Tag: Apple

På denne dag – 10. maj

af Karsten Jørgensen

På opfordring af George Harrison fra The Beatles, underskriver Decca Records den 10. maj 1963 en pladekontrakt med de ukendte The Rolling Stones. Det er samme Decca Records, som halvandet år tidligere afviste netop The Beatles. The Rolling Stones udsender senere samme år deres debutplade, singlen ”Come On”, som er en cover-version af en Chuck Berry-sang.

The Rolling Stones, 1963

I øvrigt på den 10. maj:

10. maj 1935
Sangeren og komponisten Larry Williams født i New Orleans, Louisiana. Han skrev bl.a. ”Dizzy Miss Lizzie” og ”Slow Down”, som senere blev indspillet af The Beatles. Williams døde i 1980.

10. maj 1940
Sangeren og komponisten Arthur Alexander født i Sheffield, Alabama. Blandt hans kompositioner var ”Anna”, indspillet af The Beatles, ”You Better Move On”, indspillet af The Rolling Stones, og ”Sally Sue Brown”, som Bob Dylan indspillede i 1980’erne. Alexander døde i 1993.

10. maj 1944
Sanger og musiker Jackie Lomax født i Liverpool, England. Han spillede i gruppen The Undertakers, inden en solokarriere sidst i 1960’erne, hvor han var en af de første kunstnere, som udsendte musik på The Beatles’ pladeselskab, Apple Records. Lomax døde i 2013.

10. maj 1946
Denne dag fødtes flere prominente britiske musikere.
Dels guitaristen Dave Mason, medlem af gruppen Traffic og senere solist, født i Worcester, samt musikeren Graham Gouldman, medlem af The Mindbenders og senere 10 c.c., født i Manchester. Endvidere blev den skotske folkesanger Donovan også født denne dag i Glasgow.

10. maj 1957
Det berygtede medlem af punkgruppen The Sex Pistols, Sid Vicious, blev født i London. Døde i 1979.

10. maj 1960
Bono, sanger i gruppen U2, født i Dublin.

Ken Mansfield, som var manager for den amerikanske del af Apple Records, er død

af Karsten Jørgensen

Ken Mansfield, der arbejdede som manager i Beatles-pladeselskabet Apple Records amerikanske afdeling, er død, 85 år. Dødsårsagen er ikke oplyst.

Ken Mansfield med George Harrison

Dødsfaldet blev bekræftet på Facebook af Chris O’Dell, der var Mansfields kollega hos Apple og, ligesom Mansfield, er blandt de sidste overlevende fra det eksklusive publikum, der overværede The Beatles’ svanesang som liveorkester på toppen af Apple-bygningen i Savile Row i London, den 30. januar 1969, i bidende kulde.

Ken Mansfield, som var født i Pennsylvania den 14. oktober 1937, men voksede op i Idaho, blev uddannet i marketing fra San Diego State University i 1965. Sideløbende sang han med en folkemusikgruppe, The Town Criers, bestyrede natklubben La Mesa og var manager for gruppen The Deep Six. Interessen for musik førte ham videre til et job hos Capitol Records, pladeselskabet, der udsendte The Beatles’ plader i USA.

Mansfield steg hurtigt op gennem hierakiet hos Capitol, og godt hjulpet af sin alder, der var betydelig yngre end gennemsnittet hos Capitol og tættere på medlemmerne af The Beatles, blev han deres ven og fortrolige.

”Jeg var en ung mand i tyverne, solbrændt, med en Cadillac Convertible, et hus i Hollywood Hills; alt det, de havde læst om, mens de voksede op i Liverpool, så på en måde var de lige så fascineret af mig, som jeg var af dem”, sagde Mansfield.

I 1968 blev Ken Mansfield manager i den amerikanske afdeling af The Beatles’ nyoprettede pladeselskab Apple Records, og var personlig ansvarlig for udgivelsen af The Beatles’ første single på det nye selskab, ”Hey Jude”. Men senere, da sagføreren Allen Klein blev ansat til at slanke selskabet og skære de urentable dele væk, læste Mansfield skriften på væggen, og forlod selv Apple.

Ken Mansfield med Ringo Starr

Efter tiden med The Beatles, arbejdede Mansfield også med navne som The Beach Boys, Roy Orbison, Glen Campbell, Willie Nelson, Waylon Jennings og mange andre. Han arbejdede for både MGM Records, og derefter Andy Williams’ pladeselskab Barnaby Records. Hos sidstnævnte var han indtil 1973, hvorefter han skabte sig en ny karriere som pladeproducer.

Senere skrev Mansfield flere bøger om sine oplevelser sammen med The Beatles. Den første hed ”The Beatles, The Bible and Bodega Bay” og blev udgivet i 2000. Den seneste, ”The Roof: The Beatles’ Final Concert”, kom i 2018.

Ken Mansfield døde den 17. november 2022.

