Tag: EMI

The Beatles’ ‘røde’ og ‘blå’ dobbeltalbum genudsendes med ekstra sange

af Karsten Jørgensen

I 1973 udsendte Apple Records og EMI/Capitol to opsamlingsplader med The Beatles, begge dobbeltalbums og med titlerne ”1962-1966” og ”1967-1970”.

Sangene på de to plader spændte over hele gruppens karriere fra 1962 til 1970, og var en reaktion på to dobbelte piratplader med titlen ”Alpha Omega, Volumes I & II: The Story of The Beatles”, som kort tid forinden blev annonceret på tv og sendt via postordre i USA, hvor de solgte som varmt brød.

De to ”officielle” dobbeltplader fra Apple, var på forsiden af omslaget prydet med Angus McBeans ikoniske fotografier af gruppen, hvor de stod på trappen udenfor EMIs hovedkvarter på Manchester Square i London, taget i samme positur i henholdsvis 1963 og 1969, og da rammen rundt om billederne var rød og blå, blev de to albums hurtigt kendt som ”det røde” og ”det blå” dobbeltalbum.

Nu, 50 år senere, genudsendes disse opsamlinger, både i nye remix og udvidet med en del sange, som ikke var med på de oprindelige. Også den ’nye’ single ”Now And Then”, der udkom 3. november, er med (på ”det blå” album).

De to opsamlinger udsendes i dag, den 10. november, både som dobbelt-cd’er og som tre-dobbelte vinylplader. ”Det røde” album er udvidet med 12 ekstra sange, ”det blå” med 9, men mærkeligt nok er der ikke fundet plads til de to ”nye” Beatles-singler fra 1995 og 1996, ”Free As A Bird” og ”Real Love”.

Trackliste for ”det røde” album, ”1962-1966”:

CD 1:
Love Me Do (2023 Mix)
Please Please Me (2023 Mix)
I Saw Her Standing There (2023 Mix) *
Twist And Shout (2023 Mix) *
From Me To You (2023 Mix)
She Loves You (2023 Mix)
I Want To Hold Your Hand (2023 Mix)
This Boy (2023 Mix) *
All My Loving (2023 Mix)
Roll Over Beethoven (2023 Mix) *
You Really Got A Hold On Me (2023 Mix) *
Can’t Buy Me Love (2023 Mix)
You Can’t Do That (2023 Mix) *
A Hard Day’s Night (2023 Mix)
And I Love Her (2023 Mix)
Eight Days A Week (2023 Mix)
I Feel Fine (2023 Mix)
Ticket To Ride (2023 Mix)
Yesterday (2023 Mix)

CD 2:
Help! (2023 Mix)
You’ve Got To Hide Your Love Away (2023 Mix)
We Can Work It Out (2023 Mix)
Day Tripper (2023 Mix)
Drive My Car (2023 Mix)
Norwegian Wood (This Bird Has Flown) (2023 Mix)
Nowhere Man (2023 Mix)
Michelle (2023 Mix)
In My Life (2023 Mix)
If I Needed Someone (2023 Mix) *
Girl (2023 Mix)
Paperback Writer (2022 Mix)
Eleanor Rigby (2022 Mix)
Yellow Submarine (2022 Mix)
Taxman (2022 Mix) *
Got To Get You Into My Life (2022 Mix) *
I’m Only Sleeping (2022 Mix) *
Here, There And Everywhere (2022 Mix) *
Tomorrow Never Knows (2022 Mix) *
*nye sange på 2023-versionen

Trackliste for ”det blå” album, ”1967-1970”:

CD 1:
Strawberry Fields Forever (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
Penny Lane (2017 Mix)
Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (2017 Mix)
With A Little Help From My Friends (2017 Mix)
Lucy In The Sky With Diamonds (2017 Mix)
Within You Without You (2017 Mix) *
A Day In The Life (2017 Mix)
All You Need Is Love (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
I Am The Walrus (2023 Mix)
Hello, Goodbye (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
The Fool On The Hill (2023 Mix)
Magical Mystery Tour (2023 Mix)
Lady Madonna (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
Hey Jude (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
Revolution (2023 Mix)

