Category: Nyhed

Premiere på filmen om mødet mellem Elvis og Nixon

af Karsten Jørgensen

I dag er der amerikansk premiere på filmen ”Elvis And Nixon”, som gengiver historien om det unikke møde mellem to markante overhoveder i hver sin verden, ’The King of Rock’ Elvis Presley og USA’s præsident Richard Nixon.

Mødet fandt sted i Det Hvide Hus i Washington den 21. december 1970, efter Elvis samme morgen havde overrakt et håndskrevet brev til præsident Nixons kontor. Billedet af præsidenten og ‘kongen’ sammen findes i Det Nationale Arkiv, hvor det er det mest efterspurgte foto overhovedet. Mere populær end billeder af månelandingen i 1969 og af Uafhængighedserklæringen fra 1776, og selv mødet mellem Nixon og det kommunistiske Kinas formand Mao Tse-Tung.

Elvis' håndskrevne brev til præsident Nixon, 1970

Elvis’ håndskrevne brev til Nixon

Filmen er instrueret af Liza Johnson, og de to hovedroller spilles af henholdsvis Michael Shannon som Elvis og Kevin Spacey som Nixon. Premiere i Europa den 25. april.

Elvis & Nixon - film poster, U.K., 2016

Neil Young på Roskilde Festival

af Karsten Jørgensen

Det kan ende med at blive en særdeles dyr sommer for alle os, som vil opleve rockens allerstørste navne live. Efter at Bruce Springsteen har meldt sin ankomst til Parken den 22. juni og Paul McCartney til Jyske Bank Boxen i Herning kun fem dage senere, er nyheden om at Neil Young bliver hovednavnet på årets Roskilde Festival fredag den 1. juli endnu en god grund til at grave dybt i lommerne.

Neil Young på scenen

Neil Young på scenen

Sidste gang den 70-årige Neil Young gæstede Danmark var 30. juli 2014, hvor han optrådte i Forum sammen med våbenbrødrene i Crazy Horse, og fik fremragende anmeldelser.

Der er i øvrigt 5. gang, at Neil Young spiller på Roskilde Festivalen. Første gang, sammen med Booker T. & The MGs, var i 1993, da et festivalarmbånd kostede 540 kr. Han vendte tilbage i 1996 og 2001 – begge gange sammen med Crazy Horse – og senest i 2008, hvor han blev akkompagneret af ’Electric Band’.

Avisernes reaktioner på valget af Neil Young som årets hovednavn er blandede, og der er uenighed om Youngs evne til at samle unge som gamle blandt publikum. Både Politiken og Berlingske er lunkne, mens Thomas Treo fra Ekstra Bladet mener, at der endelig er noget at komme efter på Roskilde 2016.

”Neil er måske ikke Young længere”, skriver han, ”men han kan formentlig levere en bedre koncert end tidligere oldtimers som Bruce Springsteen, The Rolling Stones og Paul McCartney, der til gengæld kunne sælge flere billetter”.

Et par uger før den planlagte optræden på Roskilde Festivalen udsender Neil Young sit 37. studiealbum, sammen med gruppen Promise Of The Real, som også var med på sidste års protest-album ”The Monsanto Years” og ligeledes er bag ham, når han 1. juli spiller på Orange Scene.

Køb denne bog og bliv klogere på Neil Young.

Paul McCartney kommer til Danmark igen

af Karsten Jørgensen

I dag blev det offentliggjort, at Paul McCartney og hans band igen lægger vejen forbi Danmark, og gæster Jyske Bank Boxen i Herning den 27. juni. Det er McCartneys eneste koncert i år på dansk jord.

Forrige gang McCartney spillede i Danmark var sidste sommer, hvor han den 4. juli henrykkede et stort publikum foran Orange Scene på Roskilde Festivalen med et show, der varede godt tre timer og var fyldt til bristepunktet med hits.

Efter den lange ”Out There”-turné, som strakte sig fra maj 2013 til oktober 2015 og blev til i alt 91 koncerter over det meste af verden (herunder Roskilde Festivalen), begynder Paul McCartney sin nye ”One On One”-turné i Fresno, Californien, den 13. april, og lander i Europa i slutningen af maj.

