Tag: Neil Young

Nye albums og turné med Neil Young og Crazy Horse

af Karsten Jørgensen

Selvom Neil Young i november fyldte 78, er der ingen tegn på, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned. Han har netop annonceret en nordamerikansk turné med sit trofaste backingband Crazy Horse, samt to nye albums.

Turneen, som har fået titlen ”Love Earth Tour”, går i gang i San Diego den 24. april, og fortsætter i en måned, med stop undervejs i bl.a. Boston, Detroit, Toronto, Dallas, Nashville og Atlanta, før den slutter 23. maj i Chicago.

Samtidig udsender Young og Crazy Horse også albummet ”Fu##in’ Up”, først på vinyl den 20. april i forbindelse med Record Store Day, og en uge senere, 26. april, på øvrige albumformater. Alle, der køber billetter til koncerterne på ”Love Earth Tour”, får et fysisk eksemplar af albummet gratis.

“Fu##in’ Up” cover

Albummet indeholder ni sange, der alle er nyindspillede versioner fra 2023 af sangene fra albummet ”Ragged Glory”, som Neil Young og Crazy Horse udsendte med stor succes i 1990. Sangene har også, med undtagelse af coverversionen af ”Farmer John”, alle fået nye titler.

Endvidere udsender Neil Young allerede i dag, 23. februar, albummet ”Dume”, som i virkeligheden er en udvidet version af ”Zuma”, et album fra 1975. ”Dume”, som også er et samarbejde med Crazy Horse, blev tidligere udsendt som en del af bokssættet ”Neil Young Archives Vol. 2”.

Titlen ”Dume” hentyder til Point Dume, et område nær byen Malibu, hvor Neil Young og Crazy Horse indspillede albummet sammen med produceren David Briggs.

Crazy Horse i dag består af Nils Lofgren, Billy Talbot og Ralph Molina, men der er en vis usikkerhed omkring Lofgrens deltagelse på ”Love Earth Tour”, da han noget af tiden i samme periode er på turne med Bruce Springsteen og The E Street Band.

Trackliste for ”Fu##in’ Up” (sangenes oprindelige titler i parentes):

To Follow One’s Own Dream (“Days That Used To Be”)
Walkin’ In My Place (Road Of Tears) (“Mansion On The Hill”)
Farmer John
Valley Of Hearts (”Love To Burn”)
Broken Circle (“Over And Over”)
Heart of Steel (“F.U.”)
Feels Like A Railroad (River Of Pride) (“White Line”)
City Life (“Country Home”)
A Chance On Love (“Love And Only Love”)

Trackliste for ”Dume”:

Side 1:
Ride My Llama
Cortez The Killer
Don’t Cry No Tears
Born To Run
Side 2:
Barstool Blues
Danger Bird
Stupid Girl
Kansas
Side 3:
Powderfinger
Hawaii
Drive Back
Side 4:
Lookin’ For A Love
Pardon My Heart
Too Far Gone
Pocahontas
No One Seems To Know

‘Before and After’, nyt akustisk album fra Neil Young

af Karsten Jørgensen

Neil Young fortsætter sine pladeudgivelser i et så hæsblæsende tempo, at de fleste andre kunstnere ville være stakåndede, hvis de udsendte bare halvt så mange.

Tidligere i november kom jubilæumsudgaven af ”Time Fades Away”, i september var det livealbummet ”Odeon Budokan”, og i august så ”Chrome Dreams” dagens lys, efter rundt regnet 45 år i arkivet.

Den 8. december udsender Neil Young endnu et album, med titlen ”Before and After”, og det er hans første ”nye” studiealbum siden ”World Record” i 2022.

”Before and After” er en soloindspilning, med en akustisk Neil Young på både guitar, klaver, orgel og mundharpe, og rummer 13 nyfortolkninger fra Young-kataloget, fra det gamle Buffalo Springfield-nummer ”Burned” fra 1966 til ”Don’t Forget Love” fra albummet ”Barn” i 2021. Endvidere er der også en hidtil uudgivet sang, ”If You Got Love”.

”Before and After” udsendes på Reprise Records, som både vinyl LP, på Blu-ray og cd. Pladen er produceret af Lou Adler og Neil Young, og mixet af The Volume Dealers, som er et pseudonym for Young og Niko Bolas.

Trackliste for ”Before and After”:

1. “I’m the Ocean”
2. “Homefires”
3. “Burned”
4. “On the Way Home”
5. “If You Got Love”
6. “A Dream That Can Last”
7. “Birds”
8. “My Heart”
9. “When I Hold You in My Arms”
10. “Mother Earth”
11. “Mr Soul”
12. “Comes a Time”
13. “Don’t Forget Love”

Død musiker vidste ikke hun spillede på en Beatles-sang

af Karsten Jørgensen

Da den engelske musiker Caroline Buckman i april 2022 spillede bratsch (et strygeinstrument) på det, hun troede var en indspilning med Paul McCartney med titlen ”Give & Take”, vidste hun ikke, at hun i virkeligheden spillede på en sang, som i november 2023 blev udsendt som den allersidste single med The Beatles.

I marts 2023 døde Caroline Buckman af brystkræft, i en alder af kun 48 år, og fik således aldrig at vide, at hun var tilstede på den senere nr. 1-single med The Beatles, ”Now And Then”.

Caroline Buckman, som tidligere medvirkede på filmmusik til ”Star Wars” og ”Breaking Bad”, samt indspilninger med både Brian Wilson, Neil Young og R.E.M., plejede ikke at bede om autografer fra dem, hun samarbejdede med. Men hun gjorde en undtagelse, og fik Paul McCartney til at signere hendes nodeark.

