Tag: Joan Baez

Soundtrack-album fra Bob Dylan-filmen ‘A Complete Unknown’

af Karsten Jørgensen

Den anmelderroste biograffilm ”A Complete Unknown”, der omhandler Bob Dylans karriere fra han ankom til New York i 1961 og indtil han skiftede den akustiske guitar ud med elektrisk musik i 1965, havde premiere dagen efter juleaften, og allerede dengang udkom soundtracket til filmen digitalt.

Nu udsendes musikken også på fysiske formater. Den 24. januar udkommer ”A Complete Unknown: Original Motion Picture Soundtrack”, via Columbia Records, på vinyl med 16 sange fra filmen, og den 28. februar kommer også en udvidet cd-udgave med alle filmens i alt 23 sange.

Alle sange fremføres af skuespilleren Timothee Chalamet, der spiller hovedrollen som Bob Dylan i den James Mangold-instruerede film, og for instruktøren var det et must, at man ikke skulle bruge Dylans egne indspilninger.

”For mig var der kun én måde, at lave denne film på – at bruge skuespillere, som var ekstremt talentfulde, ambitiøse og modige nok til, at kunne udfylde hele spektret i de kunstnere, de skulle portrættere”, siger James Mangold. ”Og for at opnå det, skulle de kunne synge sangene. For det var ikke meningen, at erstatte kraften, skønheden og det majestætiske i det, der allerede findes, men snarere at hylde det”.

I historiens andre vigtige roller ses Monica Barbaro som Joan Baez, Edward Norton som Pete Seeger, Boyd Holbrook som Johnny Cash og Elle Fanning som Sylvie Russo, en fiktiv person i Dylan-historien, som er baseret på Dylans daværende kæreste Suze Rotolo.

Trackliste til ”A Complete Unknown: Original Motion Picture Soundtrack”:

CD-udgaven:

Timothée Chalamet: “Highway 61 Revisited”
Timothée Chalamet: “Mr. Tambourine Man”
Timothée Chalamet: “I Was Young When I Left Home”
Timothée Chalamet / Monica Barbaro: “Girl From the North Country”
Monica Barbaro: “Silver Dagger”
Timothée Chalamet: “A Hard Rain’s a-Gonna Fall”
Edward Norton: “Wimoweh (Mbube)
Monica Barbaro: “House of the Rising Sun”
Boyd Holbrook: “Folsom Prison Blues”
Timothée Chalamet / Monica Barbaro: “Don’t Think Twice, It’s All Right”
Timothée Chalamet: “Masters of War”
Timothée Chalamet / Monica Barbaro: “Blowin’ in the Wind”
Timothée Chalamet: “Subterranean Homesick Blues”
Boyd Holbrook: “Big River”
Timothée Chalamet: “The Times They Are a-Changin’”
Timothée Chalamet / Edward Norton: “When the Ship Comes In”
Monica Barbaro: “There but for Fortune”
Timothée Chalamet / Monica Barbaro: “It Ain’t Me, Babe”
Timothée Chalamet: “Maggie’s Farm”
Timothée Chalamet: “It Takes a Lot to Laugh, It Takes a Train to Cry”
Timothée Chalamet: “Like a Rolling Stone”
Timothée Chalamet: “It’s All Over Now, Baby Blue”
Timothée Chalamet: “Song to Woody”

LP-udgaven:

Side 1:
Highway 61 Revisited
Mr. Tambourine Man
I Was Young When I Left Home
Girl From The North Country
A Hard Rain’s A-Gonna Fall
Wimoweh (Mbube)
House of the Rising Sun
Blowin’ in the Wind
Side 2:
Subterranean Homesick Blues
The Times They Are A-Changin’
Big River
Don’t Think Twice, It’s All Right
Maggie’s Farm
It Takes a Lot to Laugh, It Takes a Train to Cry
Like a Rolling Stone
It’s All Over Now, Baby Blue

Angel Olsen indspiller cover af Dylans ‘One Too Many Mornings’

af Karsten Jørgensen

Sangerinden Angel Olsen har indspillet en coverversion af Bob Dylans ”One Too Many Mornings” til tv-serien ”Shining Girls”, som vises på Apple TV med Elisabeth Moss i hovedrollen.

Angel Olsen

Angel Olsen udtaler, at overskuddet fra streaming af sangen, bliver doneret til Everytown For Gun Safety, en anti-våben organisation. Det skal naturligvis ses i lyset af det frygtelige skoleskyderi i byen Uvalde i Texas for få dage siden, hvor en 18-årig mand trængte ind på Robb Elementary School og skød og dræbte 19 elever og to lærere.

