Tag: ringo starr

Ekspert mener historien om The Beatles’ afslutning skal omskrives

af Karsten Jørgensen

Hvis vi skal tro på Mark Lewisohn – verdens vel nok førende autoritet om alt der vedrører The Beatles – skal hele forløbet, som førte til gruppens opløsning i 1970, nu tages op til revision.

En hidtil ukendt båndoptagelse fra 1969 afslører nemlig, at de tre primære sangskrivere i The Beatles – John Lennon, Paul McCartney og George Harrison – diskuterede muligheden af, at indspille endnu et album efter ”Abbey Road”.

Omslag til ‘Abbey Road’, 1969

Optagelsen, som fandt sted i Apples hovedkvarter i Savile Row i London den 8. september 1969 – kun to uger før udgivelsen af ”Abbey Road” – viser også, at de tre beatler overvejede at indspille en helt ny single, som skulle udsendes umiddelbart før jul.

Ringo Starr deltog ikke i mødet, da han var på hospitalet til undersøgelse for et maveonde, og mødet mellem de tre øvrige beatler blev optaget på bånd for, at Ringo senere kunne komme med sit besyv til de eventuelle planer.

På optagelsen, som er i Mark Lewisohns besiddelse, foreslår John Lennon at fordelingen af sange skal være mere lige, og han præciserer, at han synes, at de primære sangskrivere hver bidrager med fire sange til det nye album, og at Ringo kan få to ”hvis han altså har lyst”, som Lennon siger.

Endvidere siger Lennon, med adresse til den gamle myte om komponist-parret Lennon-McCartney, at de på det kommende album skal krediteres individuelt som komponister.

På båndet kommer Paul McCartney med en lille stikpille til Harrison, da han siger, at ”indtil dette album (’Abbey Road’), har jeg ikke syntes, at Georges sange var særlig gode”, hvortil Harrison, som skrev både ”Something” og ”Here Comes The Sun” til ”Abbey Road”, svarer: ”Det er vist et spørgsmål om smag, for generelt har folk vist syntes godt om mine sange”.

John Lennon foreslår også, at de fremover forærer ’fjollede’ sange som ”Maxwell’s Silver Hammer” til andre, og mere poporienterede, sangere, som f.eks. Mary Hopkin, der netop tidligere i 1969 havde haft et stort hit med en kasseret McCartney-komposition, ”Goodbye”.

Mark Lewisohn har fortalt den engelske avis The Guardian, at den nyfundne båndoptagelse punkterer den traditionelle opfattelse af, at indspilningen af ”Abbey Road” var tænkt som gruppens sidste bevidst planlagte album.

Albummet ”Let It Be” udkom ganske vist senere, i maj 1970, og blev officielt gruppens sidste udgivelse, men næsten alle sangene var indspillet allerede i januar 1969, et halvt år før ”Abbey Road”.

Beatles-historikeren Mark Lewisohn

”Alle bøger har hidtil fortalt, at de selv vidste, at ’Abbey Road’ skulle være deres sidste album og at de ønskede at afslutte deres karriere sammen på et højdepunkt”, siger Lewisohn. ”Men nej – de diskuterede faktisk indspilningen af deres næste album. Og denne optagelse modbeviser også, at det var John Lennon, som ønskede dem splittet ad. Vi skal omskrive alt det, vi troede, at vi vidste”.

Mark Lewisohn har gennem 30 år udgivet adskillige bøger om The Beatles, bl.a. ”The Complete Beatles Recording Sessions” i 1988 og ”All These Years – Tune In”, første del af et planlagt tre-binds værk om gruppen, i 2013. De øvrige to bind i trilogien, med de foreløbige undertitler ”Turn On” og ”Drop Out”, er planlagt til udgivelse i henholdsvis 2020 og 2028 (hvor Lewisohn fylder 70). Samtidig arbejdede Lewisohn også med The Beatles på deres store ”Anthology”-projekt i midten af 1990’erne.

I oktober turnerer Beatles-forfatteren i England med et multi-medie show, ”Hornsey Road”, med både båndoptagelser, film, fotos, samt anekdoter og effekter fra hans eget arkiv, om tilblivelsen af ”Abbey Road” i forbindelse med albummets 50 års jubilæum.

27. september udsendes en ”super deluxe” udgave af ”Abbey Road”, med tre cd’er, en blu-ray og en bog.

