Tag: Neil Young

Næste livealbum fra Neil Young hedder ‘Tuscaloosa’

af Karsten Jørgensen

Den 7. juni er Neil Young aktuel med et nyt livealbum, igen hentet i hans enorme arkiv.

”Tuscaloosa” hedder det, og Neil Young bliver akkompagneret af gruppen The Stray Gators ved denne koncert på University of Alabama i Tuscaloosa den 5. februar 1973.

The Stray Gators bestod af bassisten Tim Drummond, trommeslageren Kenny Buttrey, pianisten Jack Nitzsche og steel-guitaristen Ben Keith, der var de samme musikere, som havde indspillet studiepladen ”Harvest” med Neil i 1972 og senere i 1973 udsendte livealbummet ”Time Fades Away”.

Sangene på ”Tuscaloosa” spænder fra debutalbummet (”Here We Are In The Years”) til ”Tonight’s The Night” (”Lookout Joe” og ”New Mama”), et album, Neil Young først udgav i 1975.

”Tuscaloosa” er produceret af Neil Young og Elliot Mazer og mixet af John Hanlon, og fås som både enkelt cd, dobbelt vinyl og digitalt.

Trackliste til “Tuscaloosa” (Reprise/WEA):

Here We Are In The Years
After the Gold Rush
Out on the Weekend
Harvest
Old Man
Heart of Gold
Time Fades Away
Lookout Joe
New Mama
Alabama
Don’t Be Denied

Pegi Young, sanger og Neil Youngs eks, død af kræft

af Karsten Jørgensen

Pegi Young, musiker og sanger, som var gift med Neil Young i 36 år, er død af kræft, 66 år.

Pegi Young - undated 2

”Det er med stor sorg, vi bekræfter, at den 1. januar, efter en årelang kamp mod kræft, døde Pegi Young – mor, bedstemor, søster, tante, musiker, aktivist og medstifter af The Bridge School – omgivet af sine venner og familie”, stod der torsdag morgen i et opslag på Pegis Facebook-side.

Og Graham Nash, som arbejdede sammen med Neil Young i supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young, fortalte Billboard: ”Pegi var på mange måder en stærk kvinde, som folk beundrede”.

Pegi Young, som blev født med navnet Margaret Morton i San Mateo i Californien den 1. december 1952, mødte Neil Young i 1974, mens hun arbejdede som servitrice på et cafeteria nær hans ranch i La Honda i Californien. Neil var på daværende tidspunkt gift med skuespilleren Carrie Snodgrass, som han i 1975 blev skilt fra, og tre år senere giftede Pegi sig med Neil Young.

Senere i 1978 fødte Pegi sønnen Ben, som havde en svær hjerneskade, efterfulgt af en datter, Amber Jean, i 1984, som lider af epilepsi. Samtidig blev Pegi også stedmor til Neils søn fra ægteskabet med Carrie Snodgrass, Zeke, som var født i 1972 – også med hjerneskade.

Da Ben blev ældre, søgte forældrene en skole, som kunne opfylde hans specielle behov. De fandt ingen, og i 1986 oprettede de deres egen, The Bridge School, hvor de ansatte lærere og pædagoger, der arbejder med banebrydende metoder, som har vundet anerkendelse og har spredt sig til hele verden.

”Det var min drøm”, sagde Pegi, som var primus motor i driften af skolen. ”Men at se det blive realiseret, det var virkelig stort”.

Hvert år indtil 2016 stod Neil og Pegi for en støttekoncert for The Bridge School, som rejste penge til skolen, og gennem årene har megastjerner som bl.a. Paul McCartney, Bob Dylan, Bruce Springsteen, Tom Petty, Brian Wilson, Elton John, Metallica, Elvis Costello, Willie Nelson, Crosby, Stills, Nash & Young og Buffalo Springsteen optrådt.

Gennem årene inspirerede Pegi sin mand til at skrive en lang række sange, bl.a. ”Unknown Legend” på albummet ”Harvest Moon” i 1992, samt ”Such A Woman” og ”Once An Angel”.