Bob Dylans ”One Too Many Mornings” blev oprindelig udgivet på albummet ”The Times They Are A-Changin’” i 1964, og er siden indspillet i adskillige coverversioner med bl.a. Joan Baez, The Band, Johnny Cash, The Association og The Kingston Trio.

“One Too Many Mornings” blev udsendt på albummet “The Times They Are A-Changin'”, 1964

Hør Angel Olsens version af ”One Too Many Mornings” her.

Tillykke til David Crosby – tidligere medlem af The Byrds og Crosby, Stills, Nash & Young – 80 år idag

Den 14. august 1941 blev David Van Cortlandt Crosby født i Los Angeles, Californien, og har haft en 60 år lang karriere som sanger og musiker i grupperne Les Baxter’s Balladeers, The Byrds, Crosby, Stills & Nash (& Young) og som solist.

Hans ottende, og hidtil seneste, soloalbum, “For Free”, udkom den 23. juli 2021.

The Byrds, 1965 – David Crosby yderst til højre

Crosby, Stills, Nash & Young – Crosby i midten uden guitar

Albummet “For Free”, 2021, med cover af Joan Baez

 

Luigi Creatore, som skrev ‘Can’t Help Falling In Love’ til Elvis, er død

af Karsten Jørgensen

Produceren og sangskriveren Luigi Creatore, som i 1961 skrev den udødelige ”Can’t Help Falling In Love” til Elvis-filmen ”Blue Hawaii” sammen med sin fætter Hugo Peretti og George David Weiss, er død, 93 år.

Luigi Creatore (t.h.) med sin fætter Hugo Peretti, 1968

Luigi Creatore (t.h.) med fætteren Hugo Peretti, 1968

Sangen, som er én af Elvis’ mest kendte indspilninger, er baseret på en gammel melodi af den italienske komponist og lærer Giovanni Battista Martini (født i Bologna den 24. april 1706, død 4. oktober 1784), som med fransk tekst af Jean-Pierre Claris de Florian (1755-1794) blev kendt under titlen ”Plaisir d’Amour”, og siden er indspillet af bl.a. Joan Baez, Marianne Faithfull og Judy Collins.

1961 - Can't Help Falling In Love - E. Presley, 7 inch single, U.S.A., front

Elvis Presleys amerikanske singleudgivelse fra 1961

Luigi Creatore og Hugo Peretti er også kendt for mange andre sange, end de få, som de skrev specielt til Elvis Presley.

Luigi Federico Creatore blev født på Manhattan den 21. december 1921 og voksede op i en musikalsk familie. Faderen Giuseppe var orkesterleder. Han indvandrede til USA fra Napoli, og stod i mange år i spidsen for et orkester, hvis popularitet var på højde med John Philip Sousa.

Efter militærtjeneste i 2. verdenskrig – Luigi var udstationeret på Pearl Harbour, da japanerne angreb flådebasen – skabte Luigi Creatore sig en karriere som forfatter, før han i 1950’erne slog pjalterne sammen med sin fætter Hugo Peretti, både som sangskrivere og pladeproducere.

Fra 1957 arbejdede de for først Roulette Records og derefter RCA Records, og producerede plader med bl.a. Sarah Vaughan, Jimmie Rodgers (”Honeycomb” og ”Kisses Sweeter Than Wine”), Little Peggy March (”I Will Follow Him”), soulsangeren Sam Cooke (”Chain Gang”, ”Twistin’ The Night Away” og “Wonderful World”), The Isley Brothers (“Shout”), Perry Como og Ray Peterson.

Luigi og hans fætter skrev engelsk tekst til “The Lion Sleeps Tonight”, som blev indspillet i 1961 af The Tokens. Sangen var baseret på en sydafrikansk zulu-sang, ”Wimoweh”, af Solomon Linda, hvis arvinger mange år senere med succes sagsøgte Creatore & Co. for manglende royalties. ”The Lion Sleeps Tonight” fik nyt liv hos yngre generationer i midten af 1980’erne, da den var med i Disney-tegnefilmen ”Løvernes Konge”.

1961 - The Lion Sleeps Tonight - The Tokens, 7 inch single

Udover ”Can’t Help Falling In Love” skrev Luigi og Hugo endnu et hit til Elvis i 1961, nemlig titelsangen til filmen ”Wild In The Country”.

Senere, i 1968, skrev parret en Broadway-musical ”Maggie Flynn”, hvor handlingen foregik under den amerikanske borgerkrig, og i 1970’erne producerede de musik for bl.a. Van McCoy, som i 1975 havde et nr. 1-hit med discoklassikeren ”The Hustle”. De trak sig tilbage fra musikindustrien omkring 1980 – få år før Hugo Peretti døde i 1986.

Luigi Creatore døde i sit hjem i Boca Raton, Florida, den 13. december 2015, af komplikationer efter en lungebetændelse.