Tag: Apple

John Eastman, Paul McCartneys svoger og juridisk-økonomiske rådgiver siden Beatles-tiden, død

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sagfører og Paul McCartneys juridiske rådgiver siden 1969, John L. Eastman, er død efter kort tids sygdom i sit hjem i East Hampton, New York, 83 år.

John Eastman

Sammen med sin far, Lee Eastman, drev han sagførerfirmaet Eastman & Eastman, og efter Paul McCartney i 1969 giftede sig med hans lillesøster Linda, blev han og Lee de juridiske eksperter, som guidede McCartney gennem opløsningen af The Beatles og etableringen af hans selskab MPL Communications.

John Eastman døde den 10. august af kræft i bugspytkirtlen, og dagen efter annoncerede Paul McCartney nyheden gennem et opslag på Instagram.

”Efter at vi har kendt hinanden i mere end 50 år, er det et trist tidspunkt for mig, og for begge vores familier”, skrev han.

”John var et af de sødeste og klogeste mennesker, jeg har kendt. Ikke alene hjalp han mig med mine forretninger som sagfører, men også som ven var han en af de bedste”.

”Der kan siges meget mere om hans utrolige kvaliteter, men ord kan ikke fuldt ud beskrive hans kærlighed til livet og vores kærlighed til ham”.

John Eastman og Paul McCartney dyrker yoga sammen

John Lindner Eastman blev født på Manhattan den 10. juli 1939. Faren Lee Eastman var født i 1910, som søn af russiske emigranter og ændrede senere sit oprindelige efternavn Epstein til Eastman. Han blev gift med den velhavende Louise Lindner, med hvem han fik fire børn: John som den ældste, og derefter tre døtre, Linda, Laura og Louise.

John Eastmans mor Louise omkom i 1959 ved en flyulykke. I 1961 fik han sin juraeksamen fra Stanford University og tre år senere fra New York University School of Law. I 1965 dannede han sagførerfirmaet Eastman & Eastman sammen med sin far og specialiserede sig i at varetage interesser for folk indenfor showbiz.

I 1967 mødte Paul McCartney Johns lillesøster Linda Eastman, som var professionel fotograf, og to år senere blev de gift. Det gjorde Lee til Pauls svigerfar og John til hans svoger, og McCartney ønskede, at de skulle hjælpe The Beatles gennem den vanskelige periode i 1969, hvor både gruppen og deres selskab Apple balancerede på kanten af en kollaps.

De øvrige medlemmer af The Beatles – John Lennon, George Harrison og Ringo Starr – mente imidlertid, at slægtsskabet mellem McCartney og Eastmans ville skabe interessekonflikter, og valgte i stedet den amerikanske sagfører Allen Klein som deres fortaler.

John Eastman

Magtkampen internt i The Beatles om kontrollen over gruppens forretninger, førte til et uvenskab, som resulterede i, at McCartney den 31. december 1970 sagsøgte de øvrige medlemmer, plus Allen Klein, for at få en officiel opløsning af The Beatles. I denne konflikt blev Paul repræsenteret af sin svigerfar og svoger i vigtige nøgleroller.

I marts 1971 fik Paul medhold i retten. The Beatles blev sat under offentlig administration, men partnerskabet mellem de fire musikere blev først endeligt afsluttet officielt i 1976.

Efter opløsningen af The Beatles var John Eastman og hans far behjælpelig i oprettelsen af McCartneys selskab, MPL Communications, som bl.a. ejer musikrettighederne til Buddy Holly, Fats Waller og Carl Perkins sange, samt musicalhits som ”Annie” og ”Grease”. Samtidig ejer MPL også rettighederne til samtlige af McCartneys sange, som han har skrevet efter opløsningen af The Beatles.

Som direktør i Eastman & Eastman har John Eastman varetaget de økonomiske interesser for folk som Andrew Lloyd Webber, Elton John, David Bowie og Billy Joel, malerne Francis Bacon og Willem de Kooning, samt boet efter forfatteren Tennessee Williams.

Så sent som i 2017 førte John Eastman en sag mod Sony/ATV, som ejer rettighederne til Beatles-sangene, men sagen blev senere bilagt udenfor retten, uden at resultatet blev meddelt. Men undersøgelser viser, at i dag er ejerskabet af disse sange i USA registreret under MPL Communications.

