Tag: Apple

Alle The Beatles’ vinyl-singler genudsendes i boks

af Karsten Jørgensen

Den 22. november udsender Apple/Universal ”The Singles Collection”, en boks med alle The Beatles’ engelske 7” vinyl-singler fra 1962 til 1970. Sættet består af i alt 23 skiver. Heraf er 22 de originale singler, mens den sidste og 23. er en ny med ”Free As A Bird” og ”Real Love”, to sange, som de tre overlevende medlemmer af gruppen indspillede i midten af 1990’erne, baseret på Lennons demooptagelser fra de sidste år før han døde. Sangene blev udsendt i 1995/1996 i forbindelse med The Beatles’ store ”Anthology”-projekt.

Ligesom det var tilfældet med ”We Can Work It Out”/”Day Tripper”, 1965, ”Eleanor Rigby”/”Yellow Submarine”, 1966, og ”Strawberry Fields Forever”/”Penny Lane”, 1967, er ”Free As A Bird”/”Real Love” klassificeret som en dobbelt A-side single, mens alle de øvrige genudsendes med deres oprindelige B-sider.

For at gøre boksen mere interessant for samlere, bliver alle singler udsendt i et udvalg af internationale pladeomslag, og bl.a. præsenteres ”Get Back”/”Don’t Let Me Down” i det specielt dansk-designede omslag fra 1969. Men dette er også et udtryk for, at det i 1960’erne var almindelig praksis i England, at udsende singler i neutrale omslag, kun påtrykt pladeselskabets navn og logo.

Singlen ‘Get Back’ med specielt dansk pladeomslag, 1969

De 23 singler ledsages af en bog på 40 sider, med fotos og essays af Beatles-historikeren Kevin Howlett.

”The Singles Collection” markedsføres under betegnelsen ’limited edition’, hvilket nok skal gøre særligt ivrige fans hurtige på aftrækkeren. Desværre er det dog ikke præciseret, hvor mange eksemplarer ’limited’ dækker over.

Trackliste for de 23 singler, med omslagenes oprindelsesland i parentes:

1962 (U.S.A.)
1 A: Love Me Do
2 B: P. S. I Love You

1963 (Chile)
1 A: I Want To Hold Your Hand
2 B: This Boy

1963 (Grækenland)
1 A: She Loves You
2 I’ll Get You

1963 (Italien)
1 A: Please Please Me
2 B: Ask Me Why

1963 (Norge)
1 A: From Me To You
2 B: Thank You Girl

1964 (Østrig)
1 A: Can’t Buy Me Love
2 B: You Can’t Do That

1964 (Holland)
1 A: A Hard Day’s Night
2 B: Things We Said Today

1964 (Sverige)
1 A: I Feel Fine
2 B: She’s A Woman

1965 (dobbelt A-side single, Frankrig)
1 A: We Can Work It Out
2 A: Day Tripper

1965 (Belgien)
1 A: Help!
2 B: I’m Down

1965 (Spanien)
1 A: Ticket To Ride
2 B: Yes It Is

1966 (dobbelt A-side single, Argentina)
1 A: Eleanor Rigby
2 A: Yellow Submarine

1966 (Tyrkiet)
1 A: Paperback Writer
2 B: Rain

1967 (dobbelt A-side single, Australien)
1 A: Strawberry Fields Forever
2 A: Penny Lane

1967 (Mexico)
1 A: Hello, Goodbye
2 B: I Am The Walrus

1967 (Vesttyskland)
1 A: All You Need Is Love
2 B: Baby, You’re A Rich Man

1968 (Japan)
1 A: Lady Madonna
2 B: The Inner Light

1968 (Sydafrika)
1 A: Hey Jude
2 B: Revolution

1969 (Danmark)
1 A: Get Back
2 B: Don’t Let Me Down

1969 (Israel)
1 A: Something
2 B: Come Together

1969 (Portugal)
1 A: The Ballad Of John And Yoko
2 B: Old Brown Shoe

1970 (England)
1 A: Let It Be
2 B: You Know My Name (Look Up The Number)

1995/1996 (Eksklusiv dobbelt A-side single, internationalt omslag)
1 A: Free As A Bird [1995]
2 A: Real Love [1996]

Lennons barndomskammerat og tidligt medlem af The Quarrymen, Pete Shotton, er død

af Karsten Jørgensen

Pete Shotton, som var John Lennons tidligste barndomskammerat og medsammensvorne, da Lennon i 1957 dannede sit første orkester, The Quarrymen, er død i sit hjem i Knutsford i Cheshire, 75 år gammel. Dødsårsagen var hjertestop.

