Neil Youngs ‘Archives Volume 2’ og ‘Return To Greendale’ kommer i november

af Karsten Jørgensen

Udgivelsesdato og indhold for to af Neil Youngs mange arkivudgivelser er nu annonceret.

Det drejer sig dels om det længe ventede bokssæt ”Archives Volume 2: 1972-1976”. Den første boks i serien, som dækkede årene 1963 til 1972, udkom helt tilbage i 2009, og fans har med længsel set frem til fortsættelsen, som består af 10 cd’er, der strækker sig over perioden fra 1972 til 1976.

Boksen, som udkommer den 20. november, består bl.a. af 12 hidtil uudgivne sange, plus 50 andre i alternative versioner. Resten af boksens i alt 142 sange har tidligere været udsendt på Neil Youngs regulære albumudgivelser.

Det andet arkivprojekt har titlen ”Return To Greendale”, og består af liveoptagelser fra den turne i 2003 sammen med gruppen Crazy Horse, som fulgte efter udgivelsen af ’rockoperaen’ ”Greendale”. ”Return To Greendale” udkommer både som dobbelt-LP og dobbelt-cd, samt i en deluxe-version med både dobbelt-LP og dobbelt-cd, plus en blu-ray med koncertoptagelser og en dvd med dokumentarfilmen ”Inside Greendale”. Begge film er instrueret af Bernard Shakey (et pseudonym for Neil Young) og produceret af L.A. Johnson. ”Return To Greendale” udkommer den 6. november.

Trackliste for ”Archives Volume 2: 1972-1976”:

CD 1 (1972-1973) – ‘Everybody’s Alone’:
‘Letter From ‘Nam’
‘Monday Morning’
‘The Bridge’
‘Time Fades Away’
‘Come Along And Say You Will’
‘Goodbye Christmas On The Shore’
‘Last Trip To Tulsa’
‘The Loner’
‘Sweet Joni’
‘Yonder Stands The Sinner’
‘L.A. (Story)’
‘LA’
‘Human Highway’

CD 2 (1973) – ‘Tuscaloosa’:
‘Here We Go In The Years’
‘After The Gold Rush’
‘Out On The Weekend’
‘Harvest’
‘Old Man’
‘Heart Of Gold’
‘Time Fades Away’
‘Lookout Joe’
‘New Mama’
‘Alabama’
‘Don’t Be Denied’

CD 3 (1973) – ‘Tonight’s The Night’:
‘Speakin’ Out Jam’
‘Everybody’s Alone’
‘Tired Eyes’
‘Tonight’s The Night’
‘Mellow My Mind’
‘World On A String’
‘Speakin’ Out’
‘Raised On Robbery’
‘Roll Another Number’
‘New Mama’
‘Albuquerque’
‘Tonight’s The Night Part II’

CD 4 (1973) – ‘Roxy: Tonight’s The Night Live’:
‘Tonight’s The Night’
‘Mellow My Mind’
‘World On A String’
‘Speakin’ Out’
‘Albuquerque’
‘New Mama’
‘Roll Another Number’
‘Tired Eyes’
‘Tonight’s The Night Part II’
‘Walk On’
‘The Losing End’

CD 5 (1974) – ‘Walk On’:
‘Winterlong’
‘Walk On’
‘Bad Fog Of Loneliness’
‘Borrowed Tune’
‘Traces’
‘For The Turnstiles’
‘Ambulance Blues’
‘Motion Pictures’
‘On The Beach’
‘Revolution Blues’
‘Vampire Blues’
‘Greensleeves’

CD 6 (1974) – ‘The Old Homestead’:
‘Love/Art Blues’
‘Through My Sails’
‘Homefires’
‘Pardon My Heart’
‘Hawaiian Sunrise’
‘LA Girls And Ocean Boys’
‘Pushed It Over The End’
‘On The Beach’
‘Vacancy’
‘One More Sign’
‘Frozen Man’
‘Give Me Strength’
‘Bad News Comes To Town’
‘Changing Highways’
‘Love/Art Blues’
‘The Old Homestead’
‘Daughters’
‘Deep Forbidden Lake’
‘Love/Art Blues’

CD 7 (1974) – ‘Homegrown’:
‘Separate Ways’
‘Try’
‘Mexico’
‘Love Is A Rose’
‘Homegrown’
‘Florida’
‘Kansas’
‘We Don’t Smoke It No More’
‘White Line’
‘Vacancy’
‘Little Wing’
‘Star Of Bethlehem’

