Tag: Allen Klein

John Eastman, Paul McCartneys svoger og juridisk-økonomiske rådgiver siden Beatles-tiden, død

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sagfører og Paul McCartneys juridiske rådgiver siden 1969, John L. Eastman, er død efter kort tids sygdom i sit hjem i East Hampton, New York, 83 år.

John Eastman

Sammen med sin far, Lee Eastman, drev han sagførerfirmaet Eastman & Eastman, og efter Paul McCartney i 1969 giftede sig med hans lillesøster Linda, blev han og Lee de juridiske eksperter, som guidede McCartney gennem opløsningen af The Beatles og etableringen af hans selskab MPL Communications.

John Eastman døde den 10. august af kræft i bugspytkirtlen, og dagen efter annoncerede Paul McCartney nyheden gennem et opslag på Instagram.

”Efter at vi har kendt hinanden i mere end 50 år, er det et trist tidspunkt for mig, og for begge vores familier”, skrev han.

”John var et af de sødeste og klogeste mennesker, jeg har kendt. Ikke alene hjalp han mig med mine forretninger som sagfører, men også som ven var han en af de bedste”.

”Der kan siges meget mere om hans utrolige kvaliteter, men ord kan ikke fuldt ud beskrive hans kærlighed til livet og vores kærlighed til ham”.

John Eastman og Paul McCartney dyrker yoga sammen

John Lindner Eastman blev født på Manhattan den 10. juli 1939. Faren Lee Eastman var født i 1910, som søn af russiske emigranter og ændrede senere sit oprindelige efternavn Epstein til Eastman. Han blev gift med den velhavende Louise Lindner, med hvem han fik fire børn: John som den ældste, og derefter tre døtre, Linda, Laura og Louise.

John Eastmans mor Louise omkom i 1959 ved en flyulykke. I 1961 fik han sin juraeksamen fra Stanford University og tre år senere fra New York University School of Law. I 1965 dannede han sagførerfirmaet Eastman & Eastman sammen med sin far og specialiserede sig i at varetage interesser for folk indenfor showbiz.

I 1967 mødte Paul McCartney Johns lillesøster Linda Eastman, som var professionel fotograf, og to år senere blev de gift. Det gjorde Lee til Pauls svigerfar og John til hans svoger, og McCartney ønskede, at de skulle hjælpe The Beatles gennem den vanskelige periode i 1969, hvor både gruppen og deres selskab Apple balancerede på kanten af en kollaps.

De øvrige medlemmer af The Beatles – John Lennon, George Harrison og Ringo Starr – mente imidlertid, at slægtsskabet mellem McCartney og Eastmans ville skabe interessekonflikter, og valgte i stedet den amerikanske sagfører Allen Klein som deres fortaler.

John Eastman

Magtkampen internt i The Beatles om kontrollen over gruppens forretninger, førte til et uvenskab, som resulterede i, at McCartney den 31. december 1970 sagsøgte de øvrige medlemmer, plus Allen Klein, for at få en officiel opløsning af The Beatles. I denne konflikt blev Paul repræsenteret af sin svigerfar og svoger i vigtige nøgleroller.

I marts 1971 fik Paul medhold i retten. The Beatles blev sat under offentlig administration, men partnerskabet mellem de fire musikere blev først endeligt afsluttet officielt i 1976.

Efter opløsningen af The Beatles var John Eastman og hans far behjælpelig i oprettelsen af McCartneys selskab, MPL Communications, som bl.a. ejer musikrettighederne til Buddy Holly, Fats Waller og Carl Perkins sange, samt musicalhits som ”Annie” og ”Grease”. Samtidig ejer MPL også rettighederne til samtlige af McCartneys sange, som han har skrevet efter opløsningen af The Beatles.

Som direktør i Eastman & Eastman har John Eastman varetaget de økonomiske interesser for folk som Andrew Lloyd Webber, Elton John, David Bowie og Billy Joel, malerne Francis Bacon og Willem de Kooning, samt boet efter forfatteren Tennessee Williams.

Så sent som i 2017 førte John Eastman en sag mod Sony/ATV, som ejer rettighederne til Beatles-sangene, men sagen blev senere bilagt udenfor retten, uden at resultatet blev meddelt. Men undersøgelser viser, at i dag er ejerskabet af disse sange i USA registreret under MPL Communications.

Paul McCartney i midten, svigerfar Lee til venstre, svoger John Eastman til højre

John L. Eastman, som i første halvdel af 1970’erne var manager for den amerikanske heavyrockgruppe Grand Funk Railroad, efterlader sig hustruen Josephine, sønnerne Lee og Jay, datteren Louise, samt 11 børnebørn.

Eastman-familien – John Eastman bagest til venstre, Linda forrest i midten

Johns far Lee Eastman døde af et slagtilfælde i 1991, og hans lillesøster, og Paul McCartneys første hustru, Linda Eastman McCartney, døde af brystkræft i 1998.

