Tag: Apple

Ronnie Spector fra pigegruppen The Ronettes er død, 78 år

af Karsten Jørgensen

I går morges stod vi op til den triste nyhed om, at sangeren Ronnie Spector fra de legendariske The Ronettes var død, 78 år, efter kort tids kræftsygdom.

Ronnie Spector stod i front for The Ronettes, der udgav udødelige sange i begyndelsen af 1960’erne, som ”Be My Baby”, ”Baby, I Love You” og ”Walking In The Rain”.

The Ronettes på deres engelske turne i januar 1964

Ronnie Spectors karriere blev sat på vågeblus, efter opløsningen af The Ronettes i 1967 og ægteskabet med gruppens producer, Phil Spector, i 1968, kun afbrudt af en solo-single i 1971 med George Harrison-sangen ”Try Some, Buy Some”, produceret af Harrison og Phil Spector, og udsendt på The Beatles’ pladeselskab Apple Records.

Den engelske udgave af singlen ‘Try Some, Buy Some’, 1971

The Ronettes med George Harrison, t.h., og Phil Spector, nederst

Ægteskabet med Phil Spector var plaget af psykisk terror fra Phils side, og varede indtil 1974.

Derefter pustede Ronnie igen liv i en musikalsk karriere; indspillede i 1976 en cover-version af Billy Joels ”Say Goodbye To Hollywood” akkompagneret af Bruce Springsteens gruppe The E Street Band, og udgav sit første soloalbum ”Siren” i 1980.

Bruce Springsteen og Ronnie Spector, 1975

I 1990 udsendte Ronnie Spector sin selvbiografi ”Be My Baby: How I Survived Mascara, Miniskirts, and Madness”.

Efter en opslidende retssag mod Phil Spector om manglende royalties, som varede i ti år, fik Ronnie i 2001 tilkendt en erstatning på næsten 3 millioner dollar.

I 2016 udsendte Ronnie Spector sit seneste soloalbum, ”English Heart”.

Ronnie Spector, som blev født Veronica Yvette Bennett den 10. august 1943, døde efter kort tids sygdom den 12. januar 2022.

Beatles filmproduceren Denis O’Dell er død, 98 år

af Karsten Jørgensen

Filmproduceren Denis O’Dell, som producerede flere film med The Beatles, er død af naturlige årsager i sit hjem i Almeria i Spanien, 98 år. Nyheden om dødsfaldet blev meddelt af O’Dells søn Arran via nyhedsbureauet Associated Press.

Denis O’Dell

Denis O’Dells første kontakt med The Beatles var i rollen som assisterende producer af filmen ”A Hard Day’s Night” i 1964, som blev instrueret af Richard Lester. Men allerede inden dette scoop havde Denis O’Dell, som var født i 1923, etableret sig i filmbranchen, og havde bl.a. været en del af holdet bag succesfilmen ”It’s A Wonderful Life” i 1958.

The Beatles i “A Hard Day’s Night”

Tre år efter ”A Hard Day’s Night” blev O’Dell hyret som co-producer af antikrigs-filmen ”How I Won The War”, der havde John Lennon i en birolle, og samme år var O’Dell også producer af The Beatles’ egen tv-film ”Magical Mystery Tour”.

Samarbejdet med The Beatles førte til, at Denis O’Dell i 1968 blev direktør for den nyoprettede filmafdeling i The Beatles’ eget selskab Apple. Men som O’Dell senere beskrev det i sine erindringer, ”At The Apple’s Core: The Beatles From The Inside” (2003), var det en frustrerende oplevelse, og han mindedes, hvordan han fik overtalt United Artists til at finansiere en filmatisering af JRR Tolkiens ”Ringenes herre” med The Beatles i hovedrollerne, hvorefter projektet grundstødte og aldrig blev realiseret. Denis O’Dell forlod sin stilling i Apple allerede det følgende år, 1969, efter Allen Klein var blevet The Beatles’ nye manager.

Denis O’Dell, til højre, med Paul og Linda McCartney, 1968

I 1969 producerede O’Dell filmen ”The Magic Christian” med Ringo Starr og Peter Sellers i hovedrollerne, og samme år gav han The Beatles tilladelse til at bruge Twickenham-filmstudierne til optagelserne af den film, som senere blev til ”Let It Be”.

