13/11 2015

Trommeslageren på The Beatles’ første single er død

af Karsten Jørgensen

Trommeslageren Andy White, som i 1962 på producer George Martins foranledning erstattede Ringo Starr bag gryderne, da The Beatles lavede deres første pladeindspilning i EMI’s Abbey Road-studie, er død af et slagtilfælde i sit hjem i Caldwell, New Jersey, 85 år gammel.

I september 1962 havde Ringo Starr kun været medlem af The Beatles i ganske få uger, så da de 11. september besøgte studiet i Abbey Road i London, for at indspille deres første single ”Love Me Do”, var produceren forståeligt nok skeptisk, og hans tillid til, at Ringo kunne klare opgaven var ikke stor.

Andy White ‘på stikkerne’

Martin tog derfor ingen chancer. Han indkaldte den rutinerede Andy White til jobbet bag trommerne, og i løbet af et par timer var tre sange i hus: ”Love Me Do” og dens B-side ”P.S. I Love You”, samt en tidlig udgave af ”Please Please Me”, som White imidlertid aldrig er blevet krediteret for. For White var indspilningen med The Beatles bare endnu et job af tre timers varighed, som indbragte ham tariffen på 5 £, plus en bonus på 10 shilling, fordi han medbragte sit eget trommesæt.

At Andy White var stand-in for Ringo betyder, at The Beatles’ indspilning af ”Love Me Do” i dag findes i versioner med hele tre forskellige trommeslagere. Dels den officielle med Ringo Starr, indspillet den 4. september 1962 og udsendt på den engelske singleudgivelse, samt på opsamlingsalbummet ”Past Masters” i 1988. Dels Andy Whites version, som blev udsendt på The Beatles’ debutalbum ”Please Please Me”, samt på de første singleudgivelser i USA i 1964. Og endelig er der en tidlig version med Pete Best fra 6. juni 1962, før han blev fyret, som i 1995 blev udgivet på dobbeltalbummet ”Anthology 1”. Og det betyder vel, at Andy White med ligeså stor ret som Best kunne hævde, at han var ”den femte Beatle”.

Andy White med genudgivelsen af ‘Love Me Do’

Andy White blev født i den lille skotske by Stranraer, nær Glasgow, den 27. juli 1930, og begyndte at spille trommer, da han var 12 år. Det første professionelle job fik han som 22-årig med et danseorkester, der havde et sæsonbetonet engagement på et hotel i en skotsk badeby, og kort tid senere tilsluttede han sig et populært swing-band, The Vic Lewis Orchestra, som turnerede i Amerika.

I slutningen af 1950’erne havde White etableret sig som en populær studiemusiker med base i London, og selvom The Beatles endnu ikke var kendt udenfor Liverpool, så vidste Andy White godt hvem de var, da han i september 1962 fik tilbudt jobbet ved indspilningen af ”Love Me Do”. Andy Whites første kone, sangerinden Lyn Cornell, kom nemlig fra Liverpool, og var medlem af grupperne The Vernon Girls, The Pearls og The Carefrees – sidstnævnte havde i 1964 et amerikansk hit med kærlighedssangen ”We Love You Beatles”.

I midten af 1960’erne spillede Andy White trommer på adskillige hitsange, bl.a. Lulus ”Shout”, 1964, Tom Jones’ ”It’s Not Unusual”, 1965, og en del sange med Herman’s Hermits. Endvidere medvirkede han også på Billy Furys første album, og turnerede med navne som Bill Haley, Chuck Berry, The Platters og, i 1970’erne, Rod Stewart. Fra 1964 og de følgende 11 år spillede han i Marlene Dietrichs turneorkester, sammen med bl.a. pianisten Burt Bacharach.

Senere blev White medlem af BBC Scottish Radio Orchestra, og da orkestret opløstes i 1983, flyttede White og hans familie til USA, hvor de slog sig ned i Caldwell i New Jersey.

Andy White, oktober 1992

Andy White døde den 9. november og efterlader sig sin anden hustru Thea.

11/11 2015

Elvis planlagde turné i England umiddelbart før han døde

af Karsten Jørgensen

Gennem hele sin karriere optrådte Elvis Presley aldrig udenfor det nordamerikanske kontinent, bortset fra en håndfuld koncerter på Hawaii, som jo teknisk set også er en del af USA. Årsagen til dette hævdes at være, at Elvis’ hollandsk-fødte manager Colonel Parker opholdt sig illegalt i landet, og derfor ikke turde rejse udenfor USA’s grænser.

