Tag: The E Street Band

Ny opsamling fra Bruce Springsteen

af Karsten Jørgensen

Bruce Springsteen har en pladekarriere bag sig, som spænder over mere end 50 år og er fyldt med masser af hits.

Der har da også tidligere været flere opsamlingsplader: ”Greatest Hits”, 1995, ”The Essential Bruce Springsteen”, 2003, endnu en ”Greatest Hits” i 2009, samt ”Chapter and Verse” fra 2016, i forbindelse med, at Bruce udsendte sin selvbiografi, ”Born To Run”.

Den 19. april udsender Columbia endnu en compilation med ham, ”Best of Bruce Springsteen”, hvis indehold rækker fra ”Growin’ Up” fra debutalbummet i 1973, ”Greetings from Asbury Park, N.J.” og helt frem til titelnummeret fra hans seneste album med The E Street Band, ”Letter To You”, i 2020.

Mens cd- og vinylversionen af ”Best of Bruce Springsteen” kun har 18 sange, er den digitale download-udgave forøget med yderligere 13, så den indeholder i alt 31 sange.

Springsteen, som blev sygemeldt sidste efterår og aflyste resten af sine amerikanske koncerter fra september til december, efter at være i behandling for mavesår, har nu trukket i arbejdstøjet igen, og har turneret siden midten af marts.

Fra begyndelsen af maj kommer Bruce og hans E Street Band atter til Europa, hvor de bl.a. besøger Dyrskuepladsen i Odense den 9. juli.

”BEST OF BRUCE SPRINGSTEEN” LP & CD TRACKLISTE:
Growin’ Up
Rosalita (Come Out Tonight)
Born To Run
Thunder Road
Badlands
Hungry Heart
Atlantic City
Dancing in the Dark
Born in the U.S.A
Brilliant Disguise
Human Touch
Streets of Philadelphia
The Ghost of Tom Joad
Secret Garden
The Rising
Girls In Their Summer Clothes
Hello Sunshine
Letter To You

”BEST OF BRUCE SPRINGSTEEN” DIGITAL DELUXE TRACKLISTE:
Growin’ Up
Spirit In The Night
Rosalita (Come Out Tonight)
4th of July, Asbury Park (Sandy)
Born To Run
Tenth Avenue Freeze Out
Thunder Road
Badlands
Prove It All Night
The River
Hungry Heart
Atlantic City
Glory Days
Dancing in the Dark
Born in the U.S.A
Brilliant Disguise
Tougher Than The Rest
Human Touch
If I Should Fall Behind
Living Proof
Streets of Philadelphia
The Ghost of Tom Joad
Secret Garden
The Rising
Long Time Comin’
Girls In Their Summer Clothes
The Wrestler
We Take Care Of Our Own
Hello Sunshine
Ghosts
Letter To You

Willie Nelsons søn erstatter Nils Lofgren i Crazy Horse

af Karsten Jørgensen

Intet menneske kan være to steder på samme tid.

Det gælder også for guitaristen Nils Lofgren, som både er medlem af Neil Youngs backinggruppe Crazy Horse og Bruce Springsteens E Street Band.

Nils Lofgren, t.v., med Bruce Springsteen

Når Neil Young og Crazy Horse den 20. og 21. september spiller på The Roxy i Hollywood, Los Angeles, akkompagnerer Nils Lofgren samtidig ’The Boss’ ved en koncert i Columbus i Ohio, og derfor har Young meddelt sine fans, at Lofgren ved denne lejlighed bliver erstattet af Willie Nelsons søn, Micah Nelson.

Micah Nelson

Om Nils Lofgren senere vender tilbage som fast medlem af Crazy Horse er ikke oplyst.

Bruce Springsteen har indspillet en follow-up til ‘Only the Strong Survive’

af Karsten Jørgensen

Sidste år udsendte Bruce Springsteen albummet ”Only the Strong Survive”, med coverversioner af gamle soul-numre.

Og hvis man skal tro David Sancious, keyboardspilleren i Springsteens E Street Band, kan Bossens fans forvente en follow-up engang i 2024.

”Jeg har lige arbejdet med Bruce på en fortsættelse af ’Only the Strong Survive’”, siger Sancious til musikmagasinet Mojo. ”Han har endnu 18 coverversioner af klassiske Motown- og rhythm’n’blues-sange klar”.

Bruce Springsteen og hans E Street Band turnerer i øjeblikket i Europa. I dag (8. juli) optræder han i Hyde Park i London, og tirsdag og torsdag i næste uge, den 11. og 13. juli, kommer turen til hans danske publikum, med to koncerter i Parken i København.

Bruce Springsteen skriver sang til ny film

af Karsten Jørgensen

Bruce Springsteen har skrevet og indspillet en ny sang til filmen ”She Came To Me”, som havde verdenspremiere ved Berlin Film Festival den 16. februar.

Sangen, med titlen ”Addicted To Romance”, bliver spillet under rulleteksterne i filmen, som er instrueret af Rebecca Miller og har Marisa Tomei, Peter Dinklage og Anne Hathaway i hovedrollerne.

”Addicted To Romance” er produceret af Springsteens faste producer Ron Aniello og Bryce Dessner, og blandt de medvirkende musikere er Benjamin Lanz på trombone, Kyle Resnick på trompet og Springsteens kone Patti Scialfa som korsanger.

Bruce Springsteen er i øjeblikket i gang med en amerikansk turné sammen med sit E Street Band.

Bruce Springsteen er blevet bedstefar

af Karsten Jørgensen

Bruce Springsteen kan allerede smykke sig med mange forskellige titler, bl.a. sanger, sangskriver, guitarist, bandleder, far, ægtemand og ’The Boss’.

Sam Springsteen og kæreste ude med barnevognen

Nu kan han føje en ny titel til registret – bedstefar – efter hans 28-årige søn Sam Springsteen i begyndelsen af juli fik en velskabt datter sammen med sin kæreste.

Den nyfødte pige har allerede fået navnet Lily Harper Springsteen.

Den nyfødte Lily Harper

Bruce Springsteen, 72 år, som fornylig annoncerede, at han og The E Street Band indleder en verdensturne til februar, bl.a. med stop i Parken i København 11. og 13. juli 2023, har siden 1991 været gift med Patti Scialfa, som er fire år yngre, og sammen har de tre børn: Evan, Jessica og Sam, som er den yngste.

Bruce Springsteen og Patti Scialfa, 2021