John Eastman, Paul McCartneys svoger og juridisk-økonomiske rådgiver siden Beatles-tiden, død

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sagfører og Paul McCartneys juridiske rådgiver siden 1969, John L. Eastman, er død efter kort tids sygdom i sit hjem i East Hampton, New York, 83 år.

John Eastman

Sammen med sin far, Lee Eastman, drev han sagførerfirmaet Eastman & Eastman, og efter Paul McCartney i 1969 giftede sig med hans lillesøster Linda, blev han og Lee de juridiske eksperter, som guidede McCartney gennem opløsningen af The Beatles og etableringen af hans selskab MPL Communications.

John Eastman døde den 10. august af kræft i bugspytkirtlen, og dagen efter annoncerede Paul McCartney nyheden gennem et opslag på Instagram.

”Efter at vi har kendt hinanden i mere end 50 år, er det et trist tidspunkt for mig, og for begge vores familier”, skrev han.

”John var et af de sødeste og klogeste mennesker, jeg har kendt. Ikke alene hjalp han mig med mine forretninger som sagfører, men også som ven var han en af de bedste”.

”Der kan siges meget mere om hans utrolige kvaliteter, men ord kan ikke fuldt ud beskrive hans kærlighed til livet og vores kærlighed til ham”.

John Eastman og Paul McCartney dyrker yoga sammen

John Lindner Eastman blev født på Manhattan den 10. juli 1939. Faren Lee Eastman var født i 1910, som søn af russiske emigranter og ændrede senere sit oprindelige efternavn Epstein til Eastman. Han blev gift med den velhavende Louise Lindner, med hvem han fik fire børn: John som den ældste, og derefter tre døtre, Linda, Laura og Louise.

John Eastmans mor Louise omkom i 1959 ved en flyulykke. I 1961 fik han sin juraeksamen fra Stanford University og tre år senere fra New York University School of Law. I 1965 dannede han sagførerfirmaet Eastman & Eastman sammen med sin far og specialiserede sig i at varetage interesser for folk indenfor showbiz.

I 1967 mødte Paul McCartney Johns lillesøster Linda Eastman, som var professionel fotograf, og to år senere blev de gift. Det gjorde Lee til Pauls svigerfar og John til hans svoger, og McCartney ønskede, at de skulle hjælpe The Beatles gennem den vanskelige periode i 1969, hvor både gruppen og deres selskab Apple balancerede på kanten af en kollaps.

De øvrige medlemmer af The Beatles – John Lennon, George Harrison og Ringo Starr – mente imidlertid, at slægtsskabet mellem McCartney og Eastmans ville skabe interessekonflikter, og valgte i stedet den amerikanske sagfører Allen Klein som deres fortaler.

John Eastman

Magtkampen internt i The Beatles om kontrollen over gruppens forretninger, førte til et uvenskab, som resulterede i, at McCartney den 31. december 1970 sagsøgte de øvrige medlemmer, plus Allen Klein, for at få en officiel opløsning af The Beatles. I denne konflikt blev Paul repræsenteret af sin svigerfar og svoger i vigtige nøgleroller.

I marts 1971 fik Paul medhold i retten. The Beatles blev sat under offentlig administration, men partnerskabet mellem de fire musikere blev først endeligt afsluttet officielt i 1976.

Efter opløsningen af The Beatles var John Eastman og hans far behjælpelig i oprettelsen af McCartneys selskab, MPL Communications, som bl.a. ejer musikrettighederne til Buddy Holly, Fats Waller og Carl Perkins sange, samt musicalhits som ”Annie” og ”Grease”. Samtidig ejer MPL også rettighederne til samtlige af McCartneys sange, som han har skrevet efter opløsningen af The Beatles.

Som direktør i Eastman & Eastman har John Eastman varetaget de økonomiske interesser for folk som Andrew Lloyd Webber, Elton John, David Bowie og Billy Joel, malerne Francis Bacon og Willem de Kooning, samt boet efter forfatteren Tennessee Williams.

Så sent som i 2017 førte John Eastman en sag mod Sony/ATV, som ejer rettighederne til Beatles-sangene, men sagen blev senere bilagt udenfor retten, uden at resultatet blev meddelt. Men undersøgelser viser, at i dag er ejerskabet af disse sange i USA registreret under MPL Communications.

Paul McCartney i midten, svigerfar Lee til venstre, svoger John Eastman til højre

John L. Eastman, som i første halvdel af 1970’erne var manager for den amerikanske heavyrockgruppe Grand Funk Railroad, efterlader sig hustruen Josephine, sønnerne Lee og Jay, datteren Louise, samt 11 børnebørn.

Eastman-familien – John Eastman bagest til venstre, Linda forrest i midten

Johns far Lee Eastman døde af et slagtilfælde i 1991, og hans lillesøster, og Paul McCartneys første hustru, Linda Eastman McCartney, døde af brystkræft i 1998.

Ronnie Spector fra pigegruppen The Ronettes er død, 78 år

af Karsten Jørgensen

I går morges stod vi op til den triste nyhed om, at sangeren Ronnie Spector fra de legendariske The Ronettes var død, 78 år, efter kort tids kræftsygdom.

