Tag: Bob Dylan

‘Trouble No More – Bootleg Series Vol. 13’ har fokus på Bob Dylans gospel-periode

af Karsten Jørgensen

Rygterne gennem den senere tid har talt sandt, og i morgen, den 3. november, udsender Columbia Records/Legacy Recordings det 13. kapitel i Bob Dylans fortløbende ”Bootleg Series”. Som titlen ”Trouble No More – The Bootleg Series Vol. 13, 1979-1981” antyder, har cd-boksen fokus på Dylans nykristne periode og de meget omdiskuterede og kontroversielle gospel-influerede albums ”Slow Train Coming”, ”Saved” og ”Shot Of Love” fra 1979 til 1981, også kendt som hans ”kristne trilogi”. Perioden har et noget flosset renommé i Dylans samlede værk og studiepladerne er af svingende kvalitet. Men koncerterne, hvor han omgav sig med nogle af de mest professionelle musikere, var blandt de bedste og mest engagerede i hele hans karriere.

Trouble No More, The Bootleg Series Vol.13, 1979-1981 - Bob Dylan, 8 cd + dvd, 2017, front

”Trouble No More” udsendes i tre forskellige udgaver – som en boks med 8 cd’er og 1 dvd, som en dobbelt-cd og som fire vinyl-plader. Deluxe-boksen indeholder mere end 100 hidtil uudgivne live- og studieindspilninger, heriblandt 14 nye sange, som ikke tidligere har været ude, plus en dvd og en hardcover-bog.

Efter at Bob Dylan i mange år havde været ufrivillig talsmand for dele af det venstreorienterede miljø, skiftede han sidst i 1970’erne radikalt kurs og udsendte tre plader med religiøse og spirituelle sange, ofte meget anklagende og uforsonlige, og med holdninger som stødte mange i hans mest loyale fanbase. Overflødighedshornet af uudgivne sange på ”Trouble No More” vil givetvis hjælpe med til at nuancere og perspektivere denne periode i Dylans karriere, men nogen endegyldig forklaring på hvad han egentlig ville med sin afstikker ind i kristendommen, er der ikke udsigt til. Svaret blæser fortsat i vinden.

Track-liste for deluxe-versionen:

CD 1: Live
1. Slow Train (Nov. 16, 1979)
2. Gotta Serve Somebody (Nov. 15, 1979)
3. I Believe in You (May 16, 1980)
4. When You Gonna Wake Up? (July 9, 1981)
5. When He Returns (Dec. 5, 1979)
6. Man Gave Names to All the Animals (Jan. 16, 1980)
7. Precious Angel (Nov. 16, 1979)
8. Covenant Woman (Nov. 20, 1979)
9. Gonna Change My Way of Thinking (Jan. 31, 1980)
10. Do Right to Me Baby (Do Unto Others) (Jan. 28, 1980)
11. Solid Rock (Nov. 27, 1979)
12. What Can I Do for You? (Nov. 27, 1979)
13. Saved (Jan. 12, 1980)
14. In the Garden (Jan. 27, 1980)

CD 2: Live
1. Slow Train (June 29, 1981)
2. Ain’t Gonna Go to Hell for Anybody (Unreleased song – Apr. 24, 1980)
3. Gotta Serve Somebody (July 15, 1981)
4. Ain’t No Man Righteous, No Not One (Unreleased song – Nov. 16, 1979)
5. Saving Grace (Nov. 6, 1979)
6. Blessed Is the Name (Unreleased song – Nov. 20, 1979)
7. Solid Rock (Oct. 23, 1981)
8. Are You Ready? (Apr. 30, 1980)
9. Pressing On (Nov. 6, 1979)
10. Shot of Love (July 25, 1981)
11. Dead Man, Dead Man (June 21, 1981)
12. Watered-Down Love (June 12, 1981)
13. In the Summertime (Oct. 21, 1981)
14. The Groom’s Still Waiting at the Altar (Nov. 13, 1980)
15. Caribbean Wind (Nov. 12, 1980)
16. Every Grain of Sand (Nov. 21, 1981)