CD 2:
Back In The U.S.S.R. (2018 Mix)
Dear Prudence (2018 Mix) *
While My Guitar Gently Weeps (2018 Mix)
Ob-La-Di, Ob-La-Da (2018 Mix)
Glass Onion (2018 Mix) *
Blackbird (2018 Mix) *
Hey Bulldog (2023 Mix) *
Get Back (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
Don’t Let Me Down (2021 Mix)
The Ballad Of John And Yoko (2015 Stereo Mix / 2023 Dolby Atmos Mix)
Old Brown Shoe (2023 Mix)
Here Comes The Sun (2019 Mix)
Come Together (2019 Mix)
Something (2019 Mix)
Octopus’s Garden (2019 Mix)
Oh! Darling (2019 Mix) *
I Want You (She’s So Heavy) (2019 Mix) *
Let It Be (2021 Mix)
Across The Universe (2021 Mix)
I Me Mine (2021 Mix) *
The Long And Winding Road (2021 Mix)
Now And Then *
*nye sange på 2023-versionen

Beatles-fan, der sang kor på ‘Across The Universe’, er død

af Karsten Jørgensen

Lizzie Bravo, en brasiliansk såkaldt ’Apple Scruff’, der som 16-årig blev inviteret indenfor i Abbey Road-studiet af Paul McCartney og sang kor på The Beatles’ indspilning af ”Across The Universe”, er død i sit hjemland af hjertestop, 70 år gammel.

I stedet for en almindelig gave ved skoleafslutningen i 1967, fik Lizzie sine forældre til at give sig en flybillet til London, hvor hun tog til i slutningen af 1967 med håbet om at møde sine idoler, The Beatles.

Samme år havde The Beatles dannet deres eget pladeselskab, Apple, og ’Apple Scruffs’ blev betegnelsen for de ekstremt dedikerede Beatles-fans, de fleste helt unge piger, som døgnet rundt tog opstilling udenfor indgangen til EMI-studierne på Abbey Road i London-kvarteret St. John’s Wood, i håb om at se medlemmerne af The Beatles og, hvis de var heldige, få en snak med dem, eller en autograf.

”Allerede samme dag hun ankom, tog hun direkte ud til Abbey Road”, har Lizzies datter Marya Bravo fortalt. Og dér opholdt hun sig konstant, bogstavelig talt, de følgende tre år.

De mest kendte ’Apple Scruffs’ var Lizzie Bravo og hendes et år ældre veninde Gayleen Pease, og den 14. februar 1968, hvor The Beatles var samlet i studiet og indspillede en Lennon-komposition, ”Across The Universe”, manglede de nogen til at synge kor.

Da de ikke umiddelbart kunne få fat i professionelle sangere, tog Paul McCartney chancen og spurgte pigerne udenfor porten om nogle af dem kunne holde en høj tone. Og det mente Lizzie og Gayleen at de kunne.

”De viste os sangen og teksten, og vi var der i mere end to timer”, huskede Lizzie Bravo senere.

”Across The Universe” blev sidenhen udsendt i to versioner. Den, som Lizzie og Gayleen medvirkede på, blev indledt og afsluttet med fuglekvidder og udsendt på ”No One’s Gonna Change Our World”, et velgørenhedsalbum med forskellige kunstnere til fordel for World Wildlife Fund, i december 1969. En anden version af ”Across The Universe”, produceret af Phil Spector uden fuglesang og uden pigernes stemmer i baggrunden, blev udsendt på The Beatles’ sidste album ”Let It Be” i maj 1970.