CD 8 (1975) – ‘Dume’:
‘Ride My Llama’
‘Cortez The Killer’
‘Don’t Cry No Tears’
‘Born To Run’
‘Barstool Blues’
‘Danger Bird’
‘Stupid Girl’
‘Kansas’
‘Powderfinger’
‘Hawaii’
‘Drive Back’
‘Lookin’ For A Love’
‘Pardon My Heart’
‘Too Far Gone’
‘Pocahontas’
‘No One Seems To Know’

CD 9 (1976) – ‘Look Out For My Love’:
‘Like a Hurricane’
‘Lotta Love’
‘Lookin’ For A Love’
‘Separate Ways’
‘Let It Shine’
‘Long May You Run’
‘Fontainebleau’
‘Traces’
‘Mellow My Mind’
‘Midnight On The Bay’
‘Stringman’
‘Mediterranean’
‘Ocean Girl’
‘Midnight On The Bay’
‘Human Highway’

CD 10 (1976) – ‘Odeon Budokan’:
‘The Old Laughing Lady’
‘After The Gold Rush’
‘Too Far Gone’
‘Old Man’
‘Stringman’
‘Don’t Cry No Tears’
‘Cowgirl In The Sand’
‘Lotto Love’
‘Drive Back’
‘Cortez The Killer’

Trackliste for ”Return To Greendale”:
CD 1:
Falling From Above (Live)
Double E (Live)
Devil’s Sidewalk (Live)
Leave The Driving (Live)
Carmichael (Live)
Bandit (Live)

CD 2:
Grandpa’s Interview (Live)
Bringin’ Down Dinner (Live)
Sun Green (Live)
Be The Rain (Live)

John Lennons 80-årsdag markeres

af Karsten Jørgensen

Efterhånden er det blevet en fast tradition, at nye udgivelser om og med John Lennon udsendes på hans fødselsdag den 9. oktober. Også i år udgives der både cd’er, film og bøger i den forbindelse, men det specielle i år er, at de nye udgivelser markerer, at John Lennon ville have været fyldt 80 år.

Fra officiel side udsendes dobbelt-albummet ”Gimme Some Truth: The Ultimate Mixes” den 9. oktober gennem Capitol og UMe. Albummet er, som titlen siger, blevet remixet af Paul Hicks, assisteret af Sam Gannon, og er produceret af Lennons enke og søn, Yoko Ono og Sean Lennon.

”Gimme Some Truth: The Ultimate Mixes” giver, med sine 36 sange, et vue over eks-beatlens solokarriere, med udvalgte singler og albumsange, og udsendes som sædvane er i flere forskellige konfigurationer, både en deluxe-udgave med 2 cd, 1 bluray og en 124-siders bog, som almindelig dobbelt-cd, som dobbelt LP og 4-dobbelt LP, samt digitalt.

Samtidig udsender pladeselskabet JEM Records et album med 13 cover-versioner af Johns sange, både fra hans tid i The Beatles og hans solokarriere. Sange som ”Jealous Guy”, ”No Reply”, ”Strawberry Fields Forever” og ”Power To The People” er indspillet af relativt ukendte bands som The Weeklings, The Grip Weeds, The Gold Needles og The Midnight Callers. Covernoterne er skrevet af musikhistorikeren Kenneth Womack, som op til fødselsdagen udgiver sin egen bog ”John Lennon 1980: The Last Days In The Life”.

Filminstruktøren Brian Grant har lavet dokumentarfilmen ”Lennon’s Last Weekend”, som handler om det sidste interview, Lennon gav før han blev skudt. BBC-journalisten Andy Peebles mødte John Lennon den 7. december 1980, dagen før mordet i New York, hvor han udspurgte eks-beatlen om bl.a. opløsningen af The Beatles og om det album, Lennon og Yoko Ono netop havde udsendt, ”Double Fantasy”.

”Lennon’s Last Weekend”, som varer omkring en time, bliver streamet på bl.a. det amerikanske Britbox-netværk fra begyndelsen af december.