Med sig har Paul McCartney det band, som har fulgt ham på landevejen siden 2002: Paul ’Wix’ Wickens på keyboard, Brian Ray på bas og guitar, Rusty Anderson på guitar og Abe Laboriel på trommer. Wickens er noget af en veteran i den sammenhæng, idet han faktisk har turneret med McCartney siden 1989.

Billetsalget starter på torsdag den 7. april kl. 10, og der er kun siddepladser.

2. juni 2016 - One On One-tour, Paul McCartney, Estadio Vicente Calderon, Madrid - concert poster

McCartney og hans band spiller også i Madrid den 2. juni

 

 

Paul McCartney udsender ny retrospektiv samling i juni

af Karsten Jørgensen

I 2013 udsendte vores hjemlige Tim Christensen et album med titlen ”Pure McCartney”, hvor han fortolkede en stribe sange af sit idol, Paul McCartney.

Nu har McCartney-kontoret så meddelt, at mesteren selv også udsender en retrospektiv samling med samme titel den 10. juni. ”Pure McCartney” bliver udsendt i tre forskellige formater, som 2 cd, 4 cd og 4 LP, og indeholder hhv. 49, 67 og 46 sange.

40 af sangene har været Top 40-favoritter – det gælder for indlysende hits som ”Live And Let Die”, ”Maybe I’m Amazed” og ”Mull Of Kintyre” – mens andre er mere obskure, f.eks. ”Dear Boy”, ”English Tea”, ”Wanderlust” og ”Junk”.

Pure McCartney - 2 cd, 2016

Cover til ‘Pure McCartney’

”Jeg og mine folk fik denne idé, at lave en samling af mine sange uden anden rød tråd end, at det skulle være sjovt at lytte til”, fortæller McCartney i en pressemeddelelse.

Tidligere opsamlingsplader med Paul McCartney var ”Wings Greatest”, 1978, ”All The Best”, 1987, og ”Wingspan” i 2001. Den nye ”Pure McCartney” rækker over hele McCartneys solokarriere, fra debutalbummet ”McCartney” i 1970 over perioden med Wings og The Fireman og helt frem til sangen ”Hope For The Future”, skrevet til computerspillet ”Destiny” i 2014 og sidste års remixede version af ”Say Say Say”.

Trackliste for 2 cd:

CD 1
1. Maybe I’m Amazed
2. Heart Of The Country
3. Jet
4. Warm And Beautiful
5. Listen To What The Man Said
6. Dear Boy
7. Silly Love Songs
8. The Song We Were Singing
9. Uncle Albert/Admiral Halsey
10. Another Day
11. Sing The Changes
12. Jenny Wren
13. Save Us
14. Mrs Vandebilt
15. Mull of Kintyre
16. Let ‘Em In
17. Let Me Roll It
18. Nineteen Hundred and Eighty Five
19. Ebony and Ivory

CD 2
1. Band on the Run
2. Arrow Through Me
3. My Love
4. Live and Let Die
5. Too Much Rain
6. Goodnight Tonight
7. Say Say Say [2015 Remix]
8. My Valentine
9. The World Tonight
10. Pipes of Peace
11. Dance Tonight
12. Here Today
13. Wanderlust
14. Great Day
15. Coming Up
16. No More Lonely Nights
17. Only Mama Knows
18. With a Little Luck
19. Hope For The Future
20. Junk

Trackliste for 4 cd:

CD 1
1. Maybe I’m Amazed
2. Heart Of The Country
3. Jet
4. Warm And Beautiful
5. Listen To What The Man Said
6. Dear Boy
7. Silly Love Songs
8. The Song We Were Singing
9. Uncle Albert/Admiral Halsey
10. Early Days
11. Big Barn Bed
12. Another Day
13. Flaming Pie
14. Jenny Wren
15. Too Many People
16. Let Me Roll It
17. New

