Tag: Neil Young

Død musiker vidste ikke hun spillede på en Beatles-sang

af Karsten Jørgensen

Da den engelske musiker Caroline Buckman i april 2022 spillede bratsch (et strygeinstrument) på det, hun troede var en indspilning med Paul McCartney med titlen ”Give & Take”, vidste hun ikke, at hun i virkeligheden spillede på en sang, som i november 2023 blev udsendt som den allersidste single med The Beatles.

I marts 2023 døde Caroline Buckman af brystkræft, i en alder af kun 48 år, og fik således aldrig at vide, at hun var tilstede på den senere nr. 1-single med The Beatles, ”Now And Then”.

Caroline Buckman, som tidligere medvirkede på filmmusik til ”Star Wars” og ”Breaking Bad”, samt indspilninger med både Brian Wilson, Neil Young og R.E.M., plejede ikke at bede om autografer fra dem, hun samarbejdede med. Men hun gjorde en undtagelse, og fik Paul McCartney til at signere hendes nodeark.

Dagen før ”Now And Then” blev udsendt den 2. november, ringede Paul McCartneys management til Carolines mor, Erika Buckman, og fortalte, at hendes datter medvirkede på det, der nu blev kendt som The Beatles’ sidste single.

”Hun ville have været helt oppe i skyerne over det”, sagde Erika. ”Og selv om det på en måde er sørgeligt, er jeg også meget stolt”.

”Now And Then” blev kun en uge efter udgivelsen nr. 1 på den engelske singlehitliste.

Jubilæumsudgave af Neil Youngs ‘Time Fades Away’

af Karsten Jørgensen

Lige siden udgivelsen i 1973, har Neil Young haft et ambivalent forhold til albummet ”Time Fades Away”, en koncertoptagelse af lutter nye sange, hvor han blev akkompagneret af gruppen The Stray Gators, som bestod af garvede studiemusikere som Jack Nitzsche på keyboard, Ben Keith, steel guitar, Tim Drummond, bas, og Johnny Barbata på trommer. Endvidere er der flot korarbejde fra Youngs tidligere kolleger i supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young, David Crosby og Graham Nash.

Turneen, som er foreviget på ”Time Fades Away”, var en follow-up til succesen det foregående år med den polerede ”Harvest”, som fik Youngs popularitet til at skyde i vejret med raketfart. Men livemusikken på ”Time Fades Away” var mere rå og mere ustruktureret, og faldt ikke altid i god jord hos et publikum, som forventede hitsange som ”Heart of Gold”.

Senere lagde Neil Young afstand til pladen, som han i et interview i 1987 kaldte for ”min værste plade nogensinde – men som en dokumentation af det, der skete med mig dengang, var den okay”.

Den 15. oktober var det 50 år siden ”Time Fades Away” udkom første gang, og i den anledning bliver albummet, nu med titlen ”Time Fades Away 50”, genudsendt på Reprise Records den 3. november, i et begrænset oplagt, trykt på gennemsigtig vinyl.

Pladens oprindelige otte sange er nu suppleret med et bonus-nummer, ”The Last Trip to Tulsa”, som kun blev udgivet som B-side på singlen i 1973 med albummets titelsang.

Årsagen til, at ”Time Fades Away” i jubilæumsudgaven kun kommer som vinyl, er, at pladen blev udsendt på cd så sent som i 2017.

Trackliste til ”Time Fades Away 50”:

Side A:
01. Time Fades Away
02. Journey Through the Past
03. Yonder Stands the Sinner
04. L.A.
05. Love in Mind

Side B:
01. Don’t Be Denied
02. The Bridge
03. Last Dance
04. The Last Trip to Tulsa

Tillykke til Crazy Horse-bassisten Billy Talbot – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

Billy Talbot – som er født med navnet William Hammond Talbot – har siden 1969 været sanger og bassist i gruppen Crazy Horse, som i samme periode og helt op til i dag har fungeret som backinggruppe og musikalske sparringspartnere for den canadiske sanger Neil Young.

Talbot blev født i New York City den 23. oktober 1943, og begyndte allerede som 14-årig at synge på gadehjørner i The Big Apple. Senere flyttede han med sin familie til New Jersey, og som 17-årig tog han til Los Angeles, hvor han mødte Ralph Molina, Danny Whitten og Benjamin Rocco, som han dannede doo-wop gruppen Danny & The Memories sammen med.