Paul McCartney i midten, svigerfar Lee til venstre, svoger John Eastman til højre

John L. Eastman, som i første halvdel af 1970’erne var manager for den amerikanske heavyrockgruppe Grand Funk Railroad, efterlader sig hustruen Josephine, sønnerne Lee og Jay, datteren Louise, samt 11 børnebørn.

Eastman-familien – John Eastman bagest til venstre, Linda forrest i midten

Johns far Lee Eastman døde af et slagtilfælde i 1991, og hans lillesøster, og Paul McCartneys første hustru, Linda Eastman McCartney, døde af brystkræft i 1998.

Ronnie Spector fra pigegruppen The Ronettes er død, 78 år

af Karsten Jørgensen

I går morges stod vi op til den triste nyhed om, at sangeren Ronnie Spector fra de legendariske The Ronettes var død, 78 år, efter kort tids kræftsygdom.

Ronnie Spector stod i front for The Ronettes, der udgav udødelige sange i begyndelsen af 1960’erne, som ”Be My Baby”, ”Baby, I Love You” og ”Walking In The Rain”.

The Ronettes på deres engelske turne i januar 1964

Ronnie Spectors karriere blev sat på vågeblus, efter opløsningen af The Ronettes i 1967 og ægteskabet med gruppens producer, Phil Spector, i 1968, kun afbrudt af en solo-single i 1971 med George Harrison-sangen ”Try Some, Buy Some”, produceret af Harrison og Phil Spector, og udsendt på The Beatles’ pladeselskab Apple Records.

Den engelske udgave af singlen ‘Try Some, Buy Some’, 1971

The Ronettes med George Harrison, t.h., og Phil Spector, nederst

Ægteskabet med Phil Spector var plaget af psykisk terror fra Phils side, og varede indtil 1974.

Derefter pustede Ronnie igen liv i en musikalsk karriere; indspillede i 1976 en cover-version af Billy Joels ”Say Goodbye To Hollywood” akkompagneret af Bruce Springsteens gruppe The E Street Band, og udgav sit første soloalbum ”Siren” i 1980.

Bruce Springsteen og Ronnie Spector, 1975

I 1990 udsendte Ronnie Spector sin selvbiografi ”Be My Baby: How I Survived Mascara, Miniskirts, and Madness”.

Efter en opslidende retssag mod Phil Spector om manglende royalties, som varede i ti år, fik Ronnie i 2001 tilkendt en erstatning på næsten 3 millioner dollar.

I 2016 udsendte Ronnie Spector sit seneste soloalbum, ”English Heart”.

Ronnie Spector, som blev født Veronica Yvette Bennett den 10. august 1943, døde efter kort tids sygdom den 12. januar 2022.

Beatles filmproduceren Denis O’Dell er død, 98 år

af Karsten Jørgensen

Filmproduceren Denis O’Dell, som producerede flere film med The Beatles, er død af naturlige årsager i sit hjem i Almeria i Spanien, 98 år. Nyheden om dødsfaldet blev meddelt af O’Dells søn Arran via nyhedsbureauet Associated Press.

Denis O’Dell

Denis O’Dells første kontakt med The Beatles var i rollen som assisterende producer af filmen ”A Hard Day’s Night” i 1964, som blev instrueret af Richard Lester. Men allerede inden dette scoop havde Denis O’Dell, som var født i 1923, etableret sig i filmbranchen, og havde bl.a. været en del af holdet bag succesfilmen ”It’s A Wonderful Life” i 1958.

The Beatles i “A Hard Day’s Night”

Tre år efter ”A Hard Day’s Night” blev O’Dell hyret som co-producer af antikrigs-filmen ”How I Won The War”, der havde John Lennon i en birolle, og samme år var O’Dell også producer af The Beatles’ egen tv-film ”Magical Mystery Tour”.

Samarbejdet med The Beatles førte til, at Denis O’Dell i 1968 blev direktør for den nyoprettede filmafdeling i The Beatles’ eget selskab Apple. Men som O’Dell senere beskrev det i sine erindringer, ”At The Apple’s Core: The Beatles From The Inside” (2003), var det en frustrerende oplevelse, og han mindedes, hvordan han fik overtalt United Artists til at finansiere en filmatisering af JRR Tolkiens ”Ringenes herre” med The Beatles i hovedrollerne, hvorefter projektet grundstødte og aldrig blev realiseret. Denis O’Dell forlod sin stilling i Apple allerede det følgende år, 1969, efter Allen Klein var blevet The Beatles’ nye manager.