Efter samarbejdet med The Beatles producerede Denis O’Dell en lang række film, hvoraf flere blev succeser, bl.a. ”The Offense”, 1973, ”Juggernaut”, 1974, “Royal Flash”, 1975, ”Robin and Marian”, 1976, og ”Heaven’s Gate”, 1980.

O’Dells sidste film credit var som hjælpeproducer på Peter Jacksons dokumentarfilm i tre dele, ”The Beatles: Get Back”, som blev vist på Disney + i slutningen af november 2021.

“At The Apple’s Core”, O’Dells erindringer fra 2003

O’Dell efterlader sig hustruen Donna O’Dell, to døtre (Denise og Laragh), to sønner (Shaun og Arran), samt 13 børnebørn. Datteren Denise O’Dell er også filmproducer, bl.a. af filmen ”Exodus: Gods and Kings”.

Denis O’Dell døde i Almeria, Spanien, den 30. december 2021.

Beatles-fan, der sang kor på ‘Across The Universe’, er død

af Karsten Jørgensen

Lizzie Bravo, en brasiliansk såkaldt ’Apple Scruff’, der som 16-årig blev inviteret indenfor i Abbey Road-studiet af Paul McCartney og sang kor på The Beatles’ indspilning af ”Across The Universe”, er død i sit hjemland af hjertestop, 70 år gammel.

I stedet for en almindelig gave ved skoleafslutningen i 1967, fik Lizzie sine forældre til at give sig en flybillet til London, hvor hun tog til i slutningen af 1967 med håbet om at møde sine idoler, The Beatles.

Samme år havde The Beatles dannet deres eget pladeselskab, Apple, og ’Apple Scruffs’ blev betegnelsen for de ekstremt dedikerede Beatles-fans, de fleste helt unge piger, som døgnet rundt tog opstilling udenfor indgangen til EMI-studierne på Abbey Road i London-kvarteret St. John’s Wood, i håb om at se medlemmerne af The Beatles og, hvis de var heldige, få en snak med dem, eller en autograf.

”Allerede samme dag hun ankom, tog hun direkte ud til Abbey Road”, har Lizzies datter Marya Bravo fortalt. Og dér opholdt hun sig konstant, bogstavelig talt, de følgende tre år.

De mest kendte ’Apple Scruffs’ var Lizzie Bravo og hendes et år ældre veninde Gayleen Pease, og den 14. februar 1968, hvor The Beatles var samlet i studiet og indspillede en Lennon-komposition, ”Across The Universe”, manglede de nogen til at synge kor.

Da de ikke umiddelbart kunne få fat i professionelle sangere, tog Paul McCartney chancen og spurgte pigerne udenfor porten om nogle af dem kunne holde en høj tone. Og det mente Lizzie og Gayleen at de kunne.

”De viste os sangen og teksten, og vi var der i mere end to timer”, huskede Lizzie Bravo senere.

”Across The Universe” blev sidenhen udsendt i to versioner. Den, som Lizzie og Gayleen medvirkede på, blev indledt og afsluttet med fuglekvidder og udsendt på ”No One’s Gonna Change Our World”, et velgørenhedsalbum med forskellige kunstnere til fordel for World Wildlife Fund, i december 1969. En anden version af ”Across The Universe”, produceret af Phil Spector uden fuglesang og uden pigernes stemmer i baggrunden, blev udsendt på The Beatles’ sidste album ”Let It Be” i maj 1970.

Albummet ‘No One’s Gonna Change Our World’

Kort tid senere skrev George Harrison en hyldest til disse fans, sangen ”Apple Scruffs”, som blev udsendt på hans tredobbelte album ”All Things Must Pass” i 1970.

I 1984 udgav Lizzie Bravo sine erindringer fra tiden som ’Apple Scruff’ i bogen ”Waiting For The Beatles”. Senere udgav hun endnu en bog, ”Do Rio a Abbey Road” (Fra Rio til Abbey Road), med fotos, som kun udkom i Brasilien.