Beatles filmproduceren Denis O’Dell er død, 98 år

af Karsten Jørgensen

Filmproduceren Denis O’Dell, som producerede flere film med The Beatles, er død af naturlige årsager i sit hjem i Almeria i Spanien, 98 år. Nyheden om dødsfaldet blev meddelt af O’Dells søn Arran via nyhedsbureauet Associated Press.

Denis O’Dell

Denis O’Dells første kontakt med The Beatles var i rollen som assisterende producer af filmen ”A Hard Day’s Night” i 1964, som blev instrueret af Richard Lester. Men allerede inden dette scoop havde Denis O’Dell, som var født i 1923, etableret sig i filmbranchen, og havde bl.a. været en del af holdet bag succesfilmen ”It’s A Wonderful Life” i 1958.

The Beatles i “A Hard Day’s Night”

Tre år efter ”A Hard Day’s Night” blev O’Dell hyret som co-producer af antikrigs-filmen ”How I Won The War”, der havde John Lennon i en birolle, og samme år var O’Dell også producer af The Beatles’ egen tv-film ”Magical Mystery Tour”.

Samarbejdet med The Beatles førte til, at Denis O’Dell i 1968 blev direktør for den nyoprettede filmafdeling i The Beatles’ eget selskab Apple. Men som O’Dell senere beskrev det i sine erindringer, ”At The Apple’s Core: The Beatles From The Inside” (2003), var det en frustrerende oplevelse, og han mindedes, hvordan han fik overtalt United Artists til at finansiere en filmatisering af JRR Tolkiens ”Ringenes herre” med The Beatles i hovedrollerne, hvorefter projektet grundstødte og aldrig blev realiseret. Denis O’Dell forlod sin stilling i Apple allerede det følgende år, 1969, efter Allen Klein var blevet The Beatles’ nye manager.

Denis O’Dell, til højre, med Paul og Linda McCartney, 1968

I 1969 producerede O’Dell filmen ”The Magic Christian” med Ringo Starr og Peter Sellers i hovedrollerne, og samme år gav han The Beatles tilladelse til at bruge Twickenham-filmstudierne til optagelserne af den film, som senere blev til ”Let It Be”.

Efter samarbejdet med The Beatles producerede Denis O’Dell en lang række film, hvoraf flere blev succeser, bl.a. ”The Offense”, 1973, ”Juggernaut”, 1974, “Royal Flash”, 1975, ”Robin and Marian”, 1976, og ”Heaven’s Gate”, 1980.

O’Dells sidste film credit var som hjælpeproducer på Peter Jacksons dokumentarfilm i tre dele, ”The Beatles: Get Back”, som blev vist på Disney + i slutningen af november 2021.

“At The Apple’s Core”, O’Dells erindringer fra 2003

O’Dell efterlader sig hustruen Donna O’Dell, to døtre (Denise og Laragh), to sønner (Shaun og Arran), samt 13 børnebørn. Datteren Denise O’Dell er også filmproducer, bl.a. af filmen ”Exodus: Gods and Kings”.

Denis O’Dell døde i Almeria, Spanien, den 30. december 2021.

Manden, der skabte begrebet producer som en selvstændig kunstart, er død, 81 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske producer og sangskriver Phil Spector, som fra slutningen af 1950’erne og frem til begyndelsen af 1970’erne skabte begrebet producer som en selvstændig kunstart, og undervejs arbejdede sammen med bl.a. The Ronettes, Ike & Tina Turner, The Rolling Stones, The Beatles, John Lennon, George Harrison og Leonard Cohen, er død på et hospital i Californien, 81 år gammel.

En ung Phil Spector

De sidste 11 år af sit liv sad Phil Spector i fængsel, dømt for mordet på skuespiller og natklub-servitrice Lana Clarkson i 2003, og var overflyttet til et hospital på grund af komplikationer med coronavirus, da han døde.

Produceren blev født Philip Harvey Spector i New York, den 26. december 1940. Han blev berømt for sin specielle indspilningsteknik, ”the wall of sound”, og arbejdede i første halvdel af 1970’erne med The Beatles, John Lennon og George Harrison.

Efter en hård barndom, hvor han bl.a. oplevede sin far begå selvmord, dannede Phil Spector i 1958 popgruppen The Teddy Bears, som scorede et nr. 1-hit samme år med Spector-kompositionen ”To Know Him Is To Love Him”. Gruppen opløstes i 1959, hvorefter Spector blev assistent for producer-teamet Jerry Leiber og Mike Stoller. I 1961 dannede han sit eget pladeselskab, Philles Records, og fik kometagtig succes som producer for grupperne The Crystals, The Ronettes og Bob B. Soxx & The Blue Jeans, med pop-klassikere som ”He’s A Rebel”, ”Da Doo Ron Ron”, ”Then He Kissed Me”, ”Be My Baby” og ”Baby, I Love You”. En landvinding indenfor populærmusikken var også den Spector-producerede jule-LP fra 1963, ”A Christmas Gift For You”.