Dagen før ”Now And Then” blev udsendt den 2. november, ringede Paul McCartneys management til Carolines mor, Erika Buckman, og fortalte, at hendes datter medvirkede på det, der nu blev kendt som The Beatles’ sidste single.

”Hun ville have været helt oppe i skyerne over det”, sagde Erika. ”Og selv om det på en måde er sørgeligt, er jeg også meget stolt”.

”Now And Then” blev kun en uge efter udgivelsen nr. 1 på den engelske singlehitliste.

Jubilæumsudgave af Neil Youngs ‘Time Fades Away’

af Karsten Jørgensen

Lige siden udgivelsen i 1973, har Neil Young haft et ambivalent forhold til albummet ”Time Fades Away”, en koncertoptagelse af lutter nye sange, hvor han blev akkompagneret af gruppen The Stray Gators, som bestod af garvede studiemusikere som Jack Nitzsche på keyboard, Ben Keith, steel guitar, Tim Drummond, bas, og Johnny Barbata på trommer. Endvidere er der flot korarbejde fra Youngs tidligere kolleger i supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young, David Crosby og Graham Nash.

Turneen, som er foreviget på ”Time Fades Away”, var en follow-up til succesen det foregående år med den polerede ”Harvest”, som fik Youngs popularitet til at skyde i vejret med raketfart. Men livemusikken på ”Time Fades Away” var mere rå og mere ustruktureret, og faldt ikke altid i god jord hos et publikum, som forventede hitsange som ”Heart of Gold”.

Senere lagde Neil Young afstand til pladen, som han i et interview i 1987 kaldte for ”min værste plade nogensinde – men som en dokumentation af det, der skete med mig dengang, var den okay”.

Den 15. oktober var det 50 år siden ”Time Fades Away” udkom første gang, og i den anledning bliver albummet, nu med titlen ”Time Fades Away 50”, genudsendt på Reprise Records den 3. november, i et begrænset oplagt, trykt på gennemsigtig vinyl.

Pladens oprindelige otte sange er nu suppleret med et bonus-nummer, ”The Last Trip to Tulsa”, som kun blev udgivet som B-side på singlen i 1973 med albummets titelsang.

Årsagen til, at ”Time Fades Away” i jubilæumsudgaven kun kommer som vinyl, er, at pladen blev udsendt på cd så sent som i 2017.

Trackliste til ”Time Fades Away 50”:

Side A:
01. Time Fades Away
02. Journey Through the Past
03. Yonder Stands the Sinner
04. L.A.
05. Love in Mind

Side B:
01. Don’t Be Denied
02. The Bridge
03. Last Dance
04. The Last Trip to Tulsa

Tillykke til Crazy Horse-bassisten Billy Talbot – 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

Billy Talbot – som er født med navnet William Hammond Talbot – har siden 1969 været sanger og bassist i gruppen Crazy Horse, som i samme periode og helt op til i dag har fungeret som backinggruppe og musikalske sparringspartnere for den canadiske sanger Neil Young.

Talbot blev født i New York City den 23. oktober 1943, og begyndte allerede som 14-årig at synge på gadehjørner i The Big Apple. Senere flyttede han med sin familie til New Jersey, og som 17-årig tog han til Los Angeles, hvor han mødte Ralph Molina, Danny Whitten og Benjamin Rocco, som han dannede doo-wop gruppen Danny & The Memories sammen med.

Efter gruppen var flyttet til San Francisco, ændrede den navn til The Psyrcle, og fik tre nye medlemmer: brødrene Leon og George Whitsell, samt Bobby Notkoff. Samtidig ændrede de navn endnu en gang til The Rockets.

Denne konstellation indspillede albummet, og gruppens eneste, med titlen ”The Rockets” i 1968, og selvom pladen kun solgte i omkring 5000 eksemplarer, tiltrak den sig Neil Youngs opmærksomhed.

Crazy Horse, 1972, Billy Talbot nr. 2 fra højre

Neil Young, som havde forladt gruppen Buffalo Springfield i maj 1968, hyrede The Rockets som sin backinggruppe, da han i begyndelsen af 1969 indspillede sit andet soloalbum, ”Everybody Knows This Is Nowhere”, der på pladeomslaget var krediteret til Neil Young & Crazy Horse, som derfor blev gruppens nye navn.

Billy Talbot til højre, med Crazy Horse og Neil Young

Samarbejdet mellem Young og Crazy har fortsat, on and off, lige siden, og har resulteret i klassiske værker som ”Rust Never Sleeps”, ”Sleeps With Angels”, ”Psychedelic Pill”, ”Colorado” og senest ”World Record” i 2022.

Siden 1999 har Billy Talbot indimellem optrådt solo, og i 2004 turnerede han som The Billy Talbot Band.

I 2013 dannede Talbot gruppen The Wolves sammen med Ralph Molina, George Whitsell og Ryan James Holzer, som udsendte en EP, før han året efter måtte trække sig fra Crazy Horse efter et mindre slagtilfælde.

Billy Talbot kom dog hurtigt til hægterne igen, og var tilbage i Crazy Horse i god tid, inden de i 2018 igen turnerede med Neil Young.

Senest medvirkede Talbot på albummet ”All Roads Lead Home”, udsendt i marts 2023, og krediteret til Molina, Talbot, Lofgren & Young.

Albummet ‘All Roads Lead Home’