Lizzie Bravo døde den 4. oktober, og ved et pudsigt sammentræf har det vist sig, at den anden pige på ”Across The Universe”, Gayleen Pease, døde i England tidligere på året, i juni.

 

Rettelse: Lizzie Bravo skrev ikke bogen “Waiting For The Beatles”. Det gjorde derimod en anden ‘Apple Scruff’, Carol Bedford.

Alle The Beatles’ vinyl-singler genudsendes i boks

af Karsten Jørgensen

Den 22. november udsender Apple/Universal ”The Singles Collection”, en boks med alle The Beatles’ engelske 7” vinyl-singler fra 1962 til 1970. Sættet består af i alt 23 skiver. Heraf er 22 de originale singler, mens den sidste og 23. er en ny med ”Free As A Bird” og ”Real Love”, to sange, som de tre overlevende medlemmer af gruppen indspillede i midten af 1990’erne, baseret på Lennons demooptagelser fra de sidste år før han døde. Sangene blev udsendt i 1995/1996 i forbindelse med The Beatles’ store ”Anthology”-projekt.

Ligesom det var tilfældet med ”We Can Work It Out”/”Day Tripper”, 1965, ”Eleanor Rigby”/”Yellow Submarine”, 1966, og ”Strawberry Fields Forever”/”Penny Lane”, 1967, er ”Free As A Bird”/”Real Love” klassificeret som en dobbelt A-side single, mens alle de øvrige genudsendes med deres oprindelige B-sider.

For at gøre boksen mere interessant for samlere, bliver alle singler udsendt i et udvalg af internationale pladeomslag, og bl.a. præsenteres ”Get Back”/”Don’t Let Me Down” i det specielt dansk-designede omslag fra 1969. Men dette er også et udtryk for, at det i 1960’erne var almindelig praksis i England, at udsende singler i neutrale omslag, kun påtrykt pladeselskabets navn og logo.

Singlen ‘Get Back’ med specielt dansk pladeomslag, 1969

De 23 singler ledsages af en bog på 40 sider, med fotos og essays af Beatles-historikeren Kevin Howlett.

”The Singles Collection” markedsføres under betegnelsen ’limited edition’, hvilket nok skal gøre særligt ivrige fans hurtige på aftrækkeren. Desværre er det dog ikke præciseret, hvor mange eksemplarer ’limited’ dækker over.

Trackliste for de 23 singler, med omslagenes oprindelsesland i parentes:

1962 (U.S.A.)
1 A: Love Me Do
2 B: P. S. I Love You

1963 (Chile)
1 A: I Want To Hold Your Hand
2 B: This Boy

1963 (Grækenland)
1 A: She Loves You
2 I’ll Get You

1963 (Italien)
1 A: Please Please Me
2 B: Ask Me Why

1963 (Norge)
1 A: From Me To You
2 B: Thank You Girl

1964 (Østrig)
1 A: Can’t Buy Me Love
2 B: You Can’t Do That

1964 (Holland)
1 A: A Hard Day’s Night
2 B: Things We Said Today

1964 (Sverige)
1 A: I Feel Fine
2 B: She’s A Woman

1965 (dobbelt A-side single, Frankrig)
1 A: We Can Work It Out
2 A: Day Tripper

1965 (Belgien)
1 A: Help!
2 B: I’m Down

1965 (Spanien)
1 A: Ticket To Ride
2 B: Yes It Is

1966 (dobbelt A-side single, Argentina)
1 A: Eleanor Rigby
2 A: Yellow Submarine

1966 (Tyrkiet)
1 A: Paperback Writer
2 B: Rain

1967 (dobbelt A-side single, Australien)
1 A: Strawberry Fields Forever
2 A: Penny Lane

1967 (Mexico)
1 A: Hello, Goodbye
2 B: I Am The Walrus

1967 (Vesttyskland)
1 A: All You Need Is Love
2 B: Baby, You’re A Rich Man

1968 (Japan)
1 A: Lady Madonna
2 B: The Inner Light

1968 (Sydafrika)
1 A: Hey Jude
2 B: Revolution

1969 (Danmark)
1 A: Get Back
2 B: Don’t Let Me Down

1969 (Israel)
1 A: Something
2 B: Come Together

1969 (Portugal)
1 A: The Ballad Of John And Yoko
2 B: Old Brown Shoe

1970 (England)
1 A: Let It Be
2 B: You Know My Name (Look Up The Number)