Men en forsikringspolice, som er fundet i en mappe med mere end hundrede andre Elvis-relaterede dokumenter, antyder nu, at Elvis planlagde at turnere i England, og måske også Japan, umiddelbart før han døde i august 1977. Og Elvis’ 70-årige eks-hustru og mor til hans datter Lisa Marie, skuespilleren Priscilla Presley, underbygger denne antagelse i et interview med magasinet Female First, hvor hun samtidig gør reklame for et nyt Elvis-album, ”If I Can Dream”, hvor ’Kongens’ originale indspilninger bliver parret med nye optagelser med The Royal Philharmonic Orchestra.

Den eneste gang, Elvis angiveligt satte foden på britisk jord, var i 1960, hvor han mellemlandede og opholdt sig ganske få timer i Prestwick-lufthavnen i Glasgow, på vej hjem fra militærtjeneste i Vesttyskland. Derimod er rygter om, at han allerede i 1958 skulle have mødt sangeren Tommy Steele i London aldrig blevet bekræftet.

Forsikringspolicen, som er dateret den 11. august 1976, gælder hans private jetfly, en Corvair 880 med navnet ’Lisa Marie’. I en rubrik, hvor han skal oplyse hvilke lande han påtænker at flyve til, skrev han ”Japan og England”, og det har fået Julie Yeardye, en britisk Elvis-ekspert, til at konkludere, at Elvis planlagde at turnere i de pågældende lande.

Elvis’ private jetfly, Lisa Marie

”I årevis blev der spekuleret i, hvorvidt Elvis ville komme til Europa og optræde”, siger hun. ”Det, der gør det foreliggende dokument så interessant er, at det for første gang demonstrerer sort på hvidt, at Elvis faktisk overvejede at rejse til England”.

Forsikringspolicen er udbudt til salg på Julien’s auktioner og forventes at indbringe omkring 10.000 £.

I øvrigt er ”If I Can Dream” netop blevet nr. 1 på den engelske album-hitliste i den forløbne uge. Det er en ny rekord for en mandlig sanger, da det er 12. gang, at Elvis Presley når førstepladsen på album-hitlisten i England. Hermed tangerer han Madonnas præstation, og overgås kun af The Beatles, der som gruppe har nået den eftertragtede topplacering hele femten gange.

07/11 2015

Ny biografi om Neil Young af Karsten Jørgensen

af Karsten Jørgensen

På torsdag den 12. november, på Neil Youngs 70 års fødselsdag, udkommer min nye bog, som er en biografi om netop Neil Young, på Forlaget Klim.

Bogen, som er på 370 sider, følger mønstret fra mine tidligere biografier om bl.a. John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Bruce Springsteen, og tegner et grundigt portræt af både mennesket og kunstneren, betragtet gennem danske øjne og med danske kulturelle referencer.

Læs mere og køb.

I morgen, den 8. november, interviewes jeg på BogForum i Bella Centret. Det sker på Rød Scene kl. 15:30. Intervieweren er journalist René Gummer fra Weekendavisen.

02/11 2015

Neil Young er gæstesanger på nyt album

af Karsten Jørgensen

Bandet Promise Of The Real, der var Neil Youngs våbenbrødre på hans seneste album ”The Monsanto Years” og sidenhen akkompagnerede ham på en amerikansk turné, som kulminerede med optræden ved årets Bridge School-koncerter den 24. og 25. oktober, viser nu, at de godt kan stå på egne ben.

Lukas Nelson, Neil Young og Micah Nelson

Den 26. februar udsender Promise Of The Real albummet ”Something Real”, deres tredje LP, og har til lejligheden fået Neil Young til at medvirke som gæstesanger på nummeret ”San Francisco”.

Albummet blev indspillet helt tilbage i efteråret 2014, men af hensyn til samarbejdet med Neil på ”The Monsanto Years” og den efterfølgende Rebel Content-turné, valgte gruppen at udskyde udgivelsen.

Promise Of The Real, med Willie Nelsons sønner Lukas og Micah i front, giver koncerter på egen hånd fra 10. november og frem til nytår, inden udgivelsen af ”Something Real”, der indeholder musik som gruppen selv beskriver som ”cowboy hippie surf rock”.

27/10 2015

Bokssættet ”The Ties That Bind: The River Collection” med Bruce Springsteen udsendes i december

af Karsten Jørgensen

”I know the river is dry” sang Bruce Springsteen på den episke titelsang fra dobbeltalbummet ”The River” i 1980, der cementerede hans position som én af rockbranchens absolutte megastjerner. Men det bokssæt som Columbia Records udsender den 4. december viser, at Bruces egen kreative åre langtfra var tørret ud.

35 år efter den oprindelige udgivelse, sættes der nu fokus på årene 1979 og 1980, hvor Bruce Springsteen først indspillede et enkelt album, ”The Ties That Bind”, som blev lagt på hylden og erstattet af det noget fyldigere dobbeltalbum, ”The River”, simpelthen fordi Bruce følte, at det gennemgående tema i sangene krævede mere plads end to pladesider kunne rumme.