Albummet ‘No One’s Gonna Change Our World’

Kort tid senere skrev George Harrison en hyldest til disse fans, sangen ”Apple Scruffs”, som blev udsendt på hans tredobbelte album ”All Things Must Pass” i 1970.

I 1984 udgav Lizzie Bravo sine erindringer fra tiden som ’Apple Scruff’ i bogen ”Waiting For The Beatles”. Senere udgav hun endnu en bog, ”Do Rio a Abbey Road” (Fra Rio til Abbey Road), med fotos, som kun udkom i Brasilien.

Lizzie Bravo døde den 4. oktober, og ved et pudsigt sammentræf har det vist sig, at den anden pige på ”Across The Universe”, Gayleen Pease, døde i England tidligere på året, i juni.

 

Rettelse: Lizzie Bravo skrev ikke bogen “Waiting For The Beatles”. Det gjorde derimod en anden ‘Apple Scruff’, Carol Bedford.

Paul McCartney skifter til Capitol Records

af Karsten Jørgensen

Efter knap ti år på Hear Music skifter Paul McCartney pladeselskab igen. Og overraskende nok er det tilbage til Capitol Records, selskabet som oprindelig udsendte Beatles-pladerne i USA tilbage i 1960’erne.

I England var The Beatles knyttet til Parlophone Records, et datterselskab i EMI-koncernen, men i guds eget land landede rettighederne hos Capitol Records, som udsendte de primære albums og singler med The Beatles fra ”Meet The Beatles” i 1964 til ”Magical Mystery Tour” i 1967. Herefter dannede The Beatles deres eget pladeselskab Apple, men fik dog stadig distribueret pladerne gennem Capitol.

Paul McCartney foran Capitol-bygningen

McCartney foran Capitol-bygningen i Los Angeles

Paul McCartneys soloplader efter opløsningen af The Beatles blev også distribueret af Capitol, indtil 1979, hvor han skiftede til Columbia, som udsendte det sidste Wings-album ”Back To The Egg” og McCartneys soloplader indtil midten af 1980’erne. Fra ”Press To Play” (1986) var han tilbage på Capitol og blev her indtil ”Chaos And Creation In The Backyard” i 2005.

I 2007 indgik han kontrakt med det Starbucks-ejede Hear Music, som siden har udsendt tre studiealbums med McCartney: ”Memory Almost Full”, 2007, ”Kisses On The Bottom”, 2012, og det foreløbig seneste ”New” fra 2013. Hertil kommer også flere deluxe-genudgivelser fra bagkataloget, samt opsamlingspladen ”Pure McCartney”, som udkom tidligere i 2016.

Efter McCartney, som var den første kunstner på Hear Music, fik selskabet vokseværk og skrev også kontrakter med bl.a. Joni Mitchell, Carly Simon, James Taylor og Elvis Costello. Hvad årsagen er til, at McCartney nu forlader Hear Music kendes ikke.

Paul McCartney er i gang med indspilningen af et nyt album, som måske/måske ikke udkommer senere i 2016, og det bliver hans første udgivelse under den nye kontrakt med Capitol Records, som også kommer til at stå for genudgivelsen af resten af McCartneys gamle albums i deluxe-versioner. Capitol er i dag en del af Universal Music Group.

‘The Beatles At The Hollywood Bowl’ udsendes på cd efter 40 år

af Karsten Jørgensen

Det eneste ’rigtig’ officielle live-album med The Beatles, ”The Beatles At The Hollywood Bowl”, som oprindelig udkom i 1977 og aldrig siden har været tilgængelig på cd, bliver 9. september 2016 genudsendt i udvidet og remixet udgave på cd med både ny titel og flere bonus-numre, og senere, den 18. november, også som dobbelt vinylplade. Ansvarlig for den forbedrede lyd er produceren Giles Martin, som er søn af The Beatles’ oprindelige producer George Martin, samt lydmanden Sam Okell.