CD 2
1. Live and Let Die
2. English Tea
3. Mull of Kintyre
4. Save Us
5. My Love
6. Bip Bop
7. Let ‘Em In
8. Nineteen Hundred and Eighty Five
9. Calico Skies
10. Hi, Hi, Hi
11. Waterfalls
12. Band on the Run
13. Appreciate
14. Sing The Changes
15. Arrow Through Me
16. Every Night
17. Junior’s Farm
18. Mrs Vandebilt

CD 3
1. Say Say Say [2015 Remix]
2. My Valentine
3. Pipes of Peace
4. The World Tonight
5. Souvenir
6. Dance Tonight
7. Ebony and Ivory
8. Fine Line
9. Here Today
10. Press
11. Wanderlust
12. Winedark Open Sea
13. Beautiful Night
14. Girlfriend
15. Queenie Eye
16. We All Stand Together

CD 4
1. Coming Up
2. Too Much Rain
3. Good Times Coming/Feel the Sun
4. Goodnight Tonight
5. Baby’s Request
6. With a Little Luck
7. Little Willow
8. Only Mama Knows
9. Don’t Let it Bring You Down
10. The Back Seat Of My Car
11. No More Lonely Nights
12. Great Day
13. Venus and Mars/Rock Show
14. Temporary Secretary
15. Hope For The Future
16. Junk

Trackliste for 4 LP:

Side 1
1. Maybe I’m Amazed
2. Heart Of The Country
3. Jet
4. Warm And Beautiful
5. Listen To What The Man Said
6. Dear Boy

Side 2
1. Silly Love Songs
2. The Song We Were Singing
3. Uncle Albert/Admiral Halsey
4. Another Day
5. New

Side 3
1. Mull of Kintyre
2. Sing The Changes
3. Jenny Wren
4. Mrs Vandebilt
5. Save Us

Side 4
1. Let ‘Em In
2. Let Me Roll It
3. Ebony and Ivory
4. Nineteen Hundred and Eighty Five

Side 5
1. Band on the Run
2. Arrow Through Me
3. My Love
4. Live and Let Die
5. Too Much Rain

Side 6
1. Say Say Say [2015 Remix]
2. My Valentine
3. Goodnight Tonight
4. The World Tonight
5. Pipes of Peace

Side 7
1. Dance Tonight
2. Here Today
3. Wanderlust
4. Great Day
5. Coming Up
6. No More Lonely Night

Side 8
1. Too Many People
2. Only Mama Knows
3. With a Little Luck
4. Hope For The Future
5. Junk

Ringos barndomshjem solgt for 70.000 £

af Karsten Jørgensen

Den 24. marts blev Ringo Starrs barndomshjem i Admiral Grove nr. 10 i Liverpool-kvarteret Toxteth, hvor han boede fra han var tre år og indtil han flyttede til London som 23-årig, solgt ved en auktion i The Cavern Club til en ivrig Beatles-fan for 70.000 £.

Admiral Grove nr. 10

Admiral Grove nr. 10

Den forrige ejer af Admiral Grove nr. 10, Margaret Grose, døde sidste år som 91-årig, efter at have boet i huset i 40 år.

Ejendomsmægleren Plus Dane Group, som står bag salget, har dog betinget sig visse begrænsninger i brugen af den berømte ejendom.

”Vi har specifikke restriktioner i forbindelse med salget, så huset ikke kan bruges som hverken turistattraktion eller museum”.

Køberen er 48-årige Jackie Holmes, den samme Beatles-fan som i 2014 købte George Harrisons barndomshjem for 156.000 £ og Lennons mors hus sidste år for 155.000 £.

Jackie Holmes, køberen af Ringos barndomshjem, 2016

Den glade køber Jackie Holmes

”The Beatles og deres musik har været en stor del af mit liv, og det er skønt at eje endnu en del af Beatles-historien”, sagde Jackie Holmes og fortsatte:

”Nu håber jeg bare, at finde en Beatles-fan, som vil leje det og elske og værdsætte det”.

Ringo med sin mor Elsie og stedfader Harry foran huset i Admiral Grove

Ringo Starr med sin mor og stedfar foran huset i Admiral Grove