Denis O’Dell, til højre, med Paul og Linda McCartney, 1968

I 1969 producerede O’Dell filmen ”The Magic Christian” med Ringo Starr og Peter Sellers i hovedrollerne, og samme år gav han The Beatles tilladelse til at bruge Twickenham-filmstudierne til optagelserne af den film, som senere blev til ”Let It Be”.

Efter samarbejdet med The Beatles producerede Denis O’Dell en lang række film, hvoraf flere blev succeser, bl.a. ”The Offense”, 1973, ”Juggernaut”, 1974, “Royal Flash”, 1975, ”Robin and Marian”, 1976, og ”Heaven’s Gate”, 1980.

O’Dells sidste film credit var som hjælpeproducer på Peter Jacksons dokumentarfilm i tre dele, ”The Beatles: Get Back”, som blev vist på Disney + i slutningen af november 2021.

“At The Apple’s Core”, O’Dells erindringer fra 2003

O’Dell efterlader sig hustruen Donna O’Dell, to døtre (Denise og Laragh), to sønner (Shaun og Arran), samt 13 børnebørn. Datteren Denise O’Dell er også filmproducer, bl.a. af filmen ”Exodus: Gods and Kings”.

Denis O’Dell døde i Almeria, Spanien, den 30. december 2021.

Beatles-fan, der sang kor på ‘Across The Universe’, er død

af Karsten Jørgensen

Lizzie Bravo, en brasiliansk såkaldt ’Apple Scruff’, der som 16-årig blev inviteret indenfor i Abbey Road-studiet af Paul McCartney og sang kor på The Beatles’ indspilning af ”Across The Universe”, er død i sit hjemland af hjertestop, 70 år gammel.

I stedet for en almindelig gave ved skoleafslutningen i 1967, fik Lizzie sine forældre til at give sig en flybillet til London, hvor hun tog til i slutningen af 1967 med håbet om at møde sine idoler, The Beatles.

Samme år havde The Beatles dannet deres eget pladeselskab, Apple, og ’Apple Scruffs’ blev betegnelsen for de ekstremt dedikerede Beatles-fans, de fleste helt unge piger, som døgnet rundt tog opstilling udenfor indgangen til EMI-studierne på Abbey Road i London-kvarteret St. John’s Wood, i håb om at se medlemmerne af The Beatles og, hvis de var heldige, få en snak med dem, eller en autograf.

”Allerede samme dag hun ankom, tog hun direkte ud til Abbey Road”, har Lizzies datter Marya Bravo fortalt. Og dér opholdt hun sig konstant, bogstavelig talt, de følgende tre år.

De mest kendte ’Apple Scruffs’ var Lizzie Bravo og hendes et år ældre veninde Gayleen Pease, og den 14. februar 1968, hvor The Beatles var samlet i studiet og indspillede en Lennon-komposition, ”Across The Universe”, manglede de nogen til at synge kor.

Da de ikke umiddelbart kunne få fat i professionelle sangere, tog Paul McCartney chancen og spurgte pigerne udenfor porten om nogle af dem kunne holde en høj tone. Og det mente Lizzie og Gayleen at de kunne.

”De viste os sangen og teksten, og vi var der i mere end to timer”, huskede Lizzie Bravo senere.

”Across The Universe” blev sidenhen udsendt i to versioner. Den, som Lizzie og Gayleen medvirkede på, blev indledt og afsluttet med fuglekvidder og udsendt på ”No One’s Gonna Change Our World”, et velgørenhedsalbum med forskellige kunstnere til fordel for World Wildlife Fund, i december 1969. En anden version af ”Across The Universe”, produceret af Phil Spector uden fuglesang og uden pigernes stemmer i baggrunden, blev udsendt på The Beatles’ sidste album ”Let It Be” i maj 1970.

Albummet ‘No One’s Gonna Change Our World’

Kort tid senere skrev George Harrison en hyldest til disse fans, sangen ”Apple Scruffs”, som blev udsendt på hans tredobbelte album ”All Things Must Pass” i 1970.

I 1984 udgav Lizzie Bravo sine erindringer fra tiden som ’Apple Scruff’ i bogen ”Waiting For The Beatles”. Senere udgav hun endnu en bog, ”Do Rio a Abbey Road” (Fra Rio til Abbey Road), med fotos, som kun udkom i Brasilien.

Lizzie Bravo døde den 4. oktober, og ved et pudsigt sammentræf har det vist sig, at den anden pige på ”Across The Universe”, Gayleen Pease, døde i England tidligere på året, i juni.

