af Karsten Jørgensen
Guitaristen Scotty Moore, som var med til at definere lyden for den tidlige Elvis Presley i midten af 1950’erne og senere var forbillede for guitarister som George Harrison og Keith Richards, er død i sit hjem i Nashville efter længere tids sygdom, 84 år. Moore akkompagnerede Elvis, både ved pladeindspilninger og koncerter, helt fra Elvis’ første plade i 1954, ”That’s All Right (Mama)”, til hans NBC-producerede comeback-show i 1968. Scotty Moore fungerede også som Elvis’ første manager fra 12. juli 1954 til 1. januar 1955, hvor Bob Neal overtog jobbet.
Scotty Moore i 2003
Winfield Scott (Scotty) Moore III blev født i Gadsden, Tennessee, den 27. december 1931, og lærte at spille guitar, da han var otte år. Han dannede sit første orkester i 1948, mens han var indkaldt som soldat. Efter militærtjeneste spillede Moore i 1951 guitar på singlen ”Hot Guitar” med Eddie Hill, og tilsluttede sig det følgende år gruppen Doug Poindexter & The Starlight Wranglers, sammen med bassisten Bill Black, som i 1954 udsendte en single, ”My Kind Of Carryin’ On”, på Sam Phillips’ Sun Records i Memphis. Pladen var ikke noget hit, men Moores guitarspil var så overbevisende, at det gav ham Phillips’ opmærksomhed, og det var derfor Moore og Black som blev kontaktet, da Phillips ringede og sagde, at han havde opdaget en ny, lovende sanger.
Scotty Moore og Bill Black mødte Elvis Presley første gang den 4. juli 1954, hvor de jammede sammen, men tilsyneladende var ingen af dem særlig imponerede af den unge sanger, og senere fortalte Scotty om sit første indtryk: ”Han havde disse lyserøde bukser på, med striber i siderne, og han havde anderumpefrisure. Men han lod til at kende alle sange i hele verden”.
Den følgende dag, 5. juli 1954, gik trioen ind i Sun-studiet, hvor de prøvede sig frem med adskillige sange, indtil de pludselig fandt kemien i Arthur Crudups ”That’s All Right (Mama)”, som skabte sensation, da den blev udsendt på plade fjorten dage senere.
“That’s All Right”, Elvis’ første single i 1954
Herefter spillede Scotty og Bill med Elvis indtil februar 1958, hvor uenighed om deres honorarer fik begge musikere til at bryde med Elvis.
Kort efter sagde Scotty til en interviewer: ”Elvis lovede os, at jo flere penge han tjente, jo mere ville der også være til os. Men sådan er det ikke gået”.
Elvis var såret over Scottys påstand og fortalte pressen, at han ikke havde lovet dem noget som helst.
Scotty svarede igen ved at sige: ”Vi har alle været kort for hovedet. Men Elvis kan være kort for hovedet i længere tid end os andre, fordi han har flere penge”.
Fra venstre: Elvis, Bill Black, Scotty Moore og Sam Phillips
Efter Elvis’ militærtjeneste sluttede i marts 1960, genoptog Scotty Moore samarbejdet med Elvis (Bill Black gjorde ikke, men dannede i stedet for sit eget orkester, Bill Black Combo), og spillede på en række af hans plader indtil NBC-showet i juni 1968, som var sidste gang han så Elvis.
Som solist indspillede Scotty Moore i december 1954 sangene ”Blues Stay Away From Me” og ”How Do You Think I Feel”, akkompagneret af Elvis, Bill Black og Johnny Bernero. De to sange udkom dog først langt senere på boks-sættet ”The Sun Country Years, 1950-1959”, og ellers arbejdede han i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne som studiemusiker for flere af Sun Records’ kunstnere, bl.a. Charlie Rich, Thomas Wayne og Carl Mann.
Senere har Moore medvirket på en lang række albums, bl.a. ”Tracy Nelson Country” med Mother Earth, 1969, ”Your O.K. I’m O.K.” med Billy Swan, 1978, samt adskillige med Jerry Lee Lewis og var medproducer på Ringo Starrs countryplade ”Beaucoups Of Blues” i 1970.
Scotty Moore har udsendt flere albums i eget navn, bl.a. ”The Guitar That Changed The World”, 1965, ”What’s Left”, 1970, ”Big Elvis Hits”, 1973, ”706 Reunion” med Carl Perkins, 1992, samt ”All The King’s Men” sammen med D.J. Fontana i 1997.
Han udsendte sin selvbiografi, ”That’s Alright, Elvis: The Untold Story Of Elvis’ First Guitarist And Manager”, skrevet sammen med James L. Dickerson i 1998.
Det er ikke meget mere end en uge siden, at to andre centrale skikkelser fra Elvis’ musikalske univers døde. Dels produceren Chips Moman, som arbejdede med Elvis på hans ’comeback’-singler ”In The Ghetto”, ”Kentucky Rain” og ”Suspicious Minds”, og trompetisten Wayne Jackson, der som medlem af blæsersektionen The Memphis Horns også medvirkede på bl.a. ”Suspicious Minds”.
Elvis med produceren Chips Moman