Tag: Harry Nilsson

Guitaristen Jimmy McCulloch ville være fyldt 70 år idag

af Karsten Jørgensen

Guitaristen Jimmy McCulloch, der er kendt for sin korte periode som medlem af Paul McCartneys gruppe Wings, blev født i den skotske by Dumbarton den 4. juni 1953, og ville således være fyldt 70 år i dag.

Jimmy McCulloch

I midten af 1960’erne var han medlem af The Jaygars, som senere skiftede navn til One In A Million, men berømmelse fik han først med gruppen Thunderclap Newman, som havde et nr. 1-hit med sangen ”Something In The Air” i 1969.

Jimmy McCulloch, til højre, med Thunderclap Newman

I begyndelsen af 1970’erne spillede McCulloch med John Mayall & The Bluesbreakers og Stone The Crows, og arbejdede som studiemusiker for bl.a. Klaus Voormann, Harry Nilsson og John Entwistle.

I august 1974 afløste Jimmy McCulloch guitaristen Henry McCullough i McCartneys Wings. Han debuterede på singlen ”Junior’s Farm” og medvirkede på LP’erne ”Venus And Mars”, ”Wings At The Speed of Sound” og livealbummet ”Wings Over America”, der dokumenterede gruppens store verdensturne i 1975-76.

New Musical Express, 27. april 1974

Jimmy McCulloch, midten, med Linda McCartney og Paul McCartney i Wings

I september 1977 forlod McCulloch igen Wings og blev i stedet medlem af de gendannede The Small Faces, som udsendte albummet ”78 In The Shade” det følgende år. Men det blev et kort bekendtskab, og i 1978 og 1979 spillede McCulloch i grupperne Wild Horses og The Dukes.

Jimmy McCulloch, som havde velkendte problemer med hårde stoffer, døde 27. september 1979, kun 26 år gammel, i sin lejlighed i London. Dødsårsagen var hjertestop, som følge af en overdosis af både morfin og alkohol.

I 2021 udsendte Paul Salley en biografi om McCulloch, ”Little Wing: The Jimmy McCulloch Story”.

Dokumentarfilm om John Lennons ‘lost weekend’

af Karsten Jørgensen

Fra 1973 til begyndelsen af 1975 var John Lennon og Yoko Ono separeret, og Lennon boede sammen med parrets kinesisk-fødte assistent, May Pang.

May Pang med John Lennon

Denne tumultariske periode, hvor Lennon ofte slog sig løs med notoriske drukkenbolte som Harry Nilsson og The Who-trommeslageren Keith Moon, fik nye bekendtskaber som Elton John og David Bowie, og glimtvis blev genforenet med Ringo Starr og Paul McCartney, er gået over i Beatles-historien under navnet ”the lost weekend”.

John Lennon i midten, Harry Nilsson til venstre

May Pangs historie som John Lennons elskerinde, er blevet fortalt og genfortalt adskillige gange i både interviews, artikler og i May Pangs egne selvbiografier, og i dag, den 10. juni, er der premiere på en ny dokumentarfilm om perioden, ”The Lost Weekend: A Love Story”, som vises på den årlige Tribeca Film Festival i New York.

Filmen er instrueret af Eve Brandstein, Richard Kaufman og Stuart Samuels, og May Pang er den primære fortæller, krydret med interviews med bl.a. Lennons søn Julian, sangeren Alice Cooper og trommeslageren Jim Keltner.

John Lennon og May Pang i midten, Julian Lennon til venstre

Efter ”the lost weekend” sluttede i begyndelsen af 1975, blev Lennon genforenet med Yoko Ono, og senere samme år fik de sønnen Sean. May Pang blev senere gift med pladeproduceren Tony Visconti i 1989. De fik to børn sammen, inden de blev skilt i 2000.

Yoko Onos fødselsdag markeres med nyt hyldestalbum

af Karsten Jørgensen

I dag fylder Yoko Ono 89 år, og i den anledning udsender Canvasback Music/Atlantic Records hyldestalbummet ”Ocean Child: Songs of Yoko Ono”.

“Ocean Child: Songs of Yoko Ono”

Albummet indeholder 14 nye fortolkninger af Yoko Onos kompositioner, fra ”Who Has Seen The Wind?” og ”Toyboat” med henholdsvis David Byrne & Yo la Tengos og Sharon Van Etten, til The Flaming Lips’ ”Mrs. Lennon” og Death Cab For Cuties ”Waiting For The Sunrise”.

