Tag: The Imposters

Elvis Costellos første band Rusty udsender debutalbum efter 50 år

af Karsten Jørgensen

Da Elvis Costello var 18 år, og fem år før han blev et kendt navn med albummet ”My Aim Is True”, hed han stadig Declan MacManus og spillede i et orkester, som kaldte sig Rusty.

I anledning af, at denne periode i 1972 nu ligger 50 år tilbage, har Costello fundet sammen med en af sine bandkammerater fra dengang, Allan Mayes, og har indspillet ”det album, vi ville have lavet da vi var 18, hvis nogen altså havde givet os lov”, som Costello skriver i pressemeddelelsen i forbindelse med udgivelsen af ”The Resurrection of Rust”, en EP med seks sange, der lander i butikkerne den 10. juni.

I begyndelsen af 1972 blev Declan MacManus medlem af Allan Mayes’ band Rusty, som havde base i Liverpool og turnerede flittigt indtil begyndelsen af 1973, hvor Costello flyttede til London og Rusty gik i opløsning.

På ”The Resurrection of Rust” bliver Costello og Mayes akkompagneret af Costellos faste backinggruppe The Imposters, og sangene er produceret af Costello selv i samarbejde med Sebastian Krys.

EP’en indeholder coverversioner af Nick Lowe/Brinsley Schwarz’ ”Surrender to the Rhythm” og ”Don’t Lose Your Grip On Love”, Jim Fords “I’m Ahead If I Can Quit While I’m Behind”, et medley af Neil Youngs “Everybody Knows This Is Nowhere”/”Dance, Dance, Dance”, plus to originale sange: Costellos “Warm House” og Costello/Mayes’ “Maureen and Sam”.

Læs hele historien om Costellos tid i Rusty i min nye bog ”Elvis Costello: Musikalsk kamæleon”, som udkommer på Forlaget Mellemgaard den 20. juni.

Elvis Costello & The Imposters udsender nyt album til januar

af Karsten Jørgensen

“The Boy Named If” hedder det nye album, som Elvis Costello og hans trofaste backinggruppe The Imposters udsender den 14. januar 2022.

Den fulde titel på albummet er ”The Boy Named If (And Other Children’s Stories)”, og Costello forklarer, at “If” betyder ”imaginary friend” – éns hemmelige jeg, som man kan skyde skylden på, for alle de ting, man går rundt og gør – men nægter overfor sig selv.

Pladens 13 sange ”fører os gennem barndommens sidste forvirrede tid til det frygtindgydende tidspunkt, hvor nogen fortæller os, at vi skal holde op med at opføre os som børn”, siger Costello, og tilføjer: ”Hvilket for de fleste mænds vedkommende (og måske også kvinders) kan være på et hvilket som helst tidspunkt indenfor de første 50 år”.

Albummet er indspillet med The Imposters – Pete Thomas på trommer, Davey Faragher på bas og Steve Nieve på orgel og klaver – og Costello har co-produceret sammen med Sebastian Krys.

”The Boy Named If”, som udkommer på både cd, dobbelt-vinyl, kassette og som download, er en follow-up til ”Hey Clockface” fra 2020. Imellemtiden er der, i september, også udsendt et album, ”Spanish Model”, hvor latinamerikanske sangere fortolker hele Costellos 1978-album ”This Year’s Model” med spanske tekster.

”The Boy Named If” er Elvis Costellos mest rockede album siden “Momofuku” i 2008, og derfor også det første album i lang tid, som udnytter potentialet hos hans dynamiske backing-trio fuldt ud.

I oktober udsendte Costello den første single fra det nye album, ”Magnificent Hurt”, og for nogle dage siden kom endnu en, ”Paint The Red Rose Blue”.

Costello har planlagt en turné til juni 2022

Trackliste for ”The Boy Named If”:

1. Farewell, OK
2. The Boy Named If
3. Penelope Halfpenny
4. The Difference
5. What If I Can’t Give You Anything But Love?
6. Paint the Red Rose Blue
7. Mistook Me for a Friend
8. My Most Beautiful Mistake (guest vocal by Nicole Atkins)
9. Magnificent Hurt
10. The Man You Love to Hate
11. The Death of Magic Thinking
12. Trick Out the Truth
13. Mr. Crescent