Tag: Chips Moman

Komponisten Mark James, som skrev flere sange til Elvis, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sanger og komponist Mark James, der skrev adskillige sange som blev indspillet af Elvis Presley, bl.a. ”Suspicious Minds” og ”Always On My Mind”, er død, 83 år.

Mark James blev født Francis Rodney Zambon i Texas den 29. november 1940. Han voksede op i Houston, hvor han som helt lille lærte at spille violin. Senere, da han blev teenager, skiftede han imidlertid instrumentet ud med en guitar.

I slutningen af 1950’erne udsendte han sin første plade, sangen ”Jive Note”, og ændrede i den forbindelse sit navn til Mark James. Herefter indspillede han yderligere to singler, ”Running Back” og ”She’s Gone Away”, som var mindre lokale hits, inden karrieren for en periode blev afbrudt af militærtjeneste, hvor James var udsendt som soldat i Vietnam.

Da James vendte hjem, flyttede han til Memphis, hvor han senere, i 1968, blev tilknyttet pladeproduceren Chips Momans musikforlag som sangskriver. Vennen, sangeren B.J. Thomas, indspillede James’ ”The Eyes of a New York Woman” i 1968, som blev sangskriverens første rigtige hit, og året efter udgav Thomas yderligere to sange, dels ”Hooked On A Feeling”, som opnåede en 5. plads, og dels ”It’s Only Love”.

I 1968 indspillede og udsendte Mark James sin egen sang ”Suspicious Minds”, som imidlertid var et flop. Men allerede året efter blev sangen udsendt i en ny version med Elvis Presley, som både fik et nr. 1-hit med den og samtidig satte sin musikalske karriere tilbage på skinnerne, efter mange år, hvor populariteten var gået støt nedad bakke med en stribe middelmådige film.

Elvis’ succes med ”Suspicious Minds” førte til flere indspilninger af James’ kompositioner. I 1972 udsendte Elvis ”Always On My Mind”, en sang som Brenda Lee tidligere på året havde udgivet uden større succes, og derefter både ”Raised On Rock”, ”It’s Only Love” og ”Moody Blue”, som blev titelsangen på Presleys sidste studie-LP i 1977.

“Always On My Mind” blev oprindelig udsendt som B-side på singlen “Separate Ways”

Mark James har oplevet, at hans kompositioner flere gange har fået nyt liv. ”Suspicious Minds” blev i 1976 et mindre hit for countrysangerne Waylon Jennings og Jessi Colter, mens ”Hooked On A Feeling” i 1974 blev et nr. 1-hit for den svenske gruppe Blue Swede. ”Always On My Mind”, i Willie Nelsons version fra 1982, røg både ind på førstepladsen af countryhitlisten og modtog året efter en Grammy i kategorien Song of the Year. Sangen blev også indspillet af Pet Shop Boys i 1988, hvor den gik helt til tops i England, og har i øvrigt været så populær, at den er indspillet i mere end 300 forskellige versioner.

Endvidere er James’ sange adskillige gange blevet brugt i film, bl.a. i ”Reservoir Dogs” (”Hooked on a Feeling”), ”Honeymoon in Vegas” (”Suspicious Minds”), ”Practical Magic” (”Always On My Mind”) og ”Guardians of the Galaxy” (”Hooked On A Feeling”).

Mark James har også udsendt plader i eget navn, bl.a. ”Mark James”, 1973, og ”She’s Gone Away”, 1978, sidstnævnte krediteret til The Mark James Trio.

I 2014 blev James optaget i Songwriters Hall of Fame og året efter i Nashville Songwriters Hall of Fame.

Mark James døde i Nashville, Tennessee, den 8. juni 2024, og efterlader sig hustruen Karen, som han var gift med i 53 år, to døtre, Sammie og Dana, samt flere børnebørn.

Guitar-ikonet Scotty Moore er død, 84 år

af Karsten Jørgensen

Guitaristen Scotty Moore, som var med til at definere lyden for den tidlige Elvis Presley i midten af 1950’erne og senere var forbillede for guitarister som George Harrison og Keith Richards, er død i sit hjem i Nashville efter længere tids sygdom, 84 år. Moore akkompagnerede Elvis, både ved pladeindspilninger og koncerter, helt fra Elvis’ første plade i 1954, ”That’s All Right (Mama)”, til hans NBC-producerede comeback-show i 1968. Scotty Moore fungerede også som Elvis’ første manager fra 12. juli 1954 til 1. januar 1955, hvor Bob Neal overtog jobbet.