Pegi Young - and Neil Young 2

Pegi Young sammen med Neil

Pegi Young havde også en musikkarriere, men det tog en del år før hun kom i gang, primært ”fordi jeg er for genert og for usikker til, at stå på egne ben”.

Oprindelig var hun korsanger i The Pinkettes, som akkompagnerede Neil Young på Rock-a-Billy Shocking Pinks-turneen i 1983. Senere sang hun kor på Neils Oscar-nominerede sang ”Philadelphia” i 1994, og optrådte regelmæssigt ved hans koncerter. Siden 2007, hvor hun dannede gruppen The Survivors og solodebuterede med albummet ”Pegi Young”, har hun udsendt flere plader: ”Foul Deeds” i 2010, ”Bracing For Impact” i 2011, ”Lonely In A Crowded Room”, 2014, og senest ”Raw” i 2017.

I juli 2014, efter 36 års ægteskab, indgav Neil skilsmissebegæring, efter han havde indledt et forhold til skuespilleren og aktivisten Daryl Hannah, som han senere giftede sig med i august 2018.

Pegis sidste album ”Raw” udkom i 2017 i efterdønningerne fra skilsmissen, og i flere af sangene forholdt hun sig nøgtern og betragtende, og afholdt sig fra bitre angreb, selv i åbningssangen ”Why” hvor hun begynder med linjen ”Why’d you have to ruin my life?”

”Den proces er min, men det er også en almen oplevelse, uanset om det er et brud sent i livet eller et dødsfald eller et andet tab”, sagde hun efter udgivelsen af ”Raw”. ”Man er nødt til at lære at leve i den nye verdensorden – og det er dét, jeg gør”.

Neil Young har endnu ikke kommenteret sin tidligere kones død.

Pegi Young efterlader sig børnene Ben og Amber, stedsønnen Zeke, to børnebørn, to søstre og to ældre brødre.

 

Opdateret:

Den 5. januar 2019 lagde Neil Young en udtalelse på sin internetside NeilYoungArchives.com, med overskriften ”Such A Woman: Pegi Young 1952-2019”, hvor han citerede fra sin egen sang med samme titel, oprindelig udsendt på albummet ”Harvest Moon” i 1992: ”You are such a woman to me/And I love you/Our love will live/Until the end of all time”.

Disse linjer blev efterfulgt af en meget kort, personlig udtalelse: ”Tak Pegi, fordi du har været en vidunderlig mor for vores børn. Du lever videre i dem og i så mange andre, du har haft berøring med”.

 

Neil Young udsender albummet ‘Songs For Judy’

af Karsten Jørgensen

Neil Youngs næste udgivelse bliver et livealbum med optagelser fra 1976, som får titlen ”Songs For Judy”.

Songs For Judy - Neil Young, cd, 2018, front

Pladen, der udsendes den 30. november, indeholder 22 sange optaget under Neil Youngs soloturne i november 1976, hvor han optrådte alene, kun med en akustisk guitar, og indimellem også spillede klaver eller banjo.

Blandt sangene, der inkluderer kendte numre som ”Heart Of Gold”, ”Sugar Mountain” og ”After The Goldrush”, er også én sang, som aldrig har været udgivet før: ”No One Seems To Know”.

Albummet udsendes også digitalt, og den 14. december vil en vinyl-udgave også være tilgængelig.

Neil Young undated 3

Neil Young har også sat en (næsten) udgivelsesdato på anden del af hans arkivudgivelser. ”Neil Young Archives Vol. 2” forventes at være i handlen i maj 2019, ni år efter ”Neil Young Archives Vol. 1, 1963-1972”, og forventes at dække årene fra 1972 til 1982.