“The Ties That Bind: The River Collection”

Bokssættet, som meget passende har fået titlen ”The Ties That Bind: The River Collection”, indeholder 4 cd’er og 3 dvd’er (eller 2 blu-ray) med et hav af outtakes, uudgivne sange, dokumentarfilm og koncertoptagelser, og ligesom de tidligere bokse med ”Born To Run” og ”Darkness On The Edge Of Town”, suppleres det aktuelle bokssæt også med en uddybende bog.

De to første cd’er indeholder ”The River”, som var Bruces femte studiealbum og det første, som nåede op på førstepladsen af Billboards albumhitliste. Tredje cd er ”The Ties That Bind”, forløberen, der blev kasseret, mens den fjerde cd indeholder 11 aldrig udsendte sange, som af forskellige årsager blev lagt til side, heriblandt ”Meet Me In The City” og ”Party Lights” med tekstlinjer, som Bruce også brugte i andre af sine sange, som ”Point Blank” og ”Atlantic City”, samt yderligere 11 andre, som tidligere har været udsendt, bl.a. på bokssættet ”Tracks” fra 1998.

Den første dvd indeholder en dokumentarfilm, lavet af ’Bossens’ mangeårige samarbejdspartner Thom Zimny, hvor Bruce bl.a. spiller akustiske versioner af udvalgte sange fra ”The River” og forklarer baggrunden for dem. De øvrige dvd’er viser en koncert fra Tempe i Arizona den 5. november 1980, hvor Bruce spiller med sit faste E Street Band. Desværre er koncerten næsten en time kortere, end den version, som i årevis har cirkuleret på pirat-dvd’er blandt samlere.

Poster fra Springsteens koncerter i Madison Square Garden i 1980

Track liste:

CD 1
The River – Record One
1. “The Ties That Bind”
2. “Sherry Darling”
3. “Jackson Cage”
4. “Two Hearts”
5. “Independence Day”
6. “Hungry Heart”
7. “Out In The Street”
8. “Crush On You”
9. “You Can Look (But You Better Not Touch)”
10. “I Wanna Marry You”
11. “The River”

CD 2
The River – Record Two
1. “Point Blank”
2. “Cadillac Ranch”
3. “I’m A Rocker”
4. “Fade Away”
5. “Stolen Car”
6. “Ramrod”
7. “The Price You Pay”
8. “Drive All Night”
9. “Wreck On The Highway”

CD 3
The River: Single Album
1. “The Ties That Bind”
2. “Cindy”
3. “Hungry Heart”
4. “Stolen Car” (Vs. 1)
5. “Be True”
6. “The River”
7. “You Can Look (But You Better Not Touch)” (Vs. 1)
8. “The Price You Pay”
9. “I Wanna Marry You”
10. “Loose End”

CD 4
The River: Outtakes
Record One
1. “Meet Me in the City”
2. “The Man Who Got Away”
3. “Little White Lies”
4. “The Time That Never Was”
5. “Night Fire”
6. “Whitetown”
7. “Chain Lightning”
8. “Party Lights”
9. “Paradise By The “C””
10. “Stray Bullet”
11. “Mr. Outside”
Record Two
12. “Roulette”
13. “Restless Nights”
14. “Where The Bands Are”
15. “Dollhouse”
16. “Living On The Edge Of The World”
17. “Take ’em As They Come”
18. “Ricky Wants A Man Of Her Own”
19. “I Wanna Be With You”
20. “Mary Lou”
21. “Held Up Without a Gun”
22. “From Small Things (Big Things One Day Come)”

DVD 1
The Ties That Bind (Documentary)

DVD 2
The River Tour, Tempe 1980 – Concert – Part 1
1. “Born to Run”
2. “Prove It All Night”
3. “Tenth Avenue Freeze-Out”
4. “Jackson Cage”
5. “Two Hearts”
6. “The Promised Land”
7. “Out in the Street”
8. “The River”
9. “Badlands”
10. “Thunder Road”
11. “No Money Down”
12. “Cadillac Ranch”
13. “Hungry Heart”
14. “Fire”
15. “Sherry Darling”
16. “I Wanna Marry You”
17. “Crush on You”
18. “Ramrod”
19. “You Can Look (But You Better Not Touch)”

DVD 3
The River Tour, Tempe 1980 – Concert – Part 2
1. “Drive All Night”
2. “Rosalita (Come Out Tonight)”
3. “I’m A Rocker”
4. “Jungleland”
5. “Detroit Medley”
6. “Where The Bands Are (Credits)”
BONUS: The River Tour Rehearsals
– Ramrod
– Cadillac Ranch
– Fire
– Crush On You
– Sherry Darling

“The Ties That Bind: The River Collection” med Bruce Springsteen udsendes af Columbia Records den 4. december 2015.