Moore, Scotty - guitarist, 2003

Scotty Moore i 2003

Winfield Scott (Scotty) Moore III blev født i Gadsden, Tennessee, den 27. december 1931, og lærte at spille guitar, da han var otte år. Han dannede sit første orkester i 1948, mens han var indkaldt som soldat. Efter militærtjeneste spillede Moore i 1951 guitar på singlen ”Hot Guitar” med Eddie Hill, og tilsluttede sig det følgende år gruppen Doug Poindexter & The Starlight Wranglers, sammen med bassisten Bill Black, som i 1954 udsendte en single, ”My Kind Of Carryin’ On”, på Sam Phillips’ Sun Records i Memphis. Pladen var ikke noget hit, men Moores guitarspil var så overbevisende, at det gav ham Phillips’ opmærksomhed, og det var derfor Moore og Black som blev kontaktet, da Phillips ringede og sagde, at han havde opdaget en ny, lovende sanger.

Scotty Moore og Bill Black mødte Elvis Presley første gang den 4. juli 1954, hvor de jammede sammen, men tilsyneladende var ingen af dem særlig imponerede af den unge sanger, og senere fortalte Scotty om sit første indtryk: ”Han havde disse lyserøde bukser på, med striber i siderne, og han havde anderumpefrisure. Men han lod til at kende alle sange i hele verden”.

Den følgende dag, 5. juli 1954, gik trioen ind i Sun-studiet, hvor de prøvede sig frem med adskillige sange, indtil de pludselig fandt kemien i Arthur Crudups ”That’s All Right (Mama)”, som skabte sensation, da den blev udsendt på plade fjorten dage senere.

That's All Right - Elvis Presley, 1954, A-side of single

“That’s All Right”, Elvis’ første single i 1954

Herefter spillede Scotty og Bill med Elvis indtil februar 1958, hvor uenighed om deres honorarer fik begge musikere til at bryde med Elvis.

Kort efter sagde Scotty til en interviewer: ”Elvis lovede os, at jo flere penge han tjente, jo mere ville der også være til os. Men sådan er det ikke gået”.

Elvis var såret over Scottys påstand og fortalte pressen, at han ikke havde lovet dem noget som helst.

Scotty svarede igen ved at sige: ”Vi har alle været kort for hovedet. Men Elvis kan være kort for hovedet i længere tid end os andre, fordi han har flere penge”.

Elvis Presley, Bill Black, Scotty Moore and Sam Phillips, 1954

Fra venstre: Elvis, Bill Black, Scotty Moore og Sam Phillips

Efter Elvis’ militærtjeneste sluttede i marts 1960, genoptog Scotty Moore samarbejdet med Elvis (Bill Black gjorde ikke, men dannede i stedet for sit eget orkester, Bill Black Combo), og spillede på en række af hans plader indtil NBC-showet i juni 1968, som var sidste gang han så Elvis.

Som solist indspillede Scotty Moore i december 1954 sangene ”Blues Stay Away From Me” og ”How Do You Think I Feel”, akkompagneret af Elvis, Bill Black og Johnny Bernero. De to sange udkom dog først langt senere på boks-sættet ”The Sun Country Years, 1950-1959”, og ellers arbejdede han i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne som studiemusiker for flere af Sun Records’ kunstnere, bl.a. Charlie Rich, Thomas Wayne og Carl Mann.

Senere har Moore medvirket på en lang række albums, bl.a. ”Tracy Nelson Country” med Mother Earth, 1969, ”Your O.K. I’m O.K.” med Billy Swan, 1978, samt adskillige med Jerry Lee Lewis og var medproducer på Ringo Starrs countryplade ”Beaucoups Of Blues” i 1970.

Scotty Moore har udsendt flere albums i eget navn, bl.a. ”The Guitar That Changed The World”, 1965, ”What’s Left”, 1970, ”Big Elvis Hits”, 1973, ”706 Reunion” med Carl Perkins, 1992, samt ”All The King’s Men” sammen med D.J. Fontana i 1997.

Han udsendte sin selvbiografi, ”That’s Alright, Elvis: The Untold Story Of Elvis’ First Guitarist And Manager”, skrevet sammen med James L. Dickerson i 1998.

Det er ikke meget mere end en uge siden, at to andre centrale skikkelser fra Elvis’ musikalske univers døde. Dels produceren Chips Moman, som arbejdede med Elvis på hans ’comeback’-singler ”In The Ghetto”, ”Kentucky Rain” og ”Suspicious Minds”, og trompetisten Wayne Jackson, der som medlem af blæsersektionen The Memphis Horns også medvirkede på bl.a. ”Suspicious Minds”.

Elvis Presley 84 - with producer Chips Moman

Elvis med produceren Chips Moman