CD 3: Rare and Unreleased
1. Slow Train (Soundcheck – Oct. 5, 1978)
2. Do Right to Me Baby (Do Unto Others) (Soundcheck – Dec. 7, 1978)
3. Help Me Understand (Unreleased song – Oct. 5, 1978)
4. Gonna Change My Way of Thinking (Rehearsal – Oct. 2, 1979)
5. Gotta Serve Somebody (Outtake – May 4, 1979)
6. When He Returns (Outtake – May 4, 1979)
7. Ain’t No Man Righteous, No Not One (Unreleased song – May 1, 1979)
8. Trouble in Mind (Outtake – April 30, 1979)
9. Ye Shall Be Changed (Outtake – May 2, 1979)
10. Covenant Woman (Outtake –February 11, 1980)
11. Stand by Faith (Unreleased song – Sept. 26, 1979)
12. I Will Love Him (Unreleased song – Apr. 19, 1980)
13. Jesus Is the One (Unreleased song – Jul. 17, 1981)
14. City of Gold (Unreleased song – Nov. 22, 1980)
15. Thief on the Cross (Unreleased song – Nov. 10, 1981)
16. Pressing On (Outtake – Feb. 13, 1980)

CD 4: Rare and Unreleased
1. Slow Train (Rehearsal – Oct. 2, 1979)
2. Gotta Serve Somebody (Rehearsal – Oct. 9, 1979)
3. Making a Liar Out of Me (Unreleased song – Sept. 26, 1980)
4. Yonder Comes Sin (Unreleased song – Oct. 1, 1980)
5. Radio Spot January 1980, Portland, OR show
6. Cover Down, Pray Through (Unreleased song – May 1, 1980)
7. Rise Again (Unreleased song – Oct. 16, 1980)
8. Ain’t Gonna Go to Hell for Anybody (Unreleased song – Dec. 2, 1980)
9. The Groom’s Still Waiting at the Altar (Outtake – May 1, 1981)
10. Caribbean Wind (Rehearsal – Sept. 23, 1980)
11. You Changed My Life (Outtake – April 23, 1981)
12. Shot of Love (Outtake – March 25, 1981)
13. Watered-Down Love (Outtake – May 15, 1981)
14. Dead Man, Dead Man (Outtake – April 24, 1981)
15. Every Grain of Sand (Rehearsal – Sept. 26, 1980)

CD 5 – Live in Toronto 1980
1. Gotta Serve Somebody (April 18, 1980)
2. I Believe In You (April 18, 1980)
3. Covenant Woman (April 19, 1980)
4. When You Gonna Wake Up? (April 18, 1980)
5. When He Returns (April 20, 1980)
6. Ain’t Gonna Go To Hell For Anybody (Unreleased song – April 18, 1980)
7. Cover Down, Pray Through (Unreleased song – April 19, 1980)
8. Man Gave Names To All The Animals (April 19, 1980)
9. Precious Angel (April 19, 1980)

CD 6 – Live in Toronto 1980
1. Slow Train (April 18, 1980)
2. Do Right To Me Baby (Do Unto Others) (April 20, 1980)
3. Solid Rock (April 20, 1980)
4. Saving Grace (April 18, 1980)
5. What Can I Do For You? (April 19, 1980)
6. In The Garden (April 20, 1980)
7. Band Introductions (April 19, 1980)
8. Are You Ready? (April 19, 1980)
9. Pressing On (April 18, 1980)

CD 7 – Live in Earl’s Court, London – June 27, 1981
1. Gotta Serve Somebody
2. I Believe In You
3. Like A Rolling Stone
4. Man Gave Names To All The Animals
5. Maggie’s Farm
6. I Don’t Believe You
7. Dead Man, Dead Man
8. Girl From The North Country
9. Ballad Of A Thin Man