Pete Shotton blev født i Liverpool den 4. august 1941. Han boede i Vale Road nr. 83, kun få meter fra Lennons hjem på Menlove Avenue, og de to mødte hinanden i 1947 i den lokale søndagsskole, tilknyttet St. Peter’s Parish Church.

I efteråret 1952 begyndte Shotton og Lennon i samme klasse på Quarry Bank High School, hvor de gik indtil juli 1957. I marts dét år dannede de skiffleduoen The Black Jacks, med Lennon på sang og guitar og Shotton på vaskebræt, men allerede efter én uge ændrede de navn til The Quarrymen og udvidede besætningen med flere instrumenter. Den 6. juli 1957 fandt det berømte første møde mellem Lennon og Paul McCartney sted, og efter nogen betænkningstid besluttede Lennon, at McCartneys musikalske kunnen ville styrke hans gruppe. Det var Pete Shotton, som i slutningen af juli overbragte den vigtige besked til McCartney: ”John vil godt ha’ dig med i gruppen!”

Quarrymen, Lennon i front, Pete Shotton i hvid skjorte t.h.

The Quarrymen, 1957 – Pete Shotton i hvid skjorte t.h. for John Lennon

Kort tid senere forlod Shotton The Quarrymen, både fordi han ikke interesserede sig særlig meget for musik og, mere konkret, fordi Lennon under et slagsmål havde smadret hans vaskebræt. Han søgte ind til politiet, hvor hans karriere dog blev kortvarig, og omkring 1960 købte han en halvpart i værtshuset The Old Dutch Café i Liverpool.

Han vedligeholdt venskabet med John Lennon, som i marts 1965 forærede Shotton 20.000 £, så han kunne åbne et supermarked i Hayling. Det var imidlertid ingen succes, og i 1968 blev han i stedet bestyrer af The Beatles’ tøjbutik, The Apple Boutique i Baker Street i London. Da butikken lukkede fik Shotton en direktørstilling i Apple Corps, og senere fungerede han i en kort periode som Lennons personlige assistent, og senere igen drev han en restaurant i Southampton.

Kontakten til John Lennon ebbede ud, da John og Yoko Ono flyttede til New York i 1971, og Shotton og Lennon så kun hinanden én gang, i 1976, før Lennon blev skudt i december 1980.

I 1983 udgav Pete Shotton bogen ”John Lennon: In My Life”, skrevet sammen med den amerikanske Beatles-ekspert Nicholas Schaffner. Bogen indeholdt mange morsomme og oplysende historier og anekdoter fra specielt Lennons barndom og var illustreret med mange af Pete Shottons egne fotografier.

Shotton, Pete, & Nicholas Shaffner - John Lennon, In My Life - book, 1983

“John Lennon – In My Life” af Pete Shotton og Nicholas Schaffner, 1983

Også i 1983 startede Shotton restaurantkæden Fatty Arbuckle, som havde ekspanderet til mere end 40 butikker, da han solgte den i begyndelsen af 2000’erne for mere end 5 millioner engelske pund.

I 1997 blev de oprindelige The Quarrymen (minus Lennon) gendannet i anledning af 40 års jubilæet og har siden udgivet flere plader. Pete Shotton forlod imidlertid gruppen igen i 2000 pga af sygdom.

Pete Shotton, som døde den 24. marts 2017, efterlader sig en søn og to børnebørn.

Tony Barrow, The Beatles’ pressechef fra 1963 til 1968, er død

af Karsten Jørgensen

Den engelske journalist og forfatter Tony Barrow, som var The Beatles’ pressechef fra 1963 til 1968 og opfandt udtrykket ”The Fab Four”, er død på et hospital i Lancaster, tre dage efter sin 80 års fødselsdag.

Barrow, Tony - The Beatles' press officer

Tony Barrow

Tony Barrow blev født i Liverpool-forstaden Crosby den 11. maj 1936. Han begyndte som journalist på avisen Liverpool Echo i 1954 og havde i 1961 en fast klumme i bladet, hvor han anmeldte plader under pseudonymet Disker. I slutningen af 1961 blev han kontaktet af The Beatles’ manager, Brian Epstein, som opfordrede ham til at skrive om The Beatles. Tony Barrow fortalte Epstein, at så længe gruppen ikke havde udgivet plader, var det udelukket, men da Barrow samtidig skrev bagsidetekster til pladeomslag for selskabet Decca Records, henviste han Epstein til Deccas repertoirechef, Dick Rowe, som arrangerede en prøveindspilning med gruppen den 1. januar 1962.

