Tag: paul mccartney

21/03 2018

Ringo bliver slået til ridder af prins William

af Karsten Jørgensen

I slutningen af december sidste år meddeltes det fra det britiske kongehus, at Richard Starkey – bedre kendt som Ringo Starr – ville blive slået til ridder i 2018, ligesom hans gamle Beatles-kollega Paul McCartney blev i 1997.

I går skete det så, ved en ceremoni på Buckingham Palace, hvor han blev adlet af den engelske tronfølger prins William.

Sir Ringo og prins William på Buckingham Palace

Bagefter fortalte Sir Ringo de ventende journalister, at han endnu ikke havde vænnet sig til, at folk skulle til at kalde ham Sir.

”Det betyder meget for mig”, sagde han til BBC. ”Og det betyder en anerkendelse af det, vi har udrettet”.

Han sagde også, at han savnede selskabet fra de øvrige beatler, som havde været på Buckingham Palace kollektivt som The Beatles i 1965, da de modtog deres MBE-ordner af dronning Elizabeth.

”Det var lidt skræmmende i dag, at stå der alene”, sagde han.

Sir Ringo – stolt som en pave

Tilsidst indrømmede Sir Ringo, at han endnu ikke havde besluttet hvad han ville bruge sin medalje til.

”Men jeg vil ha’ den på til morgenmaden”, spøgte han.

15/02 2018

‘Paul er den dårligste bassist, jeg nogensinde har hørt’, siger Quincy Jones

af Karsten Jørgensen

Den legendariske pladeproducer Quincy Jones, som har arbejdet med kunstnere fra Lesley Gore og Little Richard til Michael Jackson, Frank Sinatra og Donna Summer, fylder 85 år i næste måned, og blev i den anledning fornylig interviewet til magasinet New York.

Quincy Jones og Michael Jackson

Emnerne i interviewet spændte fra astrologi, raceproblematik og den aktuelle feministbevægelse, til personlige betragtninger om musikbranchen og hans kolleger i den. Her langede Quincy Jones bl.a. ud efter Michael Jackson, som han kaldte for en ’sangtyv’, under henvisning til, at Jacksons kæmpehit ”Billie Jean” havde lånt lige lovlig meget fra Donna Summers ”State Of Independence”. Men også The Beatles fik nogle hug.

”Paul er den dårligste bassist, jeg nogensinde har hørt”, sagde Jones bramfrit, og fortsatte med en sønderlemmende kritik af Ringo Starr, som han arrangerede sangen ”Love Is A Many Splendoured Thing” for, på Beatles-trommeslagerens solodebutalbum ”Sentimental Journey” i 1970.

”Jeg kan huske, at Ringo brugte tre timer på at lægge rytme på et helt enkelt nummer i fire-fjerdedele. Men han kunne ikke ramme takten”, sagde Quincy Jones.

Quincy Jones foreslog Ringo at holde en halv times pause, og så komme tilbage til studiet og prøve igen. Imellemtiden fik Quincy en studiemusiker til at indspille trommerne til sangen.

Da Ringo kom tilbage, bad han Quincy Jones om at afspille båndet med sangen.

”Det lyder da ikke så dårligt, vel”, sagde Ringo glad, hvortil Quincy Jones tørt svarede: ”Nej, men det er heller ikke dig”.

Men bortset fra det var Ringo Starr en flink fyr, sagde Quincy Jones i interviewet.

06/01 2018

Denny Laine alligevel i Rock And Roll Hall Of Fame

af Karsten Jørgensen

Da det den 11. december blev offentliggjort, at fem kunstnere/grupper ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame i Cleveland den 14. april 2018, herunder den engelske rockgruppe The Moody Blues, var Denny Laine, tidligt medlem af gruppen før de i 1967 skiftede til at lave mere storladen symfonisk rock, blandet op med psykedeliske elementer, ikke blandt de medlemmer, som ville få æren.

Denny Laine i 2017

Men senere, på foranledning af både Steve Van Zandt og Peter Asher, der begge er med i Rock-hallens bestyrelse, er Denny Laines navn blevet føjet til de øvrige medlemmer af The Moody Blues – Graeme Edge, Justin Hayward, John Lodge, Mike Pinder og Ray Thomas.

Denny Laine var sanger og guitarist i The Moody Blues fra 1964 til 1966, og var i front på deres første hit, ”Go Now”, der blev nr. 1 på den engelske single-hitliste i 1964.