Trackliste for ”Songs For Judy”:

Songs For Judy Intro
Too Far Gone
No One Seems To Know
Heart Of Gold
White Line
Love Is A Rose
After The Gold Rush
Human Highway
Tell Me Why
Mr. Soul
Mellow My Mind
Give Me Strength
Man Needs A Maid
Roll Another Number
Journey Through The Past
Harvest
Campaigner
Old Laughing Lady
The Losing End
Here We Are In The Years
The Needle And The Damage Done
Pocahontas
Sugar Mountain

Neil Young er pladeaktuel igen-igen

af Karsten Jørgensen

På trods af, at Neil Young for kun få uger siden fyldte 72, er der stadig ingen tegn på, at han har tænkt sig at sætte tempoet ned. I hvert fald ikke på pladefronten.

I morgen, den 1. december, udsender han et nyt studiealbum, ”The Visitor”, hvor han igen akkompagneres af Promise Of The Real, gruppen han også allierede sig med på ”The Monsanto Years” i 2015.

The Visitor - Neil Young & Promise Of The Real, cd, 2017, front

Det nye album indeholder ti sange, og den første single, ”Already Great”, er en kommentar til præsident Donald Trumps slogan under valgkampen i 2016 – ”Make America Great Again”. Og det er næppe nogen hemmelighed, at Neil Young ikke støtter Trump – noget han demonstrerede, da han forbød Trump at bruge sin sang ”Rockin’ In The Free World” ved valgmøderne.

Trackliste for ”The Visitor”:

“Already Great”
“Fly By Night Deal”
“Almost Always”
“Stand Tall”
“Change of Heart”
“Carnival”
“Diggin’ a Hole”
“Children of Destiny”
“When Bad Got Good”
“Forever”

Kultlederen Charles Manson, som inddrog The Beatles i sine ugerninger, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Charles Manson, som var leder af den amerikanske satankult The Family og i 1969 beordrede sine disciple til at begå en række rituelle mord i Los Angeles, døde søndag aften på et hospital i Californien, 83 år.

Charles Manson, 1989

Charles Manson i 1989

Om aftenen den 9. august 1969 brød fire af Mansons disciple ind i et hus på Cielo Drive i Bel Air og myrdede fem mennesker, deriblandt den højgravide 26-årige skuespillerinde Sharon Tate, som var gift med instruktøren Roman Polanski. Dagen efter brød de ind i et andet hus på Waverly Drive, også i Los Angeles, og dræbte supermarkedsdirektøren Leno LaBianca og hans hustru Rosemary. Begge steder skrev gerningsmændene/kvinderne ordene ”rise”, ”piggies” og ”helter skelter” på vægge og køleskabe – med ofrenes blod – ord, der alle refererede til forskellige sange på The Beatles’ hvide dobbeltalbum fra 1968.

Efterfølgende blev Charles Manson, som ikke havde deltaget fysisk i mordene, og tre af hans disciple – Susan Atkins, Patricia Krenwinkel og Leslie Van Houten – arresteret og dømt til døden – en dom, der senere i 1972 blev ændret til livsvarigt fængsel. Og på trods af mere end ti ansøgninger om benådning, sad Manson fængslet indtil det sidste.

Charles Manson blev født som Charles Milles Maddox i Cincinnati den 12. november 1934, og var søn af en 16-årig prostitueret, Kathleen Maddox, som efter fødslen overlod ham til et børnehjem, hvor han tilbragte hele sin barndom. Han begik sit første væbnede røveri som 13-årig, og havde indtil mordet på Tate sammenlagt tilbragt 17 år i fængsel.

Charles Manson 8 - som ung

Charles Manson som ung

Manson, som tog efternavn efter sin stedfar William Manson, havde ambitioner om at blive rockstjerne, og efter løsladelse fra fængslet i 1967, var han kortvarigt sanger og guitarist i gruppen Milky Way. Men den senere myte om, at han i 1965, sammen med bl.a. Stephen Stills, skulle have været til optagelsesprøve til den præfabrikerede popgruppe The Monkees, er uden hold i virkeligheden, for på det pågældende tidspunkt sad Manson i fængsel.

