Tag: The Stray Gators

Jubilæumsudgave af Neil Youngs ‘Time Fades Away’

af Karsten Jørgensen

Lige siden udgivelsen i 1973, har Neil Young haft et ambivalent forhold til albummet ”Time Fades Away”, en koncertoptagelse af lutter nye sange, hvor han blev akkompagneret af gruppen The Stray Gators, som bestod af garvede studiemusikere som Jack Nitzsche på keyboard, Ben Keith, steel guitar, Tim Drummond, bas, og Johnny Barbata på trommer. Endvidere er der flot korarbejde fra Youngs tidligere kolleger i supergruppen Crosby, Stills, Nash & Young, David Crosby og Graham Nash.

Turneen, som er foreviget på ”Time Fades Away”, var en follow-up til succesen det foregående år med den polerede ”Harvest”, som fik Youngs popularitet til at skyde i vejret med raketfart. Men livemusikken på ”Time Fades Away” var mere rå og mere ustruktureret, og faldt ikke altid i god jord hos et publikum, som forventede hitsange som ”Heart of Gold”.

Senere lagde Neil Young afstand til pladen, som han i et interview i 1987 kaldte for ”min værste plade nogensinde – men som en dokumentation af det, der skete med mig dengang, var den okay”.

Den 15. oktober var det 50 år siden ”Time Fades Away” udkom første gang, og i den anledning bliver albummet, nu med titlen ”Time Fades Away 50”, genudsendt på Reprise Records den 3. november, i et begrænset oplagt, trykt på gennemsigtig vinyl.

Pladens oprindelige otte sange er nu suppleret med et bonus-nummer, ”The Last Trip to Tulsa”, som kun blev udgivet som B-side på singlen i 1973 med albummets titelsang.

Årsagen til, at ”Time Fades Away” i jubilæumsudgaven kun kommer som vinyl, er, at pladen blev udsendt på cd så sent som i 2017.

Trackliste til ”Time Fades Away 50”:

Side A:
01. Time Fades Away
02. Journey Through the Past
03. Yonder Stands the Sinner
04. L.A.
05. Love in Mind

Side B:
01. Don’t Be Denied
02. The Bridge
03. Last Dance
04. The Last Trip to Tulsa

Neil Young udsender jubilæumsudgave af ‘Harvest’

af Karsten Jørgensen

Neil Youngs mest populære soloalbum nogensinde, ”Harvest”, udkom i 1972 og endte på førstepladsen af både den amerikanske og den engelske hitliste.

Og i anledning af 50-års jubilæet, genudsendes ”Harvest” i dag i en deluxe-udgave, som består af 3 cd’er og 2 dvd’er.

”Harvest” blev produceret af Elliot Mazer, og størstedelen af pladen indspillede Young med musikerne Ben Keith, Tim Drummond, Kenny Buttrey og Jack Nitzsche, som fik navnet The Stray Gators. Hist og her var der også bidrag fra gæstesangere som Linda Ronstadt og James Taylor, på singlen ”Heart of Gold”, der var en kæmpesucces og ligesom albummet blev nr. 1 i USA.

Den nye ”Harvest”-boks har det oprindelige album fra 1972 på cd 1, mens de øvrige to cd’er indeholder henholdsvis en solo-liveoptræden med Neil Young fra 23. februar 1971 på den første og studie-outtakes på den anden. Dvd 1 viser optagelser fra indspilningen af ”Harvest”, mens dvd 2 viser føromtalte liveoptagelse, som oprindelig blev lavet til BBC-serien ”In Concert”.

Deluxe-udgaven af ”Harvest” udsendes også som en boks med 2 vinyl-LP’er, en 7” single og 2 dvd’er, og udgives 2. december af Reprise Records.

Trackliste for ”Harvest”:

CD 1: The Original Album
Out on the Weekend
Harvest
A Man Needs a Maid
Heart Of Gold
Are You Ready for the Country?
Old Man
There’s a World
Alabama
The Needle and the Damage Done
Words (Between the Lines of Age)

CD 2: BBC In Concert: February 23, 1972 (previously unreleased)
Out on the Weekend
Old Man
Journey Through the Past
Heart of Gold
Don’t Let It Bring You Down
A Man Needs a Maid
Love in Mind
Dance, Dance, Dance

CD 3: Harvest Outtakes
Bad Fog of Loneliness (previously released on Archives Vol. 1, Reprise 175292-2, 2009)
Journey Through the Past (previously unreleased)
Dance, Dance, Dance (previously unreleased in physical format)

DVD 1:
En 2 timers, hidtil uudgivet film om optagelsen af “Harvest”.

DVD 2:
BBC In Concert: February 23, 1972 (previously unreleased)
(samme trackliste som CD 2).

Næste livealbum fra Neil Young hedder ‘Tuscaloosa’

af Karsten Jørgensen

Den 7. juni er Neil Young aktuel med et nyt livealbum, igen hentet i hans enorme arkiv.

”Tuscaloosa” hedder det, og Neil Young bliver akkompagneret af gruppen The Stray Gators ved denne koncert på University of Alabama i Tuscaloosa den 5. februar 1973.

The Stray Gators bestod af bassisten Tim Drummond, trommeslageren Kenny Buttrey, pianisten Jack Nitzsche og steel-guitaristen Ben Keith, der var de samme musikere, som havde indspillet studiepladen ”Harvest” med Neil i 1972 og senere i 1973 udsendte livealbummet ”Time Fades Away”.

Sangene på ”Tuscaloosa” spænder fra debutalbummet (”Here We Are In The Years”) til ”Tonight’s The Night” (”Lookout Joe” og ”New Mama”), et album, Neil Young først udgav i 1975.

”Tuscaloosa” er produceret af Neil Young og Elliot Mazer og mixet af John Hanlon, og fås som både enkelt cd, dobbelt vinyl og digitalt.

Trackliste til “Tuscaloosa” (Reprise/WEA):

Here We Are In The Years
After the Gold Rush
Out on the Weekend
Harvest
Old Man
Heart of Gold
Time Fades Away
Lookout Joe
New Mama
Alabama
Don’t Be Denied