Tag: Mary Hopkin

25/09 2019

50 året for ‘Abbey Road’ fejres med super deluxe udgave

af Karsten Jørgensen

Den mest kendte fodgængerovergang i verden er helt sikkert den på Abbey Road i London-forstaden St. John’s Wood, hvor de fire musikere i The Beatles en augustdag for 50 år siden krydsede over, med ryggen vendt mod EMI’s pladestudie, hvor de havde indspillet næsten alle deres plader siden 1962.

Billedet af de fire Beatles på zebrastriberne endte som motivet på omslaget til gruppens sidste LP, og den 26. september er det præcis 50 år siden, at ”Abbey Road” blev udsendt og berigede verden med evigtgrønne klassikere som ”Something”, ”Come Together”, ”Here Comes The Sun” og ”She Came In Through The Bathroom Window”, for blot at nævne nogle få af titlerne.

For at fejre jubilæet udsender Apple/Universal Music nu, ligesom tidligere med ”Sgt. Pepper” og ”Det Hvide Album” i henholdsvis 2017 og 2018, albummet i flere konstellationer – i alt seks forskellige fysiske udgaver, hvor det originale album, i et nyt stereo-mix af produceren Giles Martin og lydmanden Sam Okell, suppleres af en stribe outtakes, alternative versioner og demoer af albummets sange, plus andre sange med forbindelse til de oprindelige indspilninger.

“Abbey Road”, super deluxe edition, 3 cd + blu-ray + hardcover bog

”Abbey Road” udsendes som et super deluxe bokssæt med 3 cd’er, en blu-ray og en hardcover bog med mere end 80 fotos af Linda McCartney, et forord af Paul McCartney, og yderligere tekster af Giles Martin, David Hepworth og Kevin Howlett.

Endvidere udsendes albummet på enkelt-cd og dobbelt-cd, samt på vinyl som enkelt LP, tre-dobbelt LP og billed-LP.

Enkelte titler har tidligere været udgivet på ”Anthology 3” i 1996, bl.a. Paul McCartneys demo af ”Come And Get It” – sangen han senere forærede til gruppen Badfinger. Men næsten alle de øvrige har ikke været udsendt officielt på plade før, og blandt de mest interessante rariteter er Take 7 af singlen ”The Ballad Of John And Yoko” og en alternativ version af dens B-side, George Harrisons ”Old Brown Shoe”. McCartney solo er repræsenteret med demoen til sangen ”Goodbye”, en lille klassiker, han forærede til Mary Hopkin, mens Harrison brillerer med ”Something” i et andet mix end den version, som blev udsendt på ”Anthology 3”.

“Abbey Road”, vinyl, 3 LP

“Abbey Road”, LP, picture-disc

Jubilæums-udgaven af ”Abbey Road” udsendes fredag den 27. september 2019 af Apple/Universal Music Enterprises.

Trackliste for Super Deluxe Edition (3 cd + blu-ray) af ”’Abbey Road”:

CD 1: 2019 Stereo Mix
1. Come Together
2. Something
3. Maxwell’s Silver Hammer
4. Oh! Darling
5. Octopus’s Garden
6. I Want You (She’s So Heavy)
7. Here Comes The Sun
8. Because
9. You Never Give Me Your Money
10. Sun King
11. Mean Mr Mustard
12. Polythene Pam
13. She Came In Through The Bathroom Window
14. Golden Slumbers
15. Carry That Weight
16. The End
17. Her Majesty

CD 2: Sessions
1. I Want You (She’s So Heavy) (Trident Recording Session & Reduction Mix)
2. Goodbye (Home Demo)
3. Something (Studio Demo)
4. The Ballad Of John And Yoko (Take 7)
5. Old Brown Shoe (Take 2)
6. Oh! Darling (Take 4)
7. Octopus’s Garden (Take 9)
8. You Never Give Me Your Money (Take 36)
9. Her Majesty (Takes 1-3)
10. Golden Slumbers/Carry That Weight (Takes 1-3 / Medley)
11. Here Comes The Sun (Take 9)
12. Maxwell’s Silver Hammer (Take 12)

CD 3: Sessions
1. Come Together (Take 5)
2. The End (Take 3)
3. Come And Get It (Studio Demo)
4. Sun King (Take 20)
5. Mean Mr Mustard (Take 20)
6. Polythene Pam (Take 27)
7. She Came In Through The Bathroom Window (Take 27)
8. Because (Take 1 – Instrumental)
9. The Long One (Trial Edit & Mix – 30 July 1969)
10. (Medley: You Never Give Me Your Money, Sun King, Mean Mr Mustard, Her Majesty,
Polythene Pam, She Came In Through The Bathroom Window, Golden Slumbers, Carry That
Weight, The End)
11. Something (Take 39 – Instrumental – Strings Only)
12. Golden Slumbers/Carry That Weight (Take 17 – Instrumental – Strings & Brass Only)