Ronnie Spector stod i front for The Ronettes, der udgav udødelige sange i begyndelsen af 1960’erne, som ”Be My Baby”, ”Baby, I Love You” og ”Walking In The Rain”.

The Ronettes på deres engelske turne i januar 1964

Ronnie Spectors karriere blev sat på vågeblus, efter opløsningen af The Ronettes i 1967 og ægteskabet med gruppens producer, Phil Spector, i 1968, kun afbrudt af en solo-single i 1971 med George Harrison-sangen ”Try Some, Buy Some”, produceret af Harrison og Phil Spector, og udsendt på The Beatles’ pladeselskab Apple Records.

Den engelske udgave af singlen ‘Try Some, Buy Some’, 1971

The Ronettes med George Harrison, t.h., og Phil Spector, nederst

Ægteskabet med Phil Spector var plaget af psykisk terror fra Phils side, og varede indtil 1974.

Derefter pustede Ronnie igen liv i en musikalsk karriere; indspillede i 1976 en cover-version af Billy Joels ”Say Goodbye To Hollywood” akkompagneret af Bruce Springsteens gruppe The E Street Band, og udgav sit første soloalbum ”Siren” i 1980.

Bruce Springsteen og Ronnie Spector, 1975

I 1990 udsendte Ronnie Spector sin selvbiografi ”Be My Baby: How I Survived Mascara, Miniskirts, and Madness”.

Efter en opslidende retssag mod Phil Spector om manglende royalties, som varede i ti år, fik Ronnie i 2001 tilkendt en erstatning på næsten 3 millioner dollar.

I 2016 udsendte Ronnie Spector sit seneste soloalbum, ”English Heart”.

Ronnie Spector, som blev født Veronica Yvette Bennett den 10. august 1943, døde efter kort tids sygdom den 12. januar 2022.

Beatles filmproduceren Denis O’Dell er død, 98 år

af Karsten Jørgensen

Filmproduceren Denis O’Dell, som producerede flere film med The Beatles, er død af naturlige årsager i sit hjem i Almeria i Spanien, 98 år. Nyheden om dødsfaldet blev meddelt af O’Dells søn Arran via nyhedsbureauet Associated Press.

Denis O’Dell

Denis O’Dells første kontakt med The Beatles var i rollen som assisterende producer af filmen ”A Hard Day’s Night” i 1964, som blev instrueret af Richard Lester. Men allerede inden dette scoop havde Denis O’Dell, som var født i 1923, etableret sig i filmbranchen, og havde bl.a. været en del af holdet bag succesfilmen ”It’s A Wonderful Life” i 1958.

The Beatles i “A Hard Day’s Night”

Tre år efter ”A Hard Day’s Night” blev O’Dell hyret som co-producer af antikrigs-filmen ”How I Won The War”, der havde John Lennon i en birolle, og samme år var O’Dell også producer af The Beatles’ egen tv-film ”Magical Mystery Tour”.

Samarbejdet med The Beatles førte til, at Denis O’Dell i 1968 blev direktør for den nyoprettede filmafdeling i The Beatles’ eget selskab Apple. Men som O’Dell senere beskrev det i sine erindringer, ”At The Apple’s Core: The Beatles From The Inside” (2003), var det en frustrerende oplevelse, og han mindedes, hvordan han fik overtalt United Artists til at finansiere en filmatisering af JRR Tolkiens ”Ringenes herre” med The Beatles i hovedrollerne, hvorefter projektet grundstødte og aldrig blev realiseret. Denis O’Dell forlod sin stilling i Apple allerede det følgende år, 1969, efter Allen Klein var blevet The Beatles’ nye manager.

Denis O’Dell, til højre, med Paul og Linda McCartney, 1968

I 1969 producerede O’Dell filmen ”The Magic Christian” med Ringo Starr og Peter Sellers i hovedrollerne, og samme år gav han The Beatles tilladelse til at bruge Twickenham-filmstudierne til optagelserne af den film, som senere blev til ”Let It Be”.

Efter samarbejdet med The Beatles producerede Denis O’Dell en lang række film, hvoraf flere blev succeser, bl.a. ”The Offense”, 1973, ”Juggernaut”, 1974, “Royal Flash”, 1975, ”Robin and Marian”, 1976, og ”Heaven’s Gate”, 1980.

O’Dells sidste film credit var som hjælpeproducer på Peter Jacksons dokumentarfilm i tre dele, ”The Beatles: Get Back”, som blev vist på Disney + i slutningen af november 2021.

“At The Apple’s Core”, O’Dells erindringer fra 2003

O’Dell efterlader sig hustruen Donna O’Dell, to døtre (Denise og Laragh), to sønner (Shaun og Arran), samt 13 børnebørn. Datteren Denise O’Dell er også filmproducer, bl.a. af filmen ”Exodus: Gods and Kings”.

Denis O’Dell døde i Almeria, Spanien, den 30. december 2021.