Manson studerede sort magi og scientology og samlede en skare af unge piger omkring sig, som langsomt blev til kulten The Family. De hvervede deres medlemmer med sex og narkotika, og kultens filosofi var i korthed baseret på reglen om, at dyrke sex syv gange i døgnet: før og efter hvert måltid og én gang midt om natten.

Charles Manson kom i kontakt med trommeslageren Dennis Wilson fra The Beach Boys, som i en periode lod Manson og The Family bo i sit hus, og i 1968 indspillede gruppen Manson-kompositionen ”Never Learn Not To Love” og udsendte den som B-side på en single. Sangens oprindelige titel var ”Cease To Exist”, og Manson blev efter sigende rasende over, at gruppen tillod sig at ændre ved hans værk. Senere samme år indspillede han en del sange, som først blev udsendt på albummet ”Lie: The Love And Terror Cult” i 1970, og efterhånden fik Dennis Wilson, der ellers var fascineret af Mansons harem af villige piger, kolde fødder over kultlederens specielle opførsel.

Charles Manson 7 - Lie, The Love And Terror Cult, 1970

Albummet “Lie: The Love And Terror Cult” fra 1970

En anden musiker, som mødte Charles Manson i slut-60’erne og lod sig fascinere af ham, var Neil Young. ”Musikalsk set syntes jeg, han var unik”, sagde Young senere til rockjournalisten Bill Flanagan. Young prøvede endda at skaffe Manson en pladekontrakt, og skrev senere i sin selvbiografi at ”han (Manson) var lidt ligesom Bob Dylan, men anderledes, fordi det var svært at spotte et klart budskab i hans tekster”.

Charles Mansons kongstanke var, at der snart ville finde et opgør sted mellem de hvide og de sorte, og da The Beatles i slutningen af 1968 udsendte dobbeltalbummet ”The Beatles” (Det Hvide Album), der i sig selv var fuld af spændinger og konflikter, var Manson overbevist om, at de højere magter talte til ham gennem The Beatles’ sange, og at beatlerne selv var de fire ærkeengle fra Det gamle Testamente. For Manson var budskabet tydeligt nok: dommedag var kommet, og han var udvalgt til at anføre de hvide i den kommende racekrig.

Blandt de sange fra ”The Beatles”, som Manson senere angav som inspiration for hans handlinger, var ”Helter Skelter”, ”Piggies”, ”Revolution”, ”Rocky Raccoon”, ”Blackbird” og ”Happiness Is A Warm Gun”. Helter Skelter var det navn, Manson gav opgøret mellem racerne.

Meningen med de tilsyneladende umotiverede rituelle mord på bl.a. Sharon Tate og LaBianca-parret var, at de skulle se ud som om sorte havde gjort det, og dermed fremprovokere racekrigen.

Charles Manson og hans disciple blev arresteret i november 1969 og efter en retssag blev de i 1971 dømt til døden – senere ændret til livsvarigt fængsel. Under retssagen blev John Lennon indkaldt som vidne for at forklare teksten til ”Helter Skelter”. Lennon nægtede, og med god grund: ”Helter Skelter” var nemlig skrevet af Paul McCartney.

Charles Manson, som selv var fascineret af og lod sig inspirere af rockmusik, har senere inspireret en stribe navne i branchen, bl.a. The Lemonheads, Ozzy Osbourne og Guns N’ Roses, som i 1993 udsendte en cover-version af Manson-kompositionen ”Look At Your Game, Girl” på albummet ”The Spaghetti Incident”. Også gruppen Marilyn Manson tog delvis navn efter kultlederen.

Charles Manson, som i midten af 1980’erne udgav sin selvbiografi, sad i det berygtede San Quentin-fængslet nord for San Francisco, indtil han i 1989 blev overflyttet til Corcoran State Prison, og tilbragte i alt 65 af sine 83 år i fængsel. Han er det mest ekstreme og tragiske eksempel på, at folk ofte lagde mere i The Beatles’ sange, end de selv gjorde.