CD 8 – Live in Earl’s Court – London – June 27, 1981
1. Slow Train
2. Let’s Begin
3. Lenny Bruce
4. Mr. Tambourine Man
5. Solid Rock
6. Just Like A Woman
7. Watered-Down Love
8. Forever Young
9. When You Gonna Wake Up
10. In The Garden
11. Band Introductions
12. Blowin’ In The Wind
13. It’s All Over Now, Baby Blue
14. Knockin’ On Heaven’s Door

DVD:
Indeholder “Trouble No More – A Musical Film”
samt bonus-materiale:
Shot of Love
Cover Down, Pray Through
Jesus Met the Woman at the Well (Alternate version)
Ain’t Gonna Go to Hell for Anybody (Complete version)
Precious Angel (Complete version)
Slow Train (Complete version)

Trouble No More, The Bootleg Series Vol.13, 1979-1981 - Bob Dylan, 8 cd + dvd, 2017, box

Dobbelt-cd’en og det firedobbelte vinyl-sæt indeholder materialet fra de to første cd’er i deluxe-boksen.

Bob Dylans Tambourine Man er død

af Karsten Jørgensen

Guitaristen Bruce Langhorne, der angiveligt inspirerede Bob Dylan til at skrive sangen ”Mr. Tambourine Man”, er død i sit hjem i Venice i Californien, 78 år.

Selvom Langhorne gennem en lang karriere som studiemusiker flittigt akkompagnerede adskillige sangere fra Greenwich Villages folkemusikmiljø – bl.a. Odetta, Carolyn Hester, Joan Baez, Mike Bloomfield, Richie Havens, Tom Rush og Buffy Sainte-Marie – er det imidlertid først og fremmest samarbejdet med Bob Dylan, han vil blive husket for.

Bruce Langhorne blev født i Tallahassee i Florida den 11. maj 1938, men efter forældrenes skilsmisse flyttede han som 4-årig med moderen til Manhattan. Oprindelig spillede Bruce klassisk violin, men måtte opgive det efter han som 12-årig mistede tre fingre ved en ulykke med hjemmelavet fyrværkeri. På trods af dette handicap lærte han sig senere at spille guitar, ved en bruge en særlig teknik, og var i begyndelsen af 1960’erne en efterspurgt studiemusiker.

Bruce Langhorne, th, m. Carolyn Hester, Bob Dylan og Bill Lee, 1961

Bruce Langhorne, t.v., med Carolyn Hester, Bob Dylan og Bill Lee, 1961

Bruce Langhorne og Bob Dylan mødtes første gang i september 1961 under indspilningen af et album med folkesangeren Carolyn Hester. Bruce spillede guitar og den stadig ukendte Dylan mundharpe, og dette møde førte til, at Langhorne den 26. oktober 1962 medvirkede på Dylans første indspilninger med et band. De indspillede sangen ”Corrina Corrina” og senere ”Mixed Up Confusion”, og begge sange blev i 1962 udsendt som Dylans første single.

Pladen blev imidlertid hurtigt trukket tilbage fra markedet, da musikken, med elektrisk backing, kolliderede med det billede af folkesangeren Bob Dylan, som pladeselskabet Columbia på daværende tidspunkt ønskede at markedsføre.

Bruce Langhorne medvirkede også på andre indspilninger med Dylan i 1962, bl.a. ”Kingsport Town”, ”Watcha Gonna Do” og ”Don’t Think Twice, It’s All Right”, sidstnævnte fra albummet ”The Freewheelin’ Bob Dylan”. Igen i 1965 var Langhorne guitarist på de sange, som udkom på albummet ”Bringing It All Back Home”, der markerede Dylans forvandling fra folkesanger til rockpoet. Og specielt er Langhorne knyttet til ”Mr. Tambourine Man”, som han både inspirerede og medvirkede på.