Barrow, Tony - right, with Brian Epstein

Tony Barrow, t.h., sammen med Brian Epstein

Forbindelsen til Epstein betød, at Barrow i maj 1963 blev ansat som PR-chef i Epsteins selskab, NEMS, og dermed blev ansvarlig for kontakten mellem The Beatles og medierne. De følgende år arbejdede han sammen med to andre PR-medarbejdere, først Brian Sommerville og senere Derek Taylor. Samtidig skrev han også artikler i gruppens officielle fanblad, Beatles Monthly, under pseudonymet Frederick James, som i virkeligheden er hans mellemnavne. Dertil forfattede han covernoterne på de første tre Beatles-LP’er, ”Please Please Me”, ”With The Beatles” og ”A Hard Day’s Night”, og fik idéen til de årlige juleplader, som gruppen indspillede og kun udsendte til medlemmerne af fanklubben.

Tony Barrow var tilstede, da The Beatles mødte Elvis Presley i dennes hus i Beverly Hills den 27. august 1965, og året efter var det Tony, som optog båndet med gruppens allersidste koncert i Candlestick Park i San Francisco. Han skrev teksten til den tegneserie, som var inkluderet på soundtracket til ”Magical Mystery Tour”, 1967.

Barrow, Tony - holding a microphone with Epstein and The Beatles

Tony Barrow, med mikrofonen, og The Beatles

Samarbejdet med The Beatles ophørte i 1968, da gruppen dannede deres eget pladeselskab Apple Records og kort tid efter Brian Epsteins død.

Gennem 1970’erne drev han sit eget managementfirma, Tony Barrow International, hvor han varetog interesserne for populære navne som David Cassidy, Sweet, Gary Glitter, Bay City Rollers, Deep Purple, The Kinks og Gladys Knight. Men i begyndelsen af 1980’erne vendte han tilbage til skriveriet og var siden fast skribent i bl.a. Beatles Monthly.

Tony Barrow har endvidere udgivet flere bøger. Den første, ”On The Scene At The Cavern”, skrevet under pseudonymet Alistair Griffin, udkom i 1964 og er en beskrivelse af musikmiljøet i Liverpools berømte beatklub. Senere udkom ”P.S. We Love You”, 1982, om The Beatles’ karriere i perioden 1962-63, og ”Inside The Music Business”, en guide gennem musikbranchen for unge, vordende stjerner. Senere har han bl.a. udsendt ”The Making of The Beatles’ Magical Mystery Tour”, 1999, og ”John, Paul, George, Ringo And Me: The Real Beatles Story”, 2005.

Tony Barrow døde den 14. maj 2016, og efterlader sig hustruen Corinne og to sønner, Mike og Mark.

David Bowie og The Beatles

af Karsten Jørgensen

Med David Bowies død i søndags er én af rockens største innovative personligheder gået bort. Undervejs i sin karriere, som strakte sig over fem årtier, samarbejdede Bowie med en masse forskellige kunstnere – i flæng kan nævnes Brian Eno, Mick Jagger, Queen, Bing Crosby og Tina Turner.

Én af David Bowies mere spektakulære samarbejdspartnere var den tidligere beatle John Lennon, som i 1975 stod på tærsklen til at gå i kunstnerisk eksil i forbindelse med fødslen af hans og Yoko Onos søn Sean.

Men inden Lennon trak sig tilbage fra det offentlige liv og helligede sig rollen som nybagt far, hjalp han sin ven David Bowie med et par sange på dennes kommende album ”Young Americans”.

David Bowie og John Lennon, 1975

John Lennon og David Bowie, 1975

John Lennon og David Bowie var blevet introduceret for hinanden i efteråret 1974 af ingen ringere end filmdivaen Elizabeth Taylor, ved en fødselsdagsfest i Los Angeles for Dean Martins søn, som fyldte 21 år. De to berømte musikere var straks på bølgelængde og gik nogen gange i byen sammen, da de begge boede i New York.

I januar 1975 indspillede David Bowie albummet ”Young Americans” i Electric Ladyland Studios i New York, og en aften jammede han sammen med Lennon. Det førte til, at Bowie indspillede en version af Beatles-sangen ”Across The Universe”, med Lennon på guitar, samt en helt ny komposition, ”Fame”, der udsprang af en jam-session med Bowie, Lennon og guitaristen Carlos Alomar. Lennon, der er krediteret som medkomponist, sang kor og spillede guitar på ”Fame”, som i september 1975 udsendtes på single og blev Bowies første nr. 1-hit i USA. Begge sange blev udsendt på ”Young Americans”.

1975 - Fame - David Bowie, 7 inch single, Germany, front

Singleudgave af “Fame”, Tyskland, 1975

Et rygte om at Lennon og Bowie ved samme lejlighed også indspillede en reggaeagtig version af Chubby Checkers ”Let’s Twist Again” er aldrig blevet verificeret, og en udgave, udsendt på piratpladen ”The Lost Lennon Tapes Volume Ten”, er i så dårlig kvalitet, at sangerne teoretisk set kan være hvem som helst.