Det legendariske julealbum “A Christmas Gift For You”

I 1964 arbejdede han kortvarigt sammen med The Rolling Stones, før han igen i 1965 fik stor succes med ”You’ve Lost That Lovin’ Feelin’” med duoen The Righteous Brothers, mens ”River Deep, Mountain High” med Ike & Tina Turner det følgende år var et ufortjent flop, som signalerede, at Phil Spectors storhedstid var forbi.

Hans indspilningsteknik, der af en musiker blev sammenlignet med ”at væve et afghansk tæppe i et mørkt rum”, både påvirkede og fascinerede The Beatles, og i begyndelsen af 1970 blev han kontaktet af John Lennon, for hvem han producerede singlen ”Instant Karma”. Det blev indledningen til et flerårigt samarbejde med både Lennon og George Harrison, og førte til at han i foråret 1970 mixede de optagelser med The Beatles fra januar 1969, som både George Martin og Glyn Johns uden held havde forsøgt at gøre klar til udgivelse. Den 8. maj 1970 blev optagelserne, med Spectors tydelige signatur, udsendt på LP’en ”Let It Be”. Anmelderne var ikke begejstret for resultatet, og det var Paul McCartney heller ikke. Han mente, at Spector havde overproduceret sangene, og senere, da McCartney sagsøgte sine tidligere kolleger for at få en juridisk afslutning på The Beatles, var én af hans begrundelser, at Lennon og Harrisons engagement af Spector havde været en sammensværgelse med det formål, at ødelægge hans, McCartneys, musikalske karriere. I særdeleshed fremhævede McCartney den pompøse udgave af ”The Long And Winding Road” som ét af de værste eksempler på, hvordan Spectors orkestrale udskejelser forvandlede en slagkraftig ballade til sentimental sødsuppe. Phil Spector selv stillede sig uforstående over for kritikken og sagde senere: ”De havde muligheden for at sige, at de ikke ville ha’ det udsendt. Men det gjorde de ikke – de var ligeglade, og om fem år vil folk sikkert indse, hvor godt materialet i virkeligheden var”.

Spector og George Harrison indspiller “All Things Must Pass”

Indtil 1973 arbejdede Phil Spector sammen med både John Lennon og George Harrison og var producer eller medproducer på nogle af eks-beatlernes bedste LP’er: ”John Lennon/Plastic Ono Band”, 1970, ”Imagine”, 1971, og ”Some Time In New York City”, 1972, med Lennon, og ”All Things Must Pass”, 1970, og ”The Concert For Bangladesh”, 1972, med Harrison. I oktober og november 1973 producerede Spector flere sange til Lennons senere ”’Rock’N’Roll”-album, men optagelserne gik i opløsning på grund af druk og Spectors ekcentriske opførsel.

John Lennon og Spector under indspilningen af “Imagine”

På et tidspunkt trak han en pistol frem i selve studiet og affyrede den op i loftet, og selv Lennon, der i samme periode var mand for lidt af hvert, fik kolde fødder. Indspilningerne fik en brat afslutning, da Spector pludselig forsvandt med masterbåndene, som Lennon først fik tilbage i juni det følgende år. På den version af ”Rock’N’Roll”, som blev udgivet i 1975, var kun fire sange produceret af Spector: ”You Can’t Catch Me”, ”Sweet Little Sixteen”, ”Bony Moronie” og ”Just Because”, men andre Spector-producerede optagelser fra denne periode blev udgivet posthumt i 1986 på Lennon-albummet ”Menlove Ave”, der bl.a. indeholdt Lennon/Spector-kompositionen ”Here We Go Again”.

I resten af 1970’erne producerede Phil Spector plader med bl.a. Dion, Cher, Leonard Cohen og new wave-gruppen The Ramones, uden større succes, og var i 1981 medproducer på Yoko Onos første album efter mordet på Lennon, ”Season Of Glass”.

Siden trak han sig helt ud af musikbranchen og havde kun kortvarigt mediernes bevågenhed i 1988, da han engagerede den tidligere Beatles-manager, advokaten Allen Klein, til at føre en retssag mod Jerry Leiber og Mike Stoller om ophavsrettigheder.

Phil Spector under retssagen i 2005

Hans musikalske karriere sluttede definitivt i 2003, da han blev arresteret for mordet på servitricen Lana Clarkson, som han inviterede med hjem og angiveligt skød og dræbte. Efter den første retssag blev kendt ugyldig på grund af en teknisk fodfejl, blev Spector, efter en ny retssag i 2009, kendt skyldig i mord og idømt en fængselsstraf på fra 19 år til livstid.

Phil Spector døde 16. januar 2021.

Phil Spector i 2017