””Mr. Tambourine Man”, tror jeg, var inspireret af Bruce Langhorne”, skrev Dylan i noterne til album-boksen ”Biograph” i 1985. ”Bruce spillede guitar på mange af mine tidlige plader, og ved én af indspilningerne blev han bedt om at slå på tamburin. Og han havde denne kæmpestore tamburin, næsten som et hjul på en hestevogn, og billedet af ham og denne enorme tamburin satte sig i min hukommelse”.

Bruce Langhorne med den store tamburine, som inspirerede Mr. Tambourine Man

Bruce Langhorne med den store tamburin

Endvidere medvirkede Langhorne senere på flere instrumentalnumre på soundtracket til filmen ”Pat Garrett & The Billy The Kid” i 1973, hvor Dylan, udover at skrive musikken, også medvirkede i en mindre rolle. Senere gav Dylan behørig credit til Bruce Langhorne, da han i sin erindringsbog ”Krøniker” skrev: ”Hvis Bruce spillede med dig, kunne du stort set gøre alt!”

I begyndelsen af 1990’erne fik Langhorne konstateret diabetes, og i 2006 fik han et slagtilfælde som betød, at han måtte opgive karrieren som guitarist. Efter endnu et slagtilfælde i 2015 tilbragte han sine sidste år på et hospice.

Bruce Langhorne, som døde af nyresvigt den 14. april efterlader sig sin hustru gennem 29 år, Janet Bachelor.

Fotografen som tog billedet til ‘The Freewheelin’ Bob Dylan’ er død

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske fotograf Don Hunstein, som gennem 30 år var tilknyttet Columbia Records, er død 88 år gammel. Hans mest berømte foto er billedet af Bob Dylan og hans daværende kæreste Suze Rotolo, som pryder forsiden af omslaget til Dylans andet album, ”The Freewheelin’ Bob Dylan”, fra 1963.

Hunstein, Don - med omslaget til The Freewheelin' Bob Dylan

Don Hunstein med coveret til ‘The Freewheelin’ Bob Dylan’

Donald Robert Hunstein blev født i St. Louis, Missouri, den 19. november 1928, og begyndte at fotografere som hobby, mens han i begyndelsen af 1950’er var udstationeret ved det amerikanske luftvåben i England.

I 1956 fik han arbejde hos Columbia Records, hvor han tog billeder af legender som Billie Holiday, Miles Davis, Duke Ellington og Aretha Franklin. I 1962 tog han billedet på omslaget af Dylans debutalbum, ”Bob Dylan”, og året efter var han fotografen bag det ikoniske billedet på ”The Freewheelin’ Bob Dylan”.

Oprindelig havde Hunstein taget en række sort/hvide billeder indendørs i Dylans lejlighed, men var ikke tilfreds med resultatet. Han bad derfor Dylan og veninden Suze Rotolo om at gå udenfor, på Jones Street i Greenwich Village. Det var en frysende kold februardag, gaden var dækket af sne og det var sidst på eftermiddagen.

Bob Dylan og Suze Rotolo, 1963 - 2    Bob Dylan og Suze Rotolo, 1963

‘Out-takes’ fra den legendariske foto-session

”Jeg ved ikke hvorfor jeg foreslog det, men jeg sagde ’Bare gå lidt frem og tilbage’….Solen stod lavt bag dem, det var koldt og sikkert ret ubekvemt, der i sneen”, sagde Hunstein mange år senere.

Det var oprindelig også meningen, at et foto af Don Hunstein i 1964 var planlagt til omslaget på det uudgivne album ”Bob Dylan In Concert”.

Gennem sin karriere arbejdede Don Hunstein med mange af de helt store navne, bl.a. Tony Bennett, The Hollies, Stephen Stills, Al Kooper, The Cyrkle – samt på Gasolins ’amagerkanske’ album ”What A Lemon” i 1976 – og siden er hans fotos blevet brugt på en lang række arkivudgivelser med Bob Dylan og Simon & Garfunkel.