Blu-Ray:
Audio Features:
– Dolby Atmos
– 96kHz/24 bit DTS-HD Master Audio 5.1
– 96kHz/24 bit High Res Stereo (2019 Stereo Mix)

15/09 2019

Ekspert mener historien om The Beatles’ afslutning skal omskrives

af Karsten Jørgensen

Hvis vi skal tro på Mark Lewisohn – verdens vel nok førende autoritet om alt der vedrører The Beatles – skal hele forløbet, som førte til gruppens opløsning i 1970, nu tages op til revision.

En hidtil ukendt båndoptagelse fra 1969 afslører nemlig, at de tre primære sangskrivere i The Beatles – John Lennon, Paul McCartney og George Harrison – diskuterede muligheden af, at indspille endnu et album efter ”Abbey Road”.

Omslag til ‘Abbey Road’, 1969

Optagelsen, som fandt sted i Apples hovedkvarter i Savile Row i London den 8. september 1969 – kun to uger før udgivelsen af ”Abbey Road” – viser også, at de tre beatler overvejede at indspille en helt ny single, som skulle udsendes umiddelbart før jul.

Ringo Starr deltog ikke i mødet, da han var på hospitalet til undersøgelse for et maveonde, og mødet mellem de tre øvrige beatler blev optaget på bånd for, at Ringo senere kunne komme med sit besyv til de eventuelle planer.

På optagelsen, som er i Mark Lewisohns besiddelse, foreslår John Lennon at fordelingen af sange skal være mere lige, og han præciserer, at han synes, at de primære sangskrivere hver bidrager med fire sange til det nye album, og at Ringo kan få to ”hvis han altså har lyst”, som Lennon siger.

Endvidere siger Lennon, med adresse til den gamle myte om komponist-parret Lennon-McCartney, at de på det kommende album skal krediteres individuelt som komponister.

På båndet kommer Paul McCartney med en lille stikpille til Harrison, da han siger, at ”indtil dette album (’Abbey Road’), har jeg ikke syntes, at Georges sange var særlig gode”, hvortil Harrison, som skrev både ”Something” og ”Here Comes The Sun” til ”Abbey Road”, svarer: ”Det er vist et spørgsmål om smag, for generelt har folk vist syntes godt om mine sange”.

John Lennon foreslår også, at de fremover forærer ’fjollede’ sange som ”Maxwell’s Silver Hammer” til andre, og mere poporienterede, sangere, som f.eks. Mary Hopkin, der netop tidligere i 1969 havde haft et stort hit med en kasseret McCartney-komposition, ”Goodbye”.

Mark Lewisohn har fortalt den engelske avis The Guardian, at den nyfundne båndoptagelse punkterer den traditionelle opfattelse af, at indspilningen af ”Abbey Road” var tænkt som gruppens sidste bevidst planlagte album.

Albummet ”Let It Be” udkom ganske vist senere, i maj 1970, og blev officielt gruppens sidste udgivelse, men næsten alle sangene var indspillet allerede i januar 1969, et halvt år før ”Abbey Road”.

Beatles-historikeren Mark Lewisohn

”Alle bøger har hidtil fortalt, at de selv vidste, at ’Abbey Road’ skulle være deres sidste album og at de ønskede at afslutte deres karriere sammen på et højdepunkt”, siger Lewisohn. ”Men nej – de diskuterede faktisk indspilningen af deres næste album. Og denne optagelse modbeviser også, at det var John Lennon, som ønskede dem splittet ad. Vi skal omskrive alt det, vi troede, at vi vidste”.

Mark Lewisohn har gennem 30 år udgivet adskillige bøger om The Beatles, bl.a. ”The Complete Beatles Recording Sessions” i 1988 og ”All These Years – Tune In”, første del af et planlagt tre-binds værk om gruppen, i 2013. De øvrige to bind i trilogien, med de foreløbige undertitler ”Turn On” og ”Drop Out”, er planlagt til udgivelse i henholdsvis 2020 og 2028 (hvor Lewisohn fylder 70). Samtidig arbejdede Lewisohn også med The Beatles på deres store ”Anthology”-projekt i midten af 1990’erne.

I oktober turnerer Beatles-forfatteren i England med et multi-medie show, ”Hornsey Road”, med både båndoptagelser, film, fotos, samt anekdoter og effekter fra hans eget arkiv, om tilblivelsen af ”Abbey Road” i forbindelse med albummets 50 års jubilæum.