Fjorten år senere, og næsten ti år efter mordet på Lennon, udsendte David Bowie en coverversion af John Lennons ”Working Class Hero” på sit album med gruppen Tin Machine.

David Bowie og Paul McCartney indspillede aldrig sammen, med de har alligevel mødtes en del gange siden slutningen af 1960’erne, hvor Bowie, som i begyndelsen havde svært ved rigtig at få sin karriere på skinner, opsøgte The Beatles’ nyoprettede pladeselskab Apple, men fik et høfligt afslag efter en samtale med Paul McCartney. I øvrigt en fejldisposition som retrospektivt kan sidestilles med Decca Records fatale afslag til The Beatles i 1962.

David Bowie og Paul McCartney, 1973

David Bowie og Paul McCartney, 1973

Ved Live Aid-koncerten på Wembley Stadium i London den 13. juli 1985 var David Bowie med i koret bag McCartney (sammen med Bob Geldof, Alison Moyet og Pete Townshend), da han spillede ”Let It Be” som den store finale på det gigantiske velgørenhedsshow. Og året efter, ved ’Prince’s Trust 10th Anniversary Concert’, ligeledes på Wembley den 20. juni 1986, introducerede McCartney Bowie og Mick Jagger, som derefter optrådte med duetten ”Dancing In The Street”, bistået af McCartney på rytmeguitar bag dem.

Efter meddelelsen om Bowies død, skrev Paul McCartney på Instagram: ”En sørgelig nyhed at vågne op til på denne regnfulde morgen. David var en stor stjerne, og jeg værdsætter de øjeblikke vi havde sammen”.

Som en fodnote til historien om forbindelsen mellem David Bowie og The Beatles, kan det nævnes, at produceren Tony Visconti, som arbejdede med Bowie siden 1969 og senest producerede hans svanesang ”Blackstar”, i 1970’erne var gift med sangerinden Mary Hopkin, som udgav den første plade, bortset fra The Beatles selv, på Apple Records (”Those Were The Days”, produceret af Paul McCartney) og senere, fra 1989, var gift med John Lennons kinesiske elskerinde May Pang indtil de blev skilt i 2000.

Eksemplar nr. 0000001 af Beatles’ ‘White Album’ til salg

af Karsten Jørgensen

Det allerførste eksemplar af The Beatles’ såkaldte ”White Album” – et dobbeltalbum, som i virkeligheden bare fik titlen ”The Beatles”, da det udkom i november 1968 på gruppens nyoprettede pladeselskab Apple – er sat til salg på en kommende auktionsweekend hos Julien’s i Beverly Hills fra den 3.-5. december.

Buddene på albummet, som er i mono, begynder ved 20.000 $, men det forventes, at det unikke eksemplar vil lande på et beløb omkring 60.000 $, set i lyset af, at et tilsvarende eksemplar med nummeret 0000005 gik for 30.000 $ tilbage i 2008.

De fire første eksemplarer af det nummererede album blev oprindelig fordelt mellem de fire beatler, og det har altid været antaget, at det foreliggende eksemplar med nr. 0000001 var i John Lennons besiddelse.

Ringos 'White Album' nr. 0000001

Nu viser det sig imidlertid, at ejeren er Ringo Starr, som siger, at han har haft albummet opbevaret trygt og godt i en bankboks i London i mere end 35 år.

Det er helt sikkert, at coveret er det allerførste, som blev trykt. Derimod er det mere usikkert, om de to vinylskiver i coveret også er de første, som kom ud fra pladepressen.

Ringo har også sat en række andre effekter til salg ved auktionen i december, heriblandt smykker, kunstgenstande, tøj og instrumenter. Det gælder bl.a. George Harrisons Gretsch Tennessean-guitar og det jakkesæt, Ringo bar i filmen ”A Hard Day’s Night”, som forventes at indbringe henholdsvis 200.000 og 20.000 $.

Hele det beløb, som Ringos effekter indbringer, overdrages bagefter til den velgørende organisation Lotus Foundation, som Ringo og hans hustru, den tidligere Bond-babe Barbara Bach, oprettede i 1998. Lotus Foundation yder økonomisk støtte til en hel vifte af forskellige udsatte grupper, bl.a. tidligere stofmisbrugere, udviklingshæmmede, voldsramte kvinder, kræftpatienter, hjemløse og misrøgtede dyr.

Auktionen i december finder sted kun en måned efter, at samme auktionshus solgte en af John Lennons guitarer for det svimlende beløb af 2,4 millioner $.