I 2013 udkom et stort udvalg af hans billeder i bogen ”Keeping Time: The Photographs of Don Hunstein”, med tekst af Jon Pareles.

Keeping Time, The Photographs of Don Hunstein, 2013, book

Hunstein holdt op hos Columbia i 1986, da selskabet nedlagde deres fotoafdeling, og han arbejdede sidenhen freelance. Hans familie oplyser, at han døde den 18. marts 2017, efter en årelang kamp med sygdommen Alzheimer.

Bob Dylan fortsætter rejsen i den amerikanske sangskat

af Karsten Jørgensen

Der er tilsyneladende gået Rod Stewart i gode, gamle Bob Dylan, som allerede 31. marts udsender et nyt kapitel i sin albumserie med amerikanske sangklassikere fra før rockmusikkens indtog.

Efter ”Shadows In The Night” og ”Fallen Angels” i hhv. 2015 og 2016, kommer nu “Triplicate”, et tre-dobbelt album, hvor Dylan fortolker 30 nye sange fra den amerikanske sangskat, primært fra 1930’erne og 1940’erne.

Triplicate - Bob Dylan, 3 cd, 2017, front

Det nye tre-dobbelte album udkommer 31. marts

Hver af de tre plader er inddelt tematisk og har egne titler – ”’Til The Sun Goes Down”, ”Devil Dolls” og ”Comin’ Home Late” – men fælles for næsten alle sangene er, at de i tidernes morgen har været en del af Frank Sinatras repertoire.

Bob Dylan, som i december fik Nobel-prisen i litteratur, arbejder også på næste udgivelse i hans roste ”Bootleg Series”, og dette 13. værk fra arkiverne koncentrerer sig ifølge de foreløbige rygter om fraklip, outtakes og alternative versioner af sange fra hans tre nykristne albums fra 1979-1981 – ”Slow Train Coming”, ”Saved” og ”Shot Of Love”.

Trackliste for ”Triplicate”:

CD 1 – ”’Til the Sun Goes Down”
I Guess I’ll Have to Change My Plans
September of My Years
I Could Have Told You
Once Upon a Time
Stormy Weather
This Nearly Was Mine
That Old Feeling
It Gets Lonely Early
My One and Only Love
Trade Winds

CD 2 – ”Devil Dolls”
Braggin’
As Time Goes By
Imagination
How Deep Is the Ocean
PS I Love You
The Best Is Yet to Come
But Beautiful
Here’s That Rainy Day
Where Is the One
There’s a Flaw in My Flue

CD 3 – ”Comin’ Home Late”
Day In, Day Out
I Couldn’t Sleep a Wink Last Night
Sentimental Journey
Somewhere Along the Way
When the World Was Young
These Foolish Things
You Go to My Head
Stardust
It’s Funny to Everyone But Me
Why Was I Born?

Bob Dylan får Nobel-prisen i litteratur

af Karsten Jørgensen

Efter flere år som seriøs kandidat, er Bob Dylan endelig blevet tildelt Nobel-prisen i litteratur for ”at have skabt nye poetiske udtryk indenfor rammerne af den store amerikanske sangtradition”. Det blev i dag meddelt af Det Svenske Akademi, som uddeler prisen, der ledsages af et beløb på ca. 900.000 dollar.

Bob Dylan - 1965..

Nobel-prisen i litteratur blev indstiftet af Alfred Nobel i hans testamente i 1895, og Dylan kommer i fint selskab, idet tidligere modtagere af prisen bl.a. er John Steinbeck, Ernest Hemingway, Samuel Beckett, Pablo Neruda, Jean-Paul Sartre og Gunter Grass. Bob Dylan er den første sangskriver, som får prisen.

Akademiets sekretær Sara Danius, som annoncerede tildelingen, uddybede valget i et efterfølgende interview: ”I 54 år har han holdt sig i gang og har opfundet sig selv gang på gang, og hele tiden skabt nye identiteter”.