Tag: The Band

Kvinden i rødt på omslaget til ”Bringing It All Back Home” er død

af Karsten Jørgensen

Mange har gennem årene spekuleret over, hvem kvinden i baggrunden på omslaget til Bob Dylans ”Bringing It All Back Home” egentlig var. Var hun Dylans hustru Sara Lownds? Eller var hun én af hans mange øvrige kvindebekendtskaber?

Coveret til “Bringing It All Back Home”

Faktisk hed kvinden i rødt Sally Grossman, og var gift med Dylans daværende manager, Albert Grossman. Og nu er hun død, 81 år gammel.

Hun blev født Sally Ann Buehler på Manhattan den 22. august 1939 og forlod skolen uden en eksamen. Efter en kort karriere som flystewardesse og fotomodel, begyndte hun i begyndelsen af 1960’erne at arbejde som servitrice i flere musikklubber i New York – Cafe Wha? og The Bitter End.

Og det var her hun mødte Albert Grossman, som hun blev gift med i 1964. Parret købte et hus i Bearsville, et område i byen Woodstock, to timers kørsel fra New York City, og herfra drev Albert sin virksomhed som manager for navne som Dylan, Janis Joplin, The Band, Peter, Paul & Mary, Odetta og Gordon Lightfoot.

Albert Grossman og Bob Dylan, 1965

Det ikoniske billede på omslaget til ”Bringing It All Back Home”, der udkom i marts 1965, blev taget af fotografen Daniel Kramer, i Grossman-parrets hus i Woodstock. Bag Dylan, som sidder i forgrunden med parrets kat, Rolling Stone, på skødet, omgivet af pladeomslag, bøger og magasiner, sidder Sally Grossman, som var 25 år, henslægt i en sofa i sin berømte røde kjole, foran kaminen i husets dagligstue. ”Jeg tror aldrig jeg har haft den på siden dengang”, fortalte hun i august 1996 til magasinet Mojo, ”men det er da fantastisk, at den er på et pladeomslag, som folk stadig husker tredive år senere”.

I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kvinden i rødt på pladeomslaget i virkeligheden var Dylan selv i kvindetøj, og at det skulle illustrere den feminine side af hans personlighed.

Alternativ foto fra “Bringing It All Back Home”

Ifølge flere Dylan-biografier var det Sally Grossman, der præsenterede Bob Dylan for hans senere hustru Sara Lownds, som var én af Sallys veninder.

Efter Albert Grossman i januar 1986 døde af hjertestop ombord på en flyvemaskine mellem USA og Europa, overtog Sally driften af både hans pladeselskab, Bearsville Records, samt to lokale restauranter. Hun renoverede laden på ejendommen og omdannede den til et teater, Bearsville Theater, i 1989, men afhændede hele forretningsimperiet i 2004.

Sally Grossman foran kaminen i huset i Woodstock, 1996

Sally Grossman døde natten mellem den 10. og 11. marts 2021 i sit hjem i Woodstock. Dødsårsagen er ikke kendt.

Produceren Elliot Mazer, som hjalp med Neil Youngs klassiske ”Harvest”, er død, 79 år

af Karsten Jørgensen

Produceren Elliot Mazer, som bl.a. arbejdede sammen med Neil Young i 1970’erne og det meste af 1980’erne, er død i sit hjem i San Francisco af hjertestop. Mazer var 79, og havde de seneste år lidt af fremskreden demens.

Selv om Mazer er mest kendt for sit samarbejde med Neil Young – på pladerne ”Harvest”, ”Time Fades Away”, ”Homegrown”, ”Everybody’s Rockin’” og ”Old Ways” – sad han også bag knapperne på andre vigtige albums fra samme periode, bl.a. Big Brother & The Holding Companys ”Cheap Thrills”, Linda Ronstadts ”Silk Purse”, Janis Joplins ”Joplin In Concert”, livealbummet fra The Bands afskedskoncert i 1976, ”The Last Waltz”, samt flere plader med Gordon Lightfoot.

Elliot Mazer blev født i New York City den 5. september 1941, men voksede op i Teaneck i New Jersey, hvor en nabo ejede et pladeselskab, Prestige Records. Da Mazer var 21, blev han ansat på Prestige Records og lærte at lave plader. Den første bestod af arkivoptagelser med jazzmusikeren John Coltrane, som blev til albummet ”Standard Coltrane” i 1962.

Elliot Mazer i 1973

”Elliot var en mester i studiet”, sagde Neil Young efter producerens død, ”og jeg ønsker, vi havde lavet flere plader sammen”.

Elliot Mazer døde den 7. februar 2021.

