Tag: Yoko Ono

John Lennons toilet bliver udstillet i Liverpool

af Karsten Jørgensen

Uanset hvor berømte og feterede vores idoler bliver, så er de, bag alt det ydre glimmer og glamour, stadig almindelige mennesker, som gør alt det almindelige mennesker gør. De spiser, de vasker sig, de handler ind, og når trangen melder sig, går de også på toilettet. Præcis som alle os andre.

Og som den nyeste udstillingsgenstand på The Beatles Museum i Liverpool viser, gjorde John Lennon det også.

Porcelænstoilettet fra Tittenhurst Park

For nogle dage siden kunne museet i The Beatles’ fødeby afsløre et specielt toilet, som havde været installeret på Lennons landsted Tittenhurst Park i Berkshire, hvor han og Yoko Ono boede fra 1969 og indtil 1971, da parret rejste til USA og bosatte sig permanent i New York.

John Lennon købte oprindelig Tittenhurst Park for 145.000 £. Her komponerede han en af sine mest berømte sange, ”Imagine”, ligesom det også var her, The Beatles’ sidste fælles foto-session fandt sted. Billeder herfra blev senere brugt på for- og bagsiden af Beatles-albummet ”Hey Jude”.

John Lennon med Yoko Ono

Efter Lennon-parret var rejst til USA, solgte han Tittenhurst Park til sin Beatles-kollega Ringo Starr, som efter en årrække solgte det videre i 1988. Det blev erhvervet for 5 millioner £ af Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, som kort tid senere solgte alt indboet, deriblandt to porcelænstoiletter, hvoraf en Gary Hanniball købte det ene for 1000 £.

Nu har Gary Hanniball så udlånt genstanden til The Beatles Museum.

– Manden kontaktede os, og sagde, at toilettet bare samlede støv hjemme i hans hus, og så spurgte han, om vi havde lyst til at udstille det, siger museets direktør Roag Best, som i øvrigt er bror til The Beatles’ oprindelige trommeslager, Pete Best.

– Det er normalt ikke den slags ting vi udstiller, men vi tænkte, at det skulle vi vel egentlig ikke gøre os til dommer over. Så vi tænkte, hvorfor ikke? Og nogle gange skal man også tænke ud af boksen!

Oprindelig var der som sagt to identiske porcelænstoiletter på Tittenhurst Park, og det andet blev fornylig solgt på auktion for 15.000 £.

Pattie Boyd udsender ny bog

af Karsten Jørgensen

Fotomodellen Pattie Boyd, der nok er mest kendt som George Harrisons første kone fra 1966 til 1977, og senere var gift med guitaristen Eric Clapton fra 1979 til 1989, udgiver her i oktober en ny bog, ”Pattie Boyd: My Life in Pictures”.

Bogen indeholder bl.a. breve fra hendes to berømte ægtemænd, samt fra venner som John Lennon og Yoko Ono. Der er uddrag fra hendes dagbøger, og en masse fotos fra hendes tid som model for førende modemagasiner som Vogue og Vanity Fair.

Bogen var oprindelig annonceret til udgivelse i 2020, under titlen ”My Life Through A Lens”. Senere blev den udskudt til marts 2021. Nu er bogen, med den nye titel ”My Life in Pictures”, udsendt i USA via forlaget Reel Art Press den 4. oktober, og udkommer i England to uger senere.

Pattie Boyd udgav sin første bog, ”Wonderful Tonight” tilbage i 2007, hvor den toppede bestsellerlisten i New York Times.

Pattie Boyds musikalske betydning understreges af, at hun var musen, som inspirerede George Harrison til at skrive Beatles-sangen ”Something”, og derefter Eric Clapton, som både skrev ”Layla” og ”Wonderful Tonight” om hende. Endvidere var Pattie med i koret på Beatles-sangen ”Birthday”.

Pattie Boyd i 1960’erne

Pattie Boyd idag

Julian Lennons nye album ‘Jude’ udkommer den 9. september

af Karsten Jørgensen

Den 9. september udsender Julian Lennon, John Lennons ældste søn, sit syvende studiealbum, med titlen ”Jude”.

Det er Lennons første album siden ”Everything Changes” i 2011 og udgives på hans nye pladeselskab BMG.

Julian Lennon har skrevet alle pladens elleve sange selv, i samarbejde med bl.a. Mark Spiro, Guy Chambers, Gregg Alexander og andre, og guitaristen Justin Clayton, som har spillet på de fleste tidligere Lennon-albums, er krediteret som medproducer.

Allerede 8. april udsendte Lennon to sange fra albummet, ”Freedom” og ”Every Little Moment”, mens endnu to nye sange, ”Save Me” og ”Breathe”, fulgte den 22. juni.

Titlen på det nye album, ”Jude”, er en reference til Beatles-sangen ”Hey Jude”, som Paul McCartney skrev til Julian for at trøste ham i den svære periode i 1968, hvor John Lennons forhold til den japanske avantgardekunstner Yoko Ono resulterede i skilsmissen fra Julians mor Cynthia. Oprindelig skrev McCartney sangen under titlen ”Hey Jules”, som var Julians kælenavn, men ændrede den senere til ”Hey Jude”.

