af Karsten Jørgensen
”Dylan, Cash, And The Nashville Cats: A New Music City” er titlen på en dobbelt-cd, som udkommer 15. juni i et samarbejde mellem Legacy Recordings og Country Music Foundation Records. Albummet indeholder musik, der kan betragtes som et soundtrack til en udstilling med samme titel, som åbnede i The Country Music Hall Of Fame & Museum i Nashville i slutningen af marts og løber frem til december næste år.
Udstillingen belyser samspillet mellem rock- og country-musikken, som i offentligheden traditionelt havde været adskilt og i opposition til hinanden siden midten af 1950’erne. Selvom slægtsskabet mellem rock og country var tydeligt for mange allerede i 1950’erne – både hos Elvis, Jerry Lee Lewis og Buddy Holly, der alle havde musikalske rødder i countrymusikken – blev det først acceptabelt et godt stykke inde i 1970’erne.
Men da Bob Dylan i februar og marts 1966, på opfordring af produceren Bob Johnston, besluttede at indspille det meste af dobbelt-albummet ”Blonde On Blonde” i Nashville, var det en tilnærmelse som skulle få stor betydning for de to genrer de følgende år – ikke mindst Dylans venskab med Johnny Cash og det undergravende portræt han tegnede af sig selv som country-crooner på først ”Nashville Skyline” i 1969 og på ”Self Portrait”, der kun delvist blev indspillet i Nashville, det følgende år.
Specielt ”Nashville Skyline” satte gang i country-rocken, som i begyndelsen af 1970’erne fik stor succes for grupper som The Byrds, The Flying Burrito Brothers og The Eagles – og da først Dylan havde åbnet porten, strømmede rockmusikere i stort tal til Nashville og nød godt af byens mange superprofessionelle musikere – bl.a. bassisten Charlie McCoy, guitaristen Joe South og trommeslageren Kenny Buttrey – i folkemunde kaldt ’Nashville Cats’, der bogstavelig talt var en institution og så respekterede, at John Sebastian fra The Lovin’ Spoonful skrev en sang om dem med netop den titel.
Men det var ikke kun Dylan fra rockens øverste aristokrati, som lod sig besnære af de habile Nashville-musikeres professionelle og afslappede holdning. I 1970 kom både George Harrison og Ringo Starr fra The Beatles også i berøring med musikmiljøet i Nashville. Harrison kun indirekte, da han indspillede sin country-komposition ”Behind That Locked Door”, en sang han skrev om og til Bob Dylan, der levede en forholdsvis tilbagetrukket tilværelse på sit landsted i Woodstock.
Sangen blev indspillet i London, hvor steelguitaristen Pete Drake – en ’Nashville cat’ – spillede den smukke solo, som fik ”Behind That Locked Door” til så markant at stikke ud fra de øvrige sange på Harrisons tre-dobbelte album ”All Things Must Pass”, der udkom sidst i 1970.
Pete Drake havde også været i vælten under indspilningen af ”Nashville Skyline”, og Dylan var så tilfreds med hans indsats, at han gav Harrison telefonnummeret til steelguitaristen, som under optagelserne i London faldt i snak med Harrisons tidligere Beatles-kollega Ringo Starr, som var stor fan af countrymusik.
Ringo havde allerede i 1965 officielt erklæret sin kærlighed til countrygenren, da han og resten af The Beatles indspillede Buck Owens-sangen ”Act Naturally” til ”Help!”-albummet; en sang, der imidlertid repræsenterede en anderledes retning indenfor country – den såkaldte Bakersfield-lyd – end Nashville.
Ringo fortalte Pete Drake, at han gerne ville indspille et helt country-album, men ikke orkede de lange dage i et pladestudie, mens musikken blev arrangeret og musikerne øvede deres del i sangene. Men Drake forsikrede den lille trommeslager om, at han nok skulle arrangere det hele i forvejen, så Ringo blot skulle komme til Nashville og få et helt album i kassen på kun tre dage.
Som sagt, så gjort. Og senere i 1970 udsendte Ringo Starr det udmærkede country-album ”Beaucoups Of Blues”, der passede fint til hans begrænsede vokale formåen.
George Harrison i 1974
Fire år senere, i juni 1974, fandt også Paul McCartney og hans gruppe Wings vej til studiefaciliteterne og de dygtige musikere i Nashville. Paul og kompagni indlogerede sig på sangskriveren Curly Putnams farm få kilometer udenfor byen og henover det meste af en måned indspillede de omkring 10-15 sange, hvoraf kun de fire blev udsendt som A- og B-sider på singler, bl.a. ”Junior’s Farm” og ”Sally G.” Sidstnævnte, som oprindelig var en upåagtet B-side, men nu har fået plads på det nye dobbelt-album, var tiltænkt titlen ”Diane” efter sangerinden Diane Gaffney. Men da Paul hørte, at hun havde sagsøgt en avis, som bragte en historie om hende uden tilladelse, valgte han forståeligt nok at ændre titlen.
De øvrige to numre fra McCartneys ophold i Nashville, som også blev udgivet på en singleplade, var instrumentale og den ene, ”Walking In The Park With Eloise”, har sin helt egen historie, idet den blev komponeret af Pauls far James, da denne var amatørmusiker med sit eget jazzorkester tilbage i 1930’erne. Paul havde som lille hørt faren spille sangen på klaveret hjemme i dagligstuen, og nu besluttede han sig for at indspille og udgive den på plade som en gave til sin far. Blandt de medvirkende på ”Walking In The Park With Eloise”, som i øvrigt blev udsendt under det spøjse pseudonym The Country Hams og derfor heller ikke solgte særlig mange eksemplarer, er de garvede Nashville-notabiliteter Chet Atkins på guitar og Floyd Cramer på klaver.
