Tag: Bob Dylan

Tillykke til Paul Jones, tidligere sanger i Manfred Mann, som fylder 80 år i dag

af Karsten Jørgensen

Den engelske sanger Paul Jones, som var i front hos gruppen Manfred Mann fra 1962 til 1966, fylder i dag 80 år.

Han blev født den 24. februar 1942 i Portsmouth, Hampshire, og optrådte i begyndelsen af 1960’erne i Ealing Club i London sammen med bl.a. guitaristen Brian Jones.

Da Brian Jones og Keith Richards i 1962 dannede The Rolling Stones, tilbød de først rollen som leadsanger til Paul Jones. Han sagde imidlertid nej, og i stedet gik tilbuddet videre til en anden sanger, Mick Jagger.

Senere i 1962 blev Paul Jones medlem af rhythm’n’blues-gruppen Manfred Mann, som havde adskillige hits de følgende år, hvor Jones’ karakteristiske stemme var helt fremme i lydbilledet.

Foto af Manfred Mann, signeret af Paul Jones, øverst til højre

Det første af Manfred Manns store hits kom i 1964, ”5-4-3-2-1”, og derefter fulgte ”Do Wah Diddy Diddy”, ”Sha La La”, ”Oh No, Not My Baby” og fortolkningen af et hidtil uudgivet Bob Dylan-nummer, ”If You Gotta Go, Go Now” i 1965.

Dansk udgave af singlen “Pretty Flamingo”, 1966

Efter endnu et hit i 1966, ”Pretty Flamingo”, forlod Paul Jones gruppen, og indledte en solokarriere, både som sanger og skuespiller, men begge dele med betydelig mindre succés end i Manfred Mann.

Paul Jones medvirkede i kultfilmene ”Privilege”, 1967, og ”The Committee”, 1968, og arbejdede op gennem 1970’erne i tv, medvirkede på koncept-albummet ”Evita” (baseret på musicalen af samme navn) og i musicalen ”Drake’s Dream”.

Paul Jones med fotomodellen Jean Shrimpton, 1967

I 1979 dannede han gruppen The Blues Band, sammen med bl.a. guitaristen Tom McGuinness, bassisten Gary Fletcher og slideguitaristen Dave Kelly.

Siden har Paul Jones også dannet gruppen The Manfreds med flere tidligere medlemmer af Manfred Mann, bl.a. Mike D’Abo, sangeren, der erstattede Jones i Manfred Mann i 1966, samt Tom McGuinness, Mike Hugg og Mike Vickers.

The Manfreds, 2019, Paul Jones forrest til venstre

Både The Blues Band og The Manfreds er blevet gendannet med jævne mellemrum, og Paul Jones har også sporadisk udgivet soloplader, bl.a. ”Starting All Over Again” i 2009 og ”Suddenly I Like It” i 2015.

Trommeslageren Sam Lay, som spillede på en klassisk Bob Dylan-sang, er død

af Karsten Jørgensen

Bluesmusikeren Sam Lay, som bl.a. er kendt for at have håndteret trommerne på Bob Dylans banebrydende sang ”Highway 61 Revisited” på albummet af samme navn, er død. Avisen Chicago Sun-Times har rapporteret, at Sam Lay blev kørt til et hospital nær hans hjem i Chicago med hjerteproblemer, og døde kort efter ankomsten den 29. januar. Sam Lay var 86 år.

Trommeslageren Sam Lay

Samuel Julian Lay blev født i Birmingham, Alabama, den 20. marts 1935, og begyndte en professionel karriere som trommeslager allerede i midten af 1950’erne, mens han boede i Cleveland, Ohio.

Senere flyttede han til Chicago, hvor han sidst i 1950’erne var medlem af rhythm’n’blues-gruppen The Thunderbirds, før han en kort overgang var med i Little Walters band.

Derefter gik han videre til blueslegenden Howlin’ Wolf, med hvem han indspillede en stribe klassiske bluesnumre, bl.a. ”Killing Floor”, ”I Ain’t Superstitious” og ”The Red Rooster”. Men lokket af et tilbud om at tjene 20 dollar pr. job – tre gange så meget som hos Howlin’ Wolf – blev han i 1963 medlem af Paul Butterfield Blues Band; et band, der var unikt for den tid, ved at være et race-blandet orkester, som fik bluesmusikken ud til et stort hvidt publikum.

Sam Lay på scenen med Butterfield Blues Band, Boston, 1965

Sammen med et par andre musikere fra Butterfield Blues Band, akkompagnerede Sam Lay den 25. juli 1965 Bob Dylan ved dennes legendariske første elektriske optræden på Newport Folk Festival, og det førte til, at Dylan bad ham medvirke som trommeslager på titelsangen fra albummet ”Highway 61 Revisited”, hvor Lay i øvrigt også spillede den hvislende fløjte, der lød som en politi-sirene i introduktionen til sangen.

Sam Lay på trommer ved Bob Dylans optræden på Newport Folk Festival, 1965

Sam Lay var en virtuos trommeslager, med en speciel teknik, der er beskrevet som ”tre forskellige trommeslagere, der spiller den samme rytme”, og mundharpe-spilleren Corky Siegel, som gennem mange år arbejdede sammen med Lay, sagde: ”Han fik dig til at flyve”.

Sam Lay sang leadvokaler på ”I Got My Mojo Working” på Butterfield Blues Bands debutalbum i 1965, men hans første pladeudgivelse i eget navn var i 1969, med albummet ”Sam Lay In Bluesland”, i øvrigt samme år som han medvirkede på all-star-albummet ”Fathers & Sons” med Muddy Waters.