Ringo bekræfter: ‘Abbey Road’ udsendes i deluxe-version

af Karsten Jørgensen

Fornylig bekræftede Ringo Starr overfor branchemagasinet Billboard, at Beatles-albummet ”Abbey Road” vil få samme behandling som både ”Sgt. Pepper” og ”Det Hvide Album”, når det til september fylder 50 år.

”Jeg holder meget af genudgivelserne, fordi de bliver remasterede”, fortalte Ringo, som specielt er glad for, at lydkvaliteten er forbedret. ”Man kan bedre høre trommerne, som blev nedtonet på pladerne i gamle dage”.

I 2017 og 2018 blev ”Sgt. Pepper” og ”Det Hvide Album” genudgivet i deluxe-versioner i forbindelse med deres respektive 50 års jubilæer, med de oprindelige plader i remasterede udgaver, samt akustiske versioner, alternative takes og uudgivne sange, som er med til at tegne et billede af, hvordan de oprindelige sangskitser blev til de endelige sange.

Men hvis man skal tro Ringo, er netop dette aspekt af deluxe-udgaverne ikke lige hans kop te.

”Personligt er jeg lidt træt af at høre Take 9 eller Take 3 – alt det, vi ikke udgav dengang”, sagde han. ”Men det er åbenbart en del af konceptet med et boks-sæt”.

”Abbey Road”, som har et af The Beatles’ mest ikoniske pladeomslag og var det sidste album gruppen indspillede sammen, blev oprindelig udsendt i England 26. september 1969, og det bliver interessant at se, hvad bonus-materialet vil indeholde.

F.eks. blev demo-versioner af sangene ”Mean Mr. Mustard” og ”Polythene Pam” allerede udsendt på sidste års ”White Album”-boks. Tidligere versioner af ”She Came In Through The Bathroom Window” og ”Oh Darling” udkom allerede i 1996 på ”Anthology 3”, og det samme gjorde demo-versionen af ”Come And Get It”, Take 5 af ”Maxwell’s Silver Hammer” og demoen af ”Come Together”.

Tilbage er dog stadig udgaven af ”I Want You (She’s So Heavy)” med Paul McCartney på leadvokaler (i stedet for John Lennon), plus en version af ”Her Majesty” med Lennon på slideguitar, som varer to minutter længere end afslutningsnummeret på den oprindelige udgivelse af ”Abbey Road”.

Supertrommeslageren Hal Blaine er død, 90 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske trommeslager Hal Blaine, som medvirkede på hundredevis af hitsange i 1960’erne med bl.a. Elvis Presley, The Beach Boys, Frank Sinatra, The Byrds, Simon & Garfunkel og mange andre, er død, 90 år.

Blaine, Hal - drummer, in 1970

Hal Blaine bag ‘gryderne’ i 1970

”Hal Blaine var en så fantastisk musiker og ven, at jeg slet ikke kan finde ord til at beskrive det”, skrev Brian Wilson på Twitter. ”Hal lærte mig så meget, og han havde stor andel i vores succés”.

Det sidste er en hentydning til, at Hal Blaine ofte erstattede Brians lillebror Dennis Wilson på The Beach Boys’ pladeindspilninger.

Hal Blaine blev født Harold Simon Blesky i Holyoke, Massachusetts, den 5. februar 1929, og allerede før han var fyldt 20 skabte han sig en karriere som én af verdens mest benyttede studiemusikere. Ifølge uofficielle kilder medvirkede han på omkring 35.000 indspilninger, men selv sagde Blaine, at det rigtige tal nok var nærmere 6000. Det gør ham dog alligevel til én af musikhistoriens mest benyttede trommeslagere, og ifølge The Rock And Roll Hall of Fame kan hans trommespil høres på mere end 40 popsange, som har indtaget førstepladsen på hitlisterne, plus et par hundrede, som ”kun” har ligget på Top 10.

Allerede som 8-årig var Hal Blaine aktiv på trommerne, i begyndelsen mest inspireret af jazz, men efter han som 20-årig blev professionel, var det overvejende rock- og popmusik.