Trackliste for ”Gimme Some Truth: The Ultimate Mixes”:
CD 1:
1 Instant Karma! (We All Shine On) (Ultimate Mix)
2 Cold Turkey (Ultimate Mix)
3 Working Class Hero (Ultimate Mix)
4 Isolation (Ultimate Mix)
5 Love (Ultimate Mix)
6 God (Ultimate Mix)
7 Power To The People (Ultimate Mix)
8 Imagine (Ultimate Mix)
9 Jealous Guy (Ultimate Mix)
10 Gimme Some Truth (Ultimate Mix)
11 Oh My Love (Ultimate Mix)
12 How Do You Sleep? (Ultimate Mix)
13 Oh Yoko! (Ultimate Mix)
14 Angela (Ultimate Mix)
15 Come Together (live) (Ultimate Mix)
16 Mind Games (Ultimate Mix)
17 Out The Blue (Ultimate Mix)
18 I Know (I Know) (Ultimate Mix)

CD 2:
1 Whatever Gets You Thru The Night (Ultimate Mix)
2 Bless You (Ultimate Mix)
3 #9 Dream (Ultimate Mix)
4 Steel And Glass (Ultimate Mix)
5 Stand By Me (Ultimate Mix)
6 Angel Baby (Ultimate Mix)
7 (Just Like) Starting Over (Ultimate Mix)
8 I’m Losing You (Ultimate Mix)
9 Beautiful Boy (Darling Boy) (Ultimate Mix)
10 Watching the Wheels (Ultimate Mix)
11 Woman (Ultimate Mix)
12 Dear Yoko (Ultimate Mix)
13 Every Man Has A Woman Who Loves Him (Ultimate Mix)
14 Nobody Told Me (Ultimate Mix)
15 I’m Stepping Out (Ultimate Mix)
16 Grow Old With Me (Ultimate Mix)
17 Happy Xmas (War Is Over) (Ultimate Mix)
18 Give Peace A Chance (Ultimate Mix)

Mac Davis, som skrev ‘In The Ghetto’ til Elvis, er død, 78 år

af Karsten Jørgensen

Den amerikanske sanger, guitarist og sangskriver Mac Davis, der både havde en solokarriere som country- og popsanger og skrev en stribe markante sange til Elvis Presley i slutningen af 1960’erne, er død i Nashville efter en hjerteoperation, 78 år.

Dødsfaldet blev meddelt på Facebook af Davis’ manager i næsten fyrre år, Jim Morey, som skrev, at Davis var en musiklegende, men at ”hans vigtigste opgave var som kærlig ægtemand, far, bedstefar og ven”.

Scott ’Mac’ Davis blev født i Lubbock i Texas den 21. januar 1942, og lod sig tidligt inspirere af Buddy Holly – ligeledes bosat i Lubbock – til at skrive sine første sange.

Efter et mislykket forsøg som ung, håbefuld rocksanger, fik Davis i begyndelsen af 1960’erne arbejde på pladeselskabet Vee-Jay Records og, senere, Liberty. I sin fritid komponerede han sange, og to af hans kompositioner, ”You’re Good To Me” og ”Within My Memory”, blev i 1967 indspillet af henholdsvis Lou Rawls og Glen Campbell. Herefter var Mac Davis overbevist om, at hans fremtid var som sangskriver.

Davis’ karriere fik et gevaldigt løft, da Elvis Presley i 1968 og 1969 indspillede hans sange ”A Little Less Conversation”, ”Nothingville”, ”Charro!”, ”Clean Up Your Own Back Yard”, ”Memories”, samt hitsinglerne ”In The Ghetto” og ”Don’t Cry Daddy”, sange, der havde noget så usædvanligt for Elvis som et budskab.

Herefter var der rift om Davis’ kompositioner, og i begyndelsen af 1970’erne blev hans sange indspillet af bl.a. O.C. Smith (”Friend, Lover, Woman, Wife”), Bobby Goldsboro (”Watching Scotty Grow”, skrevet om Macs søn), Kenny Rogers & The First Edition (”Something’s Burning”), samt Nancy Sinatra og Dolly Parton.

I 1970 fik Mac Davis en pladekontrakt med Columbia Records. Hans første album, ”Mac Davis; Song Painter”, udkom i 1971, og han fik året efter et nr. 1-hit med sangen ”Baby, Don’t Get Hooked On Me”. Efter denne succes havde Davis de følgende år endnu tre popsange på Top 20 – ”One Hell Of A Woman”, ”Stop And Smell The Roses” og ”Rock’n’Roll (I Gave You The Best Years Of My Life)”. I 1980’erne koncentrerede han sig om country, og havde flere hits – det største var ”Hooked On Music” – indtil 1985.

Mac Davis var tre gange nomineret til en Grammy, uden at vinde, og var medlem af Songwriters Hall of Fame. Han udgav sit sidste album i 1994, ”Will Write Songs For Food”, som indeholdt en duet med Dolly Parton og en nyindspilning af ”In The Ghetto” – en sang, der er indspillet i mere end 150 forskellige versioner.

Han fortsatte med at komponere, og arbejdede i de senere år på sange sammen med bl.a. Avicii, Bruno Mars og Rivers Cuomo.