Bob Dylans ‘Bootleg Series No. 12’ kommer i november

af Karsten Jørgensen

Den næste udgivelse med materiale fra Dylans/Columbias arkiver, har fået titlen ”The Cutting Edge 1965-1966: The Bootleg Series, Volume 12” og indeholder demoer, outtakes og alternative versioner af sange fra 1965 og 1966, som dokumenterer hans forvandling fra samfundsrevsende folkesanger til elektrificeret surrealistisk poet. Det var i denne periode, i løbet af kun atten skelsættende måneder, at Bob Dylan indspillede tre af sine mest betydningsfulde albums, nemlig ”Bringing It All Back Home”, ”Highway 61 Revisited” og ”Blonde On Blonde”.

Bob Dylan - 1965..

”The Cutting Edge 1965-1966: The Bootleg Series, Volume 12” udkommer 6. november i tre forskellige udgaver: en almindelig dobbelt-cd (som hedder ”The Best Of The Cutting Edge”), en deluxe version med seks cd’er (hvoraf en indeholder 19 forskellige versioner af ”Like A Rolling Stone”) og en gigantisk boks (Collector’s Edition) med hele 18 cd’er i et begrænset oplag på 5.000 eksemplarer, der kun sælges gennem Dylans egen hjemmeside og favner alt kasseret materiale, som Dylan indspillede til de tre albums.

Best of The Cutting Edge 1965-1966, The Bootleg Series Vol. 12, The - Bob Dylan, 2 cd, 2015, front

Standard-udgaven med 2 cd’er

Blandt højdepunkterne er en elektrisk udgave af ”Mr. Tambourine Man”, indspillet måneder før The Byrds’ hitversion, samt en tidlig ”Visions Of Johanna” med alternativ tekst. Endvidere bliver Dylan på flere af sangene til ”Blonde On Blonde” akkompagneret af medlemmer fra The Band, indspillet før han på opfordring af sin producer Bob Johnston tog til Nashville og benyttede lokale studiemusikere.

Trackliste til dobbelt-cd’en:

CD 1:
Love Minus Zero/No Limit – Take 2 (1/13/1965) acoustic
I’ll Keep It with Mine – Take 1 (1/13/1965) piano demo
Bob Dylan’s 115th Dream – Take 2 (1/13/1965) solo acoustic
She Belongs to Me – Take 1 (1/13/1965) solo acoustic
Subterranean Homesick Blues – Take 1 (1/14/1965) alternate take
Outlaw Blues – Take 2 (1/13/1965) alternate take
On the Road Again – Take 4 (1/14/1965) alternate take
Farewell, Angelina – Take 1 (1/13/1965) solo acoustic
If You Gotta Go, Go Now – Take 2 (1/15/1965) alternate take
You Don’t Have to Do That – Take 1 (1/13/1965) solo acoustic
California – Take 1 (1/13/1965) solo acoustic
Mr. Tambourine Man – Take 3 (1/15/1965) with band, incomplete
It Takes a Lot to Laugh, It Takes a Train to Cry – Take 8 (6/15/1965) alternate take
Like a Rolling Stone – Take 5 (6/15/1965) rehearsal
Like a Rolling Stone – Take 11 (6/16/1965) alternate take
Sitting on a Barbed Wire Fence – Take 2 (6/15/1965) unreleased take
Medicine Sunday – Take 1 (10/5/1965) early version of Temporary Like Achilles
Desolation Row – Take 2 (8/4/1965) piano demo
Desolation Row – Take 1 (8/4/1965) alternate take

CD 2:
Tombstone Blues – Take 1 (7/29/1965) alternate take
Positively 4th Street – Take 5 (7/29/1965) alternate take
Can You Please Crawl Out Your Window – Take 1 (7/30/1965) alternate take
Just Like Tom Thumb’s Blues – Take 3 (8/2/1965) rehearsal
Highway 61 Revisited – Take 3 (8/2/1965) alternate take
Queen Jane Approximately – Take 5 (8/2/1965) alternate take
Visions of Johanna – Take 5 (11/30/1965) rehearsal
She’s Your Lover Now – Take 6 (1/21/1966) rehearsal
Lunatic Princess – Take 1 (1/27/1966)
Leopard-Skin Pill-Box Hat – Take 8 (2/14/1966) alternate take
One of Us Must Know (Sooner or Later) – Take 19 (1/25/1966) alternate take
Stuck Inside of Mobile with the Memphis Blues Again – Take 13 (2/17/1966) alternate take
Absolutely Sweet Marie – Take 1 (3/7/1966) alternate take
Just Like a Woman – Take 4 (3/8/1966) alternate take
Pledging My Time – Take 1 (3/8/1966) alternate take
I Want You – Take 4 (3/10/1966) alternate take
Highway 61 Revisited – Take 7 (8/2/1965) false start

Cutting Edge 1965-1966, The Bootleg Series Vol. 12, The - Bob Dylan, 18 cd + book, Collector's Edition, 2015

Collector’s Edition, med 18 cd’er

”The Cutting Edge 1965-1966: The Bootleg Series, Volume 12” udkommer 6. november 2015 på Columbia/Legacy.