Efter gruppen var flyttet til San Francisco, ændrede den navn til The Psyrcle, og fik tre nye medlemmer: brødrene Leon og George Whitsell, samt Bobby Notkoff. Samtidig ændrede de navn endnu en gang til The Rockets.

Denne konstellation indspillede albummet, og gruppens eneste, med titlen ”The Rockets” i 1968, og selvom pladen kun solgte i omkring 5000 eksemplarer, tiltrak den sig Neil Youngs opmærksomhed.

Crazy Horse, 1972, Billy Talbot nr. 2 fra højre

Neil Young, som havde forladt gruppen Buffalo Springfield i maj 1968, hyrede The Rockets som sin backinggruppe, da han i begyndelsen af 1969 indspillede sit andet soloalbum, ”Everybody Knows This Is Nowhere”, der på pladeomslaget var krediteret til Neil Young & Crazy Horse, som derfor blev gruppens nye navn.

Billy Talbot til højre, med Crazy Horse og Neil Young

Samarbejdet mellem Young og Crazy har fortsat, on and off, lige siden, og har resulteret i klassiske værker som ”Rust Never Sleeps”, ”Sleeps With Angels”, ”Psychedelic Pill”, ”Colorado” og senest ”World Record” i 2022.

Siden 1999 har Billy Talbot indimellem optrådt solo, og i 2004 turnerede han som The Billy Talbot Band.

I 2013 dannede Talbot gruppen The Wolves sammen med Ralph Molina, George Whitsell og Ryan James Holzer, som udsendte en EP, før han året efter måtte trække sig fra Crazy Horse efter et mindre slagtilfælde.

Billy Talbot kom dog hurtigt til hægterne igen, og var tilbage i Crazy Horse i god tid, inden de i 2018 igen turnerede med Neil Young.

Senest medvirkede Talbot på albummet ”All Roads Lead Home”, udsendt i marts 2023, og krediteret til Molina, Talbot, Lofgren & Young.

Albummet ‘All Roads Lead Home’

Willie Nelsons søn erstatter Nils Lofgren i Crazy Horse

af Karsten Jørgensen

Intet menneske kan være to steder på samme tid.

Det gælder også for guitaristen Nils Lofgren, som både er medlem af Neil Youngs backinggruppe Crazy Horse og Bruce Springsteens E Street Band.

Nils Lofgren, t.v., med Bruce Springsteen

Når Neil Young og Crazy Horse den 20. og 21. september spiller på The Roxy i Hollywood, Los Angeles, akkompagnerer Nils Lofgren samtidig ’The Boss’ ved en koncert i Columbus i Ohio, og derfor har Young meddelt sine fans, at Lofgren ved denne lejlighed bliver erstattet af Willie Nelsons søn, Micah Nelson.

Micah Nelson

Om Nils Lofgren senere vender tilbage som fast medlem af Crazy Horse er ikke oplyst.

Neil Youngs ‘Odeon Budokan’ livealbum udsendes på vinyl

af Karsten Jørgensen

Livealbummet ”Odeon Budokan” med Neil Young og Crazy Horse, optaget i marts 1976 i henholdsvis Hammersmith Odeon i London og Nippon Budokan Hall i Tokyo, blev oprindelig udsendt på cd, som en del af bokssættet ”Neil Young Archives Vol. II” i 2020.

Nu får albummet en selvstændig udgivelse på LP, når de ti sange, med bl.a. klassikere som ”Cowgirl in the Sand” og ”Cortez the Killer”, udsendes på 140 grams sort vinyl, via Reprise Records den 1. september.

Side 1 fra Hammersmith Odeon er Neil Young solo med akustisk guitar, mens Side 2 fra Budokan Hall i Tokyo, er elektrisk sammen med Crazy Horse. Det hele er produceret af David Briggs.

Trackliste for ”Odeon Budokan”:

Side 1:
The Old Laughing Lady
After The Gold Rush
Too Far Gone
Old Man
Stringman

Side 2:
Don’t Cry No Tears
Cowgirl In The Sand
Lotta Love
Drive Back
Cortez The Killer