruppen selv fik en aftale i stand om et nyt engagement på en anden musikklub i Hamborg, Top Ten Club, og derfor, forståeligt nok, nægtede at betale provision til Williams. I et brev til dem, dateret den 20. april 1961, nedlagde han sit hverv som uofficiel manager, og mange år senere sagde han: ”Uden at vide det, sagde jeg nej til millioner af pund og verdensomspændende berømmelse. Men det er jo altid let at være bagklog”.

Senere på året blev Allan Williams opsøgt af Brian Epstein, som overvejede at blive The Beatles’ manager og derfor lavede lidt research, før han besluttede sig. Williams’ råd til Epstein var: ”Det er en fantastisk gruppe, men de vil uden tvivl blot blive en skuffelse, og hvis jeg var dig, ville jeg ikke røre dem med en ildtang. De har ry for altid at komme for sent, specielt Paul McCartney”.

Brian Epstein tog ikke imod hans advarsel, og senere indrømmede Williams: ”Jeg var ikke den rette mand for The Beatles. Jeg var ikke villig til at give dem min fulde opmærksomhed 24 timer i døgnet, sådan som Brian Epstein var. Han troede på dem, på et tidspunkt hvor de havde et næsten desperat behov for at blive troet på”.

the-man-who-gave-the-beatles-away-book-cover

I marts 1961 åbnede Allan Williams en natklub, The Blue Angel, i Liverpool, og var nogle år senere initiativtager til en kampagne for at få rejst en statue af The Beatles i byen. I 1975 udgav han sine erindringer i bogen ”The Man Who Gave The Beatles Away”, hvor han med sympati skildrede The Beatles’ tidlige år, men med en tendens til at overvurdere egen betydning. I 1977 var han involveret i udgivelsen af LP’en ”The Beatles Live! At The Star Club In Hamburg, Germany, 1962”. Siden 1980 har han hyppigt været gæstetaler ved Beatles Conventions i det meste af verden.

Tony Barrow, The Beatles’ pressechef fra 1963 til 1968, er død

af Karsten Jørgensen

Den engelske journalist og forfatter Tony Barrow, som var The Beatles’ pressechef fra 1963 til 1968 og opfandt udtrykket ”The Fab Four”, er død på et hospital i Lancaster, tre dage efter sin 80 års fødselsdag.

Barrow, Tony - The Beatles' press officer

Tony Barrow

Tony Barrow blev født i Liverpool-forstaden Crosby den 11. maj 1936. Han begyndte som journalist på avisen Liverpool Echo i 1954 og havde i 1961 en fast klumme i bladet, hvor han anmeldte plader under pseudonymet Disker. I slutningen af 1961 blev han kontaktet af The Beatles’ manager, Brian Epstein, som opfordrede ham til at skrive om The Beatles. Tony Barrow fortalte Epstein, at så længe gruppen ikke havde udgivet plader, var det udelukket, men da Barrow samtidig skrev bagsidetekster til pladeomslag for selskabet Decca Records, henviste han Epstein til Deccas repertoirechef, Dick Rowe, som arrangerede en prøveindspilning med gruppen den 1. januar 1962.

Barrow, Tony - right, with Brian Epstein

Tony Barrow, t.h., sammen med Brian Epstein

Forbindelsen til Epstein betød, at Barrow i maj 1963 blev ansat som PR-chef i Epsteins selskab, NEMS, og dermed blev ansvarlig for kontakten mellem The Beatles og medierne. De følgende år arbejdede han sammen med to andre PR-medarbejdere, først Brian Sommerville og senere Derek Taylor. Samtidig skrev han også artikler i gruppens officielle fanblad, Beatles Monthly, under pseudonymet Frederick James, som i virkeligheden er hans mellemnavne. Dertil forfattede han covernoterne på de første tre Beatles-LP’er, ”Please Please Me”, ”With The Beatles” og ”A Hard Day’s Night”, og fik idéen til de årlige juleplader, som gruppen indspillede og kun udsendte til medlemmerne af fanklubben.

Tony Barrow var tilstede, da The Beatles mødte Elvis Presley i dennes hus i Beverly Hills den 27. august 1965, og året efter var det Tony, som optog båndet med gruppens allersidste koncert i Candlestick Park i San Francisco. Han skrev teksten til den tegneserie, som var inkluderet på soundtracket til ”Magical Mystery Tour”, 1967.

Barrow, Tony - holding a microphone with Epstein and The Beatles

Tony Barrow, med mikrofonen, og The Beatles

Samarbejdet med The Beatles ophørte i 1968, da gruppen dannede deres eget pladeselskab Apple Records og kort tid efter Brian Epsteins død.

Gennem 1970’erne drev han sit eget managementfirma, Tony Barrow International, hvor han varetog interesserne for populære navne som David Cassidy, Sweet, Gary Glitter, Bay City Rollers, Deep Purple, The Kinks og Gladys Knight. Men i begyndelsen af 1980’erne vendte han tilbage til skriveriet og var siden fast skribent i bl.a. Beatles Monthly.

Tony Barrow har endvidere udgivet flere bøger. Den første, ”On The Scene At The Cavern”, skrevet under pseudonymet Alistair Griffin, udkom i 1964 og er en beskrivelse af musikmiljøet i Liverpools berømte beatklub. Senere udkom ”P.S. We Love You”, 1982, om The Beatles’ karriere i perioden 1962-63, og ”Inside The Music Business”, en guide gennem musikbranchen for unge, vordende stjerner. Senere har han bl.a. udsendt ”The Making of The Beatles’ Magical Mystery Tour”, 1999, og ”John, Paul, George, Ringo And Me: The Real Beatles Story”, 2005.

Tony Barrow døde den 14. maj 2016, og efterlader sig hustruen Corinne og to sønner, Mike og Mark.