The Moody Blues i 1965 – Denny Laine t.h.

Før The Moody Blues var Laine leder af sin egen gruppe, Denny & The Diplomats, og senere var han både solist og med i grupper som Electric String Band, Balls og Ginger Baker’s Air Force, før han i 1971 blev guitarist i Wings, den gruppe Paul McCartney dannede efter bruddet i The Beatles.

Denny Laine var med i alle årene i Wings, indtil 1981, hvor gruppen gik i opløsning efter McCartneys arrestation i Tokyo for forsøg på indsmugling af marijuana. Siden har Denny Laine primært været solist og bosiddende i USA.

Da det den 16. december stod klart, at Laine også ville blive optaget i Rock And Roll Hall Of Fame var han begejstret.

”Jeg syntes resten af bandet fortjente det, på grund af al deres arbejde og popularitet”, sagde Laine til Billboard. ”Jeg er stor fan af deres musik, og jeg er naturligvis glad for, at jeg også bliver optaget. Det er en ære, og jeg synes, jeg er en lille del af deres historie”.

Om chancerne for at Wings også bliver optaget i Rock And Roll Hall Of Fame er Laine skeptisk.

”Det var jo ikke et rigtigt band. Det var bare Paul McCartney og en backinggruppe”, siger Laine. ”Så helt ærligt, så tror jeg ikke, der er de helt store chancer for, at Wings bliver optaget”.

Wings – Linda McCartney, Paul McCartney, Denny Laine

27/12 2017

Ringo Starr bliver adlet

af Karsten Jørgensen

Det er netop meddelt, at 77-årige Ringo Starr bliver adlet af den engelske dronning, præcis tyve år efter hans Beatles-kollega Paul McCartney modtog den samme hæder.

Dermed bliver Ringo optaget i den eksklusive klub af engelske musikere, som er blevet adlet og kan kalde sig Sir. Det gælder bl.a., foruden McCartney, Mick Jagger, Ray Davies, Van Morrison, Elton John, Tom Jones, Rod Stewart og Cliff Richard.

Allerede i 1965 fik alle fire beatler tildelt en MBE-medalje af dronning Elizabeth for deres bidrag til den britiske økonomi, og fire år senere sendte John Lennon sin medalje tilbage, i protest mod det engelske engagement i den dengang verserende Biafra-krig i Nigeria.

– Jeg kunne ikke drømme om at sende min tilbage, sagde Ringo. – For den betød virkelig meget for mig.

Ringo Starr med hustruen Barbara Bach, 2016

21/11 2017

Kultlederen Charles Manson, som inddrog The Beatles i sine ugerninger, er død, 83 år

af Karsten Jørgensen

Charles Manson, som var leder af den amerikanske satankult The Family og i 1969 beordrede sine disciple til at begå en række rituelle mord i Los Angeles, døde søndag aften på et hospital i Californien, 83 år.

Charles Manson i 1989

Om aftenen den 9. august 1969 brød fire af Mansons disciple ind i et hus på Cielo Drive i Bel Air og myrdede fem mennesker, deriblandt den højgravide 26-årige skuespillerinde Sharon Tate, som var gift med instruktøren Roman Polanski. Dagen efter brød de ind i et andet hus på Waverly Drive, også i Los Angeles, og dræbte supermarkedsdirektøren Leno LaBianca og hans hustru Rosemary. Begge steder skrev gerningsmændene/kvinderne ordene ”rise”, ”piggies” og ”helter skelter” på vægge og køleskabe – med ofrenes blod – ord, der alle refererede til forskellige sange på The Beatles’ hvide dobbeltalbum fra 1968.

Efterfølgende blev Charles Manson, som ikke havde deltaget fysisk i mordene, og tre af hans disciple – Susan Atkins, Patricia Krenwinkel og Leslie Van Houten – arresteret og dømt til døden – en dom, der senere i 1972 blev ændret til livsvarigt fængsel. Og på trods af mere end ti ansøgninger om benådning, sad Manson fængslet indtil det sidste.

Charles Manson blev født som Charles Milles Maddox i Cincinnati den 12. november 1934, og var søn af en 16-årig prostitueret, Kathleen Maddox, som efter fødslen overlod ham til et børnehjem, hvor han tilbragte hele sin barndom. Han begik sit første væbnede røveri som 13-årig, og havde indtil mordet på Tate sammenlagt tilbragt 17 år i fængsel.