Mac Davis, som døde den 29. september, efterlader sig hustruen Lise, sønnerne Scott, Noah og Cody, samt moderen Edith og en søster Linda. Han bliver begravet i Lubbock.

Produktionen af Luhrmanns Elvis-film genoptages

af Karsten Jørgensen

Efter både Tom Hanks og hans kone Rita Wilson i marts blev ramt af coronavirus under indspilningen af Baz Luhrmanns Elvis-film, har optagelserne ligget stille.

Optagelserne, som begyndte på den australske ’guldkyst’, Queensland, i slutningen af januar, blev afbrudt efter den 63-årige Hanks blev testet positiv for coronavirus. Tom Hanks spiller rollen som Elvis’ enevældige og koleriske manager Colonel Parker, mens Austin Butler har rollen som Elvis selv.

Tom Hanks med konen Rita Wilson

Da Hanks-parret blev erklæret raske, forlod de Australien og rejste til Los Angeles i slutningen af marts. Her gik de i selvisolation og har brugt den resterende tid til at komme til hægterne efter strabadserne.

I går, den 23. september, blev produktionen af filmen genoptaget, men den ufrivillige pause i optagelserne betyder, at to af de oprindelige skuespillere har måttet melde afbud pga. andre forpligtelser.

Dels Rufus Sewell, som skulle have spillet rollen som Vernon Presley, Elvis’ far. Han bliver nu erstattet af Richard Roxburgh, som også spillede med i Luhrmanns tidligere film ”Moulin Rouge”. Og dels Maggie Gyllenhaal som Elvis’ mor Gladys. Hendes rolle bliver nu udfyldt af Helen Thomson.

Elvis-filmen, som endnu er uden en endelig titel, er planlagt til at få premiere den 5. november 2021.

The Cavern Club synger måske på sidste vers

af Karsten Jørgensen

Den legendariske Cavern Club i Liverpool, som i årevis bogstavelig talt var The Beatles’ andet hjem, er i fare for at bukke under for den verdensomspændende coronaepidemi, som har tvunget koncertsteder og klubber til at holde helt lukket, eller i bedste fald, at køre på halv kraft, siden foråret.

The Cavern Club, indgangen i Mathew Street

Under hele epidemien har The Cavern Club i Liverpool haft et underskud på omkring 30.000 £ om ugen, og det har tæret på egenkapitalen, som nu er ved at være i bund og truer med at tvinge klubben til at lukke helt.

Direktøren for The Cavern, Bill Heckle, oplyser, at klubben allerede har fyret 20 medarbejdere og at yderligere 20 jobs er i fare i den nærmeste fremtid.

”Allerede for flere år siden besluttede vi, at opspare en kapital, så vi kunne modstå regnvejrsdage”, siger Heckle og tilføjer ironisk: ”Vi forventede selvfølgelig ikke en tordenstorm! Og de 1,4 millioner £, vi havde i banken, er nu halveret”.

The Cavern Club, interiør

Om The Cavern Club overlever coronakrisen afhænger nu af regeringens hjælpepakke til kulturlivet, som fokuserer på at hjælpe sunde virksomheder med at komme gennem krisen.

Fra 27. august til 1. september afholdt The Cavern en virtuel ’Beatles-uge’, hvor et reduceret publikum kunne se pre-indspillede koncerter med Beatles-kopibands.

”Vi kommer ikke til at tjene noget på det”, sagde Bill Heckle. ”Formålet med det var udelukkende, at minde folk om, at vi er her, og det eneste vi stræber efter er, at komme ud på den anden side med skinnet på næsen”.

The Beatles i The Cavern Club, mens Pete Best, i forgrunden, stadig var medlem, 1961

Omkring 800.000 besøger årligt den berømte kælderklub i Mathew Street i Liverpools centrum, hvor The Beatles optrådte 292 gange fra 1961 til den sidste koncert 3. august 1963. Senere har også The Rolling Stones, David Bowie, Stevie Wonder og Paul McCartney som solist boltret sig på scenen i The Cavern.

The Cavern åbnede oprindelig i 1957 som en jazzklub, og bestod indtil 1973, da klubben blev revet ned. Den blev siden genopført med mange af de oprindelige mursten, på den modsatte side af gaden, og åbnede igen den 26. april 1984.

Liverpools borgmester, Joe Anderson, siger at byrådet gør hvad de kan, for at finde en løsning i den nuværende situation, og tilføjer, at ”udsigten til at miste et nationalt klenodie som The Cavern er et skrækkeligt scenarie”.

The Beatles i The Cavern, 5. september 1962, nu med Ringo Starr bag trommerne