Tag: Linda Ronstadt

Neil Young udsender jubilæumsudgave af ‘Harvest’

af Karsten Jørgensen

Neil Youngs mest populære soloalbum nogensinde, ”Harvest”, udkom i 1972 og endte på førstepladsen af både den amerikanske og den engelske hitliste.

Og i anledning af 50-års jubilæet, genudsendes ”Harvest” i dag i en deluxe-udgave, som består af 3 cd’er og 2 dvd’er.

”Harvest” blev produceret af Elliot Mazer, og størstedelen af pladen indspillede Young med musikerne Ben Keith, Tim Drummond, Kenny Buttrey og Jack Nitzsche, som fik navnet The Stray Gators. Hist og her var der også bidrag fra gæstesangere som Linda Ronstadt og James Taylor, på singlen ”Heart of Gold”, der var en kæmpesucces og ligesom albummet blev nr. 1 i USA.

Den nye ”Harvest”-boks har det oprindelige album fra 1972 på cd 1, mens de øvrige to cd’er indeholder henholdsvis en solo-liveoptræden med Neil Young fra 23. februar 1971 på den første og studie-outtakes på den anden. Dvd 1 viser optagelser fra indspilningen af ”Harvest”, mens dvd 2 viser føromtalte liveoptagelse, som oprindelig blev lavet til BBC-serien ”In Concert”.

Deluxe-udgaven af ”Harvest” udsendes også som en boks med 2 vinyl-LP’er, en 7” single og 2 dvd’er, og udgives 2. december af Reprise Records.

Trackliste for ”Harvest”:

CD 1: The Original Album
Out on the Weekend
Harvest
A Man Needs a Maid
Heart Of Gold
Are You Ready for the Country?
Old Man
There’s a World
Alabama
The Needle and the Damage Done
Words (Between the Lines of Age)

CD 2: BBC In Concert: February 23, 1972 (previously unreleased)
Out on the Weekend
Old Man
Journey Through the Past
Heart of Gold
Don’t Let It Bring You Down
A Man Needs a Maid
Love in Mind
Dance, Dance, Dance

CD 3: Harvest Outtakes
Bad Fog of Loneliness (previously released on Archives Vol. 1, Reprise 175292-2, 2009)
Journey Through the Past (previously unreleased)
Dance, Dance, Dance (previously unreleased in physical format)

DVD 1:
En 2 timers, hidtil uudgivet film om optagelsen af “Harvest”.

DVD 2:
BBC In Concert: February 23, 1972 (previously unreleased)
(samme trackliste som CD 2).

Produceren Elliot Mazer, som hjalp med Neil Youngs klassiske ”Harvest”, er død, 79 år

af Karsten Jørgensen

Produceren Elliot Mazer, som bl.a. arbejdede sammen med Neil Young i 1970’erne og det meste af 1980’erne, er død i sit hjem i San Francisco af hjertestop. Mazer var 79, og havde de seneste år lidt af fremskreden demens.

Selv om Mazer er mest kendt for sit samarbejde med Neil Young – på pladerne ”Harvest”, ”Time Fades Away”, ”Homegrown”, ”Everybody’s Rockin’” og ”Old Ways” – sad han også bag knapperne på andre vigtige albums fra samme periode, bl.a. Big Brother & The Holding Companys ”Cheap Thrills”, Linda Ronstadts ”Silk Purse”, Janis Joplins ”Joplin In Concert”, livealbummet fra The Bands afskedskoncert i 1976, ”The Last Waltz”, samt flere plader med Gordon Lightfoot.

Elliot Mazer blev født i New York City den 5. september 1941, men voksede op i Teaneck i New Jersey, hvor en nabo ejede et pladeselskab, Prestige Records. Da Mazer var 21, blev han ansat på Prestige Records og lærte at lave plader. Den første bestod af arkivoptagelser med jazzmusikeren John Coltrane, som blev til albummet ”Standard Coltrane” i 1962.

Elliot Mazer i 1973

”Elliot var en mester i studiet”, sagde Neil Young efter producerens død, ”og jeg ønsker, vi havde lavet flere plader sammen”.

Elliot Mazer døde den 7. februar 2021.