I slutningen af 1940’erne blev han medlem af gruppen The Novelteers, og op gennem 1950’erne spillede han med bl.a. Vicki Young, Tommy Sands og Patti Page. I slutningen af årtiet valgte han imidlertid en karriere som studiemusiker, hvor han, primært i 1960’erne, medvirkede på op mod 300 hitsange med bl.a. Phil Spector (”Be My Baby”), Sam Cooke, The Righteous Brothers, Sonny & Cher (”I Got You Babe”), The Byrds (”Mr. Tambourine Man”), The Mamas & The Papas (”California Dreamin’”), The Beach Boys (”Good Vibrations”), Scott McKenzie (”San Francisco”), Frank Sinatra (“Strangers In The Night”), Simon & Garfunkel (“Mrs. Robinson” og “Bridge Over Troubled Water”), Ike & Tina Turner, The Carpenters (“Top Of The World”) og The Monkees. Samtidig er det værd at nævne, at Blaine er den eneste trommeslager, som har arbejdet sammen med alle fire medlemmer af The Beatles – John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr.

Blaine, Hal - drummer, in the studio with George Harrison

Hal Blaine i studiet med George Harrison

Hal Blaine spillede i begyndelsen af 1960’erne i grupperne The Catalinas, sammen med bl.a. Bruce Johnston, Billy Strange og Leon Russell, og Hal Blaine & The Young Cougars uden nævneværdig succes. Han spillede endvidere i den uformelle studiegruppe The Wrecking Crew, som bl.a. bestod af Glen Campbell, Billy Strange og Larry Knechtel, før han i 1970’erne satte tempoet ned og i det følgende årti helt trak sig tilbage fra musikbranchen. Herefter skrev han sin selvbiografi, ”Hal Blaine & The Wrecking Crew”, som blev udgivet i 1991.

Hal Blaines samarbejde med Elvis Presley begyndte den 21. marts 1961 med sangene til ”Blue Hawaii”. Siden var han en integreret del af Elvis’ studieorkester på pladerne ”Girls! Girls! Girls!”, ”Fun In Acapulco”, ”Roustabout”, ”Paradise, Hawaiian Style”, ”Easy Come, Easy Go” og ”Live A Little, Love A Little”. Hans svanesang i Elvis-regi var Presleys legendariske comeback-show for NBC i 1968.

Hal Blaine døde den 11. marts af naturlige årsager i sit hjem i Palm Desert, Californien.

Clydie King, korsanger bag Bob Dylan og The Rolling Stones, er død, 75 år

af Karsten Jørgensen

Gospel-sangeren Clydie King, som har medvirket på adskillige rockklassikere med bl.a. Bob Dylan, The Rolling Stones, Linda Ronstadt og Lynyrd Skynyrd, er død, 75 år.

King, Clydie - back-up singer with Bob Dylan & Rolling Stones

Clydie King, som var født den 21. august 1943, voksede op i Dallas, Texas, og som barn sang hun i et gospelkor. Det gjorde hun så godt, at hun allerede som 8-årig optrådte i en talentkonkurrence på nationalt fjernsyn.

Senere flyttede King til Los Angeles med sin familie, hvor hun sidst i 1950’erne fik kontakt til pladeselskaber som Specialty, Philips, Imperial og Minit. Fra 1966 sang Clydie King i gruppen The Raelettes, som korsanger bag Ray Charles, men turnelivet betød, at hun var meget væk fra sine børn, og efter tre år i gruppen, stoppede hun.

Herefter indledte hun en karriere som studie-korsanger, og medvirkede på sange som ”Tumbling Dice” med The Rolling Stones, ”Chicago” med Graham Nash, ”You’re No Good” med Linda Ronstadt, ”The Bitch Is Back” med Elton John og ”Sweet Home Alabama” med Lynyrd Skynyrd. Endvidere medvirkede hun på albums med bl.a. Steely Dan, Carly Simon, Neil Diamond og Ringo Starr.

I 1970’erne udsendte Clydie King flere plader som solist, men de var uden succes, og hun vendte tilbage til jobbet som korsanger.

King, Clydie - with Bob Dylan

Clydie King med Bob Dylan i begyndelsen af 1980’erne

Mest kendt er Clydie King for samarbejdet med Bob Dylan, som hun både indspillede og optrådte med i hans ”nykristne” periode fra 1979 og nogle år ind i 1980’erne. Hun medvirkede på pladerne ”Saved”, ”Shot Of Love”, ”Infidels” og ”Down In The Groove”, og hendes optræden ved Dylans koncerter, som senere er dokumenteret på bokssættet ”The Bootleg Series Vol. 13: Trouble No More 1979-1981” fra november 2017, cementerede hendes ry som sanger.

Ifølge flere kilder var forbindelsen mellem Clydie King og Bob Dylan ikke kun professionel, og i slutningen af 1990’erne påstod én af Dylans tidligere veninder, Susan Ross, i en biografi, at Dylan havde været hemmelig gift med Clydie King og at de havde fået to børn sammen.