27. september udsendes en ”super deluxe” udgave af ”Abbey Road”, med tre cd’er, en blu-ray og en bog.

15/01 201615/01 2016

David Bowie og The Beatles

af Karsten Jørgensen

Med David Bowies død i søndags er én af rockens største innovative personligheder gået bort. Undervejs i sin karriere, som strakte sig over fem årtier, samarbejdede Bowie med en masse forskellige kunstnere – i flæng kan nævnes Brian Eno, Mick Jagger, Queen, Bing Crosby og Tina Turner.

Én af David Bowies mere spektakulære samarbejdspartnere var den tidligere beatle John Lennon, som i 1975 stod på tærsklen til at gå i kunstnerisk eksil i forbindelse med fødslen af hans og Yoko Onos søn Sean.

Men inden Lennon trak sig tilbage fra det offentlige liv og helligede sig rollen som nybagt far, hjalp han sin ven David Bowie med et par sange på dennes kommende album ”Young Americans”.

John Lennon og David Bowie, 1975

John Lennon og David Bowie var blevet introduceret for hinanden i efteråret 1974 af ingen ringere end filmdivaen Elizabeth Taylor, ved en fødselsdagsfest i Los Angeles for Dean Martins søn, som fyldte 21 år. De to berømte musikere var straks på bølgelængde og gik nogen gange i byen sammen, da de begge boede i New York.

I januar 1975 indspillede David Bowie albummet ”Young Americans” i Electric Ladyland Studios i New York, og en aften jammede han sammen med Lennon. Det førte til, at Bowie indspillede en version af Beatles-sangen ”Across The Universe”, med Lennon på guitar, samt en helt ny komposition, ”Fame”, der udsprang af en jam-session med Bowie, Lennon og guitaristen Carlos Alomar. Lennon, der er krediteret som medkomponist, sang kor og spillede guitar på ”Fame”, som i september 1975 udsendtes på single og blev Bowies første nr. 1-hit i USA. Begge sange blev udsendt på ”Young Americans”.

Singleudgave af “Fame”, Tyskland, 1975

Et rygte om at Lennon og Bowie ved samme lejlighed også indspillede en reggaeagtig version af Chubby Checkers ”Let’s Twist Again” er aldrig blevet verificeret, og en udgave, udsendt på piratpladen ”The Lost Lennon Tapes Volume Ten”, er i så dårlig kvalitet, at sangerne teoretisk set kan være hvem som helst.

Fjorten år senere, og næsten ti år efter mordet på Lennon, udsendte David Bowie en coverversion af John Lennons ”Working Class Hero” på sit album med gruppen Tin Machine.

David Bowie og Paul McCartney indspillede aldrig sammen, med de har alligevel mødtes en del gange siden slutningen af 1960’erne, hvor Bowie, som i begyndelsen havde svært ved rigtig at få sin karriere på skinner, opsøgte The Beatles’ nyoprettede pladeselskab Apple, men fik et høfligt afslag efter en samtale med Paul McCartney. I øvrigt en fejldisposition som retrospektivt kan sidestilles med Decca Records fatale afslag til The Beatles i 1962.

David Bowie og Paul McCartney, 1973

Ved Live Aid-koncerten på Wembley Stadium i London den 13. juli 1985 var David Bowie med i koret bag McCartney (sammen med Bob Geldof, Alison Moyet og Pete Townshend), da han spillede ”Let It Be” som den store finale på det gigantiske velgørenhedsshow. Og året efter, ved ’Prince’s Trust 10th Anniversary Concert’, ligeledes på Wembley den 20. juni 1986, introducerede McCartney Bowie og Mick Jagger, som derefter optrådte med duetten ”Dancing In The Street”, bistået af McCartney på rytmeguitar bag dem.

Efter meddelelsen om Bowies død, skrev Paul McCartney på Instagram: ”En sørgelig nyhed at vågne op til på denne regnfulde morgen. David var en stor stjerne, og jeg værdsætter de øjeblikke vi havde sammen”.

Som en fodnote til historien om forbindelsen mellem David Bowie og The Beatles, kan det nævnes, at produceren Tony Visconti, som arbejdede med Bowie siden 1969 og senest producerede hans svanesang ”Blackstar”, i 1970’erne var gift med sangerinden Mary Hopkin, som udgav den første plade, bortset fra The Beatles selv, på Apple Records (”Those Were The Days”, produceret af Paul McCartney) og senere, fra 1989, var gift med John Lennons kinesiske elskerinde May Pang indtil de blev skilt i 2000.