Charles Manson som ung

Manson, som tog efternavn efter sin stedfar William Manson, havde ambitioner om at blive rockstjerne, og efter løsladelse fra fængslet i 1967, var han kortvarigt sanger og guitarist i gruppen Milky Way. Men den senere myte om, at han i 1965, sammen med bl.a. Stephen Stills, skulle have været til optagelsesprøve til den præfabrikerede popgruppe The Monkees, er uden hold i virkeligheden, for på det pågældende tidspunkt sad Manson i fængsel.

Manson studerede sort magi og scientology og samlede en skare af unge piger omkring sig, som langsomt blev til kulten The Family. De hvervede deres medlemmer med sex og narkotika, og kultens filosofi var i korthed baseret på reglen om, at dyrke sex syv gange i døgnet: før og efter hvert måltid og én gang midt om natten.

Charles Manson kom i kontakt med trommeslageren Dennis Wilson fra The Beach Boys, som i en periode lod Manson og The Family bo i sit hus, og i 1968 indspillede gruppen Manson-kompositionen ”Never Learn Not To Love” og udsendte den som B-side på en single. Sangens oprindelige titel var ”Cease To Exist”, og Manson blev efter sigende rasende over, at gruppen tillod sig at ændre ved hans værk. Senere samme år indspillede han en del sange, som først blev udsendt på albummet ”Lie: The Love And Terror Cult” i 1970, og efterhånden fik Dennis Wilson, der ellers var fascineret af Mansons harem af villige piger, kolde fødder over kultlederens specielle opførsel.

Albummet “Lie: The Love And Terror Cult” fra 1970

En anden musiker, som mødte Charles Manson i slut-60’erne og lod sig fascinere af ham, var Neil Young. ”Musikalsk set syntes jeg, han var unik”, sagde Young senere til rockjournalisten Bill Flanagan. Young prøvede endda at skaffe Manson en pladekontrakt, og skrev senere i sin selvbiografi at ”han (Manson) var lidt ligesom Bob Dylan, men anderledes, fordi det var svært at spotte et klart budskab i hans tekster”.

Charles Mansons kongstanke var, at der snart ville finde et opgør sted mellem de hvide og de sorte, og da The Beatles i slutningen af 1968 udsendte dobbeltalbummet ”The Beatles” (Det Hvide Album), der i sig selv var fuld af spændinger og konflikter, var Manson overbevist om, at de højere magter talte til ham gennem The Beatles’ sange, og at beatlerne selv var de fire ærkeengle fra Det gamle Testamente. For Manson var budskabet tydeligt nok: dommedag var kommet, og han var udvalgt til at anføre de hvide i den kommende racekrig.

Blandt de sange fra ”The Beatles”, som Manson senere angav som inspiration for hans handlinger, var ”Helter Skelter”, ”Piggies”, ”Revolution”, ”Rocky Raccoon”, ”Blackbird” og ”Happiness Is A Warm Gun”. Helter Skelter var det navn, Manson gav opgøret mellem racerne.

Meningen med de tilsyneladende umotiverede rituelle mord på bl.a. Sharon Tate og LaBianca-parret var, at de skulle se ud som om sorte havde gjort det, og dermed fremprovokere racekrigen.

Charles Manson og hans disciple blev arresteret i november 1969 og efter en retssag blev de i 1971 dømt til døden – senere ændret til livsvarigt fængsel. Under retssagen blev John Lennon indkaldt som vidne for at forklare teksten til ”Helter Skelter”. Lennon nægtede, og med god grund: ”Helter Skelter” var nemlig skrevet af Paul McCartney.

Charles Manson, som selv var fascineret af og lod sig inspirere af rockmusik, har senere inspireret en stribe navne i branchen, bl.a. The Lemonheads, Ozzy Osbourne og Guns N’ Roses, som i 1993 udsendte en cover-version af Manson-kompositionen ”Look At Your Game, Girl” på albummet ”The Spaghetti Incident”. Også gruppen Marilyn Manson tog delvis navn efter kultlederen.

Charles Manson, som i midten af 1980’erne udgav sin selvbiografi, sad i det berygtede San Quentin-fængslet nord for San Francisco, indtil han i 1989 blev overflyttet til Corcoran State Prison, og tilbragte i alt 65 af sine 83 år i fængsel. Han er det mest ekstreme og tragiske eksempel på, at folk ofte lagde mere i The Beatles’ sange, end de selv gjorde.