Sam Lay blev optaget i Rock And Roll Hall Of Fame i 2015, som medlem af Paul Butterfield Blues Band, og hans sidste optræden var på Chicago Blues Festival i 2018.

Med Butterfield Blues Band ved optagelsen i Rock And Roll Hall of Fame, 2015

Sam Lay i juni 2014

Trommeslageren Sam Lay døde af naturlige årsager den 29. januar 2022, 86 år gammel.

Kvinde udvider tidsramme for seksuelt misbrug i retssag mod Bob Dylan

af Karsten Jørgensen

Bob Dylans sagførere har endnu en gang formelt benægtet, at der skulle være det mindste hold i de anklager om seksuelt misbrug af en mindreårig, som en nu 68-årig anonym kvinde fra Connecticut rettede mod den legendariske sanger i august 2021.

I anklageskriftet påstod den anonyme kvinde, som er anført med initialerne JC, at hun blev seksuelt misbrugt af Bob Dylan tilbage i 1965, da hun kun var 12 år gammel.

Misbruget skulle være sket over en periode på seks uger i april-maj 1965, bl.a. på det berømte Chelsea Hotel i New York, hvor Dylan i perioder boede.

I kølvandet på denne anklage hævdede flere Dylan-eksperter imidlertid, at Bob Dylan i den periode misbruget angiveligt skulle have fundet sted, slet ikke befandt sig i New York.

Musikskribenten Clinton Heylin sagde, at det ”ikke var muligt”, og fortalte til The Huffington Post: ”Dylan turnerede i England på det tidspunkt; han var i Los Angeles i to af de påståede uger, plus en dag eller to i Woodstock…Bob fløj til London den 26. april og kom først tilbage til New York den 3. juni”.

For en uge siden, rettede JCs sagfører Daniel Isaacs den oprindelige påstand, og hævder nu, at misbruget skulle have stået på henover ”flere måneder i foråret 1965”.

Hertil svarer Dylans sagførere med at kalde denne nye påstand for et forsøg på ”pengeafpresning” og siger, at Dylan vil forsvare sig mod disse ”sagfører-styrede løgne”.

”Denne nye påstand gentager blot de samme fabrikerede anklager fra den tidligere påstand fra august”, siger en talsmand for Bob Dylan, og oplyser, at der endnu ikke er fastsat en dato for retssagen.

Salget af Bruce Springsteens sangkatalog sætter rekord

af Karsten Jørgensen

Ifølge anonyme kilder, som er citeret i både Billboard og New York Times, har Bruce Springsteen solgt hele sit sangkatalog til Sony Music for et rekordstort beløb på 500 millioner dollar.

Aftalen, der omfatter både Springsteens kompositioner og pladeindspilninger, giver Sony hånd- og halsret over et af rockmusikkens mest beundrede værker, som består af mere end 300 kompositioner og 20 studiealbums, plus det løse.

Til sammenligning har flere andre rocklegender indenfor det seneste år ligeledes solgt deres bagkataloger. Bob Dylan tjente angiveligt omkring 400 millioner dollar, da han i december sidste år solgte sit livsværk til Universal, og siden fulgte bl.a. Neil Young, Paul Simon, Stevie Nicks, Tina Turner og Shakira. Værdien af deres handler har dog overvejende ligget under 100 millioner, så der er ingen tvivl om, at Springsteen foreløbig er topscoreren – hvis kilderne vel at mærke taler sandt – og en plads han vil beholde, indtil f.eks. Paul McCartney også beslutter at sælge ud af arvesølvet.

Strategien bag de mange musikhandler de seneste år, ligger lige for. For selvom Dylan og Springsteen givetvis ville tjene flere penge ved at beholde rettighederne til deres kunst, så er et salg nu naturligvis attraktivt, set i lyset af, at de alle er over 70 eller, for Dylans vedkommende, over 80, og sikkert har erkendt, at de næppe har udsigt til at leve evigt.

Bruce Springsteen har udgivet alle sine plader på selskabet Columbia, lige siden debutalbummet i 1973, og Columbia er en del af Sony-koncernen. Så man kan sige, at sangene ’bliver i familien’.

Hverken Springsteen eller Sony har kommenteret på nyheden eller bekræftet, at salget har fundet sted.

Bob Dylan fortsætter sin Never Ending Tour efter næsten to års pause

af Karsten Jørgensen

Den 2. november spillede Bob Dylan sin første koncert i næsten to år, da han gik på scenen i Riverside Theatre i Milwaukee, Wisconsin, og gav publikum et sæt med 18 sange, hvoraf næsten halvdelen var taget fra hans seneste, anmelderroste album, ”Rough And Rowdy Ways”, som udkom sidste år.

Koncerten i Milwaukee markerede samtidig begyndelsen på en amerikansk efterårsturne, som foreløbig slutter med en optræden i Washington D.C. den 2. december. På turneen bliver Bob Dylan akkompagneret af et band bestående af guitaristerne Bob Britt og Doug Lancio, bassisten Tony Garnier, trommeslageren Charley Drayton og multiinstrumentalisten Donnie Herron.

Udover sangene fra det nye album, blev der også plads til flere klassikere som ”Watching The River Flow”, ”I’ll Be Your Baby Tonight”, ”Simple Twist of Fate” og ”It Takes A Lot To Laugh, It Takes A Train To Cry”.