Den aktuelle anledning til genudgivelsen skal findes i en ny dokumentarfilm om The Beatles’ tidlige år som turnerende orkester fra 1962 til 1966, ”The Beatles: Eight Days A Week – The Touring Years”, instrueret af Ron Howard, som har verdenspremiere i London den 15. september 2016.

at the hollywood bowl, 2016

Cover på den nye udgivelse, ifølge Amazon

Oprindelig optog Capitol Records, selskabet som udsendte Beatles-pladerne i USA, gruppens første koncert på Hollywood Bowl den 23. august 1964, med henblik på at udsende en live-plade. Men i første omgang besluttede man imidlertid, at optagelserne lydmæssigt var for dårlige. Året efter, 29. og 30. august 1965, optog man igen to Beatles-koncerter på Hollywood Bowl, men desværre med samme skuffende resultat.

Optagelserne blev herefter lagt på hylden indtil 1971, hvor producer Phil Spector, som stod bag lyden på gruppens sidste album ”Let It Be”, fik overladt båndene med henblik på at få et album ud af dem. Det er uvist, om Spector overhovedet arbejdede på sagen eller om resultatet igen var utilfredsstillende, men fakta var, at optagelserne fra Hollywood Bowl igen blev lagt til side.

Først i 1977, da EMI opdagede, at et tysk pladeselskab Lingasong Records planlagde at udgive semi-legale optagelser fra The Beatles’ engagement i Star Club i Hamborg i december 1962, kom der skub i arbejdet med at gøre Hollywood Bowl-båndene klar til udgivelse. George Martin arbejdede på højtryk med at gøre lyden acceptabel, og i april 1977 blev ”The Beatles At The Hollywood Bowl” udsendt på LP og blev henholdsvis nr. 1 og nr. 2 på hitlisterne i England og USA. Albummet var på markedet i nogle år, indtil 1984, hvor det udgik af både EMI og Capitols katalog.

at the hollywood bowl, front

Den oprindelige vinyl-plade fra 1977

Som mange i de forløbne snart 40 år har påpeget, er berettigelsen for at udsende koncertoptagelserne på plade, både dengang og nu, udelukkende som historisk dokumentation. Musikalsk set er der ikke meget at komme efter, men da The Beatles altid har været en pengemaskine kan det alligevel undre, at ”The Beatles At The Hollywood Bowl” som officiel udgivelse har været ude af cirkulation i så mange år.

Den nye udgave af albummet, som har fået den let ændrede titel ”The Beatles: Live At The Hollywood Bowl”, indeholder 17 sange i stedet for de oprindelige 13. Blandt de fire hidtil ’uudgivne’ numre er ”Baby’s In Black” fra 30. august 1965, som imidlertid har været tilgængelig i tyve år, som B-side på Beatles-singlen ”Real Love” fra 1996.

Trackliste på ”The Beatles: Live At The Hollywood Bowl”:

“Twist and Shout” [August 30, 1965]
“She’s a Woman” [August 30, 1965]
“Dizzy Miss Lizzy” [August 30, 1965 / August 29, 1965 – one edit]
“Ticket to Ride” [August 29, 1965]
“Can’t Buy Me Love” [August 30, 1965]
“Things We Said Today” [August 23, 1964]
“Roll Over Beethoven” [August 23, 1964]
“Boys” [August 23, 1964]
“A Hard Day’s Night” [August 30, 1965]
“Help!” [August 29, 1965]
“All My Loving” [August 23, 1964]
“She Loves You” [August 23, 1964]
“Long Tall Sally” [August 23, 1964]
“You Can’t Do That” [August 23, 1964 – hidtil uudgivet]
“I Want to Hold Your Hand” [August 23, 1964 – hidtil uudgivet]
“Everybody’s Trying to Be My Baby” [August 30, 1965 – hidtil uudgivet]
“Baby’s in Black” [August 30, 1965 – udsendt som B-side på singlen “Real Love”]