1995/1996 (Eksklusiv dobbelt A-side single, internationalt omslag)
1 A: Free As A Bird [1995]
2 A: Real Love [1996]

Lennons barndomskammerat og tidligt medlem af The Quarrymen, Pete Shotton, er død

af Karsten Jørgensen

Pete Shotton, som var John Lennons tidligste barndomskammerat og medsammensvorne, da Lennon i 1957 dannede sit første orkester, The Quarrymen, er død i sit hjem i Knutsford i Cheshire, 75 år gammel. Dødsårsagen var hjertestop.

Pete Shotton blev født i Liverpool den 4. august 1941. Han boede i Vale Road nr. 83, kun få meter fra Lennons hjem på Menlove Avenue, og de to mødte hinanden i 1947 i den lokale søndagsskole, tilknyttet St. Peter’s Parish Church.

I efteråret 1952 begyndte Shotton og Lennon i samme klasse på Quarry Bank High School, hvor de gik indtil juli 1957. I marts dét år dannede de skiffleduoen The Black Jacks, med Lennon på sang og guitar og Shotton på vaskebræt, men allerede efter én uge ændrede de navn til The Quarrymen og udvidede besætningen med flere instrumenter. Den 6. juli 1957 fandt det berømte første møde mellem Lennon og Paul McCartney sted, og efter nogen betænkningstid besluttede Lennon, at McCartneys musikalske kunnen ville styrke hans gruppe. Det var Pete Shotton, som i slutningen af juli overbragte den vigtige besked til McCartney: ”John vil godt ha’ dig med i gruppen!”

Quarrymen, Lennon i front, Pete Shotton i hvid skjorte t.h.

The Quarrymen, 1957 – Pete Shotton i hvid skjorte t.h. for John Lennon

Kort tid senere forlod Shotton The Quarrymen, både fordi han ikke interesserede sig særlig meget for musik og, mere konkret, fordi Lennon under et slagsmål havde smadret hans vaskebræt. Han søgte ind til politiet, hvor hans karriere dog blev kortvarig, og omkring 1960 købte han en halvpart i værtshuset The Old Dutch Café i Liverpool.

Han vedligeholdt venskabet med John Lennon, som i marts 1965 forærede Shotton 20.000 £, så han kunne åbne et supermarked i Hayling. Det var imidlertid ingen succes, og i 1968 blev han i stedet bestyrer af The Beatles’ tøjbutik, The Apple Boutique i Baker Street i London. Da butikken lukkede fik Shotton en direktørstilling i Apple Corps, og senere fungerede han i en kort periode som Lennons personlige assistent, og senere igen drev han en restaurant i Southampton.

Kontakten til John Lennon ebbede ud, da John og Yoko Ono flyttede til New York i 1971, og Shotton og Lennon så kun hinanden én gang, i 1976, før Lennon blev skudt i december 1980.

I 1983 udgav Pete Shotton bogen ”John Lennon: In My Life”, skrevet sammen med den amerikanske Beatles-ekspert Nicholas Schaffner. Bogen indeholdt mange morsomme og oplysende historier og anekdoter fra specielt Lennons barndom og var illustreret med mange af Pete Shottons egne fotografier.

Shotton, Pete, & Nicholas Shaffner - John Lennon, In My Life - book, 1983

“John Lennon – In My Life” af Pete Shotton og Nicholas Schaffner, 1983

Også i 1983 startede Shotton restaurantkæden Fatty Arbuckle, som havde ekspanderet til mere end 40 butikker, da han solgte den i begyndelsen af 2000’erne for mere end 5 millioner engelske pund.

I 1997 blev de oprindelige The Quarrymen (minus Lennon) gendannet i anledning af 40 års jubilæet og har siden udgivet flere plader. Pete Shotton forlod imidlertid gruppen igen i 2000 pga af sygdom.

Pete Shotton, som døde den 24. marts 2017, efterlader sig en søn og to børnebørn.