Tag: David Briggs

Neil Youngs ‘Odeon Budokan’ livealbum udsendes på vinyl

af Karsten Jørgensen

Livealbummet ”Odeon Budokan” med Neil Young og Crazy Horse, optaget i marts 1976 i henholdsvis Hammersmith Odeon i London og Nippon Budokan Hall i Tokyo, blev oprindelig udsendt på cd, som en del af bokssættet ”Neil Young Archives Vol. II” i 2020.

Nu får albummet en selvstændig udgivelse på LP, når de ti sange, med bl.a. klassikere som ”Cowgirl in the Sand” og ”Cortez the Killer”, udsendes på 140 grams sort vinyl, via Reprise Records den 1. september.

Side 1 fra Hammersmith Odeon er Neil Young solo med akustisk guitar, mens Side 2 fra Budokan Hall i Tokyo, er elektrisk sammen med Crazy Horse. Det hele er produceret af David Briggs.

Trackliste for ”Odeon Budokan”:

Side 1:
The Old Laughing Lady
After The Gold Rush
Too Far Gone
Old Man
Stringman

Side 2:
Don’t Cry No Tears
Cowgirl In The Sand
Lotta Love
Drive Back
Cortez The Killer

Ny gammel plade med Neil Young

af Karsten Jørgensen

I 1976 indspillede Neil Young et album med titlen ”Hitchhiker”, og som det så ofte er sket med Neil Young endte albummet ikke ude i butikkerne, men derimod i hans eget arkiv, hvor det har samlet støv indtil nu.

Hitchhiker - Neil Young, LP, unreleased 1976

Hitchhiker – cover

De ni akustiske sange på ”Hitchhiker”, der alle siden har været udgivet i andre versioner på andre albums, blev indspillet solo i Indigo Ranch Studios i Malibu og produceret af Neils mangeårige ven David Briggs. Omslaget blev designet af Gary Burden, som har arbejdet med Neil siden ”After The Gold Rush” i 1970, og nu forlyder det, at Youngs pladeselskab Reprise endelig udsender albummet den 14. juli.

Trackliste (i parentes det album, sangene først udsendtes på):

Powderfinger (Rust Never Sleeps)
Hold Back The Tears (American Stars ’N’ Bars)
Human Highway (Comes A Time)
Hitchhiker (Le Noise)
Ride My Llama (Rust Never Sleeps)
Lookout For My Love (Comes A Time)
Lotta Love (Comes A Time)
Fontainebleau (Long May You Run)
Campaigner (Decade)