 

Rettelse: Lizzie Bravo skrev ikke bogen “Waiting For The Beatles”. Det gjorde derimod en anden ‘Apple Scruff’, Carol Bedford.

Alle The Beatles’ vinyl-singler genudsendes i boks

af Karsten Jørgensen

Den 22. november udsender Apple/Universal ”The Singles Collection”, en boks med alle The Beatles’ engelske 7” vinyl-singler fra 1962 til 1970. Sættet består af i alt 23 skiver. Heraf er 22 de originale singler, mens den sidste og 23. er en ny med ”Free As A Bird” og ”Real Love”, to sange, som de tre overlevende medlemmer af gruppen indspillede i midten af 1990’erne, baseret på Lennons demooptagelser fra de sidste år før han døde. Sangene blev udsendt i 1995/1996 i forbindelse med The Beatles’ store ”Anthology”-projekt.

Ligesom det var tilfældet med ”We Can Work It Out”/”Day Tripper”, 1965, ”Eleanor Rigby”/”Yellow Submarine”, 1966, og ”Strawberry Fields Forever”/”Penny Lane”, 1967, er ”Free As A Bird”/”Real Love” klassificeret som en dobbelt A-side single, mens alle de øvrige genudsendes med deres oprindelige B-sider.

For at gøre boksen mere interessant for samlere, bliver alle singler udsendt i et udvalg af internationale pladeomslag, og bl.a. præsenteres ”Get Back”/”Don’t Let Me Down” i det specielt dansk-designede omslag fra 1969. Men dette er også et udtryk for, at det i 1960’erne var almindelig praksis i England, at udsende singler i neutrale omslag, kun påtrykt pladeselskabets navn og logo.

Singlen ‘Get Back’ med specielt dansk pladeomslag, 1969

De 23 singler ledsages af en bog på 40 sider, med fotos og essays af Beatles-historikeren Kevin Howlett.

”The Singles Collection” markedsføres under betegnelsen ’limited edition’, hvilket nok skal gøre særligt ivrige fans hurtige på aftrækkeren. Desværre er det dog ikke præciseret, hvor mange eksemplarer ’limited’ dækker over.

Trackliste for de 23 singler, med omslagenes oprindelsesland i parentes:

1962 (U.S.A.)
1 A: Love Me Do
2 B: P. S. I Love You

1963 (Chile)
1 A: I Want To Hold Your Hand
2 B: This Boy

1963 (Grækenland)
1 A: She Loves You
2 I’ll Get You

1963 (Italien)
1 A: Please Please Me
2 B: Ask Me Why

1963 (Norge)
1 A: From Me To You
2 B: Thank You Girl

1964 (Østrig)
1 A: Can’t Buy Me Love
2 B: You Can’t Do That

1964 (Holland)
1 A: A Hard Day’s Night
2 B: Things We Said Today

1964 (Sverige)
1 A: I Feel Fine
2 B: She’s A Woman

1965 (dobbelt A-side single, Frankrig)
1 A: We Can Work It Out
2 A: Day Tripper

1965 (Belgien)
1 A: Help!
2 B: I’m Down

1965 (Spanien)
1 A: Ticket To Ride
2 B: Yes It Is

1966 (dobbelt A-side single, Argentina)
1 A: Eleanor Rigby
2 A: Yellow Submarine

1966 (Tyrkiet)
1 A: Paperback Writer
2 B: Rain

1967 (dobbelt A-side single, Australien)
1 A: Strawberry Fields Forever
2 A: Penny Lane

1967 (Mexico)
1 A: Hello, Goodbye
2 B: I Am The Walrus

1967 (Vesttyskland)
1 A: All You Need Is Love
2 B: Baby, You’re A Rich Man

1968 (Japan)
1 A: Lady Madonna
2 B: The Inner Light

1968 (Sydafrika)
1 A: Hey Jude
2 B: Revolution

1969 (Danmark)
1 A: Get Back
2 B: Don’t Let Me Down

1969 (Israel)
1 A: Something
2 B: Come Together

1969 (Portugal)
1 A: The Ballad Of John And Yoko
2 B: Old Brown Shoe

1970 (England)
1 A: Let It Be
2 B: You Know My Name (Look Up The Number)

1995/1996 (Eksklusiv dobbelt A-side single, internationalt omslag)
1 A: Free As A Bird [1995]
2 A: Real Love [1996]