Tag: Taylor Swift

Taylor Swift overrasker med dobbeltalbum

af Karsten Jørgensen

Ved midnat, amerikansk tid, udsendte Taylor Swift sit nyeste og 11. album, ”The Tortured Poets Department”, med 16 dugfriske sange.

Albummet, som Taylor selv har beskrevet som sit ”livline-album”, har været undervejs i to år og efterfølger det forrige, populære ”Midnights”, som udkom i 2022.

Som en overraskelse udsendtes albummet allerede efter to timer også som et dobbeltalbum, ”The Tortured Poets Department: The Anthology”, med i alt 31 sange. Dels hele standardalbummet, samt de hidtil fire bonus-sange fra lige så mange varianter (”The Manuscript”, ”The Bolter”, ”The Albatross” og ”The Black Dog”), og dertil yderligere elleve helt nye sange.

Trackliste for ”The Tortured Poets Department: The Anthology”:

CD 1:
Fortnight (med Post Malone)
The Tortured Poets Department
My Boy Only Breaks His Favorite Toys
Down Bad
So Long, London
But Daddy I Love Him
Fresh Out the Slammer
Florida!!! (med Florence and the Machine)
Guilty as Sin?
Who’s Afraid of Little Old Me?
I Can Fix Him (No Really I Can)
Loml
I Can Do It With a Broken Heart
The Smallest Man Who Ever Lived
The Alchemy
Clara Bow

CD 2:
The Black Dog
Imgonnagetyouback
The Albatross
Chloe or Sam or Sophia or Marcus
How Did It End?
So High School
I Hate It Here
Thank You Aimee
I Look in People’s Windows
The Prophecy
Cassandra
Peter
The Bolter
Robin
The Manuscript

Taylor Swift annoncerer fjerde og sidste deluxe-udgave af nyt album

af Karsten Jørgensen

Som det efterhånden er blevet fast kotume, udsendes et Taylor Swift-album i en lang række forskellige fysiske udgaver. Det er også tilfældet med hendes 11. og nyeste, ”The Tortured Poets Department”, som udgives den 19. april.

Hidtil er albummet annonceret i standardudgaven med 16 sange på både kassette, cd og vinyl. Endvidere er albummet planlagt til udgivelse i flere deluxe-udgaver, den første med bonus-sangen ”The Manuscript”, den anden med sangen ”The Bolter”.

I de seneste dage er yderligere to variationer føjet til, og vil henholdsvis indeholde bonus-numrene ”The Albatross” og ”The Black Dog”. Sidstnævnte er angiveligt også den sidste fysiske variation i denne omgang.

“The Albatross Edition”

“The Black Dog Edition”

Endnu en deluxe-udgave af Taylor Swifts nye album

af Karsten Jørgensen

Under den første af tre koncerter i den australske storby Melbourne fredag aften, annoncerede Taylor Swift endnu en deluxe-udgave af hendes næste album, ”The Tortured Poets Department”, som udkommer den 19. april.

“The Bolter Edition” af “The Tortured Poets Department”

Den nye deluxe-udgave har, foruden et nyt cover, også en ny bonus-sang, ”The Bolter”, og bliver derfor, ganske vist uofficielt, omtalt som ”The Bolter Edition”. En anden deluxe-udgave vil indeholde bonus-sangen ”The Manuscript”, udover de 16, som vil være på alle standardudgaverne.

Taylor Swift vinder Grammy for Årets Album for fjerde gang

af Karsten Jørgensen

Ved søndagens Grammy-uddeling i Crypto.com Arena i Los Angeles, var sangeren Taylor Swift nomineret i hele seks kategorier. Og inden aftenen var forbi, havde hun vundet i to af dem, dels i kategorien Album of the Year og dels i Best Pop Vocal Album, med albummet ”Midnights” fra 2022.

Taylor Swift ved søndagens Grammy-fest

Det var fjerde gang, Taylor vandt for Album of the Year, og præstationen betød, at hun slog tidligere vindere som Frank Sinatra, Stevie Wonder og Paul Simon, der hver har vundet den eftertragtede pris tre gange.

Tidligere har Taylor Swift vundet i Årets Album-kategorien med ”Fearless” i 2010, ”1989” i 2016 og ”Folklore” i 2020.

De øvrige kategorier ved søndagens Grammy-uddeling, hvor Taylor var nomineret, var for singlen ”Anti-Hero” i Record of the Year, Song of the Year og Best Pop Solo Performance og sangen ”Karma” i Best Pop Duo/Group Performance.

I sin takketale, afslørede Taylor Swift iøvrigt, at der er et nyt album, hendes 11., på vej, som vil udkomme den 19. april. Titlen er ”The Tortured Poets Department”.

The Tortured Poets Department

Min nye Taylor Swift-biografi, som udkom i oktober

Ny bog om musikfænomenet Taylor Swift

af Karsten Jørgensen

Den 12. oktober udgiver jeg en ny bog, ”Taylor Swift – en kvinde i tiden”, på Forlaget Brilleuglen, om musikfænomenet, som i mere end femten år bare er vokset og vokset til eksplosive højder. Både på hitlisterne og ved prisuddelinger har hun slået den ene rekord efter den anden med sine alsidige, genreoverskridende og iørefaldende sange.

”Taylor Swift – en kvinde i tiden” er bogen, som fortæller den fantastiske historie om, hvordan en lille pige med store drømme fra Pennsylvania udlevede sine ambitioner og blev en af verdens rigeste og mest feterede kvinder – og hvordan hun gjorde det, uden at miste hverken sin personlighed eller selvstændighed undervejs.

Forfatteren Karsten Jørgensen, som tidligere har skrevet biografier om blandt andre John Lennon, Paul McCartney, Bruce Springsteen og Elvis Costello, tegner et detaljeret portræt af musik-, mode- og stilikonet Taylor Swift, som appellerer til et bredt publikum i alle aldre og har vendt op og ned på alle de gængse regler i en mandsdomineret musikbranche.

Bogen kan bl.a. forudbestilles her.