En del af et eventuelt overskud går til organisationen Why Hunger?, som arbejder for at udrydde sult og fattigdom.

Det er ikke første gang, at John Lennons enke bliver hyldet af sine musikalske kolleger. Bedst kendt er albummet ”Every Man Has A Woman” fra 1984, hvor hendes sange blev fortolket af bl.a. Elvis Costello, Harry Nilsson, Rosanne Cash, Roberta Flack og Sean Lennon.

“Every Man Has A Woman”, 1984

Trackliste for “Ocean Child: Songs of Yoko Ono”:

1. Sharon Van Etten – Toyboat
2. David Byrne with Yo La Tengo – Who Has Seen the Wind?
3. Sudan Archives – Dogtown
4. Death Cab for Cutie – Waiting For the Sunrise
5. Thao – Yellow Girl (Stand By For Life)
6. U. S. Girls – Born In A Prison
7. Jay Som – Growing Pain
8. Stephin Merritt – Listen, The Snow Is Falling
9. Deerhoof – No, No, No
10. We Are KING – Don’t Be Scared
11. The Flaming Lips – Mrs. Lennon
12. Japanese Breakfast – Nobody Sees Me Like You Do
13. Yo La Tengo – There’s No Goodbye Between Us.
14. Amber Coffman – Run Run Run

Bob Dylan skrev ‘Lay Lady Lay’ til Barbra Streisand

af Karsten Jørgensen

I 50 år har den almindelige antagelse været, at Bob Dylan oprindelig skrev den populære kærlighedssang ”Lay Lady Lay” til filmen ”Midnight Cowboy” – et drama fra 1969 med Jon Voight og Dustin Hoffman i hovedrollerne.

Den norske single-udgivelse af ‘Lay Lady Lay’, som også udkom i Danmark

Soundtracket til filmen indeholder den Grammy-hædrede ”Everybody’s Talkin’”, skrevet af Fred Neil og fortolket af Harry Nilsson, men adskillige Dylan-biografier påstår, at det oprindelig var ”Lay Lady Lay”, som skulle have været filmens tema-sang. Men, hævdes det, Dylan nåede desværre ikke at skrive sangen færdig inden deadline, og i stedet udkom sangen på Dylans eget country-album ”Nashville Skyline”.

Denne teori kuldkastes imidlertid af et netop offentliggjort interview med Bob Dylan fra 1971, som ikke har været offentliggjort før nu.

Intervieweren var Dylans gode ven Tony Glover, som spurgte om det var rigtigt, at ”Lay Lady Lay” blev skrevet til ”Midnight Cowboy”.

”Faktisk skrev jeg den til Barbra Streisand”, svarede Dylan i interviewet, som fandt sted den 24. marts 1969 og skulle have været trykt i magasinet Esquire.

Barbra Streisand i filmen ‘Funny Girl’ fra 1968

”Jeg er meget smigret over, at Bob Dylan skrev ’Lay Lady Lay’ til mig”, siger Streisand i en udtalelse til NBC News, efter hun hørte om det. ”Det eneste jeg husker fra dengang er, at han sendte en buket blomster til mig og en håndskreven note, hvor han spurgte om jeg ville synge duet med ham. Men det kunne jeg ikke rigtig forestille mig dengang”.

Foruden at være et helt centralt nummer på albummet ”Nashville Skyline” i 1969, udsendtes ”Lay Lady Lay” også på en single, som blev nr. 7 på hitlisten i USA og nr. 5 i England. Endvidere er sangen indspillet i et utal af coverversioner, bl.a. af The Byrds, Cher, Sandie Shaw og Melanie, alle i 1969, samt af Jose Feliciano, 1972, The Everly Brothers, 1984, Duran Duran, 1995, og metalbandet Ministry i 1996. Herhjemme er sangen foreviget af Bamse (sammen med Poul Krebs), 2005, og Randi Laubek, 2004. Også den tyske schlagerkonge James Last udsendte i 1970 en instrumentalversion af ”Lay Lady Lay”.

Singlen ‘Lay Lady Lay’, som den så ud i Portugal