”Jude”, trackliste:

Save Me
Freedom
Every Little Moment
Not One Night
Love Won’t Let Me Down
Round and Round Again
Love Never Dies
Breathe
Lucky Ones
Stay
Gaia (featuring Paul Buchanan & Elissa Lauper)

Trommeslageren Alan White, som udover fast job i Yes også spillede med John Lennon og George Harrison, er død, 72 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske trommeslager Alan White, som gennem næsten 50 år var medlem af den progressive rockgruppe Yes, er død efter kort tids sygdom, 72 år gammel.

Alan White

White erstattede Bill Bruford i Yes i 1972, da gruppen netop havde udsendt det definerende progrock-album ”Close To The Edge”, og White fik kun en frist på tre dage til at lære gruppens repertoire, inden en amerikansk turne skulle begynde i Dallas, Texas. Det klarede han dog til ug.

Alan White blev født i Pelton, County Durham, den 14. juni 1949. Som seks-årig modtog han undervisning i klaver, men allerede da han var 12, skiftede han instrument til trommerne.

Allerede året efter blev han medlem af sin første gruppe, The Downbeats, som bl.a. spillede coverversioner af Beatles-sange. I 1964 skiftede de navn til The Blue Chips og udsendte flere singler, men uden succes.

Senere udviklede White sine musikalske evner i bl.a. Billy Furys backinggruppe The Gamblers og The Alan Price Set, og fik en vis grad af berømmelse i Ginger Baker’s Air Force og Joe Cockers Mad Dogs & Englishmen, før han i 1972 overtog stolen som trommeslager i Yes.

Men forinden, i september 1969, fik han en opringning, der som han selv sagde, ændrede hans liv. Det var John Lennon, som havde set ham spille i en klub i London. Men White lagde røret på, idet han troede, at nogen prøvede at lave en joke med ham.

Alan White bag trommerne, med Lennon og Plastic Ono Band i Toronto

Men et minut senere ringede telefonen igen, og det var vitterlig John Lennon, som havde sagt ja til at spille en spontan koncert ved en rockfestival på Varsity Stadium i Toronto den 13. september 1969, og derfor var nødsaget til at samle et backingband til lejligheden. Kun dage senere fløj White med Lennon, samt Yoko Ono, Eric Clapton og bassisten Klaus Voormann, til Canada, hvor de første gang optrådte under navnet The Plastic Ono Band.

Gruppens optræden blev senere udsendt på albummet ”Live Peace in Toronto 1969”. Alan White spillede også tromme og klaver på Lennon-singlen ”Instant Karma” i 1970, samt på de fleste sange på ”Imagine”-albummet, deriblandt titelsangen.

Samarbejdet med Lennon førte til, at Alan White også medvirkede på George Harrisons tre-dobbelte album ”All Things Must Pass”, bl.a. på singlen ”My Sweet Lord”.

Alan White flyttede til USA i 1994 med sin kone Gigi, hvor han spillede i flere lokale grupper, mens han fortsatte medlemsskabet af Yes.

Yes – Alan White i midten

I 2017 blev White optaget i Rock and Roll Hall of Fame sammen med Yes, og spillede på gruppens seneste album, ”The Quest”, i 2021.

Modsat de fleste andre medlemmer af Yes, udsendte White kun ét soloalbum i eget navn, ”Ramshackled”, i 1976.

Yes i 2012 – Alan White nr. 2 fra venstre

Alan White døde den 26. maj 2022, og efterlader sig hustruen Gigi, samt to børn, sønnen Jesse og datteren Cassi.

Dokumentarfilm om John Lennons ‘lost weekend’

af Karsten Jørgensen

Fra 1973 til begyndelsen af 1975 var John Lennon og Yoko Ono separeret, og Lennon boede sammen med parrets kinesisk-fødte assistent, May Pang.

May Pang med John Lennon

Denne tumultariske periode, hvor Lennon ofte slog sig løs med notoriske drukkenbolte som Harry Nilsson og The Who-trommeslageren Keith Moon, fik nye bekendtskaber som Elton John og David Bowie, og glimtvis blev genforenet med Ringo Starr og Paul McCartney, er gået over i Beatles-historien under navnet ”the lost weekend”.

John Lennon i midten, Harry Nilsson til venstre

May Pangs historie som John Lennons elskerinde, er blevet fortalt og genfortalt adskillige gange i både interviews, artikler og i May Pangs egne selvbiografier, og i dag, den 10. juni, er der premiere på en ny dokumentarfilm om perioden, ”The Lost Weekend: A Love Story”, som vises på den årlige Tribeca Film Festival i New York.

Filmen er instrueret af Eve Brandstein, Richard Kaufman og Stuart Samuels, og May Pang er den primære fortæller, krydret med interviews med bl.a. Lennons søn Julian, sangeren Alice Cooper og trommeslageren Jim Keltner.

John Lennon og May Pang i midten, Julian Lennon til venstre

Efter ”the lost weekend” sluttede i begyndelsen af 1975, blev Lennon genforenet med Yoko Ono, og senere samme år fik de sønnen Sean. May Pang blev senere gift med pladeproduceren Tony Visconti i 1989. De fik to børn sammen, inden de blev skilt i 2000.