For nogle år siden indstillede Clydie King sin karriere på grund af problemer med helbreddet, men det er endnu ikke oplyst, hvad årsagen er til hendes død den 7. januar 2019.

Geoff Emerick, lydtekniker på plader med The Beatles og Paul McCartney, er død, 72 år

af Karsten Jørgensen

Den engelske lydtekniker og producer Geoff Emerick, som siden 1966 arbejdede sammen med The Beatles, Paul McCartney og mange andre, er død af hjertestop, 72 år.

Geoff Emerick - med Paul McCartney

Geoff Emerick i studiet med Paul McCartney

”En af de bedste og mest opfindsomme lydfolk”, skrev produceren Giles Martin, søn af afdøde Beatles-producer George Martin. ”Vi er alle påvirket af de lyde, han var med til at skabe på den mest fantastiske musik, der nogensinde er indspillet”.

Geoffrey Ernest Emerick blev født i London den 5. december 1945, og begyndte sin karriere som assisterende lydtekniker hos EMI Records som 15-årig. Han var første gang involveret i en indspilning med The Beatles i 1963, hvor han var båndoperatør på to sange, ”Misery” og ”Baby It’s You”.

Tre år senere, i april 1966, blev Emerick forfremmet til primær lydtekniker, og afløste Norman Smith ved The Beatles’ pladeindspilninger. De følgende tre år skabte trekløveret af The Beatles, produceren George Martin og Emerick pladerne ”Revolver”, ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”, “Magical Mystery Tour”, “The Beatles (The White Album)”, “Yellow Submarine” og “Abbey Road”.

“Jeg blev lidt overrasket; ja, faktisk skræmte det mig”, sagde Emerick senere om det første samarbejde med The Beatles på “Revolver”. ”Ansvaret var enormt, men jeg sagde ja, og tænkte, at jeg måtte løse problemerne i takt med at de opstod”.

Senere kaldte Emerick ”A Day In The Life” for højdepunktet i sin karriere. ”Den aften, vi indspillede det store orkester, gik min og alle andres verden fra sort/hvid til farver”.

Geoff Emerick - i midten, med George Martin og Ringo Starr

Geoff Emerick, i midten, med George Martin og Ringo Starr

Efter opløsningen af The Beatles i 1970 fortsatte Emerick samarbejdet med Paul McCartney. Han var teknisk ansvarlig for en stribe Wings- og McCartney-albums: “Band On The Run”, 1973, “Venus And Mars”, 1975, “London Town”, 1978, “Tug Of War”, 1982, “Pipes of Peace”, 1983, “Give My Regards To Broad Street”, 1984, “Flowers in the Dirt”, 1989, “Unplugged – The Official Bootleg”, 1991, “Paul Is Live”, 1993, “Flaming Pie”, 1997, “Run Devil Run”, 1999, “Driving Rain”, 2001, og “Memory Almost Full”, 2007. Venskabet mellem dem var så tæt, at Paul McCartney var forlover, da Geoff Emerick i januar 1989 blev gift med Nicole Graham.

Geoff Emerick har endvidere arbejdet på albummet ”The Beatles At The Hollywood Bowl”, 1977, soundtrack-LP’en ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band” (med The Bee Gees og Peter Frampton), 1978, og cd-trilogien ”Anthology”, med optagelser fra Beatles-arkiverne, 1995-96. Desuden har han produceret flere plader med andre kunstnere, bl.a. ”Imperial Bedroom”, 1982, og ”All This Useless Beauty”, 1996, med sangeren Elvis Costello, samt albums med både Kate Bush, Art Garfunkel, Judy Garland, America, Badfinger, Manfred Mann, The Zombies og mange andre.

Geoff Emerick modtog tre Grammy’er som lydtekniker, for hhv. ”Sgt. Pepper”, ”Abbey Road” og Wings’ ”Band On The Run”, og fik i 2003 en fjerde, en ”teknisk Grammy”, for ”at have flyttet grænserne i pladestudiet med sin kreativitet og fantasi”.

I 2006 udgav Geoff Emerick erindringsbogen ”Here, There and Everywhere: My Life Recording the Music of the Beatles”, og mange kritiserede ham efterfølgende for, at han i alt for høj grad fremhævede Paul McCartneys betydning, og nedtonede George Harrison og Ringo Starrs roller i The Beatles.

Geoff Emerick - Here, There And Everywhere

Geoff Emerick døde den 2. oktober 2018.