Mens Paul McCartney var i Nashville mødte han i øvrigt Johnny Cash. Det blev et venskab, der blev genoptaget og fornyet knap femten år senere i 1988, hvor Paul var med til at skrive sangen ”New Moon Over Jamaica”, som Cash indspillede på albummet ”Water From The Wells Of Home”.
Som den eneste i The Beatles var John Lennon ikke videre tiltrukket af countrymusikken, og det tætteste han kom på genren var en klodset country & western-parodi med titlen ”Life Begins At Forty”, som han skrev i 1980 – samme år, han selv fyldte 40.
Sangens noget inferiøre kvalitet betød dog, at han valgte at forære den til Ringo, som også rundede 40 år i 1980. Men Ringo nåede ikke at indspille sangen, før Lennon blev myrdet i december 1980, og bagefter syntes Ringo, forståeligt nok, at det var upassende at indspille en sang med netop dén titel.
Efter Bob Dylan og beatlerne havde sagt god for mulighederne i Nashville, åbnede sluserne på vid gab og rockmusikere stod bogstavelig talt i kø foran byens pladestudier. Simon & Garfunkel, Leonard Cohen, Joan Baez og The Byrds allierede sig med Nashville-musikerne, sidstnævnte med den karismatiske Gram Parsons, der gennem sit venskab med Keith Richards var katalysator for den mærkbare countrystemning på Rolling Stones-albummet ”Exile On Main Street” fra 1972.
Da Neil Young, også i 1972, indspillede sin karrieres mest kommercielle album ”Harvest”, med megahittet ”Heart Of Gold”, i Nashville, gik han et skridt videre og dannede et egentligt backingband, som bestod af pianisten Jack Nitzsche, steel-guitaristen Ben Keith, bassisten Tim Drummond og trommeslageren Kenny Buttrey. Men teknisk set befandt de garvede musikere sig på et helt andet niveau end Young, og det varede ikke længe, før Neil Young vendte tilbage til de mere intuitive og primitive musikere i Crazy Horse.
Siden begyndelsen af 1970’erne er grænsen mellem country og rock/pop blevet stadig mere flydende, ikke mindst takket crossover-kunstnere som Dolly Parton, Olivia Newton-John, Garth Brooks og senest Carrie Underwood og Taylor Swift, og i dag er det svært at forstå, at linjerne mellem de to genrer engang var trukket endog meget skarpt op.
Det nye dobbeltalbum, ”Dylan, Cash, And The Nashville Cats: A New Music City”, dokumenterer udviklingen fra 1960’erne op gennem 1970’erne gennem 36 sange, der hver på sin måde har haft afgørende betydning for vores opfattelse af rock og country som to sider af samme sag, og udover førnævnte sange med bl.a. Harrison, Starr, McCartney og Neil Young, indeholder det også en hidtil uudgivet version af Dylans ”If Not For You” – den eneste sang på albummet ”New Morning”, som blev indspillet i Nashville.
Joan Baez og Bob Dylan, 1963
Trackliste:
CD 1:
- Absolutely Sweet Marie – Bob Dylan
- Harpoon Man – Charlie McCoy & the Escorts
- It Ain’t Me, Babe – Johnny Cash
- Down In The Flood – Flatt & Scruggs
- The Way I Feel – Gordon Lightfoot
- I’ll Be Your Baby Tonight – Bob Dylan
- You Ain’t Goin’ Nowhere – The Byrds
- This Wheel’s On Fire – Ian & Sylvia
- Gentle On My Mind – John Hartford
- Some Of Shelly’s Blues – The Monkees
- Turn Around – The Beau Brummels
- I’m So Lonesome I Could Cry – Tracy Nelson
- If You Don’t Like Hank Williams (1968 Demo) – Kris Kristofferson
- Bird On The Wire – Leonard Cohen
- Hickory Wind – The Byrds
- Blowing Down That Dusty Road – Country Joe McDonald
- The Boxer – Simon & Garfunkel
- Stone Fox Chase – Area Code 615
- The Byrds Sweetheart Of The Rodeo Radio Ad (Bonus Track)
CD 2:
- Girl From The North Country – Bob Dylan with Johnny Cash
- Driftin’ Way Of Life – Jerry Jeff Walker
- Behind That Locked Door – George Harrison
- Crazy Mama – J.J. Cale
- Beaucoups Of Blues – Ringo Starr
- Going To The Country – Steve Miller Band
- Heart Of Gold – Neil Young
- If Not For You (Unreleased Version) – Bob Dylan with Lloyd
Green
- City Of New Orleans – Steve Goodman
- The Night They Drove Old Dixie Down – Joan Baez
- Blue River – Eric Andersen
- Seven Bridges Road (1972 Nashville Version) – Steve Young
- Will The Circle Be Unbroken – Nitty Gritty Dirt Band
- Sally G – Paul McCartney & Wings
- Silver Wings – Earl Scruggs with Linda Ronstadt
- A Six Pack To Go – Leon Russell (as Hank Wilson)
- Matchbox (Live On The Johnny Cash Show) – Derek & The Dominos with
Johnny Cash and Carl Perkins
”Dylan, Cash, And The Nashville Cats: A New Music City” udkommer på Legacy Recordings den 15. juni.