Tag: Hamish Stuart

Efterårsturné med Ringo Starr

af Karsten Jørgensen

Efter en kort amerikansk turné med sit All Starr Band i maj og juni, fortsætter Ringo Starr med flere koncerter, også i USA/Canada, fra den 17. september indtil 13. oktober.

83-årige Ringo er tilsyneladende ikke tynget af alderen, men er stadig i fuld vigør og overvejer slet ikke at lægge trommestikkerne på hylden.

”Jeg elsker at spille, jeg elsker mit publikum”, siger han til Pollstar-redaktøren Andy Gensler. ”Og de elsker mig”.

2023-udgaven af The All Starr Band består foruden Ringo selv af: Steve Lukather, Colin Hay, Edgar Winter, Warren Ham, Hamish Stuart og Gregg Bissonette.

Byer, som får besøg på Ringos efterårsturné, er bl.a. Tucson, Kansas City, St. Louis, Nashville, Atlanta, Chicago, Detroit og Little Rock.

Ringo Starr udsender ny EP

af Karsten Jørgensen

Den gamle Beatles-trommeslager Ringo Starr, som trods sine 82 år er ’still going strong’, udsender 16. september en ny EP, hvor han traditionen tro bliver hjulpet på vej af et par af sine berømte venner.

”EP3” hedder den slet og ret, og indeholder fire nye sange: ”World Go Round”, ”Everyone and Everything”, ”Let’s Be Friends” og ”Free Your Soul”. Det musikalske hold bag Ringo dennegang tæller bl.a. Toto-guitaristen Steve Lukather, saxofonisten Dave Koz, flamenco-guitaristen José Antonio Rodriguez, samt Bruce Sugar og Linda Perry.

”EP3” kommer som follow-up til de to EP’er, Ringo Starr udsendte sidste år, ”Zoom In” og ”Change The World”, og vil være tilgængelig både digitalt og som cd. Den 18. november bliver den endvidere udgivet som både 10” vinylplade og som kassettebånd.

Den 5. september indledte Ringo og hans All-Starr Band en nordamerikansk turné, som slutter 20. oktober i Mexico City. Den aktuelle udgave af The All-Starr Band består af Steve Lukather, Colin Hay, Edgar Winter, Warren Ham, Gregg Bissonette og Hamish Stuart, som var guitarist i Paul McCartneys band fra 1989 til 1993.

Ringo Starr annoncerer turne i USA og Canada til sommer

af Karsten Jørgensen

Da Ringo Starr og hans All Starr Band i marts 2020 blev tvunget til at aflyse deres sommerturne i USA og Canada det år på grund af coronapandemien, blev de planlagte koncerter i første omgang rykket til 2021.

Ringo Starr og hans All Starr Band i 2016

Men som alle ved, var corona heller ikke et overstået kapitel i 2021, og turneen blev igen aflyst.

Nu har Ringo så endnu en gang annonceret en turne i USA og Canada – 22 koncerter fra 27. maj til 26. juni – og hans All Starr Band består denne gang af Steve Lukather, Colin Hay, Warren Ham, Gregg Bissonette, Hamish Stuart og Edgar Winter.

I den mellemliggende tid siden den første aflysning i 2020, har Ringo Starr, som i øvrigt fylder 82 år den 7. juli, udsendt to EP’er, ”Zoom In” og ”Change The World”, samt bogen ”Ringo Rocks: 30 Years of the All Starrs”.

Første live-album med Ringo og The All Starr Band fra 1990